Anorexia nervosa er en spiseforstyrrelse, som især rammer piger
i alderen 12 - 20 år. Drenge kan dog også få det.
Sygdommen er karakteriseret ved:
Vægttab, som fremkaldes ved at undgå 'fed' mad, motionere
meget, indtage medicin (afføringsmidler, vanddrivende tabletter) eller ved at
fremkalde opkastning.
Stærk frygt for fedme og vægtstigning samt hyppige vejninger.
Man føler sig for tyk.
Stærk optagethed af ernæring, kalorier og madlavning.
Sort-hvid, unuanceret tænkning.
Modsatrettede følelser (ambivalens) - også overfor behandling.
Mange regler (ritualer) for måltiderne og motion.
Perfektionisme.
Lavt selvværd.
Angst, evt. panikangst.
Tendens til depression, evt. selvmordstanker.
Sygdommen bliver ofte en del af identiteten.
Ophør af menstruationerne.
Gennemgribende ændringer af hormoner og stofskiftet.
Fysiske følger af underernæring, f.eks. kuldskærhed,
svimmelhed, træthed, søvnbesvær, hovedpine og mavesmerter.
Ved misbrug af afføringsmidler eller opkastninger ses skader,
som beskrevet under
bulimia nervosa.
Hvorfor får man anorexia nervosa?
Man kender ikke årsagen. Der er formentlig mange årsager, både
psykiske, sociale, kulturelle, biologiske og arvelige (genetiske). En af de
faktorer, der menes at betyde noget, er de kulturelle forhold, idet sygdommen
fortrinsvis optræder i den vestlige del af verden. Det moderne slanke
kvindelige skønhedsideal, puberteten, dødsfald i nærmeste familie eller tab af
en god veninde er andre faktorer, der kan spille ind. Der er særlig risiko for,
at modeller, balletdansere og elite-idrætsudøvere rammes af nervøs
spisevægring, fordi det forventes, at de er særligt slanke.
Annonce
Hvordan behandles anorexia nervosa?
Behandlingen varer som regel flere år.
Da sygdommen både har legemlige og psykiske symptomer, bør
behandlingen rette sig mod begge sider. Langt de fleste kan behandles uden at
skulle indlægges. Man kan blive behandlet ambulant hos sin egen læge eller hos
en psykolog, som har erfaring med anorexia nervosa. Nogle steder i landet kan
man blive behandlet på et Center for Spiseforstyrrelser. Her varetages
behandlingen af et tværfagligt team bestående af blandt andet speciallæger i
psykiatri, psykologer, speciallæger i børnesygdomme, speciallæger i hormon- og
stofskiftesygdomme, diætister, sygeplejersker og fysioterapeuter.
Samtalebehandling (psykoterapi) benyttes også. Det kan være
familiesamtaler, ene samtaler eller forældrerådgivning. Grundig information om
sygdommen og dens følger er et vigtigt led i behandlingen.
Sult og underernæring medfører mentale ændringer i form af
tvangstanker, angst, depressionstendens, hukommelsesbesvær og
koncentrationsbesvær. Derfor er psykoterapi ofte nyttesløst, hvis
ernæringstilstanden ikke genoprettes, og derfor bør der altid iværksættes
kostplaner og regelmæssig vægtkontrol som en del af behandlingen.
Behandlingen retter sig også mod skadevirkningerne af
underernæringen, f. eks. tand- og tandkøds skader, betændelser, påvirkninger af
hjerte, lunger, lever, bugspytkirtel, nyre, nervesystemet, muskler og knogler.
Skadepåvirkningerne skyldes bl.a. at kroppen omsætter sit eget væv for at
skaffe energi til de livsnødvendige funktioner. Denne omsætning af sine egne
organer og muskler kaldes ”autokannibalisme”. Hvis anorexia nervosa opstår før
puberteten, medfører sygdommen ofte, at både højdevæksten og pubertetsmodningen
går i stå. Ensidig kost kan medføre mangel på forskellige vitaminer og
mineraler, hvilket kan give mange forskellige alvorlige sygdomme. Som eksempler
kan nævnes, at mangel på B1 vitamin (tiamin) samtidig med indtagelse af
sukkerrige måltider kan give svær hjerneskade. Mangel på jern eller B12 vitamin
giver bl.a. blodmangel (anæmi). Mangel på D vitamin giver muskeltræthed,
muskelsmerter og ”skøre knogler”. Mangel på zink giver bl.a. smagsfortyrrelser,
forvirrethed, depression, og hududslet. .
Nogle gange er specialiseret og intensiv behandling nødvendig. I
de tilfælde kan man blive indlagt i ét af landets højtspecialiserede centre til
kombineret psykoterapi og ernæringsterapi. Ved et stort vægttab (over 20-25
procent af ens vægt) eller ved hurtigt vægttab væskemangel, eller forstyrrelse
i salt- eller syre/base balancen, kan man blive indlagt på en børneafdeling
eller en medicinsk afdeling. I disse tilfælde kan den indledende behandling
bestå i liv reddende væske i et drop og ernæring via en ernæringssonde.
Der anvendes som regel ikke medicin. Såfremt der er udtalt
depression eller alvorlige tvangssymptomer kan medicinsk behandling forsøges,
men uden genopretning af ernæringstilstanden har medicinen sjældent nogen
effekt.
Gode råd
Forsøg at tale med en god veninde/ven, dine forældre, en god
lærer eller en anden person du er tryg ved.
Forsøg at bevare kontakten til dine venner, så du ikke er for
meget alene.
Undgå kun at vurdere dig selv på dit ydre.
Forsøg at acceptere dig selv uden at skulle præstere først.
Forsøg at spise regelmæssigt hver dag: morgenmad, frokost,
eftermiddagsmad og aftensmad.
Få en fornuftig kostplan, og følg den.
Undgå slankekure.
Undgå hård fysisk træning uden tilskud af ekstra kalorier.
Det er godt at hjælpe andre, men vær også god mod dig
selv.
Opsøg din læge eller en anden professionel behandler.
Gode råd til pårørende
Prøv at undgå at give dit barn skylden for hendes
spiseforstyrrelse. Ingen vælger at have anoreksi.
Prøv at forstå, at dit barn er i nød og er ulykkeligt.
Prøv at styrke dit barns selvværd.
Bliv ved med at se de sunde sider.
Lad dig ikke afvise af dit barns afvisende adfærd.
Hold fast i en fornuftig kost, også med et nødvendigt
fedtindhold.
Vær som forældre enige om kosten og aftaler, og hold fast.
Gå til lægen, så snart du er bekymret for dit barn.
Spørg ind til menstruationer, hvornår de sidst har været der. (
Gælder dog ikke hvis dit barn får P-Piller)
Udsigt for fremtiden
Jo før man kommer i behandling, des bedre er chancerne for at
blive rask. Det er dog fortsat den mest alvorlige psykiske sygdom med høj
dødelighed. Nogle bliver dog fortsat mere kronisk syge af deres
anorexi.
Heldigvis har en ny svensk undersøgelse vist at dødeligheden er
blevet mindre i takt med en mere intensiv behandling er kommet. Og stort set
alle regioner i Danmark råder nu over spiseforstyrrelses team ligesom der er
etableret en national uddannelse i opsporing og behandling af
spiseforstyrrelser og regionalt netværksbygning
KOK. Så der kommer flere kvalificerede behandlere i
hele landet.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.
Urimelig?