 | |
Af Klaus Bønnelykke, læge v. Dansk BørneAstmaCenter, Gentofte hospital
|
Hvad er astma?
Astma er en lungesygdom med irritation i luftrørene, som giver
besværet vejrtrækning og hoste. Ved et astmaanfald er luftrørene forsnævrede på
grund af kramper i luftrørenes muskulatur, hævelse af slimhinden og slim i
luftvejene. Dette kan nogle gange høres som hvæsende/pibende
vejrtrækning.
Småbørn og skolebørn
Småbørn har hyppigere astma-symptomer end større børn. Der kan
være mange årsager til symptomerne hos småbørn, og de fleste vokser fra
sygdommen inden skolealderen. På grund af dette bliver der også brugt andre
navne, såsom astmatisk bronkitis, om astma-symptomer hos småbørn. Det kan dog
være svært at skelne mellem de forskellige astma-typer, og det eneste, der
betyder noget for behandlingen, er hyppigheden og sværhedsgraden af
symptomer.
|
Hvorfor får børn astma?
-
Den vigtigste årsag til astma er arv fra forældrene.
-
Forkølelse er den faktor, der hyppigst udløser astma-symptomer
hos både små og store børn.
-
Allergi er sjældent årsag til astma hos småbørn, men er vigtig
i skolealderen hvor ca. 2/3 har samtidig allergi. Det drejer sig typisk om
allergi overfor
pollen, pelsdyr,
husstøvmider og svampe. Alle børn med
behov for forebyggende astma-behandling bør testes for
allergi uanset alder.
-
Tobaksrøg øger risikoen for at
udvikle og vedligeholde astma hos børn.
Udover ovennævnte faktorer kender man dog ikke de grundlæggende
årsager til, at nogle børn udvikler astma og allergi. Derfor kan vi i dag ikke
sikkert forebygge sygdommene.
|
Hvordan føles astma hos børn?
Hos både småbørn og skolebørn ser man følgende
symptoner:
|
-
Pibende/hvæsende vejrtrækning
-
Vedvarende
hoste uden samtidig forkølelse – hosten er som regel
værst om natten, og når barnet ler og græder.
-
Langvarig hoste (i 2-4 uger) i forbindelse med forkølelser og
eventuelt tilbagevendende lungebetændelser.
-
Hoste eller pibende, besværet vejtrækning efter fysisk
anstrengelse. Eventuelt har barnet blot nedsat aktivitetsniveau, fordi det
undgår aktiviteter, der giver symptomer.
-
Dårlig trivsel (især hos småbørn)
|
Hvordan forværres astma?
Forkølelser, allergi og tobaksrøg er de væsentligste
faktorer, der vedligeholder astma og fremkalder anfald.
Herudover vil fysisk anstrengelse ofte kunne give kortvarige
astmasymptomer, men det er vigtigt ikke at afholde astmabørn fra fysisk
aktivitet. Hvis astmaen er velbehandlet kan astma-børn være fysisk aktive på
lige fod med andre børn.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Småbørn
-
Lægen ser på symptomerne hos barnet
-
Man kan lave en astmamedicin-afprøvning, og hvis den hjælper
godt, bekræfter det sygdommen
-
Man kan også foretage lungefunktionsmåling i Body-box
(sygehus)
Skolebørn
-
Lægen ser på symptomerne hos barnet
-
Man kan lave en
lungefunktionsmåling hos lægen
(spirometri)
-
Barnet kan lave en anstrengelsestest (speciallæge eller
sygehus)
-
En speciallæge eller sygehuset kan foretage en NO-måling af
udåndingsluften
-
Nogle større børn kan fortælle, at de har svært ved at få
luft, mens andre beskriver deres symptomer som ondt i brystet.
-
Man kan afprøve astmamedicin på barnet, og hvis den hjælper
godt, bekræfter det sygdommen
Tidligere anbefalede man pusteprøver i hjemmet
(peak-flow-måling), men dette anvendes nu sjældent, da teknikken er for
usikker.
|
Udsigt for fremtiden
Ca 20% af småbørn har astmatiske symptomer, mod 7% blandt
skolebørn og 4% blandt voksne. Dvs rigtig mange vokser fra sygdommen i løbet af
barndommen.
Risikoen, for at sygdommen ikke forsvinder, er størst, hvis
andre i den nærmeste familie har allergisygdomme. Der er også større risiko hos
børn med astmaeksem og allergi og hos børn, hvor astmaanfaldene er hyppige og
svære.
|
Hvad kan man selv gøre?
Forældrene kan være opmærksomme på, at barnet ikke er udsat for
et miljø, der kan være med til at vedligeholde astmaen, fx passiv rygning og
eventuelle allergier.
|
Hvordan behandles astma hos børn?
Det er vigtigt, at børn med astma får medicin, så de kan deltage
i leg og sport på lige fod med raske børn og undgå alvorlige
astmaanfald.
Symptombehandling
Ved symptomer behandles med luftvejdsudvidende anfalds-medicin
(B2-agonister). Hos mange børn vil periodevis behandling med anfaldsmedicin
være tilstrækkelig. Medicinen findes som:
-
Korttidsvirkende B2-agonister. Medicinen skal gives som
inhalation for at være effektiv
-
Langtidsvirkende B2-agonister. Må aldrig bruges som fast
daglig behandling uden samtidig forebyggende behandling. Kun astma-specialister
bør udskrive behandlingen til småbørn.
Forebyggende behandling
Hos børn, hvor anfaldsmedicin ikke er tilstrækkelig, behandles
med daglig forebyggende medicin:
-
Binyrebarkhormon (steroid) som inhalation. Binyrebarkhormon
er den mest effektive astma-behandling og førstevalg til børn med ugentlige
symptomer eller hyppige svære astmaanfald.
-
Leukotrien-hæmmende tablet (montelukast). Kan anvendes som
alternativ til inhalationssteroid ved mild astma. Anvendes endvidere som
tillægs-behandling til inhalations-steroid.
-
Langttidsvirkende B2-agonister som fast behandling i
kombination med inhalationssteroid. Gives til nogle børn med svær astma, men
kun efter undersøgelse hos astma-specialist.
Ved manglende effekt af behandlingen skal man overveje om
medicinen tages korrekt, eller om medicinen er tom (kan særligt være svært at
vurdere ved spray-behandling).
Da mange småbørn vokser fra deres symptomer eller kun har
symptomer i nogle perioder, kan det være svært at vurdere behandlingseffekten.
Derfor er det vigtigt, at man i samråd med sin læge forsøger medicin-pauser,
for at vurdere om barnet fortsat har brug for behandling.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
