Hvad er bakterier?
Bakterier er encellede mikroorganismer, der er i stand til at
formere sig selvstændigt ved deling.
Bakterier har et enkelt kromosom, og mens bakterien lever, kan
den udveksle arvemateriale med andre bakterier. Det mobile arvemateriale kan
indeholde resistens over for antibiotika eller give bakterien nye
sygdomsfremkaldende egenskaber. Bakterier har desuden en cellevæg, som gør dem
meget robuste over for ydre påvirkninger.
I et mikroskop kan man se, at bakterier har meget varierende
former (kan ligne kugler, stave eller spiraler), og de kan have forskellige
farver.
Bakterier findes overalt, både uden på og inden i vores kroppe.
Næste alle bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige og nødvendige
for os, for eksempel mælkesyrebakterierne, der har betydning for fordøjelsen i
vores tarme. Også de bakterier, der bor på vores hud og slimhinder er gavnlige,
idet de blokerer for at skadelige bakterier kan få fodfæste.
Men enkelte bakterier er i stand til at fremkalde sygdomme. Det
skyldes oftest at de er kommet et forkert sted hen; en tarmbakterie i
urinvejene kan eksempelvis give
blærebetændelse, eller en stafylokok
kommer i et sår og forårsager sårinfektion. Nogle bakterier bliver farlige
fordi de kommer fra andre dyrr eller miljøet. Det gælder for eksempel bakterier
ved hundebid; mens salmonella og kampylobakter, som kommer fra dyrearter, giver
diaré og opkastning; og legionellabakterien, der findes i miljøet og
vandinstallationer, kan give alvorlig
lungebetændelse.
|
Hvad er multiresistente bakterier?
Multiresistente bakterier er resistente overfor flere slags
antibiotika og er altid resistente overfor antibiotika af penicillin
klassen.
Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende, og de mest
almindelige multiresitente baketrier er:
-
MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) der giver
hospitalsinfektioner og hudinfektioner.
-
ESBL (extended spectrum beta-lactamase producerende) bakterier
af typen E. coli og Klebsiella der ofte giver urinvejsinfektioner.
-
Clostridium difficile, en tarm bakterie der kan give voldsom
diaré.
Hvad er virus?
Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig
alene, de er nødt til at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for
at kunne lave flere viruspartikler.
Virus består af genetisk materiale (DNA eller RNA) omgivet af en
beskyttende proteinkappe, der er i stand til at hægte sig fast på celler og
derefter trænge ind i dem.
Cellerne i vore slimhinder, for eksempel luftvejene og
mavetarmkanalen, er mere udsatte for virusangreb, idet de ikke er dækkede af
den beskyttende hud, der ellers udgør en effektiv barriere mod omgivelserne.
|
Typiske sygdomme der skyldes bakterier og virus
De mest almindelige infektioner, som skyldes bakterier, er
mellemørebetændelse, halsbetændelse, øjenbetændelse og urinvejsinfektioner. De
mere alvorlige infektioner er lungebetændelse, blodforgiftning og
sårinfektioner.
De mest almindelige virusinfektioner er luftvejsinfektioner
(forkølelse,
influenza) og
diaresygdomme.
Hvordan spredes infektioner med virus og bakterier?
Virus og bakterier spredes i det store hele på samme måder: En
forkølet medarbejder kan sprede smitte både ved at hoste og nyse på
omgivelserne, ved at hilse med en hånd fuld af mikrober eller ved at efterlade
mikrober på de ting, han/hun berører.
En anden meget vigtig smittevej er den, der går fra et
tarmsystem (menneskeligt eller dyrisk) til fødevarer. God køkkenhygiejne er
derfor sund fornuft.
Hvad kan jeg gøre for at undgå smitte?
-
Hyppig og grundig håndvask er et af de bedste midler til at
undgå for eksempel
forkølelser. Giver du hånd til en
snotforkølet person, så undgå at gnide dig i øjnene eller næsen bagefter, med
mindre du gerne vil være syg. Vask hænder efter toiletbesøg og før
måltider.
-
Når hænder er blevet rene for snavs, kan de sidste bakterier
eller virus dræbes med håndsprit. Håndsprit kan også bruges i situationer, hvor
håndvask ikke er mulig.
-
Madvarer skal tilberedes hurtigst muligt efter hjemkomsten
eller hurtigst muligt køles ned.
-
Grøntsager og kødvarer skal tilberedes forskellige steder og på
forskellige hakkebrætter.
-
Kødet skal være ordentligt gennemstegt.
Læs mere om
Sådan undgår du salmonella - En side
om generel hygiejne.
-
Husk at mad med mikroorganismer ikke nødvendigvis behøver at
lugte grimt.
-
Nogle mikroorganismer dræbes under tilberedningen af maden, for
eksempel stafylokokker fra en bullen finger, men efterlader giftstoffer i
maden, der kan give
diaré og opkastninger.
|
Hvordan behandler lægen bakterieinfektioner?
Bakterieinfektioner bliver normalt behandlet med et specifikt
antibiotikum, det vil sige et "giftstof", der rammer lige præcis den bakterie,
der har forårsaget din sygdom. Penicillin er et af mange forskellige typer
antibiotika.
For at være sikker på at du får den rette behandling, vil din
læge ofte vælge at tage en prøve, der enten direkte kan påvise bakterien, eller
som eventuelt viser resultatet efter nogle dages dyrkning på et specielt
substrat.
Når bakterien identificeres, bestemmes også hvilket
antibiotikum, der er bedst til at behandle infektionen.
Læs også om
Mikroskopi og dyrkning
|
Hvordan behandler lægen virusinfektioner?
I modsætning til bakterier har virus ikke noget stofskifte. De
er ikke i stand til at formere sig, før de er trængt ind i vore celler. Derfor
kan man ikke give dem "gift" uden også at ramme vore egne celler.
Dette er baggrunden for, at behandlingen af virusinfektioner som
regel overlades til patientens eget immunforsvar.
Det kan være svært at acceptere, når lægen siger, at man har en
virusinfektion, og at den eneste kur, der er, er at lade naturen gå sin gang.
Når man er syg, skal man jo have en behandling. Behandlingen ved
virusinfektioner, såsom
influenza, vil som regel være at
drikke rigeligt, blive hjemme (så smitter man heller ikke andre) og eventuelt
tage noget smertestillende og febernedsættende medicin.
Der er absolut ingen grund til at spille helt ved at gå på
arbejde med influenza. Kontorets martyr ender ofte med at smitte resten af
kontoret og pådrager sig måske en bakterieinfektion som
bihulebetændelse oven i, fordi
hans/hendes slimhinder er ekstra sarte og modtagelige oven på
virusinfektionen.
Heldigvis kan vi
vaccinere mod en lang række
virussygdomme. Herved får kroppen nogle arbejdsredskaber til en hurtigere og
mere effektiv nedkæmpning af viruset. Disse vacciner indgår i
børnevaccinationsprogrammet og
enkelte andre vacciner gives ved udlandsrejse for eksempel mod
gul
feber.
Endelig udvikles der et stigende antal egentlige antivirale
midler, der for eksempel forhindrer visse virus i at sætte sig fast og trænge
ind i cellerne eller blokerer virusets opformering, så sygdommen falder til ro
hurtigere end normalt.
Desværre kan disse midler kun anvendes på et fåtal af virus, et
af dem er midler mod
forkølelsessår, herpes simplex virus.
Heldigvis kan alvorlige infektioner med influenza behandles med Tamiflu.
Kroniske virussygdomme som
HIV kan holdes i skak
med behandling, mens
leverbetændelse ofte
kan helbredes.
|
|
