Annonce
Hud, hår og negle
Sunde råd om tør hud
Af Flemming  Andersen, , læge, ph.d.

Hvad er tør hud?

Tør hud kaldes også Xerosis cutis.

  • Det er en hudtilstand, ikke nødvendigvis en hudsygdom, som er karakteriseret ved skællende, eventuelt rød, irriteret og kløende hud.

  • Problemet er som regel størst om efteråret og vinteren.

  • Tør hud findes som regel i ansigtet, på hænderne og på arme og ben.

  • Tør hud udgør et stigende problem, jo ældre man bliver.

Hvorfor får man tør hud?

Antallet af talgkirtler i huden og evnen til at holde på fugt falder, jo ældre man bliver. Det ser ud til, at overhudens fedtindhold er den vigtigste faktor for hudens evne til at holde på vand og virke som en barriere mod omgivelserne. Generne spiller også en rolle, er der tendens til tør hud i familien, er der stor sandsynlighed for, at man også selv lider af det eller kommer til det.

Om vinteren falder luftfugtigheden både inden- og udendørs. Vinterkulden og blæsten udenfor virker udtørrende, og det samme gør brugen af centralvarme indenfor. Når vi går ind og ud, skifter vi mellem et varmt, tørt klima og et koldt klima, og vi forstærker derved udtørringen.

Filaggrinmutationer ses hos nogle mennesker med børneeksem og hos mennesker med fiskeskælshud. Filaggrin er et protein, der er med til at opretholde en normal hudbarriere. Om man har mutationen eller ej ændrer ikke ved behandlingen.

Har man svær lever- eller nyresygdom, kan huden også tørre ud og klø ganske forfærdeligt.

Udover de nævnte faktorer har overdreven vask med vand og sæbe, overdreven soldyrkning og andre påvirkninger fra omgivelserne stor betydning for udtørring af huden.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man er genetisk disponeret for tør hud, er der ingen grund til at gøre det værre. Følg de nedenstående råd, der vil hjælpe et godt stykke hen ad vejen.

  • Der er ingen grund til bade flere gange om dagen. Når man bader, skal man spare på varmen.

  • Undgå overdreven brug af sæbe og brug sæbe med hudvenlig pH-værdi.

  • Dup huden tør i stedet for at gnide den tør.

  • Man kan komme fugtighedscreme på, mens man stadig er nøgen og lidt fugtig efter badet. Brug uparfumeret fedtcreme, gerne med fugtighedsbevarende stoffer såsom glycerin, og ikke en lotion.

  • Luft ud og skru ned for varmen.

  • Sol skal nydes i små doser. I for store doser giver sollys hudkræft, rynker og tør hud.

  • Tør hud kan komme indefra. Sørg for at drikke rigeligt.

  • Gå med let og luftigt bomuldstøj, det nedsætter hudirritationen.

Hvordan behandles tør hud?

Først og fremmest er der fugtigheds- og fedtcremer. Der er ingen grund til at investere i dyre, parfumerede cremer. Man kan tale med lægen, der sikkert har nogle prøver på gode, relativt billige uparfumerede cremer. Prøv nogle forskellige mærker, og vælg de cremer, der passer dig. Til sommerbrug er en tyndere fugtighedscreme som regel bedst, mens det til vinterbrug er bedre med en fedtcreme.

Er den tørre hud meget alvorlig, kan ens egen læge eller hudlæge i en periode behandle med creme indeholdende hævelsesdæmpende hormon samtidig med fedtcreme. Nogle mennesker med tør hud har også tilbøjelighed til at få nældefeber, når de klør sig (stregnælder). Her kan det ofte hjælpe med kløestillende antihistaminer. Men det bedste middel mod kløe ved tør hud er fedtcreme og hormoncreme.

Gamledags søvndyssende antihistaminer bruges primært som en hjælp til at falde i søvn ved søvnforstyrrende kløe, og bør kun bruges i en kortperiode..






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 11.10.2011

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark