Annonce
Psykiske problemer
Anoreksi (nervøs spisevægring)
Af Kirsten  Hørder, Overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og René Klinkby  Støving, Læge

Hvad er anoreksi?

Nervøs spisevægring er en spiseforstyrrelse, som især rammer piger i alderen 12 - 20 år. Drenge kan dog også få det.

Sygdommen er karakteriseret ved:

  • Vægttab, som personen selv fremkalder ved at undgå 'fed' mad, motionere meget, indtage medicin (afføringsmidler, vanddrivende tabletter) eller ved at fremkalde opkastning.

  • Stærk frygt for fedme og vægtstigning.

  • At alle tanker kredser om mad og kalorier.

  • At personen laver mange regler for, hvad hun vil spise, og hvor meget hun vil motionere.

  • At personen sætter sig et lavt mål for, hvad hun vil veje.

  • Hormonforstyrrelser med manglende menstruationer.

Hvorfor får man anoreksi?

Man kender ikke den præcise årsag til anoreksi. En af de faktorer, der betyder noget, er de kulturelle forhold, idet sygdommen fortrinsvis optræder i den vestlige del af verden. Det moderne slanke kvindelige skønhedsideal, puberteten, dødsfald i nærmeste familie eller tab af en god veninde er andre faktorer, der kan spille ind. Der er særlig risiko for, at modeller, balletdansere og elite-idrætsudøvere rammes af nervøs spisevægring, fordi det forventes, at de er særligt slanke.

Annonce
Hvordan føles anoreksi?

  • Man tænker meget på mad. Man er tiltrukket af madopskrifter og tilbereder gerne mad til andre. Man bliver lang tid om at spise selv et mindre måltid og sidder ofte og piller maden i småstykker. Man spiser helst ikke sammen med andre.

  • Man går på slankekur, men slankekuren løber af med én, og man kan ikke stoppe igen. Måske bruger man medicin (slankemidler, afføringsmidler eller vanddrivende medicin) for at tabe sig. I nogle tilfælde fremkalder man opkastninger for at tabe sig. Man vejer sig hyppigt og er bange for, at vægten skal stige. Der er ikke mangel på appetit, men man undertrykker sulten.

  • Man føler ubehag ved sit eget udseende. Mens man ser helt realistisk på andres udseende, føler man sig fed, selvom vægten er meget lav.

  • Man udfører flere timers daglige gymnastiske øvelser, løbeture eller anden motion. Efter et måltid kan man føle en uimodståelig trang til at skulle bevæge sig i timevis.

  • Man er optaget af at planlægge sine måltider og motionsprogrammer. Man føler sig usikker, trækker sig fra samværet med kammeraterne og vil ikke være med til fester og lignende.

  • Menstruationerne holder op. Det sker i nogle tilfælde før vægttabet.

  • Man får forstoppelse og indimellem mavepine. Man bliver kuldskær og fryser både inde og ude. I nogle tilfælde fremkalder selv let kulde smerter og følelsesløshed i fingrene. Huden bliver efterhånden tør og skællende. Man bliver svimmel ved stillingsændringer, for eksempel fra liggende til stående stilling. Der kan komme hævelse af fødderne (ødemer). Man får svært ved at koncentrere sig og huske.

  • I sygdommens senere stadier ønsker man nogle gange at tage på i vægt, uden selv at være i stand til at realisere det. I nogle tilfælde udvikler man spiseanfald, bulimi (bulimia nervosa).

Hvad er tegnene på anoreksi?

  • Vægttab på mindst 15 procent af ens normalvægt.

  • Vægttabet er selvfremkaldt. Man faster, spiser mindre, dyrker motion, tager vanddrivende medicin, spiser afføringsmidler eller slankemedicin og kaster op.

  • Angst for fedme og vægtstigning (vægtfobi).

  • Ophør af menstruationer eller forsinket pubertetsudvikling.

Hvad kan man selv gøre?

Debat online
Lider du af spiseforstyrrelser eller har du bare været i berøring med problemet?
I Netdoktors debat om anoreksi kan du møde ligestillede at udveksle erfaringer med.
  • Prøve at fortælle, hvordan man har det, til en god ven, ens forældre eller søskende.

  • Prøve at undgå at isolere sig og gå i byen med sine venner.

  • Opsøge sin læge eller en anden professionel hjælper.

  • Få en fornuftig kostplan og følge den.

  • Opsøge Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)som er en fusion imellem Centrum for Mennesker med Spiseforstyrrelser (CMS) og Anoreksi Foreningen. Foreningen består af mennesker, der selv har prøvet at have en spiseforstyrrelse.

Udsigt for fremtiden

Jo før man kommer i behandling, des bedre chancer har man for at blive rask. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er tre år, men man kan godt blive rask, selv efter mange års sygdom.

Såfremt man ikke får behandling, risikerer man at blive kronisk syg af sin anoreksi.

  • På grund af den langvarige sult-tilstand udvikles der knogleskørhed (osteoporose) og skader på hjertet, leveren, nyrerne og hjernen. Hos unge kan anoreksi også standse højdevæksten.

  • Man bliver træt og får problemer med at koncentrere sig.

  • Psykisk bliver man uligevægtig og trist, og nogle udvikler depression og får selvmordstanker.

  • Dødeligheden er op til ti gange forøget. De fleste dør af selvmord eller som følge af underernæring.

Hvordan behandles anoreksi?

Da sygdommen både har legemlige og psykiske symptomer, bør behandlingen rette sig mod begge sider. Man kan blive behandlet ambulant hos sin egen læge eller hos en psykolog, som har erfaring med anoreksi. Nogle steder i landet kan man blive behandlet på et Center for Spiseforstyrrelser. Her varetages behandlingen af et tværfagligt team bestående af blandt andet speciallæger i psykiatri, psykologer, speciallæger i børnesygdomme, speciallæger i hormon- og stofskiftesygdomme, diætister, sygeplejersker og fysioterapeuter, som alle har erfaring med anoreksi.

Samtalebehandling (psykoterapi) benyttes også. Det kan være familiesamtaler, enesamtaler eller forældrerådgivning. Grundig information om sygdommen og dens følger er et vigtigt led i behandlingen.

Den normale ernæringstilstand skal genoprettes. Derfor iværksættes kostplaner og regelmæssig vægtkontrol.

Undertiden kan medicin være nødvendig. Det er især, når der optræder depression eller svære tvangssymptomer.

Nogle gange er specialiseret og intensiv behandling nødvendig. I de tilfælde kan man blive indlagt på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling eller en voksen-psykiatrisk afdeling. Ved et stort vægttab (over 20-25 procent af ens vægt) eller væskemangel kan man blive indlagt på en børneafdeling eller en medicinsk afdeling. I disse tilfælde kan den indledende behandling bestå i livsreddende væske og ernæring via en sonde.

Behandlingen varer som regel flere år. Der anvendes som regel ikke medicin. Såfremt der er udtalt depression, kan antidepressiv medicin anvendes. Mod alvorlige tvangssymptomer kan medicinsk behandling også forsøges.

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 02.02.2001

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark