Det kan være praktisk at medbringe et lille rejseapotek i
kufferten eller rygsækken. Et udvalg af de mest almindelige midler, for
eksempel midler mod insektstik, køresyge eller smerte, kan dække eventuelle
overraskelser og uheld på rejsen. De fleste af midlerne fås uden recept på
apoteket.
|
Transportsyge
Ubehaget ved transportsyge kan forhindres i tide med
antihistaminer med større eller mindre sløvende virkning.
På apoteket kan der fås forskellige midler som tabletter eller
mikstur mod transportsyge til voksne og børn over 2 år. Medicinen virker
forebyggende, så hvis man først er blevet dårlig, hjælper det ikke at tage
medicinen.
Alternativt eksisterer der mod transportsyge og kvalme et
armbånd, der virker ved at udøve et svagt vedvarende tryk på akupressurpunktet
under hvert håndled. Efter få minutter begynder virkningen. Armbånd findes både
til børn og voksne. Produktet er blevet klinisk testet med dokumenteret effekt.
|
Allergi
Tabletter med antihistaminer er virksomme mod
allergi, kløe,
hududslæt og
insektbid.
Antihistaminer kan man få som tabletter, næsespray/dråber,
øjendråber.
Der er mulighed for at bruge et armbånd, der primært er udviklet
til lindring af
høfebersymptomer. Det virker ved at
fikserer et vedvarende svagt tryk på akupressurpunktet LI-11 som ligger på den
ydre del af albuen.
|
Mave
Det er en god idé at styrke maven hjemmefra ved at tage
mælkesyrebakterier. De findes både som tygge- og slugetabletter. Kuren skal som
regel startes før afrejsen og fortsættes til ferien er slut.
|
Forstoppelse
Årsagerne til
forstoppelse kan være mange, men ofte
skyldes det mangel på væske, anderledes mad eller et lavt aktivitetsniveau.
Lægemidler, der blødgører afføringen og øger tarmbevægelsen, kan bruges i kort
tid. Forstoppelse forebygges bedst med fiberholdig kost, væske samt fysisk
aktivitet.
|
Diarré
Typiske årsager til
diaré er, at man bliver smittet gennem vand, mad og
drikke. Man kan også blive smittet gennem hænderne. Man kan forsøge at
forebygge eller behandle rejsediarré med mælkesyrebakterier. Stoppende midler
mod diarré kan redde dig helskindet gennem nødvendige rejser med fly, tog eller
bil.
I tilfælde af at diaré udvikler sig til alvorlig dehydrering,
skal der indtages elektrolytter, der hjælper med at opretholde saltbalancen.
|
Opkastninger
Et pulver med sukker og salte til opløsning i vand kan være godt
at medbringe, hvis
opkastninger og diarré dræner én for
sukker og salte. Cola og andre læskedrikke eller en hjemmelavet sukker-salt
blanding i mineralvand kan også bruges.
|
Halsbrand og sure opstød
Hvis man har tilbøjelighed til sur mave,
halsbrand og svien, når man får skrap
mad og drikke, kan man medbringe et syreneutraliserende middel.
|
Sol: Soleksem og solskoldninger
Det er altid en god idé at bruge en solcreme med faktor 15 eller
derover, solstift, after sun lotion og læbepomade med høj faktor.
Soleksem opstår på hudområder, der er
meget udsat for sollys. Den mest almindelige form for soleksem er rødt udslæt,
hvor der forekommer røde eller blege knopper, og det kan klø meget.
Solskoldning er en forbrænding af huden som er meget ubehagelig og kan være af
en alvorlig grad.
Solcreme med høj solfaktor kan forebygge, at soleksem og
solskoldninger opstår, og creme med hydrocortison kan i meget svære tilfælde
hjælpe. Det må dog ikke bruges på større områder på kroppen og i lang tid. Der
kan alternativt bruges kølende creme og spray med kildevand, på de skoldede
områder.
|
Kløe
Stik fra myg og andre insekter kan lindres med et lokalt
bedøvende middel eller et kløestillende middel. Forebyg stik og bid med ét af
de insektafvisende midler på markedet.
|
Sår, vabler og forkølelsessår
Medbring et middel til desinfektion af huden til rensning af sår
og småskrammer. Engangsvaskeklude, forbindinger og plaster er praktiske at have
ved hånden, hvis uheldet skulle være ude.
Vabler kan forebygges og lindres med et specielt plaster, der
fås på apoteket.
Forkølelsessår skyldes en virus, der
hedder Herpes Simplex (HSV). Såret behandles med lægemidlet aciclovir og
penciclovir og plaster mod forkølelsessår, forhindrer skorpedannelse og giver
hurtigere sårheling.
|
Smerter
Smertestillende midler kan være brugbare ved
hovedpine,
muskelsmerter,
tandpine og
menstruationssmerter. Medbring et
middel med paracetamol, ibuprofen eller acetylsalicylsyre. Vælg eventuelt
tabletter i en blisterpakning, da brusetabletter kan optage fugt fra luften og
miste virkningen.
|
Infektion og betændelse
Hvis man regner med eller frygter at få brug for antibiotika,
bør man tale med sin læge om det hjemmefra. Han kan ordinere det nødvendige til
rejseapoteket. Flere steder i verden kan antibiotika fås uden recept og
lægebesøg, men så vidt muligt bør man have en læge med på råd, før man bruger
antibiotika.
|
Sprøjter og kanyler
Egne sprøjter, kanyler og eventuelt skalpeller giver sikkerhed
for, at hygiejnen kan være i top, hvis man - mod forventning - skal på
hospitalet i lande med en lavere hygiejnestandard end i Danmark.
|
Desinfektion
Hånddesinficerende gel eller servietter til en ekstra
beskyttelse mod virus og bakterier.
|
Termometer, saks og pincet
Et lille digitaltermometer er rart at have ved mistanke om
feber. Saks og pincet kan også være
nyttige.
|
Skal man have det samme med hver gang?
Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at slæbe det hele med hver
gang. Der er jo forskel på en tur til Bangkok og en tur til Malmø. Men tænk
turen igennem, og køb de nødvendige ting i tilstrækkeligt små portioner. Husk,
at midlerne i rejseapoteket har begrænset holdbarhed. Bed eventuelt personalet
på apoteket om at hjælpe med at holde styr på det hele og få skiftet ud i
sortimentet, når der er behov for det.
|
Læs mere om REJSESYGDOMME
|
|