|
Hvad er det, der styrer overgangsalderen?
Oppe i hjernen sidder en lille bønneformet kirtel – hypofysen –
som styrer resten af kroppens kirtler – alle dem der laver de hormoner, der er
så vigtige for os. Den påvirker for eksempel skjoldbruskkirtlen til at lave
stofskiftehormon, bugspytkirtlen til at lave insulin og æggestokkene til at
lave de to kvindelige kønshormoner – østrogen og progesteron. Uden hormoner var
vi ikke meget værd! Det er kun østrogen og progestoron, der påvirkes af
overgangsalderen – ikke de øvrige hormoner.
Hvad er så overgangsalderen?
Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet. I
begyndelsen af overgangsalderen er menstruationerne tit lidt uregelmæssige, og
dette skyldes, at æggene i æggestokkene er ved at slippe op, og at ægløsningen
derfor ikke fungerer helt som før. Man danner derfor heller ikke det ene
kønshormon – progesteron – på normal vis. Progesteron er det hormon, som dannes
efter ægløsningen, og som ’forbereder’ livmoderen på at modtage et befrugtet
æg. Det andet kvindelige kønshormon – østrogen – dannes først i normal mængde,
men efterhånden slipper det også op. Man ser ofte, at menstruationerne bliver
kraftigere når overgangsalderen nærmer sig – og ikke svagere, som man
umiddelbart skulle tro.
Hvad sker der, når østrogenet forsvinder?
Mange dele af kroppen er afhængig af østrogen.
Knoglerne bliver for eksempel vedligeholdt af østrogenet, som
forhindrer knoglenedbrydningen, og som dermed forhindrer osteoporose. Jo
tidligere man kommer i overgangsalderen, des større er risikoen for
knogleskørhed.
Kvinder er også i høj grad beskyttet mod
hjerte-kar-sygdomme
før overgangsalderen. Når østrogenet slipper op, får vi større risiko for højt
blodtryk, samt blodpropper i hjerte og hjerne (og nærmer os den risiko som mænd
oplever flere årtier tidligere).Dette skyldes blandt andet, at
kolesterolindholdet – specielt det ’dårlige’ kolesterol LDL stiger og øger
risikoen for aflejring i blodkarrene. Østrogenet øger det ’gode’ kolesterol
HDL.
I huden sker der ændringer, når hormonerne slipper op. Huden
”ældes”, og der kommer flere rynker. Det skyldes, at kollagen-indholdet i huden
mindskes, og det gør huden mindre smidig og elastisk. Mange kvinder er kede af,
at de hurtigt kommer til at se ældre ud. Også håret mister noget af sin
smidighed og mange taber en del hår, dels på hovedet, men også på
kønsorganerne, og det er mange kede af. Problemet er dog blevet mindre nu, hvor
det er blevet moderne, at barbere hårene af.
Østrogenmanglen går ofte hårdt ud over slimhinderne i skede og
blære, idet de mister smidigheden, fugtigheden og frem for alt tykkelsen. Det
giver mange problemer i form af smerter, svie, kløe, problemer ved samleje,
inkontinens og
blærebetændelse.
Hvor lang tid varer overgangsalderen?
Overgangsalderen indtræffer som regel mellem 45 – og 55 –års
alderen, men kan forekomme så tidligt som i tyverne, ligesom der også findes
kvinder i tresserne, som stadig har menstruation. Selve menopausen, som betyder
tidspunktet for den sidste menstruation, er for danske kvinder i gennemsnit
omkring 51 år. Egentlig ved man jo først efter et stykke tid, at det netop var
den sidste menstruation, og man har vedtaget, at der skal gå et år uden
menstruation, før man kan sige, at det er forbi. Præcis hvor længe
overgangsalderen varer kan man ikke sige, nogle har ikke en eneste gene, andre
må døje i årevis. Mange har dog flere eller færre gener i nogle år.
Hvilke symptomer har man?
I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene som nævnt
op med at producere østrogen. Dette har forskellig indvirkning på kroppens væv
og funktioner. Mange (men ikke alle) kvinder i overgangsalderen, får
forskellige
symptomer og gener.
Alt i alt har cirka tre fjerdedele af alle kvinder i overgangsalderen gener af
en eller anden art, og nogle er langt mere plagede end andre. 50 procent af
disse kvinder har gener i mere end fem år. De fleste er generede af
hedestigninger, svedeture og blødnings-forstyrrelser.
Desuden ses forskellige gener, som forekommer i samme alder, men
som ikke direkte er østrogenrelaterede. Det kan være træthed, irritabilitet,
humørsvingninger og ’depression’.
I princippet er overgangsalderen ikke en sygdom, men da mange
kvinder mister deres livskvalitet går de til læge og beklager sig – og det skal
de også. Det er jo kvinden selv, som må vurdere, når det er slemt nok. Mange
går nok til læge og klager over noget helt andet, og måske spørger lægen ikke
ind til hovedproblemet – så det er bedre at gå direkte ind på problemet, så man
kan få hjælp. For eksempel er der mange, som kvier sig ved at bede om hjælp til
inkontinens, der stadig er et tabu for mange kvinder.
Efter overgangsalderen
Det er de færreste kvinder, som savner menstruationerne, når de
først er holdt op, og når hedeturene også er overstået befinder mange sig vel.
De problemer, som tit bliver værre med tiden er de tørre slimhinder, der som
som sagt giver anledning til smerter ved samleje, kløe, svie, inkontinens og
blærebetændelse. Til gengæld er det nemt at behandle, men det kræver, at lægen
får det at vide.
Behandlingen er som
regel livslang med lokale hormoner.
Læs mere om OVERGANGSALDER
|
Ægteskab i tynd tråd!