Annonce

P-piller

Hvad er p-piller?

P-piller er et af de mest effektive svangerskabsforebyggende midler, der findes. Det vil sige, at p-piller kan bruges af de mange par i verden, der ønsker et aktivt og tilfredsstillende seksualliv, men ikke har noget ønske om graviditet. P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. Mellem 25 og 30 procent af kvinder i den fødedygtige alder anvender denne form for prævention.

P-piller blev ”opfundet” i 1960’erne af den amerikanske videnskabsmand Gregory Pincus (deraf p’et i p-piller). P-piller (og de andre p-pille præparater p-ring og p-plaster ) består af to slags hormoner, østrogen og gestagen, i kombination. De erstatter i de perioder, kvinder tager p-piller, de to normale kvindelige kønshormoner – østrogen og progesteron.

P-piller består af to hormoner, tilsvarende til de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Progesteron fremstilles ikke på pilleform, så der bruges i stedet gestagen, som erstatning for progesteron. Gestagenet er kemisk fremstillet og findes i flere varianter med forskellige navne.

P-piller inddeles i generationer afhængigt af hvilket gestagen pillen indeholder. Udviklingen har været at fremstille gestagener med stadig færre bivirkninger, og der findes 1., 2., 3. og 4 .generationspiller. Efterhånden som p-piller har været brugt i mange år, er der fra store studier indsamlet data, specielt angående den risiko for blodpropper, som er forbundet med p-pille brug. Disse data tyder på, at brug af tredje- og fjerdegenerationspiller er forbundet med en øget risiko for blodpropper sammenlignet med første- og andengenerationspiller. Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er derfor at foretrække de allerførste- og andengenerationspræparater.

Hvordan virker p-piller?

Når man bruger et p-pille præparat, sættes ens eget hormonsystem på pause, og man producerer i den periode ikke hormonerne selv, men får dem tilført udefra. Det betyder, at ægløsningerne stopper, og graviditet derfor ikke kan opstå. Det betyder også, at man ikke får flere hormoner ved at tage p-piller, idet ens egne hormoner erstattes af dem, man indtager som pille, ring eller plaster.

Siden p-pillerne kom på markedet i 60’erne er der sket en udvikling af pillerne, således at hormonmængden i pillerne i dag er betydeligt reduceret i forhold til tidligere. Den mindre mængde hormon gør, at p-pillepræparaterne nu har langt færre bivirkninger end tidligere – allervigtigst er det, at risikoen for blodprop er meget mindre. Når man stopper med p-piller starter den naturlige cyklus igen. Hos de fleste sker dette inden for en til to måneder. P-pillebrug nedsætter således ikke kvindens mulighed for at blive gravid, når hun ønsker det.

Hvem kan bruge p-piller?

Alle raske, ikke-rygende kvinder uden sygdom i familien kan bruge p-piller i hele den periode, der er behov for forebyggelse af uønsket graviditet. Det vil i Danmark typisk sige fra 16 år og til overgangsalderen.

Når man første gang skal snakke med sin læge eller en præventionsklinik om, hvilken prævention man skal bruge, er det vigtigt, at man kan oplyse om eget helbred, problemer med forhøjet blodtryk , diabetes og eventuelt medicinforbrug og sygdomme i familien. Man bør desuden oplyse, om der er tendens til blodpropper , hjertesygdom eller lignende hos nærtstående familiemedlemmer, som er blevet syge af dette, før de fyldte 40 år, eller om er der kendte sygdomme i familien, der berører blodets størkningssystem. Derudover skal kvindens blodtryk kontrolleres ved start af p-pillebehandlingen og ved kontrol 3 måneder efter start.

De forbehold, der er ved at få udskrevet p-piller, drejer sig alle om risikoen for blodprop – en sjælden men potentiel alvorlig risiko ved p-pille brug. Da rygning også øger risikoen for blodpropper, og alder gør det samme, fraråder man kvinder over 35 år, som ryger, at bruge p-piller.

Risikoen for blodpropper

Blodpropper forekommer sjældent i den aldersgruppe af yngre kvinder, for hvem p-piller er relevante, men p-piller 4-dobler denne risiko. Risikoen er størst i de første 6 – 12 måneder, man tager p-pillerne. Er man ude over denne periode, kan man regne med, at man ikke hører til en af dem, der er i risiko for en blodprop.

For at mindske denne risiko, der kan blive alvorlig, er det vigtigt, at man kun får p-piller, når der ikke er arvelige faktorer, der gør det risikabelt. Det er også vigtigt, at man får de p-piller, som giver mindst risiko. Det er, med den viden vi har i dag (2012), de såkaldte 2.generationspiller, der indeholder gestagener af typen levonorgestrel, norgestimat eller norgestrel, (som for eksempel findes i p-piller af mærkerne Cilest eller Malonetta).

Endelig er det vigtigt, at man husker at fortælle lægen, man tager p-piller, hvis man oplever smerter i arme, ben eller bryst under p-pille behandlingen.

Er der andre bivirkninger end blodprop ved p-piller?

P-piller kan have en række ubehagelige, men harmløse bivirkninger, der typisk løser sig, hvis man skifter til et andet p-pillemærke. Det drejer sig om:

  • hovedpine

  • kvalme

  • humørsvingninger

  • pletblødning

  • nedsat sexlyst

Tal med din læge, hvis du har den type bivirkninger, det problem kan som skrevet løses ved et skift til en anden p-pille.

Det er en myte, at man tager på af moderne lavdosis p-piller. Det ene hormon i p-pillen (gestagen) kan forbigående have en forstyrrende indflydelse på appetitreguleringen, så mæthedsfølelsen ikke så nemt indfinder sig. Det er derfor vigtigt, når man starter på p-piller, at være opmærksom på, at man ikke begynder at spise det dobbelte af, hvad man gjorde før, for så tager man på. Det gælder for p-pillebrugere, som for dem, der ikke spiser p-piller, at man tager på i vægt, hvis man spiser mere, end man forbruger.

En anden bivirkning ved P-piller kan være depression eller nedstemthed, som dog ikke nødvendigvis kræver medicinsk behandling, men som burde gå væk når man stopper med pillerne. Her kan man med fordel skifte til et andet mærke af p-piller med et gestagen, der er forskelligt fra det gestagen, der var i pillen, der gav nedstemthed. P-ring eller p-plaster er en anden mulighed at prøve. Det lykkes stort set altid, at finde et mærke, som den enkelte kvinde har det godt på. Alternativt kan skift til kobber- eller hormonspiral overvejes.

Hvilke fordele er der, ved at bruge p-piller?

Langt de fleste kvinder kan tåle p-piller og har det godt med at tage dem. Et problem for nogen er at huske at tage pillen hver dag. Hvis det er svært, er gode alternative muligheder en ring eller et plaster. Specielt ringen, hvor der er mulighed for at tilmelde sig en sms service og blive husket på ringskift, er populær.

Regelmæssige blødninger

Med et p-pillepræparat bliver kvindens blødninger og menstruationssmerter typisk væsentlig formindsket. Blødningerne bliver helt regelmæssige, og en del oplever, at PMS (humørsvingninger i ugen op til blødningen) formindskes eller forsvinder. Også uren hud kan blive bedre, hvis man tager p-piller.

Uafhængighed af blødninger

Med p-piller kan kvinden blive uafhængig af sine blødninger, for eksempel i forbindelse med rejser eller ferier, idet man uden problemer kan fortsætte med at tage pillerne og rykke på pausen og dermed på den blødning, der kommer i pausen.

Nogen kvinder vælger, at tage p-piller uden pause, og det er der ikke nogen sundhedsrisiko ved. Pause holder man så typisk i 4 dage, når/hvis der kommer pletblødning. Efter pausen genoptages p-pilleindtaget. Den eneste risiko ved at tage p-piller på den måde er, at man ikke får sin månedlige kvittering på, at man ikke er blevet gravid. Når man ikke venter en blødning, kan man risikere at være et stykke henne i graviditeten, før denne opdages.

Nogle kvinder vælger at tage p-piller (eller ring eller plaster) uden pause og dermed får de meget færre blødninger. Det er der intet problem i, fordi der ikke bygges nogen slimhinde op i livmoderen, som skal afstødes. Andre problemer, p-pillen forbygger, er graviditet udenfor livmoderen og vandcyster på æggestokkene.

Nedsat risiko for forskellige typer af kræft

På længere sigt nedsætter p-pillebrug risikoen for kræft i æggestokke , livmoderhule og tarm væsentligt og øger ikke risikoen for brystkræft . Nye store undersøgelser fra England og Canada har vist, at kvinder, der har brugt p-piller i en periode af deres liv i gennemsnit lever et par år længere, end de kvinder, der aldrig har brugt dem.

Hvordan bruger man p-piller?

De fleste p-piller tages i 21 dage, hvorefter der holdes 7 dages pause. I pausen kommer blødningen. Nogle p-pillepræparater tages i 28 dage med 2 eller 4 såkaldte placebotabletter, som ikke indeholder noget hormon. Det er nemmest at huske p-pillen, hvis man tager den samtidig med noget, man gør hver dag, står op, går i seng, børster tænder, spiser morgenmad eller andet. Pillen kan dog tages indenfor 12 timer, så det behøver ikke at være på samme tid hver dag.

Hvis du glemmer en p-pille

Glemmer man en enkelt pille, tager man 2 næste dag, og sikkerheden er ikke ændret. Glemmer man mere end én pille, kan man i indlægssedlen på de enkelte præparater læse, hvordan man skal forholde sig. Typisk skal man bruge kondom i en uge og springe næste pause over.

Hvis man har svært ved at huske p-pillen hver dag, kan man istedet benytte en af nedenstående metoder:

P-ring

P-ringen anbringes sammenklemt 2/3 oppe i skeden. Den kan ikke sidde forkert. Hormonet optages direkte gennem slimhinden. Efter 3 uger tages ringen ud, og efter 7 dages pause lægges en ny op. Blødningen kommer i pausen. Man må have ringen ude højest 3 timer per døgn, typisk i forbindelse med samleje. De fleste vælger dog at beholde ringen i under sex, da partneren ikke kan mærke den. Er ringen ude mere end 3 timer, svarer det til en glemt p-pille. Når ringen skal lægges tilbage, skal den skylles i lunkent vand før oplægning.

P-plaster

P-plasteret skal anbringes på et ubehåret sted – ikke på bryst eller kønsdele. Ét plaster kan sidde en uge, hvorefter det skiftes til et nyt, så der i alt behandles i 21 dage efterfulgt at 7 dages pause, hvor blødningen kommer. Anbringes plasteret efter forskriften på et ikke cremet, tørt sted, kan der bades og gås i sauna, uden at plasteret slipper huden.

Hvad sker der, hvis man bliver gravid under p-pillebehandling?

Hvis man bliver gravid under en p-pillebehanding, skal kvinden/parret beslutte sig for, om den graviditet skal blive til et barn eller en abort. Hvis det ender med at blive en ønsket graviditet, selvom den ikke var planlagt, kan graviditeten fortsættes uden problemer. P-pillebehandlingen stopper man selvfølgelig med, men hormonerne i p-piller har ingen skadelige virkninger på fosteret.

Hvorfor skal man bruge p-piller?

Selvom der, som her beskrevet, er mange sundhedsgavnlige og bekvemme virkninger af at tage piller, skal man huske, at p-piller som udgangspunkt skal bruges for at kunne opretholde et godt seksualliv uden angst for graviditet – altså som svangerskabsforebyggelse. Man skal samtidig huske, at p-piller ikke beskytter mod sexsygdomme .

Læs mere om PRÆVENTION

Sidst opdateret: 25.03.2015