 | |
|
Ondt i ryggen rammer de fleste af os. Og det er ganske
ubehageligt. Men heldigvis går det hurtigt over igen, i hvert fald for langt de
fleste. Men mange får igen ondt i ryggen, når de haft det en gang. Som regel er
det ganske ufarligt at have ondt i ryggen. Og der er sjældent grund til at
holde senge mere end én til to dage. Faktisk tyder meget på, at det hjælper at
holde sig i gang og at bevæge sig.
|
Årsager til ondt i ryggen
Hold i ryggen. Lumbago. Ischias. Myoser. Skæv ryg. Lige ryg.
Hekseskud. Ja, der popper masser af forskellige betegnelser op, når vi taler
ondt i ryggen. Dette er udtryk for, at det ofte er vanskeligt eller umuligt at
sige, hvad det præcist er i ryggen, som giver besværet.
Selv med de mest avanceret undersøgelsesmetoder, fx scanning,
kan lægerne langt fra altid sige med sikkerhed, hvorfor ryggen gør ondt. Ryggen
og rygsøjlen består af et utal af forskellige væv, som alle i princippet kan
overbelastes, gå i stykker, og så gøre ondt.
Her ser du en liste med nogle af de betegnelser, som du ofte
støder på:
-
”Akut hold” eller ”hold i
ryggen” - et eller flere af rygsøjlens små led, facetleddene, har sat
sig fast. Måske en forstuvning af et led. Eller en overbelastet muskulatur, som
kramper sammen. Rygsøjlens bruskskiver, dikcusskiverne, kan også være
involveret.
-
”Hekseskud” - er et andet ord for den
pludselige smerter, ”akut hold”, i nederste del af ryggen.
-
”Facetsyndrom” siger, at det drejer sig om et
eller flere af rygsøjlens små led, facetleddene.
-
”Ischias” - betegner smerter fra nederste del
af ryggen, lænden, som trækker nedefter til balden og måske bagsiden af benet.
Her løber den store ischias nerve. Meget forskelligt kan genere nerven, så
betegnelsen siger ikke noget præcist om selve årsagen.
-
”Diskusprolaps” - en af rygsøjlens
bruskskiverne, diskusskiverne, buler ud eller noget af skivens bløde kerne er
blevet presset ud og ligger nu udenfor skiven.
-
”Lombago” - er andet ord for ondt i ryggen,
typisk længerevarende smerter.
-
”Slidgigt i ryggen” – fortæller at
bruskskiverne og leddene i rygsøjlen er slidte. Det sker hos alle, men udløser
ikke problemer hos alle. Nogle kan være meget slidte, uden at det gør
ondt.
-
”Myoser” eller ”muskelspændinger i
ryggen” - muskler reagerer med spændinger på grund af
overbelastninger, som både kan være af fysisk art, fx mange løft, og psykisk
karakter, fx problemer i parforholdet.
-
”Rund-rygget” – betyder at rygsøjlen bøjer
mere forover, rundet, end normalt. Typisk et problem med holdningen, men kan
også skyldes, at nogle af rygsøjlens knogler er kileformede. Det sidste kaldes
”Scheuermanns syndrom”.
-
”Skæv ryg” - der er naturllige skævheder i
rygsøjlen. Sideværts krumninger kaldes også scolioser. Stort set alle har nogle
skævheder, så de behøver ikke at give problemer.
-
”Lige ryg” her er rygsøjlens krumninger,
S-formen, som ses fra siden, rettet ud. Helt eller delvist. Lige ryg giver en
lidt mere sårbar ryg på grund af de manglende krumninger.
-
Forstuvninger og fiberspræninger kan ramme ryggens led og
muskler ved pludselige overbelastninger, for eksempel fald eller tunge
løft.
|
Styrk din ryg
Du undgår mange problemer med ryggen ved at træne den, gøre den
stærk. Træning af ryggen kan foregå på mange forskellige måder. Alle
aktiviteter, som involverer ryggens muskler, kan bruges. Det gælder blot at
vælge, det du har mest lyst til - og det gælder alt fra løb, svømning til
gåture og fitness.
Og du kan lave nogle simple ryg- og maveøvelser hjemme. Mit råd
er: Gør det simpelt og overskuelig, gerne på et bestemt tidspunkt af dagen. Her
er fire øvelser:
-
Almindelig rygløft: Lig på maven, løft
overkroppen så højt du kan.
-
Almindelig mavebøjning: Lig på ryggen med
bøjede ben, rul op så øverste del af ryg er fri af gulvet.
-
Diagonalløft: Lig på mave med armene strakt
frem, løft modsatte arm og ben.
-
Skrå mavebøjning: Lig på ryggen med bøjede
ben, løft den ene skulder skråt mod modsatte hofte.
 |
 |
| Husk at løfte med benene - ikke med ryggen. |
|
|
Alle øvelserne starter med en lille forspænding, hvor du trækker
navlen lidt ind og fornemmer en dyb spænding i mave og ryg, sådan aktiverer du
nogle af kroppens dybe muskler, og husk at holde hovedet i forlængelse af kroppen.
|
Brug din ryg med omtanke
At bruge ryggen med omtanke drejer sig om at være opmærksom på
uhensigtsmæssige stillinger, for eksempel foroverbøjning i længere tid. Og i
det hele taget reagere på begyndende ømhed og smerte, lyt til ryggen, hvad
fortæller den dig. Vær for eksempel ekstra opmærksom på at løfte med benene,
ikke med ryggen samt at variere din arbejdsstilling.
Det er en rigtig god idé at bøje bagover i lænden, svaje, når du
har rundet lænden ved foroverbøjning eller siddet i længere tid. Og i det hele
taget - lær din ryg at kende!
 |
| Husk at variere din arbejdsstilling |
|
|
|
Når ryggen gør ondt
Går det galt, og du får ondt i ryggen, skal du forsøge at finde
en stilling eller stillinger, hvor du har mindst ondt.
Prøv i første omgang at ligge på maven og bøje din bagover ved
hjælp af armene. Det gælder specielt, hvis en foroverbøjet stilling har udløst
problemerne. Bagoverbøjningerne må godt gøre ondt i lænden, men de må ikke
provokere smerter, som trækker længere ned i det ene eller begge
ben.
Brug evt. noget smertestillende eller ispose til at tage det
værste ubehag. Som regel er der ikke noget i vejen for, at du bevæger dig. Ofte
er det bedre at gå og stå end at sidde. Bevægelse lindrer smerte. Prøv
dig frem og mærk, hvad der sker – hvad lindrer og hvad forværrer.
|
Søg læge, hvis...
Søg øjeblikkelig læge, hvis du pludselig mister kontrol over
vandladning eller afføring. Eller bliver følelsesløs i skidtet. Og hvis du
oplever kraftige smerter, som trækker ud i det ene eller begge ben, eller
oplever nedsat kraft i benene, bør du også søge læge.
Hvis du i det hele taget er usikker og dine gener ikke ændrer
sig til det bedre, bør du søge hjælp hos din egen læge.
|
Langvarige smerter i ryggen
Selvom langt de flest rygsmerter fortager sig i løbet af få
uger, 90 procent er ifølge undersøgelser smertefrie efter seks uger, er der
enkelte, som døjer med langvarige gener – kroniske rygsmerter.
Rygtræning ser ud til at kunne hjælpe mange. Desuden drejer det
sig om at komme hele vejen rundt, når mulige årsager skal afdækkes. Det kan
dreje sig om fysiske forhold med kroppen og din brug af den, fx
arbejdsstillinger. Og det kan dreje sig om psykiske eller sociale forhold, for
eksempel problemer på arbejde eller i parforhold? Alt sammen kan bidrage til
ondt i ryggen.
Når du træner ryggen, skal du starte blidt og byggede gradvist
op. Hvis du er usikker på hvordan, du gør, kan du søge hjælpe hos en
fysioterapeut. Eller benytte et træningscenter, som har fysioterapeuter
tilknyttet.
Desuden er det helt afgørende, at du holder fast og træner
regelmæssigt i længere tid. Alt for mange giver op efter et par uger. Du skal
træne i mindst tre måneder for at være sikker på en god opbygning af din ryg.
|
Behandling af ondt i ryggen
Du kan her se en oversigt over, hvem der kan behandle, hvis du
får ondt i ryggen:
| Din praktiserende læge. Lægen kan også
henvise videre til andre undersøgelser. |
| Fysioterapeuter:
www.fysio.dk (Klinikguide for fysioterapeuter:
www.krop-fysik.dk) |
| Kiropraktor
www.kiropraktor-foreningen.dk (her findes klinikguide
også til kiropraktorer) |
| Lidt mere sekundært:
Afspændingspædagoger, psykologer og andre specialisere faggrupper, for eksempel
bandagister, hvis der viser sig, at du har et behov for dette.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.11.2009
|
| |
|
Catapresan mod hedeture? 
