 | |
Af Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler
|
Hvem kan blive steriliseret?
Enhver myndig kvinde, som er fyldt 25 år, og som har fast bopæl
i Danmark, kan efter eget ønske og overvejelse lade sig sterilisere. Op mod
5.000 danske kvinder beslutter sig hvert år for at benytte denne
præventionsmulighed i fremtiden.
En kvinde, der er yngre end 25 år, kan også blive steriliseret.
Men det kræver en særlig tilladelse og særlige forhold skal gøre sig gældende -
hvis der for eksempel er alvorlig arvelig sygdom i familien, eller når der
risiko for kvindens liv eller helbred, hvis hun bliver gravid.
|
Hvem skal man kontakte?
Du skal henvende dig til din læge og anmode om at blive
indstillet til sterilisation. Anmodningen og beslutningen er din. Lægen er
alene din rådgiver og vejleder.
Hos lægen vil du - i forbindelse med en samtale om prævention i
almindelighed og om de alternative muligheder, der kunne være anvendelige netop
i din situation - blive orienteret om indgrebets omfang og karakter. Du vil
også få beskrevet den risiko, der kan være forbundet med at lade sig
sterilisere og de begrænsede muligheder, der er for at få frugtbarheden
tilbage.
Hvis du fastholder din beslutning om at lade dig sterilisere,
skal lægen og du skrive under på din anmodning, som derefter bliver sendt til
det hospital eller den klinik, hvor du skal steriliseres. Det koster ikke
noget.
|
Hvad sker der ved indgrebet?
Sammenlignet med sterilisation af mænd er der for kvinder tale
om et lidt større indgreb, som sker via små snit gennem bugvæggen i underlivet,
hvor livmoder, æggeledere og æggestokke ligger midt for. Ved operationen lukker
man for passage gennem æggelederne. Derved hindres sædceller fra manden i at nå
frem til det måske ventende æg. Befrugtning kan ikke længere ske ad den
naturlige vej. Ægget kan altså heller ikke komme igennem æggelederen til
livmoderen. Ægget går til grunde og opløses – på samme måde som alle andre
modne æg, der ikke bliver befrugtet gennem hele kvindens liv.
Der er to forskellige måde at sterilisere kvinder på. I begge
tilfælde sker det som regel i fuld bedøvelse under kortvarig indlæggelse eller
ambulant.
Kikkertmetoden
Den almindeligste metode er den såkaldte ”kikkertmetode”
(laparoskopi). Gennem et lille snit i
huden under navlen indføres et tyndt metalrør til bughulen. Det er forsynet med
lys og optik og virker som en lille kikkert. Gennem laparoskopet kan der også
indføres slanke instrumenter. Æggelederne opsøges og lukkes enten ved
opvarmning, brænding eller ved at klemme dem sammen med klips eller
gummiringe.
Operation
I sjældne tilfælde viser det sig at være teknisk vanskeligt at
sterilisere ved laparoskopi. Men så har man da stadig den gode gamle metode,
hvor man ved operationen går ind gennem et lille (såkaldt bikini-snit) på tværs
nedadtil på maven, finder frem til æggelederne og lukker dem. Her er der altså
tale om en ”rigtig” operation, som i omfang og tid kan sammenlignes med en
blindtarmsoperation.
Sterilisation af kvinden er – i modsætning til forholdene hos
manden - effektiv med det samme.
Der sker ingen ændringer i din månedlige cyklus.
Hormonproduktion og menstruationer er uændrede efter sterilisationen.
|
Er der bivirkninger?
Efter enhver operation med bedøvelse, selv nok så lille som en
sterilisation, har du brug for omsorg, kærlig pleje og ro et par dage. Du kan
føle dig træt, være lidt øm i maven og måske føle dig lidt udspilet på grund af
luft. Men det går hurtigt over.
Du må også regne med at være øm i maven ved samleje de første
gange, men I kan genoptage samlivet, så snart du har lyst.
Læg mærke til, om såret vokser fint sammen. Ellers må du tale
med lægen om det.
|
Er metoden sikker?
Det må man nok sige ja til. Men selvom sterilisation er en af de
allersikreste måde at undgå graviditet på, så er der alligevel en (meget lille)
risiko for at du kan blive gravid. Det kan ske, hvis tillukningen af
æggelederne ikke har været helt effektiv. Eller, hvad der måske er mere
almindeligt, at kvinden uden at vide det er gravid på det tidspunkt, hvor hun
bliver steriliseret. Det sker faktisk i to til tre tilfælde af 1000. Derfor
skal du være opmærksom på, om menstruationerne kommer, som de plejer, især i
månederne efter sterilisationen.
|
Kan man fortryde?
Ja - og det er der faktisk en hel del, der gør. Derfor skal du
på forhånd gøre dig klart, at sterilisation stadig må betragtes som et farvel
til muligheden for senere at få børn. I den forbindelse skal du tænke på, at
selv om du er 100 procent sikker på din beslutning i dag, kan der ske ting
senere i dit liv, som vil gøre, at du fortryder beslutningen. Og så er det
måske for sent.
Ganske vist er der efter ny operation eller
ægtransplantation måske muligt at
blive gravid og føde børn senere. Det er bare ikke så ligetil. Tidligere
forsøgte man heroisk at åbne æggelederne igen. Men det mislykkedes i mere end
tre ud af fire tilfælde, hvilket må sige at være helt
utilfredsstillende.
I dag kan ægtransplantion tilbydes kvinder, som tidligere er
steriliseret. Efter hormonstimulation udtages modne æg fra kvindens æggestokke
og befrugtes udenfor med mandens sædceller, inden de oplægges i livmoderen
nedefra (”reagensglas-metoden”). På den måde lykkes det for mere end halvdelen
at blive gravide. Men det er en kostbar behandling – og du skal ikke regne med
at behandlingen er gratis i den situation.
|
Virker sterilisationen med det samme?
Ja, det gør den. Sterilisation af kvinder er effektiv med det
samme. Kvinder, som af egen fri vilje og med fuld overbevisning om, at
sterilisation er det eneste rigtige for hende, kan regne med at blive glade
for, at det er gjort. Sexlysten vil være uændret. Ja, nogle kvinder oplever
måske endda, at den bliver større, nu hvor utrygheden ved tanken om uønsket
graviditet er væk for altid. Det kan være med til at styrke ikke alene det
seksuelle samliv, men også samlivet som helhed.
En ting skal du huske på: Sterilisation beskytter ikke mod
sex-sygdomme.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Mini-piller
|
|
|
Sidst opdateret: 20.09.2006
|
| |
|
Catapresan mod hedeture? 
