 |  |
LSD og svampe (hallucinogener) |
 |
 |
Opdateret af Peter Ege, Speciallæge
i Samfundsmedicin/administrativ medicin.
|
Hvad er LSD, svampe, meskalin, ketamin med flere?
Der er tale om en meget broget gruppe stoffer, som bruges
spredt og ikke særligt ofte. LSD, psilocybinsvampe, meskalinkaktusser og
Ketamin er velkendte hallucinogene stoffer, og de nyere stoffer, som dukker op
i en lind strøm, har næsten alle en stimulerende og/eller hallucinogen
virkning. I det følgende vil det primært være de traditionelle hallucinogene
stoffer LSD, svampe, kaktusser og meskalin, der bliver beskrevet.
 |
|
Ordforklaringer
Læs den præcise definition af
Toleransudvikling
Hallucinogener
Psykomotoriske funktioner
Abstinenssymptomer
|
|
 |
-
LSD blev kemisk fremstillet i 1943. Det opnåede en relativ stor
udbredelse i 1960´erne og 1970´erne som led i ungdomsoprøret og
blomsterbørn-bevægelsen, men nu bliver det kun sjældent anvendt. Det er også
blevet brugt i psykiatrien til behandling af både
alkoholisme,
depression og
skizofreni, undertiden med meget
uheldige konsekvenser såsom angstanfald og tilbagevendende dårlige
narkotikaoplevelser (bad trips).
-
Meskalin stammer fra en mexicansk kaktusplante, og det har
været kendt for sine hallucinogene egenskaber i århundrede. Det har været
anvendt af indianere som led i religiøse ceremonier.
-
Forskellige svampes (gødningsnøgenhat, m. fl.) hallucinogene
virkning kommer fra deres indhold af psilocybin, et hallucinogent
stof.
-
Ketamin er et bedøvelsesmiddel, som blev kemisk fremstillet i
1962. Man anvender det sjældent hos mennesker netop på grund af dets
hallucinogene virkning, som ville være skræmmende. I stedet bruger man det en
del som bedøvelsesmiddel ved operation på små dyr.
|
Hvordan virker LSD, svampe meskalin, ketamin med
flere?
Virkningerne af de hallucinogene stoffer afhænger i endnu højere
grad, end det er tilfælde for andre rusmidler, af de forhold, der kaldes ”set”
og ”setting”. Det vil sige af personens indre tilstand, humør, sindsstemning
med videre og de fysiske og sociale rammer for stofindtagelsen inklusive de
ritualer og normer, der forbindes med den. Virkningen er således meget
varierende, fra det ekstatiske til det dybt skrækindjagende. Hallucinogene
stoffer virker normalt ved, at man føler, at man befinder sig i en drøm, og at
virkeligheden omkring en forvrænges. Ting i omgivelserne ændrer farve og form,
lyde ændrer sig, hovedet føles adskilt fra kroppen med videre. Ketamin er kendt
for at give ”ud af kroppen”-oplevelser.
Mange af de nyere stoffer indgår som en større eller mindre del
af indholdet i ecstasy, og har stort set samme virkninger som det. Brugere
fortæller, at efter de har indtaget stoffet, får de en følelse fred og kontakt
med andre mennesker. Det beskrives derfor som et ”kontaktogen”.
De fleste af alle disse stoffer indtages gennem
munden.
|
Hvad er risikoen for at blive afhængig af LSD, svampe meskalin,
ketamin med flere?
Man betragter ikke de hallucinogene stoffer som vanedannende.
Nogle af de nyere stoffer er det formentlig, men da brugen er så sjælden, er
det endnu ikke klarlagt. Man udvikler hurtigt tolerans overfor de fleste
hallucinogene stoffer.
|
Hvad er skadevirkningerne ved LSD, svampe meskalin, ketamin med
flere?
De hallucinogene stoffer er stort set ugiftige og dødsfald på
grund af forgiftninger forekommer uhyre sjældent. Mange af de nyere stoffer
deler skadevirkninger med ecstasy. De akutte skader er enten ”amfetaminskader”,
dvs.
hjerneblødning,
hjerterytmeforstyrrelser,
blodprop i hjertet, som kan betyde
pludselig død, eller de såkaldte ”danseskader”; det vil sige udtørring og
forhøjet legemstemperatur på grund af længerevarende fysisk aktivitet i varme
lokaler. De hallucinogene stoffer hæmmer nemlig kroppens naturlige
reguleringsmekanismer. Danseskader kan medføre døden på grund af
organsvigt.
De oplevelser, man får ved indtagelsen af hallucinogene stoffer,
kan undertiden være voldsomt angstprovokerende, ogde psykologiske følger af at
tage LSD kan i enkelte tilfælde føre til
selvmord. Fejlopfattelsen af
virkeligheden kan være risikabel, mest velkendt er dødsfald hos personer, der
kaster sig ud fra højder i den fejlagtige forestilling, at de kan
flyve.
Mange, der har taget især LSD, har oplevet de såkaldte dårlige
narkotikaoplevelser( bad trips), som kan optræde i måneder efter, man har
indtaget stoffet. De kan optræde spontant eller efter hashrygning, og de kan
være meget ubehagelige og skræmmende.
|
Hvad gør jeg, hvis nogen har indtaget LSD, svampe meskalin,
ketamin med flere?
Problemet med alle disse stoffer er primært, at man aldrig ved,
hvad man tager, og hvor meget man tager. Konsekvenserne af at indtage disse
stoffer er derfor uforudsigelige.
Personer, der bliver opskræmte og agiterede efter indtagelsen af
stofferne, skal hurtigt hen til en psykiatrisk skadestue eller ringe 112.
|
VIl du vide mere?
Det er uoverkommeligt at beskrive den strøm af nye stoffer, der
hele tiden bliver introduceret på markedet. Støder man på dem, kan man finde
dem på Google, og i øvrigt hente oplysninger hos
www.stofinfo.sst.dk.
|
Læs mere om EUFORISERENDE STOFFER
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Sundhedsstyrelsen, Medicinsk Kompendium (1999)
1. Ege P. Stofmisbrug + afhængighed hos unge og voksne. Hans
Reitzels Forlag. København, 2004
2. Gads Rusmiddelleksikon. Gads Forlag. København,
2003.
3. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark.
2009.
4. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug. Narkotikasituationen i Europa. Årsberetning 2009.
|
Original tekst af Rikke Esbjerg, læge og Anders Damgaard, sygeplejerske og cand.mag.
|
Sidst opdateret: 14.12.2010
|
|  |
|