 | |
| Undersøgelse af galdeblære og bugspytkirtel (ERCP) |
|
|
Opdateret af Rikke Esbjerg, læge
|
Hvad er en ERCP?
ERCP er en røntgenundersøgelse foretaget ved hjælp af
indsprøjtning af vandopløseligt kontrastfarvestof og med et specialendoskop.
Formålet med undersøgelsen er at få et billede af galdegangene (cholangio) af
galdeblæren og af bugspytkirtelsystemet (pancreatio).
ERCP står for edoskopisk retrograd cholangio pancreatiocografi.
Retrograd betyder, at man iagttager bevægelsen fra galdegangen og
udførselsgangen til bugspytkirtlen til tolvfingertarmen (duodenum) til dens
udmunding - altså imod den normale strømretning.
|
Teknikken bag undersøgelsen
Lægen undersøger tolvfingertarmen og frem til udførselsgangen
indefra ved hjælp af et bøjeligt specialendoskop. Et endoskop er et optisk,
rørformet instrument, der består af et objektiv, et kikkertøje (okular) og
indbygget lys. Endoskopet har både spule- og sugefunktion og en arbejdskanal
til at indføre specielle kirurgiske instrumenter. Endoskopets optik bliver via
et kamera forbundet med en overvågningsskærm. Specialendoskopet kan bøjes op
til 180 grader.
Når lægen har ført endoskopet helt frem til udmundingen af
galdegangen og bugspytkirtlen, fylder han med vandopløseligt kontrastfarvestof
i retrograd retning - altså modsat væskernes normale strømretning - under
røntgenkontrol.
Gangsystemerne træder nu tydeligt frem på røntgenanlæggets
skærm, mens kontrastfarvestoffet forstærker kontrasten mellem gangene og
vævet.
Under en ERCP er lægen også i stand til at foretage mindre
operative indgreb. Det foregår på den måde, at lægen fører specielle kirurgiske
instrumenter, for eksempel en tang, ind gennem endoskopets arbejdskanal. På den
måde er lægen også i stand til at tage vævsprøver (biopsi). Hvis det er nødvendigt, kan
lægen også udvidde udmundingen af tolvfingertarmen med et snit (papillotomia).
Desuden har lægen med en ERCP samtidig mulighed for at fjerne galdesten i en af
udførselsgangene i nærheden af udmundingen. Lægen kan også indsætte en såkaldt
Stent i galdegangen. En Stent er et lille rør, der for eksempel bruges til at
holde en galdegang, der er blevet indsnævret efter en svulst eller en
ardannelse, åben, så galden kan flyde ud.
|
Hvad er formålet med en ERCP?
Med en ERCP kan lægen se om der er forandringer i galdegangene
og bugspytkirtlen. Det er relevant at foretage en ERCP, hvis der er mistanke om
følgende sygdomme:
-
galdesten
-
svulst i udmundingen af hovedgaldegangen (papilla Vateri)
eller i galdegangene
-
betændelse efter indsnævring i galdegangene
-
kronisk betændelse i bugspytkirtlen
-
svulst i bugspytkirtlen
-
cyster i bugspytkirtlen
|
Hvordan forbereder man sig på undersøgelsen?
For at lægen kan gennemføre undersøgelsen, er det nødvendigt, at
man faster. Det vil sige, at man hverken må spise eller drikke før
undersøgelsen. Der kan være særlige omstændigheder, der gør, at lægen ikke må
foretage en ERCP, eller at man i det mindste er nødt til at foretage en
afvejning af undersøgelsens nytte i forhold til risikoen ved at foretage den.
Det er tilfældet ved:
-
akut betændelse i bugspytkirtlen
-
akut indsnævring af galdegangen
-
hvis man for nylig har haft en
blodprop i hjertet
(hjerteinfarkt)
-
kraftige hjerterytmeforstyrrelser
|
Hvordan foregår undersøgelsen?
Før undersøgelsen modtager man en let bedøvelse. Lægen kan
desuden vælge at give et medikament, der hæmmer tarmenes aktivitet. Når
undersøgelsen går i gang, fører lægen endoskopet ind gennem munden, ned gennem
svælget, videre gennem spiserøret til maven og herfra ud i tolvfingertarmen
(duodenum). Fra tolvfingertarmen fører lægen undersøgelsesapparatet videre til
udmundingen af hovedgaldegangen (papilla Vateri). Herefter sprøjter lægen
kontrastfarvestoffet ind med en tynd sonde eller kateter.
Under ERCP-undersøgelsen er lægen desuden i stand til at
foretage mindre operative indgreb.
|
Hvilke komplikationer kan der opstå?
Da man modtager en let bedøvelse inden ERCP, indebærer
undersøgelsen de samme risici, som der normalt er ved narkose.
Efter undersøgelsen stiger koncentrationen af fedtenzymer
(lipaser) i blodet med omkring 50 procent. Det skyldes, at den måde
undersøgelsen bliver gennemført på, får fedtenzymerne til at frigøre sig fra
bugspytkirtlen og blande sig med blodet.
I sjældne tilfælde kan ERCP-undersøgelsen medføre en betændelse
i bugspytkirtlen (pancreatitis).
Risikoen for, at der under ERCP-undersøgelsen bliver gennemboret
(perforeret) væv, eller at der opstår betændelse i galdegange eller blødninger
er tilsvarende lav.
|
Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?
Ultralydsundersøgelser (sonografi) er et enkelt og hurtigt
gennemførligt alternativ til ERCP-undersøgelsen. Med en ultralydsundersøgelse
bliver lægen i stand til at iagttage galdeblære, galdegange og udvidelser af
udmundingen af bugspytkirtlen. Dette er derfor også en
standardundersøgelse.
Ved hjælp af en
CT-scanning (computertomografi) eller
en
MR-scanning (magnetisk
ressonanstomografi) er lægen også i stand til at undersøge galdeblære,
galdegange, bugspytkirtel og udførselsgange.
Et tredje alternativ til ERCP er MRCP (magnetisk
ressonanscholangiopankreatikografi). Med denne metode får man ved hjælp af et
kontrastfarvestof, der indføres i galdegangene, et magnetisk
ressonanstomografisk billede af galdegange og bugspytkirtlens udførselsgange.
Denne undersøgelsesmetode er stort set ikke belastende for kroppen, men giver
på den andens side heller ikke mulighed for et samtidigt operativt indgreb, som
for eksempel fjernelse af galdesten.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Bearbejdet efter forlæg af Stefan Endres, dr.med., speciallæge i intern medicin og gastroenterologi
|
Sidst opdateret: 01.06.2000
|
| |
|
Hjælp skal ha fjernet mandler...
