 | |
| Åreforkalkning i benene (Vindueskiggersyge) |
|
|
Opdateret af Niels Bækgaard, overlæge,
speciallæge i kirurgi og karkirurgi (kredsløbssygdomme)
|
Hvad er åreforkalkning i benene?
Åreforkalkning er en
sygdom, der rammer mange danskere og er årsag til de fleste dødsfald i den
vestlige verden. Det skønnes, at omkring 250.000 danskere er syge på en eller
anden måde på grund af åreforkalkning. Cirka 50.000 af dem vil have besvær med
benene. Det skyldes, at åreforkalkninger forårsager forsnævringer i pulsårerne
til benene. Det medfører smerter, når man går. Nogle gange har man smerter hele
tiden (hvilesmerter). I værste fald kan der opstå koldbrand i benene.
 |
|
DEBAT
Selvom åreforkalkning er meget udbredt sygdom i Danmark, kan
man godt føle sig alene, når det slår ned.
I
debatten om blodpropper kan du
udveksle gode råd og erfaringer med ligestillede. |
|
|
Sygdommen optræder hyppigere, jo ældre man bliver og er til dels
arvelig. En vigtig årsag til at sygdommen opstår er vores livsstil.
Tobaksrygning er
måske den alvorligste risikofaktor. Men også
kolesteroltallet og
manglende motion
diabetes,
forhøjet blodtryk og
fedme kan påvirke udviklingen af
åreforkalkning.
Generne i benene er kendetegnet ved, at man får ondt i musklerne
efter at have gået i et stykke tid. Det kan være i læg-, lår- eller
ballemuskler, afhængig af i hvilke blodårer forkalkningen sidder. Når man har
stået stille lidt forsvinder smerterne, og man kan gå igen. Man taler derfor om
'vindueskiggersyge', fordi den syge ser på påfaldende mange
vinduer.
Behandlingen afhænger af sværhedsgraden af symptomerne. Hvis man
'kun' har ondt i benene, når man går, er det vigtigste at nedsætte
risikofaktorerne (se nedenfor). Hvis man har ondt hele tiden, eller har sår der
ikke heler, kan en operation blive nødvendig. Det er vigtigt at forstå, at
åreforkalkning i benene er forårsaget af den samme grundsygdom som
åreforkalkning i hjertet. Har man åreforkalkning et sted i kroppen, så har man
stor risiko for også at have det et andet sted. Det kan være i hjertet eller
hjernens (halsens) pulsårer.
|
Hvorfor får man åreforkalkning?
Åreforkalkning kan skyldes tilbøjelighed til åreforkalkning i
familien. Men det kan også opstå, fordi man har en livsstil der medfører risiko
for åreforkalkning:
-
Er man ryger, øges chancen ikke kun for
lungekræft. Også
udviklingen af åreforkalkning fremmes.
-
For højt kolesterol i blodet øger også risikoen for
åreforkalkning, For lidt motion er muligvis også skadeligt.
-
Mandligt køn og andre tilstande kan også forøge risikoen for
åreforkalkning, dette ses blandt andet ved
diabetes,
forhøjet blodtryk og
fedme.
|
Hvordan føles åreforkalkning i benene?
Mange mennesker har ingen gener fra åreforkalkning. Det skyldes,
at åreforkalkningen udvikles ganske langsomt, fra vi er helt unge. Hos nogle
udvikles den dog hurtigere. Disse personer får symptomer fra eksempelvis
hjertet i form af
smerter i brystet
(angina pectoris) eller smerter i benene ved gang.
Smerterne optræder som regel først efter nogen tids gang,
afhængig af hvor udbredt og alvorlig åreforkalkningen er. Nogle vil således kun
mærke smerterne, når de går hurtigt op ad bakke eller trapper. Andre vil
derimod kun kunne gå 25 skridt, før de må stoppe.
Smerterne kan forveksles med gigtsmerter. Forskellen er, at
gigtsmerter som regel opstår, når man begynder at gå. Gigtsmerter sidder
desuden i et led, hvorimod åreforkalkningssmerter sidder i de store muskler og
som regel først optræder efter nogen tids gang.
Når åreforkalkningen bliver værre indtræder smerterne tillige i
hvile. De begynder som regel om natten. Personer, der har denne form for
smerter, vil ofte stå op om natten og gå lidt rundt, da det lindrer smerterne.
Det kan også hjælpe på smerterne, hvis man sover med benet ud over sengekanten.
I den værste form for åreforkalkning i benene opstår der sår, der ikke vil
hele. Sårene sidder oftest på tæerne eller der, hvor noget trykker på foden.
Til sidst går der koldbrand i benet.
|
Hvad er faresignalerne?
Har man ovennævnte smerter eller sår, der ikke vil hele, skal
man undersøges for åreforkalkning hos lægen. Som nævnt kan smerterne sidde helt
oppe i ballemusklerne, og forveksles her af mange som kommende fra hofteleddet.
Nogle ignorerer måske også smerterne, hvis de kun optræder, når man går rigtig
langt, det vil sige mere end en kilometer.
Det er vigtigt at finde ud af, om det er virkeligt er
åreforkalkning. Det vil nemlig betyde, at ens livsstil så formentlig bør
ændres, også selvom man ikke skal opereres. Har man åreforkalkning i benene,
kan det jo også findes i hjertet og det er de samme livsstilsændringer, der så
er nødvendige. Det er velkendt, at patienter med åreforkalkning i benene har en
overdødelighed som følge af åreforkalkning i hjertet, også selvom de ikke
umiddelbart har symptomer fra hjertet.
|
Hvad kan man gøre selv?
Har man åreforkalkning, er der tre ting man selv kan
gøre:
-
Rygestop: Det allervigtigste er at
holde op med at ryge.
Der findes mange forskellige måder at slippe den vane, ens egen læge kan også
hjælpe til med det. Ophør med rygning hjælper så mange, at omkring halvdelen af
dem der søger læge for smerter på grund af åreforkalkning bliver så tilfredse,
at de ikke ønsker yderligere behandling.
-
Sund kost: En anden meget vigtig ting man selv
kan gøre er, at ændre sine madvaner. Fedtindtaget skal nedsættes, og det fedt
man er nødt til at spise skal være af
den rigtige slags.
Man kan eventuelt få hjælp til hvilken kost man skal indtage af en diætist
eller ens egen læge. Hvis man er overvægtig, vil symptomerne lindres eller
måske næsten svinde, hvis man taber sig. Det skyldes, at musklerne derved skal
bære på en mindre vægt.
-
Dyrk motion: Endelig er det vigtigt, at dyrke
mere
motion. Gangtræning
er det bedste, hvis man har ondt i benene på grund af åreforkalkning. Det
skyldes, at man herved stimulerer til dannelsen af nye små blodårer. Tre timers
gang om ugen vil hjælpe så meget, at de fleste bliver tilfredse med, hvor langt
de kan gå.
-
Få kontrolleret sukkerindholdet i blodet og målt
blodtrykket. Hvis man har diabetes og forhøjet blodtryk, er det
vigtigt at få kontrolleret sukkerindholdet i blodet og målt blodtrykket hos
egen læge. Selvom man sættes i behandling er det stadig vigtigt med
kontrol.
Ved at indrette sin livsstil som beskrevet ovenfor kan man
forhindre, at åreforkalkningen forværres. Som regel vil man opnå, at de gener
man har haft bliver mindre eller forsvinder helt. Det skal igen understreges,
at åreforkalkning i benene er symptom på åreforkalkning i hele kroppens årer,
også hjertets. Det betyder, at ændret levevis også vil forebygge risikoen for
hjertesygdom.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kan ofte stille diagnosen klinisk. Det vil sige, ved at få
beskrevet generne og ved at undersøge pulsen i benet. Hvis der er sår, kan de
også have et typisk udseende. Vigtigst af alt, så skal der måles et blodtryk på
anklen, eventuelt også på en tå. Er blodtrykket nedsat i benet, er
åreforkalkning meget sandsynlig.
Et normalt blodtryk i benet kan derimod godt måles hos personer
med kun beskedne gener. Blodtrykket på benet måles ligesom på armen, dog er
blodtryksmanchetten placeret omkring anklen. I stedet for et stetoskop bruger
lægen en lille ultralydapparat, til at høre hjerteslaget i fodens pulsårer.
Kolesteroltallet måles ved en blodprøve. Hvis operation (eller
ballonbehandling) bliver nødvendigt, skal der udføres en røntgenundersøgelse af
årene. Ved denne undersøgelse sprøjtes kontraststof i pulsårerne (arteriografi),
hvorefter man kan lave en slags landkort over årerne. Kirurgen kan ud fra dette
landkort vurdere, hvilken slags operation der eventuelt er mulig.
|
Graviditet og åreforkalkning
Er man
gravid, er risikoen for
åreforkalkning ikke forøget. De allerfærreste gravide kvinder vil være generet
af åreforkalkning. Det skyldes, at sygdommen oftest optræder, når man bliver
over 60 år.
|
Hvordan behandles åreforkalkning?
Der er grundlæggende tre former for behandling af
åreforkalkning: ændret levevis, operation og medicinsk behandling.
Ændring af levevis: Det allervigtigste er, at
ændre sin levevis som beskrevet ovenfor. En operation kan ikke fjerne tendensen
til udvikling af åreforkalkning. Det betyder, at man også efter en eventuel
operation er i fare for de ovennævnte komplikationer. Det er vigtigt, at holde
op med at ryge, ændre kostvaner og dyrke mere motion. Det kan bedre eller
fjerne generne hos mere end halvdelen af de, der får symptomer på
åreforkalkning i benene.
Operation: Hvis ændret levevis ikke hjælper på
smerterne, kan operation blive nødvendigt. Dette gælder også, hvis symptomerne
er fremskredne, hvis man har hvilesmerter, eller sår der ikke vil hele.
Operation udføres af en læge med speciale i karkirurgi. Den består enten i en
ballonudvidelse eller fjernelse af selve forkalkningen (hvis den kun forsnævrer
et kortere stykke af en åre) eller en bypass-operation:
-
Ballonoperation: Ved ballonbehandling indføres
et kateter i åren og placeres i forkalkningen. Her blæses ballonen op, hvorved
forkalkningen ophæves. Ofte afstives åren med en såkaldt stent.
-
Forkalkningen fjernes: I nogen tilfælde kan
åreforkalkningen fjernes ved en operation. Det sker, ved at åren åbnes og
forkalkningen skrabes ud, hvorefter åren kan syes sammen igen.
-
By-pass operation: Når der skal udføres bypass
operation, vil man som regel anvende en af patientens egne årer (en vene der
godt kan undværes), men kunststof-årer kan også anvendes - specielt til de
store pulsårer.
Ændret levevis er ligeså vigtigt hos opererede personer, som hos
de ikke-opererede, også selvom generne ved åreforkalkning forsvinder efter
operation. Dette skyldes, at risikoen for at den nye åre ophører med at virke,
er større ved fortsat usund levevis. Risikoen for
blodprop i hjertet,
apopleksi og død mindskes heller ikke af en operation i benet.
Behandling med medicin er ikke særlig effektiv.
Der findes ingen lægemidler, der på overbevisende vis har vist sig at kunne
afhjælpe åreforkalkningsgener i benene. Til gengæld er der heller ikke
foretaget undersøgelser med det nyeste medicin til kolesterolsænkning, de
såkaldte statiner. Denne medicin har vist sig effektiv til at nedsætte risikoen
hos patienter med åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Disse stoffer har
formentlig også en gunstig effekt på patienter med åreforkalkning i
benene.
Hovedparten af de personer der lider af åreforkalkning vil dog
ikke have væsentlig gavn af dette lægemiddel. Der er derudover en række
naturprodukter, der i mere eller mindre videnskabelige undersøgelser har vist
sig gavnlige.
Patienter med åreforkalkning i benene sættes i behandling med
Magnyl 75 mg, idet dette er gunstigt for åreforkalkningen i hjertet, som disse
patienter ofte har.
|
Udsigt for fremtiden?
Hvis risikofaktorerne
tobak,
kolesterol og
motion behandles, er
udsigterne ganske gode. Hvis man fortsætter med at ryge og spise forkert, efter
man har fået stillet diagnosen åreforkalkning, er ens risiko for alvorlige
komplikationer stor. Man kan risikere at få en blodprop i hjertet eller at
udvikle
blodprop i hjernen
(apopleksi. I værste fald kan det medføre amputation eller død.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Henrik Sillesen, speciallæge
i karkirurgi (kredsløbssygdomme)
|
Sidst opdateret: 23.04.2008
|
| |
|
Mærkværdig ørepine, forklaring... 
