Annonce
Hvad er overgangsalder?
Af Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik

Hvad er det, der styrer overgangsalderen?

Oppe i hjernen sidder en lille bønneformet kirtel – hypofysen – som styrer resten af kroppens kirtler – alle dem der laver de hormoner, der er så vigtige for os. Den påvirker for eksempel skjoldbruskkirtlen til at lave stofskiftehormon, bugspytkirtlen til at lave insulin og æggestokkene til at lave de to kvindelige kønshormoner – østrogen og progesteron. Uden hormoner var vi ikke meget værd! Det er kun østrogen og progestoron, der påvirkes af overgangsalderen – ikke de øvrige hormoner.

Hvad er så overgangsalderen?

Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet. I begyndelsen af overgangsalderen er menstruationerne tit lidt uregelmæssige, og dette skyldes, at æggene i æggestokkene er ved at slippe op, og at ægløsningen derfor ikke fungerer helt som før. Man danner derfor heller ikke det ene kønshormon – progesteron – på normal vis. Progesteron er det hormon, som dannes efter ægløsningen, og som ’forbereder’ livmoderen på at modtage et befrugtet æg. Det andet kvindelige kønshormon – østrogen – dannes først i normal mængde, men efterhånden slipper det også op. Man ser ofte, at menstruationerne bliver kraftigere når overgangsalderen nærmer sig – og ikke svagere, som man umiddelbart skulle tro.

Hvad sker der, når østrogenet forsvinder?

Mange dele af kroppen er afhængig af østrogen.

Knoglerne bliver for eksempel vedligeholdt af østrogenet, som forhindrer knoglenedbrydningen, og som dermed forhindrer osteoporose. Jo tidligere man kommer i overgangsalderen, des større er risikoen for knogleskørhed.

Kvinder er også i høj grad beskyttet mod hjerte-kar-sygdomme før overgangsalderen. Når østrogenet slipper op, får vi større risiko for højt blodtryk, samt blodpropper i hjerte og hjerne (og nærmer os den risiko som mænd oplever flere årtier tidligere).Dette skyldes blandt andet, at kolesterolindholdet – specielt det ’dårlige’ kolesterol LDL stiger og øger risikoen for aflejring i blodkarrene. Østrogenet øger det ’gode’ kolesterol HDL.

I huden sker der ændringer, når hormonerne slipper op. Huden ”ældes”, og der kommer flere rynker. Det skyldes, at kollagen-indholdet i huden mindskes, og det gør huden mindre smidig og elastisk. Mange kvinder er kede af, at de hurtigt kommer til at se ældre ud. Også håret mister noget af sin smidighed og mange taber en del hår, dels på hovedet, men også på kønsorganerne, og det er mange kede af. Problemet er dog blevet mindre nu, hvor det er blevet moderne, at barbere hårene af.

Østrogenmanglen går ofte hårdt ud over slimhinderne i skede og blære, idet de mister smidigheden, fugtigheden og frem for alt tykkelsen. Det giver mange problemer i form af smerter, svie, kløe, problemer ved samleje, inkontinens og blærebetændelse.

Hvor lang tid varer overgangsalderen?

Overgangsalderen indtræffer som regel mellem 45 – og 55 –års alderen, men kan forekomme så tidligt som i tyverne, ligesom der også findes kvinder i tresserne, som stadig har menstruation. Selve menopausen, som betyder tidspunktet for den sidste menstruation, er for danske kvinder i gennemsnit omkring 51 år. Egentlig ved man jo først efter et stykke tid, at det netop var den sidste menstruation, og man har vedtaget, at der skal gå et år uden menstruation, før man kan sige, at det er forbi. Præcis hvor længe overgangsalderen varer kan man ikke sige, nogle har ikke en eneste gene, andre må døje i årevis. Mange har dog flere eller færre gener i nogle år.

Hvilke symptomer har man?

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene som nævnt op med at producere østrogen. Dette har forskellig indvirkning på kroppens væv og funktioner. Mange (men ikke alle) kvinder i overgangsalderen, får forskellige symptomer og gener. Alt i alt har cirka tre fjerdedele af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden art, og nogle er langt mere plagede end andre. 50 procent af disse kvinder har gener i mere end fem år. De fleste er generede af hedestigninger, svedeture og blødnings-forstyrrelser.

Desuden ses forskellige gener, som forekommer i samme alder, men som ikke direkte er østrogenrelaterede. Det kan være træthed, irritabilitet, humørsvingninger og ’depression’.

I princippet er overgangsalderen ikke en sygdom, men da mange kvinder mister deres livskvalitet går de til læge og beklager sig – og det skal de også. Det er jo kvinden selv, som må vurdere, når det er slemt nok. Mange går nok til læge og klager over noget helt andet, og måske spørger lægen ikke ind til hovedproblemet – så det er bedre at gå direkte ind på problemet, så man kan få hjælp. For eksempel er der mange, som kvier sig ved at bede om hjælp til inkontinens, der stadig er et tabu for mange kvinder.

Efter overgangsalderen

Det er de færreste kvinder, som savner menstruationerne, når de først er holdt op, og når hedeturene også er overstået befinder mange sig vel. De problemer, som tit bliver værre med tiden er de tørre slimhinder, der som som sagt giver anledning til smerter ved samleje, kløe, svie, inkontinens og blærebetændelse. Til gengæld er det nemt at behandle, men det kræver, at lægen får det at vide. Behandlingen er som regel livslang med lokale hormoner.

Læs mere om OVERGANGSALDER


Sidst opdateret: 06.06.2013










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark