 | |
Opdateret af Vibeke Backer, overlæge,
dr.med, speciale i medicinske lungesygdomme
|
Hvordan behandles astma?
Behandlingen af
astma afhænger af sværhedsgraden af sygdommen. Desuden
er det meget vigtigt at undgå de faktorer, som man har fundet ud af provokerer
astmaen.
Bemærker man, at medicinen ikke længere virker, er det vigtigt
omgående at søge læge. Lægen vil formentlig starte en behandling, der følger
principperne for akut astmabehandling.
|
Hvordan undgår man bedst muligt de udløsende faktorer?
Muligheden for undgå de udløsende faktorer afhænger naturligvis
helt af, hvad der udløser netop ens egen astma.
-
Sammen med lægen skal de astmaudløsende stoffer findes. Det kan
være pelsdyr, husstøvmider, fødevarer mm. Man skal være opmærksom på, hvornår
anfald kommer eller om symptomerne forværres. En dagbog (symptom registrering
og måling af Peak-flow) kan være et godt redskab til at holde rede på, præcis
hvad der forværrer astmaen, og hvornår den forværres. Regelmæssig måling af
FEV1 og eventuelt også NO kan være en god idé, så man sikrer sig den bedste
lungefunktion og den rigtigste behandling. Dagbogen er det vigtigste redskab
til at finde allergenerne, men kan også suppleres af
undersøgelser, såsom priktest og RAST
blodprøven.
-
Fortæl venner og kollegaer om sygdommen og undgå så vidt muligt
de ting, der kan starte et anfald - såsom tobak, mados, røg, stærke dufte, støv
med mere.
-
Luft ud! Mange af de udløsende faktorer gemmer sig i støv og
fugtige steder. Det er derfor vigtigt at specielt soveværelset og de andre rum,
man opholder sig meget i ofte rengøres og udluftes. Luftfugtigheden må ikke
overstige 45 procent, og temperaturen i soverum må ikke overstige 21 grader om
vinteren.
-
Når det går galt, og man mærker, at medicinen ikke virker,
skal man tage hjem og gå til læge, hvis det er nødvendigt. Manglende effekt af
medicinen er ofte den første måde, man mærker, at et anfald er ved at udvikle
sig til noget, som kan blive farligt.
-
Vær i god fysisk form. Aktivitet og velvære er en vigtig del af
ikke at føle sig syg og hæmmet sammen med andre.
|
Hvilken medicin benyttes i den almindelige
astmabehandling?
Man opdeler sædvanligvis behandlingen af astma efter to
metoder:
Anfaldsbehandling
(luftvejsudvidende):
Dette er hurtigtvirkende medicin, som får luftvejenes muskler
til at slappe af. De bruges til at behandle anfald med. Der findes tre
typer:
1. Kortidsvirkende Beta-2-stimulerende (SABA): Er et
kortidsvirkende lægemiddel, der virker i tre til fire timer og tages gennem en
lang række af forskellige indsugningsapparater. Kan dog også gives som
tabletter, miksturer og indsprøjtning.
2. Langtidsvirkende Beta-2-stimulerende (LABA): Er et
lægemiddel, der virker i 12 timer, hvilket gør dem egnet til at tage to gange
om dagen. Nogle LABA typer virker hurtigt (indenfor fem minutter), mens andre
først har effekt efter cirka 30 minutter.
3. Ipratropium Bromide og Tiotropium Bromide. Bruges ikke ved
astma – men ved
KOL/rygerlunger
Alle tre typer kan om nødvendigt gives sammen, og der findes i
dag medicin som indeholder flere typer.
Forebyggende behandling:
Disse præparater virker over længere tid og fungerer ved at
dæmpe hævelsen og betændelsestilstanden i luftvejene. Disse midler skal bruges
løbende for at have den maksimale virkning. Når den rigtige mængde forebyggende
behandling gives, er behovet for luftvejsudvidende midler (anfaldsmedicin)
begrænset (1-2 gange ungetligt).
Binyrebarkhormon (hævelsesdæmpende hormon): Binyrebarkhormon
eller steroider har meget stor betydning for en effektiv behandling af astma.
De virker ved at dæmpe betændelsestilstanden inde i luftvejene og nedsætter
deres tendens til at trække sig sammen.
Leukotrien-hæmmende (allergireaktions-hæmmende): Disse midler
hæmmer den sammentrækning, forårsaget af Leukotriener, der frigives fra
betændelsesceller i lungerne.
|
Hvilken slags behandling passer til dig?
Man inddeler sædvanligvis sværhedsgraden af astma i fire grader.
Ved at vurdere følgende faktorer kan man finde sin astmagrad:
-
Hvor ofte optræder anfaldene? (Symptomhyppighed)
-
Hvor hæmmende virker anfaldene? (Påvirkning af daglige
funktioner)
-
Optræder anfaldene om natten? (Natlige symptomer)
-
Hvad viser målingerne? (Spirometri (FEV1) og Peakflow
(PEF))
-
Hvor stort er forbruget af anfaldsmedicin?
Disse faktorer er vist i nedenstående skema. I det efterfølgende
skema kan man se, hvilken behandling der formentlig er den mest
passende.
|
Hvorledes kan man vurdere sin astma-grad?
| Faktorer |
Astma-grad I |
Astma-grad II |
Astma-grad III |
Astma-grad IV |
| Symptom- hyppighed |
Mindre end én gang per uge |
Mellem én gang dagligt og én gang ugentligt |
Dagligt |
Uafbrudt |
| Påvirkning af daglige funktioner
|
Ingen påvirkning |
Kan påvirke gøremål og søvn |
Påvirker gøremål og søvn |
Påvirker gøremål og søvn |
| Natlige symptomer |
Mindre end to gange per måned |
Mere end to gange per måned |
Mere end én gang per uge |
Mere end tre gange per uge |
| FEV1/PEFi procent af forventet personligt
bedste |
Mere end 80 procent af personligt bedste |
Mere end 80 procent af personligt bedste |
Mellem 60 og 80 procent af personligt bedste |
Mindre end 60 procent af personligt bedste |
| PEF-variation i procent |
Under 20 |
Under 20 |
20-30 |
Over 30 |
|
Hvilken slags medicin passer til dig?
Når man ved, hvor hårdt man er ramt, kan man ud fra nedenstående
se, hvad man sædvanligvis vil anbefale. Bemærk at der kun ved meget mild astma
ikke gives forebyggende medicin. Dette skema er kun er vejledende. Den endelige
behandling afgøres sammen med ens læge.
|
Sådan behandler man astma efter astma-grad
| Behandling |
Astma-grad I |
Astma-grad II |
Astma-grad III |
Astma-grad IV |
| Beta-2- stimulerende inhalation
|
. |
. |
. |
. |
| Hvor meget? |
Et-to pust/sug ved behov |
Et-to pust/sug ved behov |
Et-to pust/sug ved behov |
Et-to pust/sug ved behov |
| Trinvis regulering |
Ingen |
Ingen |
Ingen |
Ingen |
| Binyrebark-hormonin halation |
. |
. |
. |
. |
| Hvor meget? |
. |
Op til 2.000 mikrogram beclometason / flunisolid per
dag eller op til 1.000 mikrogram fluticasonpropionat / budesonid per dag |
Op til 2.000 mikrogram beclometason / flunisolid per
dag eller op til 1.000 mikrogram fluticasonpropionat / budesonid per dag |
Op til 2.000 mikrogram beclometason / flunisolid per
dag eller op til 1.000 mikrogram fluticasonpropionat / budesonid per dag |
| Trinvis regulering |
. |
+/- 25 procent |
+/- 25 procent |
+/- 25 procent |
| Hvor tit skal dosis reguleres? |
. |
8-12 uger |
8-12 uger |
8-12 uger |
| Beta-2-stimulerende langtids-virkende
inhalation |
. |
. |
Et til to pust/sug dagligt |
Et til to pust/sug dagligt |
| Hvor meget? |
. |
. |
Et-to pust/sug to gange dagligt |
Et-to pust/sug to gange dagligt |
| Trinvis regulering |
. |
. |
Et sug |
Et sug |
| Hvor tit skal dosis reguleres? |
. |
. |
14 dage |
14 dage |
| Leukotrin-hæmmende tablet |
. |
. |
. |
. |
| Hvor meget? |
. |
. |
En tablet |
En tablet |
| Trinvis regulering |
. |
. |
Ingen |
Ingen |
| Hvor tit skal dosis reguleres? |
. |
. |
Ingen |
Ingen |
| Prednisolontablet/injektion |
. |
. |
. |
. |
| Hvor meget? |
. |
. |
. |
0,5mg pr. kg kropsvægt |
| Trinvis regulering |
. |
. |
. |
+/- 25 procent |
| Hvor tit skal dosis reguleres? |
. |
. |
. |
8-12 uger |
|
|
|
|
|
Kilder
Allergiske lidelser, APO-håndbog 1999 af Ronald Dahl, Birgit
Åbom og Anders Munck
|
Original tekst af Carl J. Brandt, læge
|
Sidst opdateret: 24.02.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
