Annonce
Psykiske problemer
Anoreksi (nervøs spisevægring)
Af Kirsten  Hørder, Overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og René Klinkby  Støving, overlæge, Phd.

Hvad er anorexia nervosa?

Anorexia nervosa er en spiseforstyrrelse, som især rammer piger i alderen 12 - 20 år. Drenge kan dog også få det.

Sygdommen er karakteriseret ved:

  • Vægttab, som fremkaldes ved at undgå 'fed' mad, motionere meget, indtage medicin (afføringsmidler, vanddrivende tabletter) eller ved at fremkalde opkastning.

  • Stærk frygt for fedme og vægtstigning samt hyppige vejninger. Man føler sig for tyk.

  • Stærk optagethed af ernæring, kalorier og madlavning.

  • Sort-hvid, unuanceret tænkning.

  • Modsatrettede følelser (ambivalens) - også overfor behandling.

  • Mange regler (ritualer) for måltiderne og motion.

  • Perfektionisme.

  • Lavt selvværd.

  • Angst, evt. panikangst.

  • Tendens til depression, evt. selvmordstanker.

  • Sygdommen bliver ofte en del af identiteten.

  • Ophør af menstruationerne.

  • Gennemgribende ændringer af hormoner og stofskiftet.

  • Fysiske følger af underernæring, f.eks. kuldskærhed, svimmelhed, træthed, søvnbesvær, hovedpine og mavesmerter.

  • Ved misbrug af afføringsmidler eller opkastninger ses skader, som beskrevet under bulimia nervosa.

Hvorfor får man anorexia nervosa?

Man kender ikke årsagen. Der er formentlig mange årsager, både psykiske, sociale, kulturelle, biologiske og arvelige (genetiske). En af de faktorer, der menes at betyde noget, er de kulturelle forhold, idet sygdommen fortrinsvis optræder i den vestlige del af verden. Det moderne slanke kvindelige skønhedsideal, puberteten, dødsfald i nærmeste familie eller tab af en god veninde er andre faktorer, der kan spille ind. Der er særlig risiko for, at modeller, balletdansere og elite-idrætsudøvere rammes af nervøs spisevægring, fordi det forventes, at de er særligt slanke.

Annonce
Hvordan behandles anorexia nervosa?

Behandlingen varer som regel flere år.

Da sygdommen både har legemlige og psykiske symptomer, bør behandlingen rette sig mod begge sider. Langt de fleste kan behandles uden at skulle indlægges. Man kan blive behandlet ambulant hos sin egen læge eller hos en psykolog, som har erfaring med anorexia nervosa. Nogle steder i landet kan man blive behandlet på et Center for Spiseforstyrrelser. Her varetages behandlingen af et tværfagligt team bestående af blandt andet speciallæger i psykiatri, psykologer, speciallæger i børnesygdomme, speciallæger i hormon- og stofskiftesygdomme, diætister, sygeplejersker og fysioterapeuter.

Samtalebehandling (psykoterapi) benyttes også. Det kan være familiesamtaler, ene samtaler eller forældrerådgivning. Grundig information om sygdommen og dens følger er et vigtigt led i behandlingen.

Sult og underernæring medfører mentale ændringer i form af tvangstanker, angst, depressionstendens, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Derfor er psykoterapi ofte nyttesløst, hvis ernæringstilstanden ikke genoprettes, og derfor bør der altid iværksættes kostplaner og regelmæssig vægtkontrol som en del af behandlingen.

Behandlingen retter sig også mod skadevirkningerne af underernæringen, f. eks. tand- og tandkøds skader, betændelser, påvirkninger af hjerte, lunger, lever, bugspytkirtel, nyre, nervesystemet, muskler og knogler. Skadepåvirkningerne skyldes bl.a. at kroppen omsætter sit eget væv for at skaffe energi til de livsnødvendige funktioner. Denne omsætning af sine egne organer og muskler kaldes ”autokannibalisme”. Hvis anorexia nervosa opstår før puberteten, medfører sygdommen ofte, at både højdevæksten og pubertetsmodningen går i stå. Ensidig kost kan medføre mangel på forskellige vitaminer og mineraler, hvilket kan give mange forskellige alvorlige sygdomme. Som eksempler kan nævnes, at mangel på B1 vitamin (tiamin) samtidig med indtagelse af sukkerrige måltider kan give svær hjerneskade. Mangel på jern eller B12 vitamin giver bl.a. blodmangel (anæmi). Mangel på D vitamin giver muskeltræthed, muskelsmerter og ”skøre knogler”. Mangel på zink giver bl.a. smagsfortyrrelser, forvirrethed, depression, og hududslet. .

Nogle gange er specialiseret og intensiv behandling nødvendig. I de tilfælde kan man blive indlagt i ét af landets højtspecialiserede centre til kombineret psykoterapi og ernæringsterapi. Ved et stort vægttab (over 20-25 procent af ens vægt) eller ved hurtigt vægttab væskemangel, eller forstyrrelse i salt- eller syre/base balancen, kan man blive indlagt på en børneafdeling eller en medicinsk afdeling. I disse tilfælde kan den indledende behandling bestå i liv reddende væske i et drop og ernæring via en ernæringssonde.

Der anvendes som regel ikke medicin. Såfremt der er udtalt depression eller alvorlige tvangssymptomer kan medicinsk behandling forsøges, men uden genopretning af ernæringstilstanden har medicinen sjældent nogen effekt.

Gode råd

  • Forsøg at tale med en god veninde/ven, dine forældre, en god lærer eller en anden person du er tryg ved.

  • Forsøg at bevare kontakten til dine venner, så du ikke er for meget alene.

  • Undgå kun at vurdere dig selv på dit ydre.

  • Forsøg at acceptere dig selv uden at skulle præstere først.

  • Forsøg at spise regelmæssigt hver dag: morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad.

  • Få en fornuftig kostplan, og følg den.

  • Undgå slankekure.

  • Undgå hård fysisk træning uden tilskud af ekstra kalorier.

  • Det er godt at hjælpe andre, men vær også god mod dig selv.

  • Opsøg din læge eller en anden professionel behandler.

Gode råd til pårørende

  • Prøv at undgå at give dit barn skylden for hendes spiseforstyrrelse. Ingen vælger at have anoreksi.

  • Prøv at forstå, at dit barn er i nød og er ulykkeligt.

  • Prøv at styrke dit barns selvværd.

  • Bliv ved med at se de sunde sider.

  • Lad dig ikke afvise af dit barns afvisende adfærd.

  • Hold fast i en fornuftig kost, også med et nødvendigt fedtindhold.

  • Vær som forældre enige om kosten og aftaler, og hold fast.

  • Gå til lægen, så snart du er bekymret for dit barn.

  • Spørg ind til menstruationer, hvornår de sidst har været der. ( Gælder dog ikke hvis dit barn får P-Piller)

Udsigt for fremtiden

Jo før man kommer i behandling, des bedre er chancerne for at blive rask. Det er dog fortsat den mest alvorlige psykiske sygdom med høj dødelighed. Nogle bliver dog fortsat mere kronisk syge af deres anorexi.

Heldigvis har en ny svensk undersøgelse vist at dødeligheden er blevet mindre i takt med en mere intensiv behandling er kommet. Og stort set alle regioner i Danmark råder nu over spiseforstyrrelses team ligesom der er etableret en national uddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser og regionalt netværksbygning KOK. Så der kommer flere kvalificerede behandlere i hele landet.

Læs mere om PSYKISKE PROBLEMER


Sidst opdateret: 01.05.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark