Annonce
Hud, hår og negle
Sunde råd om skæl (Pityriasis capitis)
Af Flemming  Andersen, Læge

Hvad er skæl?

Vores hud er under konstant fornyelse, og de døde hudceller afstødes som skæl. Vi har alle sammen skæl, men nogle mennesker har så mange skæl, at det er et problem i hverdagen.

I svære tilfælde er skæl en decideret hudsygdom, der kaldes seboroisk eksem eller seboroisk dermatit.

Hvordan opstår skæl?

Mange mennesker tror fejlagtigt, at skæl skyldes, at hovedbunden er for tør. Derfor undlader de at vaske deres hår, fordi de er bange for, at shampoo skal udtørre hovedbunden yderligere.

Baggrunden for skællene er den ovennævnte hudsygdom, man kan have seboroisk dermatit i meget varierende grad, fra milde tilfælde, der kun giver gener om vinteren til mere svære tilfælde, der giver gener andre steder end i hårbunden.

Ved seboroisk dermatit ses fedtet udseende, klidagtige skæl, rødme og kløe i de såkaldte seboroiske områder: hovedbunden, ansigtet, kindernes furer og øjenbrynene, ørerne og eventuelt på overkroppen. Lidelsen forværres om vinteren, mens sommerens sol har en gavnlig effekt.

En hudsvamp, Pityrosporum ovale, spiller en vigtig rolle som forværrende faktor. Man kender ikke den nøjagtige mekanisme, men behandling rettet mod svampen mindsker skælproblemerne.

Foruden årstidernes skiften har også stress og alvorlige sygdomme tendens til at få skældannelsen til at øges.

Pludselig kraftig tendens til skæl eller seboroisk dermatit hos en midaldrende person, der aldrig tidligere har haft problemet, kan være tegn på en hiv-infektion.

Kan man forebygge skæl?

Det kan være svært at undgå de udløsende faktorer, men man kan holde skællene nede.

Hvad kan jeg selv gøre?

Sollys eller solarium har god effekt på seboroisk dermatit, men desværre er overdreven solnydelse forbundet med hudkræft og rynker i huden.

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Behandling med den svampedræbende shampoo er en mild og effektiv behandling.

I svære tilfælde bør du se en hudlæge med henblik på den bedste behandling.

Læs mere om SUND TEENAGER






Tip en ven

Annonce

Annonce

Medicin som kan anvendes:

Skælshampoo

Sidst opdateret: 18.06.2002

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark