 | |
Opdateret af Lene Lundvall, Klinikchef
og overlæge på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
|
Hvad er kræft i æggestokkene?
De fleste
svulster på
æggestokkene er godartede og vedbliver med at være godartede. Men nogle
svulster kan udvikle sig til kræft (ondartede svulster). Andre ondartede
svulster i æggestokkene kommer så at sige af sig selv, og ofte uden at man
mærker det.
Kvinden har to æggestokke. De ligger på hver sin side af
livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. De er ret løst forbundet dertil og
bevægelige i forhold til omgivelserne. De er glatte, afrundede og måler et par
centimeter i diameter - lidt mere på den lange led. Under normale
omstændigheder kan en kvinde ikke mærke sine æggestokke.
Hvert år får omkring 600 danske kvinder kræft i
æggestokkene.
|
Hvorfor får man kræft i æggestokkene?
Udvikling af æggestokskræft skyldes formentlig et samspil af
mange ting, og der kan ikke peges på en enkeltstående årsag. Der kan påvises
visse sammenhænge. Der er en sammenhæng mellem risikoen for udvikling af
æggestokskræft og antallet af ægløsninger i løbet af livet. Kvinder, som har
født børn og ammet børn, har en mindre risiko for at udvikle kræft i
æggestokkene. Kvinder, som har anvendt p-piller gennem en længere årrække, har
også en mindre risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Dette skyldes
formentlig også, at antallet af ægløsninger nedsættes, da p-piller virker ved
at hæmme ægløsning.
Kræft i æggestokkene kan være arveligt betinget. Arvelighed
optræder i ca. 10 % af tilfældene af æggestokskræft. Genet går i arv både
gennem mandlig og kvindelig slægtning. Hvis der er en ophobning af tilfælde af
kræft i æggestokken og/eller brystkræft i den nærmeste familie, kan man få en
henvisning via sin egen læge til genetisk rådgivning. Ved denne lægges et
stamtræ med optegnelse af alle kendte syge i familien. På den måde kan man
udregne en risiko for at udvikle sygdommen for den enkelte kvinde. I nogen
tilfælde kan selve mutationen, BRCA 1 eller BRCA 2 påvises. Det kræver en blod-
eller vævsprøve fra en syg slægtning.
Der findes samtidig risiko for udvikling af kræft i æggeledere
og brystkræft. Kvinder, som har arveligt betinget risiko for udvikling af kræft
i æggestokke, æggeledere og brystkræft, bliver tilbudt en årlig kontrol hos
speciallæge i gynækologi. Kontrollen består af en gynækologisk undersøgelse,
ultralydsskanning af underlivet samt en blodprøve, CA 125 som er en
tumormarkør. Er der risiko for brystkræft, tilbydes ligeledes mammografi en
gang årligt samt klinisk kontrol.
Forebyggende operation kan komme på tale i samråd med
speciallægen.
|
Hvordan føles sygdommen?
Der er ingen særlige symptomer på kræft i æggestokkene.
Sygdommen kan i nogle tilfælde udvikle sig i begyndelsen, uden at man kan mærke
det. I andre tilfælde kan man mærke vage og diskrete ændringer i vandladnings-
eller afføringsmønster, at bukserne strammer i livet uden at man har taget på i
øvrigt, eller at man har vedvarende ubehagsfornemmelse i maven. Også vedvarende
almen utilpashed eller kvalme kan være symptomer på kræft i æggestokkene.
Symptomerne er usikre, og derfor kan sygdommen ofte nå at udvikle sig, inden
man får stillet diagnosen. Man bør derfor gå til lægen ved vedvarende
ændringer. Det kan være, at det ikke drejer sig om kræft i æggestokkene, men
det er en god i idé at blive undersøgt således, at det kan udelukkes.
Kræft i æggestokkene rammer kun meget sjældent kvinder under 40
år. Risikoen stiger med alderen efter menopausen og er højest omkring de 60 år.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen kræft i æggestokkene?
Man kan kun stille diagnosen med sikkerhed ved prøvetagning
(biopsi) i forbindelse
med laparotomi (åben operation) eller
laparoskopi
(kikkertoperation).
Det er ikke størrelsen af svulsten, der er afgørende.
Vandsvulster
kan være meget store og alligevel fuldstændig godartede.
Udredningen består af en gynækologisk undersøgelse og
ultralydsskanning af underlivet. Hvis man ved undersøgelsen finder cyster på
den ene eller begge æggestokke tages CA 125, som er en tumormarkør.
Tumormarkøren er ikke entydig for kræft i æggestokkene, da den kan være
forhøjet også ved andre ondartede og godartede tilstande, men sammen med
symptomerne, kvindens alder og udseendet af cysten kan man afgøre, om der er
grund til at foretage yderligere undersøgelser. Disse vil oftest foregå på
hospitalet efter henvisning til gynækologisk afdeling. Undersøgelserne kan være
yderligere ultralydsskanning, MR skanning, CT skanning og/eller PET/CT
skanning. På basis af undersøgelsesresultaterne vil speciallægen tage stilling
til det videre forløb, som oftest vil være åben operation.
|
Hvordan behandles kræft i æggestokkene?
Behandlingen er i langt de fleste tilfælde operation, og oftest
tilbydes kemoterapi efterfølgende. I enkelte tilfælde, hvor sygdommen kun er
begrænset til den ene æggestok, kan kemoterapi undlades. Operationens formål er
at fjerne alt kræftvæv uanset, hvor det måtte sidde.
Standardoperationen består af fjernelse af æggestokke,
æggeledere, livmoder, fedtforklæde og blindtarmen samt vævsprøver fra
bughinden. Ved operationen ser kirurgen alle organer efter, og hvis der skulle
være kræftvæv andre steder, fjernes dette så vidt muligt. Man ved, at jo mindre
kræftvæv, der er tilbageladt efter operationen, jo bedre er udgangspunktet for
kemoterapien og dermed for helbredelse. I forbindelse med operationen vil man
som regel være indlagt mellem 5 og 10 dage afhængig af indgrebets omfang, og
man kan som regel gå på arbejde efter 4 til 6 uger. Hvis man skal have
kemoterapi, starter den som regel indenfor 2 til 4 uger efter operationen og
varer oftest 6 måneder, idet der typisk gives 6 behandlinger med 4 ugers
interval.
|
Udsigter for fremtiden
Nogen vil blive fuldstændigt helbredte efter den givne
behandling, mens andre vil opnå en sygdomsfri periode. Man bliver tilbudt en
kontrol på den sidst behandlende afdeling i alt i 5 år. Ved tilbagefald er der
mulighed for yderligere kemoterapi og/eller operation.
|
Links
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i æggestokkene,
henvises til
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som
indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Per Grinsted, speciallæge i almen medicin og Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler
|
Sidst opdateret: 22.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
