 | |
| Et koldt gys er godt for de fleste |
|
|
Af Sille
Kristine Rasmussen, cand. comm., redaktør på
Netdoktor
|
Alder er ingen hindring for at blive vinterbader. Og det
behøver hjertesygdomme faktisk heller ikke at være. Men lider man af en
hjertesygdom og tager hjertemedicin skal man være forsigtig og tale med sin
læge om det først. Alle andre kan uden problemer hoppe i vandet hele året,
siger læge Teit Mantoni, der her fortæller, hvad der sker med kroppen, når den
bliver udsat for det kolde vand. Mød også vinterbader Anders Hjorth, der
forklarer, hvad der får ham til at hoppe i havet året
rundt.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
De fleste kender fornemmelsen fra sæsons første badetur. Vandet
føles iskoldt, og når det kryber op over maven, begynder man at gispe efter
vejret og måske endda hyperventilere en smule. Hvis man ganger det med 100 – så
får man fornemmelsen af, hvordan det er at være vinterbader. For det er stort
set det samme, der sker med kroppen, uanset om vandtemperaturen er 19 eller 3
grader. Tager man en dukkert i koldt vand, hvilket defineres som vand under 20
grader, oplever man et ’kuldechok’, fortæller speciallæge i anæstesiologi Teit
Mantoni, der har forsket i kuldepåvirkning af mennesket.
|
Kroppen får et kuldechok
Kuldechokket opstår, når kroppen møder det kolde vand. I det
øjeblik begynder man helt automatisk at gispe efter vejret og hyperventilere.
Boldkarrene ude i fingrene, armene og benene trækker sig sammen, så blodet
løber mod de indre organer - blandt andet til hjertet, som begynder at slå
hurtigere, så også blodtrykket stiger en smule. Når man kommer op af vandet,
åbner alle karrene sig, og så får man den her varme fornemmelse, hvor blodet
igen strømmer ud til fingre, tæer, arme og ben og ansigtshud. Det er det, jeg
plejer at kalde motion for blodkarrene, siger Teit Mantoni.
Sammentrækningen og udvidelsen af blodkarrene er en naturlig
refleks, som blandt andet skyldes, at kroppen forsøger at holde på varmen.
Kroppen afgiver nemlig varme via de perifere blodkar i arme og ben, så når
blodet samler sig i de indre organer, går der længere tid, før man bliver kold.
Før i tiden mente man, at det var mødet med det kolde vand, der
fik blodtrykket til at stige kraftigt.
- Men der er lavet undersøgelser, der viser, at den største
stigning i blodtrykket sker, lige inden man skal i vandet. Formentligt fordi
man er ængstelig eller forbereder sig mentalt på det, der kommer. Blodtrykket
stiger kun en lille smule mere, når man rammer vandet. Og så stabiliserer det
sig, når man kommer op igen og får varmen, forklarer Teit Mantoni.
Han påpeger, at blodtrykket faktisk stiger og falder på den måde
mange gange i løbet af en dag. For eksempel stiger det, hvis man bliver hidsig
i trafikken eller anstrenger sig fysisk.
|
Hjerteproblemer behøver ikke være en hindring
Ifølge Teit Mantoni er der ikke nogen øvre aldersgrænse for,
hvem der kan tåle at vinterbade. Det afgørende er, at man har et godt helbred
og ikke lider af et
tårnhøjt boldtryk eller alvorlige
hjertesygdomme. Hvis man har en hjertesygdom og tager meget medicin, bør man
snakke med sin læge, inden man kaster sig ud i vinterbadning.
- Men ellers vil jeg faktisk sige, at langt de fleste vil kunne
gøre det. Tidligere frarådede man alle med hjertesygdomme at vinterbade, men
hvis man er i en velfungerende behandling og ikke lider af meget alvorlige
hjertesygdomme som for eksempel hjerterytmeforstyrrelser eller
forsnævring af kranspulsåren, kan
mange udmærket tåle at vinterbade. Det er bare vigtigt at starte roligt op og
langsomt vænne kroppen til stadigt koldere temperaturer.
Det er til gengæld ikke nødvendigt med langsom tilvænning til
det kolde gys, hvis hjertet og blodtrykket har det godt.
- Før i tiden hed det sig, at man skulle starte om sommeren og
så fortsætte, men det er egentlig synd, for det har jo afholdt end del fra at
prøve. Jeg vil sige, at hvis man ikke fejler noget, så kan man starte, når man
vil, lyder Teit Mantonis vurdering.
Efter tre gange i det kolde vand har kroppen vænnet sig til
kuldechokket. Det betyder, at hjertefrekvensen bliver knapt så høj, og at man
hyperventilerer mindre. Tilvænningen holder et halvt års tid – også selvom der
går uger mellem hver badetur.
|
En kold dukkert giver godt humør
Men hvorfor overhovedet udsætte sig selv for den slags
chokoplevelser? Hvorfor ikke bare skrue lidt op for den kolde hane i
brusebadet?
- Fordi det er en totaloplevelse, lyder svaret fra Anders
Hjorth, der har vinterbadet i 20 år og er formand for vinterbaderforeningen Det
Kolde Gys, der holder til på badeanstalten Helgoland på Amager.
- Vinterbadning handler ikke kun om at gå i vandet. Det er en
naturoplevelse: Lugten af saltvand, fulgene på vandet og årstiderne, der
skifter. Det er fantastisk at opleve den spændvidde, der er fra en varm
sommerdag til en iskold vintermorgen, fortæller han.
For Anders Hjorth starter dagen klokken halv 7 på badeanstalten
Helgoland. Hver morgen. Året rundt. Og hver morgen er ’en fest’, som han siger.
Teit Mantoni har en fysiologisk forklaring på det sus, som mange
vinterbadere beskriver. Når man bader i koldt vand, bliver der frigivet en
masse signalstoffer i hjernen: adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol og
dopamin. Signalstofferne bevirker dels, at blodkarrene trækker sig sammen og
afslappes, og dels har de en positiv effekt på humøret. Så når vinterbadere
føler sig høje efter at have dyppet sig, er det signalstoffernes skyld.
- Men også lettelsen over at have overstået det spiller
formentlig ind. Jeg plejer at sige, at det er kroppens belønning for, at man
har overlevet det, man har udsat den for, griner Teit Mantoni, der også selv er
aktiv vinterbader.
Han tilføjer, at et koldt douche derhjemme ikke er det samme som
helkropsbadning i havvand, da brusevandet kun rammer nogle steder af kroppen og
ikke andre. Dermed opstår der modstridende signaler i kroppens måde at
registrere temperaturen på. Faktisk kan det opleves helt smertefuldt kun at
udsætte dele af kroppen for kulde – en smerte man ikke oplever, når man dypper
hele kroppen i et koldt vand på én gang.
Men tager man et koldt brusebad, udløses der også kulderespons.
Så det er jo et sted at starte, hvis man ikke har mod på at tage skridtet til
at blive vinterbader.
|
Vinterbadning er god motion for kredsløbet
Spørgsmålet er så, om det ligefrem er sundt at udsætte sig selv
for en iskold dukkert.
- Man ved ikke så meget om det med sikkerhed, starter Teit
Mantoni med at slå fast. Men man ved, at immunsystemet bliver aktiveret, når
man udsætter sig selv for kortvarige kraftige stimuli. Og når man hopper i
iskoldt vand, så får man gang i hele immunsystemet, og formentlig beskytter det
i hvert fald mod øvre luftvejssygdomme. Faktisk har en epidemiologisk
undersøgelse vist, at hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner som
forkølelse,
bihulebetændelse og
halsbetændelse faldt med 40 procent
hos vinterbadere. '
- En anden undersøgelse peger på, at vinterbadning kan være
gavnligt i forhold til
type 2 diabetes. Her har man set, at
insulin-niveauet faldt hos personer, der vinterbadede regelmæssigt, siger han
og fortsætter:
- Der er også en hypotese om, at vinterbadning er godt for
kredsløbet. Man har målt blodtrykket på nogle vinterbadere og registreret, at
deres blodtryk faldt en anelse hen over vintersæsonen. Måske skyldes det den
motion blodkarrene får, når man udsætter sin krop for et kuldechok.
Som ekstra bonus fryser vinterbadere ikke nær så meget, når de
er ude i det kolde vejr. Det kan være en fordel, hvis man bor i lande, hvor
temperaturen kan blive meget lav – eksempelvis i Rusland, hvor vinterbadning
bruges som et middel til at ruste sig mod kulden. Ud over at man som
vinterbader får en anden fornemmelse af kulde, bliver man også bedre til at
skrue op for det indre kraft/varmeværk og lave energi, så man undgår at ryste
af kulde.
Endelig er der også den sociale del, påpeger Anders Hjorth fra
Det Kolde Gys:
- Når vi har været i vandet, går turen i den varme sauna.
Bagefter tager vi gerne en kop kaffe. Folk finder sammen i grupper, og mange
ses også uden for badeanstalten og laver andre ting sammen.
|
Bad altid sammen med andre
På badeanstalten Helgoland bader medlemmerne som regel mellem
klokken 5 om morgenen og klokken 22 om aftenen. I det tidsrum vil der næsten
altid være mennesker omkring én. Er man medlem af klubben, får man et
nøglekort, så man i princippet kan komme der døgnet rundt. Men selvom folk
selvfølgelig bader på eget ansvar, ser vi helst, at man bader sammen med andre,
siger Anders Hjorth.
Og det er en god idé, bekræfter Teit Mantoni. I det hele taget
mener han, at man skal tænke sig om og følge de almindelige baderåd. Det er
vigtigt, at man kender stedet og strømforholdene. Om sommeren er det farligt,
hvis man bliver taget af en strøm, men om vinteren er det livsfarligt, advarer
han.
Han opfordrer også folk til kun at vinterbade et sted, hvor det
er let at komme op igen, for hvis man har ligget i vandet i mere end et par
minutter, så mister man finmotorikken i fingrene. Efter ret kort tid – 5-7
minutter – får man svært ved at bevæge sine muskler, så hvis man ikke kan
bunde, skal der være en god og stabil stige, man kan komme op af igen. Og nogen
til at gribe ind, hvis det går galt.
Især er det en god idé at følges med nogle erfarne vinterbadere,
de første gange man skal i.
- Hvis man ikke er vant til at vinterbade og bare
hyperventilerer derudad, kan blodkarrene i hjernen trække sig sammen, så
blodtilførslen i hjernen falder med op til 50 procent, og man risikerer at
besvime. Helt på sammen måde som de fine damer i gamle dage, som fik et chok,
hyperventilerede og besvimede. Her er det bare farligere, fordi man risikerer
at sluge vand og drukne. Så man skal huske, at vejrtrækningen ikke må løbe
løbsk, siger Teit Mantoni.
|
Kom godt i gang
Hvis man sidder med en indre vinterbader i maven, er det
vigtigste at få taget beslutningen og få meldt sig ind i en klub, mener Anders
Hjorth. Her vil der være nogen, der har prøvet det før, og som kan tage lidt
vare på én. Og resten giver jo sig selv.
Men ét godt råd er der fra den garvede vinterbader. Og det er,
at når man først har taget beslutningen, skal man ikke overveje mere, men
forberede sig mentalt på det, der skal ske:
- Der hvor det går galt for de fleste begyndere, det er, at de
begynder at stå og dyppe fødderne, og så er slaget tabt. Så bliver det en
frygtelig oplevelse. Når man først står der, så er det bare ’svup ud i vandet’.
|
Fakta
Vinterbadning i tal
Der findes cirka 50 vinterbaderklubber i Danmark, som er
fordelt over hele landet Klubberne tæller tilsammen 15.500 medlemmer.
Vinterbaderklubben Vikingeklubben Jomsborg ved Århus er landets største og har
omkring 5000 medlemmer.
Kilde: Anders Hjorth, Det Kolde Gys samt Lasse Bach,
Vikingeklubben Jomsborg
Se oversigt over
vinterbaderklubber
Vinterbaderklubben Det Kolde Gys
Vinterbaderklubben Det Kolde Gys, der holder til på
badeanstalten Helgoland på Amager blev startet i 1929 og er en af landets
ældste vinterbaderklubber. I løbet af de seneste 3-4 år er medlemstallet vokset
fra 800 medlemmer til over 2000 medlemmer. Mange af de nye medlemmer er unge
mennesker, så gennemsnitsalderen i klubben er faldet kraftigt. Det ældste
medlem er 94 år, mens den yngste vinterbader er 8 år.
Kilde: Anders Hjorth, Det Kolde Gys
Baderåd
-
Lær at svømme og springe rigtigt
-
Bad aldrig alene
-
Bad kun hvor det er tilladt
-
Gå kun ud til navlen
-
Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
-
Svøm langs kysten
-
Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet
-
Gå op, når du begynder at fryse
Kilde: Rådet for Større Badesikkerhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.02.2011
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
