Astma er en kronisk betændelsestilstand i
lungerne (uden bakterier) med gentagne
anfald af åndenød,
hoste, trykken i brystet eller
hvæsende/pibende vejrtrækning. Denne betændelsestilstand udløser en
overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af
luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (sejt slim). Alt
dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed
formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.
Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af
tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge i de unge år, mens det
er pigerne lidt senere i puberteten. Når voksne får astma, sker det hyppigere
hos kvinder end hos mænd.
Hvorfor får man astma?
Astma er arvelig, men ofte ses astma udviklet efter, at man
bliver udsat for noget, der irriterer bronkierne. Disse udefrakommende stoffer
kan opdeles i to - enten specifikke stoffer, man er allergisk overfor, eller
stoffer, der virker uspecifikt irriterende på luftvejene.
Specifikke allergiske faktorer er for eksempel
pollen,
støvmider,
dyreskæl, mug og
nogle
fødevarer, som alle
kaldes for allergener.
Uspecifikke allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse,
tobaksrøg, dufte og luftforurening.
Alle astmapatienter påvirkes af en lang række ting, som man kalder irritanter.
Det kan være anstrengelse, kulde, tobaksrøg,
dufte og
forurening.
Luftvejsinfektioner er også en hyppig årsag til irritation af
luftvejene, der kan føre til astmasymptomer, særlig hos små børn.
Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos
nogle og ikke hos andre ved vi ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier,
men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved vi ikke i dag. Hyppigt
springer det en generation over.
Hvordan føles astma?
De mærkbare tegn på astma kan være:
åndenød
hvæsen/piben under udånding
en trykkende fornemmelse for brystet
hoste med slim - især om natten.
Symptomerne kommer ofte efter at man er blevet udsat for noget
der irriterer luftvejene (se ovenfor)
En vigtig årsag til forværring af astma er dog, at man har glemt
eller undladt at tage den forebyggende astmamedicin i en periode.
Andre ting, der kan være med til at forværre astma
er:
anstrengelse
kulde
luftforurening
Hvad er faresignalerne ved alvorlige astma-anfald?
Faresignaler ved alvorlige anfald af astma er:
hvæsende og tung vejrtrækning
udmattelse så man til sidst kan være ude af stand til at
tale
forvirring og rastløshed
inhalationsmedicinen virker ikke så godt, som den
plejer.
Hvad kan man selv gøre?
Få kontrolleret astmaen hos lægen med jævne
intervaller.
Huske at tage den astmamedicin, lægen har anbefalet, også selv
om man føler sig rask.
Lære at kende og undgå ting, der udløser
astma-anfald.
Bliv undersøgt for allergi: Behandling for eventuel
allergi eller
høfeber kan også hjælpe på astma.
Undgå de stoffer, som man ved, man er overfølsom
for.
Tage forebyggende medicin, også selv om man føler sig
rask.
Kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man får et
alvorligt
anfald.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Ved hjælp af sygehistorie og lungefunktionsundersøgelser, der
kaldes
spirometri og
peak flow målinger. For at undersøge
om man er allergisk (overfølsom) overfor stoffer, kan man lave undersøgelser på
huden (priktest) eller tage
blodprøver (RAST-test). I enkelte tilfælde kan en kontrolleret
provokationstest
komme på tale (F.eks. anstrengelsestest eller mannitol
provokation).
Motion
Bliv ved med at være aktiv. Hvis man får anfald af astma i
forbindelse med kraftig aktivitet, kan det være en god ting at tage
luftvejsudvidende medicin inden. Det er vigtigt at være opmærksom på at
astma ved fysisk aktivitet kan være et udtryk for at man får for lidt
forebyggende medicin. Svømning er nok den bedste form for
motion for astma-patienter, men det
vigtigste er, at man bliver ved med at være aktiv.
Udsigt for fremtiden
Astma-symptomer kan som regel holdes nede med behandling og ved
forebyggende foranstaltninger. Halvdelen af de børn, som får astma, vokser fra
det igen.
Er man ryger, er
rygeophør særdeles vigtigt, da risikoen for udvikling
af
rygerlunger (kronisk
bronkitis) og den deraf følgende nedsatte lungefunktion er stor. Svære
anfald af astma kan uden behandling være dødelige.
Medicin
Astma kan hos langt de fleste behandles så man stort set ikke
mærker sygdommen. Ved mild astma med få symptomer (< 2 gange om ugen) kan
man som regel nøjes med medicin, der tages ved anfald. Har man flere symptomer,
er det vigtigt også at få fast forebyggende medicin hver dag. Man kan selv
holde øje med sværhedsgraden (peakflowmålinger og
symptomdagbog). Lægen
kan give anvisninger på hvilken medicin, der skal tages og hvor store mængder,
afhængig af astmasværhedsgraden. Medicin skal tages som ordineret af
lægen.
Den mest skånsomme medicin tages ved inhalation. Denne medicin
virker direkte på bronkierne, og man undgår derfor de bivirkninger, der er
forbundet med at få medicin som tabletter eller ved indsprøjtning, hvor
medicinen virker på hele kroppen og ikke kun der, hvor sygdommen rent faktisk
befinder sig.
Tidligere opdateret af Vibeke Backer, overlæge,
dr.med., speciale i medicinske lungesygdomme Original tekst af Carl J. Brandt, læge og Finn Rasmussen, læge
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.
Hashimoto eller eltroxin