 | |
Opdateret af Celeste Porsbjerg, læge,
ph.d.
|
Hvad er astma?
Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden
bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller
hvæsende/pibende vejrtrækning. Denne betændelsestilstand udløser en
overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af
luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (sejt slim). Alt
dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed
formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.
Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af
tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge i de unge år, mens det
er pigerne lidt senere i puberteten. Når voksne får astma, sker det hyppigere
hos kvinder end hos mænd.
|
Hvorfor får man astma?
Astma er arvelig, men ofte ses astma udviklet efter, at man
bliver udsat for noget, der irriterer bronkierne. Disse udefrakommende stoffer
kan opdeles i to - enten specifikke stoffer, man er allergisk overfor, eller
stoffer, der virker uspecifikt irriterende på luftvejene.
-
Specifikke allergiske faktorer er for eksempel
pollen,
støvmider,
dyreskæl, mug og
nogle
fødevarer, som alle
kaldes for allergener.
-
Uspecifikke allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse,
tobaksrøg, dufte og luftforurening. Alle astmapatienter påvirkes af en lang
række ting, som man kalder irritanter. Det kan være anstrengelse, kulde,
tobaksrøg, dufte og forurening.
-
Luftvejsinfektioner er også en hyppig årsag til irritation af
luftvejene, der kan føre til astmasymptomer, særlig hos små børn.
Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos
nogle og ikke hos andre ved vi ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier,
men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved vi ikke i dag. Hyppigt
springer det en generation over.
|
Hvad kan udløse akutte astma-anfald?
Akutte anfald af astma kan udløses af:
-
anstrengelse
-
kulde
-
tobaksrøg
-
allergener (f.eks. pollen, dyrehår, støvmider)
-
luftvejsinfektioner
-
luftforurening
|
Hvordan føles astma?
De mærkbare tegn på astma kan være:
-
åndenød
-
hvæsen/piben under udånding
-
en trykkende fornemmelse for brystet
-
hoste med slim - især om natten.
-
Symptomerne kommer ofte efter at man er blevet udsat for noget
der irriterer luftvejene (se ovenfor)
|
Hvad er faresignalerne ved alvorlige astma-anfald?
Faresignaler ved alvorlige anfald af astma er:
-
hvæsende og tung vejrtrækning
-
udmattelse så man til sidst kan være ude af stand til at
tale
-
forvirring og rastløshed
-
inhalationsmedicinen virker ikke så godt, som den
plejer.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Få kontrolleret astmaen hos lægen med jævne
intervaller.
-
Huske at tage den astmamedicin, lægen har anbefalet, også selv
om man føler sig rask.
-
Lære at kende og undgå ting, der udløser
astma-anfald.
-
Bliv undersøgt for allergi: Behandling for eventuel
allergi eller
høfeber kan også hjælpe på astma.
-
Undgå de stoffer, som man ved, man er overfølsom
for.
-
Tage forebyggende medicin, også selv om man føler sig
rask.
-
Kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man får et alvorligt
anfald.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Ved hjælp af sygehistorie og lungefunktionsundersøgelser, der
kaldes
spirometri og
peak flow målinger. For at undersøge
om man er allergisk (overfølsom) overfor stoffer, kan man lave undersøgelser på
huden (priktest) eller tage
blodprøver (RAST-test). I enkelte tilfælde kan en kontrolleret provokationstest
komme på tale (F.eks. anstrengelsestest eller mannitol
provokation).
|
Motion
Bliv ved med at være aktiv. Hvis man får anfald af astma i
forbindelse med kraftig aktivitet, kan det være en god ting at tage
luftvejsudvidende medicin inden. Det er vigtigt at være opmærksom på at
astma ved fysisk aktivitet kan være et udtryk for at man får for lidt
forebyggende medicin. Svømning er nok den bedste form for motion for
astma-patienter, men det vigtigste er, at man bliver ved med at være
aktiv.
|
Udsigt for fremtiden
Astma-symptomer kan som regel holdes nede med behandling og ved
forebyggende foranstaltninger. Halvdelen af de børn, som får astma, vokser fra
det igen.
Er man ryger, er
rygeophør særdeles vigtigt, da risikoen for udvikling
af
rygerlunger (kronisk
bronkitis) og den deraf følgende nedsatte lungefunktion er stor. Svære
anfald af astma kan uden behandling være dødelige.
|
Medicin
Astma kan hos langt de fleste behandles så man stort set ikke
mærker sygdommen. Ved mild astma med få symptomer (< 2 gange om ugen) kan
man som regel nøjes med medicin, der tages ved anfald. Har man flere symptomer,
er det vigtigt også at få fast forebyggende medicin hver dag. Man kan selv
holde øje med sværhedsgraden (peakflowmålinger og
symptomdagbog). Lægen
kan give anvisninger på hvilken medicin, der skal tages og hvor store mængder,
afhængig af astmasværhedsgraden. Medicin skal tages som ordineret af
lægen
Den mest skånsomme medicin tages ved inhalation. Denne medicin
virker direkte på bronkierne, og man undgår derfor de bivirkninger, der er
forbundet med at få medicin som tabletter eller ved indsprøjtning, hvor
medicinen virker på hele kroppen og ikke kun der, hvor sygdommen rent faktisk
befinder sig.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod astma, sympatomimetika
Midler mod astma, sympatomimetika
Midler mod astma og KOL, kombinationspræparater
Midler mod astma, glukokortikoider til inhalationsbehandling
Midler mod astma, theofyllin og derivater
Midler mod astma, analgetika og cromoner
Midler mod astma og KOL, antikolinerge midler
Midler mod astma, leukotrien receptorantagonister
|
|
Tidligere opdateret af Vibeke Backer, overlæge,
dr.med., speciale i medicinske lungesygdomme
Original tekst af Carl J. Brandt, læge og Finn Rasmussen, læge
|
Sidst opdateret: 28.08.2008
|
| |
Friske nyheder hver uge
Hold dig opdateret med nyheder om sygdom og sundhed - få
Netdoktors nyhedsbrev på e-mail en gang om ugen.
Det er både nemt og gratis - du skal bare være medlem hos
Netdoktor.
Opret medlemskab og tilmeld nyhedsbrev
her.
|
|
