Annonce

Astma-behandling

Hvordan behandles astma?

Behandlingen af astma afhænger af sværhedsgraden af sygdommen. Desuden er det meget vigtigt at undgå de faktorer, som man har fundet ud af provokerer astmaen.

Bemærker man, at medicinen ikke længere virker, er det vigtigt omgående at søge læge. Lægen vil formentlig starte en behandling, der følger principperne for akut astmabehandling .

Hvordan undgår man bedst muligt de udløsende faktorer?

Muligheden for undgå de udløsende faktorer afhænger naturligvis helt af, hvad der udløser netop ens egen astma.

  • Sammen med lægen skal de astmaudløsende stoffer findes. Det kan være pelsdyr, husstøvmider, fødevarer mm. Man skal være opmærksom på, hvornår anfald kommer eller om symptomerne forværres. En dagbog (symptom registrering og måling af Peak-flow) kan være et godt redskab til at holde rede på, præcis hvad der forværrer astmaen, og hvornår den forværres. Regelmæssig måling af FEV1 og eventuelt også NO kan være en god idé, så man sikrer sig den bedste lungefunktion og den rigtigste behandling. Dagbogen er det vigtigste redskab til at finde allergenerne, men kan også suppleres af undersøgelser , såsom priktest og RAST blodprøven.

  • Fortæl venner og kollegaer om sygdommen og undgå så vidt muligt de ting, der kan starte et anfald - såsom tobak, mados, røg, stærke dufte, støv med mere.

  • Luft ud! Mange af de udløsende faktorer gemmer sig i støv og fugtige steder. Det er derfor vigtigt at specielt soveværelset og de andre rum, man opholder sig meget i ofte rengøres og udluftes. Luftfugtigheden må ikke overstige 45 procent, og temperaturen i soverum må ikke overstige 21 grader om vinteren.

  • Når det går galt, og man mærker, at medicinen ikke virker, skal man tage hjem og gå til læge, hvis det er nødvendigt. Manglende effekt af medicinen er ofte den første måde, man mærker, at et anfald er ved at udvikle sig til noget, som kan blive farligt.

  • Vær i god fysisk form. Aktivitet og velvære er en vigtig del af ikke at føle sig syg og hæmmet sammen med andre.

Hvilken medicin benyttes i den almindelige astmabehandling?

Man opdeler sædvanligvis behandlingen af astma i to elementer:

Anfaldsbehandling (luftvejsudvidende)

Dette er en standardbehandling hos alle astmapatienter, som bruges, når man har behov, det vil sige ved symptomer på astma såsom trykken for brystet, åndenød, piben/hvæsen. Det er medicin, som får luftvejenes muskler til at slappe af og skaber derved passage for luften. Der findes tre typer:

  1. Kortidsvirkende Beta-2-stimulerende (SABA): Er et kortidsvirkende lægemiddel, der virker i tre til fire timer og tages gennem en lang række af forskellige indsugningsapparater. Kan dog også gives som tabletter, miksturer og indsprøjtning.

  2. Langtidsvirkende Beta-2-stimulerende (LABA): Er et lægemiddel, der virker i 12 timer, hvilket gør dem egnet til at tage to gange om dagen. Nogle LABA typer virker hurtigt (indenfor fem minutter), mens andre først har effekt efter cirka 30 minutter.

  3. Antikolinergikum (Ipratropium Bromide) et kortidsvirkende lægemiddel, der virker i tre til fire timer. Bruges sjældent i den fast behandling af astma, men kan bruges mest ved behandling af akut astma på hospitalet.

Alle tre typer kan om nødvendigt gives sammen, og der findes i dag medicin som indeholder flere typer.

Forebyggende behandling

Den forebyggende medicin behandler selve den irritation og hævelse i luftvejenes slimhinder, der er årsag til symptomerne, og har derfor meget stor betydning for en effektiv behandling af astma. De virker ved at dæmpe betændelsestilstanden inde i luftvejene og nedsætter deres tendens til at trække sig sammen, men forebygger også fald i lungefunktionen og astma-anfald. Disse midler skal bruges løbende for at have den maksimale virkning.

Leukotrien-hæmmende (allergireaktions-hæmmende): Disse midler hæmmer den sammentrækning, forårsaget af Leukotriener, der frigives fra betændelsesceller i lungerne.

Hvilken slags behandling passer til dig?

Man inddeler sædvanligvis sværhedsgraden af astma i fire grader. Ved at vurdere følgende faktorer kan man finde sin astmagrad:

  • Hvor ofte optræder anfaldene? (Symptomhyppighed)

  • Hvor hæmmende virker anfaldene? (Påvirkning af daglige funktioner)

  • Optræder anfaldene om natten? (Natlige symptomer)

  • Hvad viser målingerne? (Spirometri (FEV1) og Peakflow (PEF))

  • Hvor stort er forbruget af anfaldsmedicin?

Disse faktorer er vist i nedenstående skema. I det efterfølgende skema kan man se, hvilken behandling der formentlig er den mest passende.

Hvorledes kan man vurdere sin astma-grad?

Faktorer Astma-grad I Astma-grad II Astma-grad III Astma-grad IV
Symptom- hyppighed Mindre end én gang per uge Mellem én gang dagligt og én gang ugentligt Dagligt Uafbrudt
Påvirkning af daglige funktioner Ingen påvirkning Kan påvirke gøremål og søvn Påvirker gøremål og søvn Påvirker gøremål og søvn
Natlige symptomer Mindre end to gange per måned Mere end to gange per måned Mere end én gang per uge Mere end tre gange per uge
FEV1/PEFi procent af forventet personligt bedste Mere end 80 procent af personligt bedste Mere end 80 procent af personligt bedste Mellem 60 og 80 procent af personligt bedste Mindre end 60 procent af personligt bedste
PEF-variation i procent Under 20 Under 20 20-30 Over 30

Hvilken slags medicin passer til dig?

Når man ved, hvor hårdt man er ramt, kan man ud fra nedenstående se, hvad man sædvanligvis vil anbefale. Bemærk at der kun ved meget mild astma ikke gives forebyggende medicin. Dette skema er kun er vejledende. Den endelige behandling afgøres sammen med ens læge.

Sådan behandler man astma efter astma-grad

Behandling Astma-grad I Astma-grad II Astma-grad III Astma-grad IV
Beta-2- stimulerende inhalation        
Hvor meget? Et-to pust/sug ved behov Et-to pust/sug ved behov Et-to pust/sug ved behov Et-to pust/sug ved behov
Trinvis regulering Ingen Ingen Ingen Ingen
Binyrebark-hormonin halation        
Hvor meget?   Op til 2.000 mikrogram beclometason / flunisolid per dag eller op til 1.000 mikrogram fluticasonpropionat / budesonid per dag Op til 2.000 mikrogram beclometason / flunisolid per dag eller op til 1.000 mikrogram fluticasonpropionat / budesonid per dag Op til 2.000 mikrogram beclometason / flunisolid per dag eller op til 1.000 mikrogram fluticasonpropionat / budesonid per dag
Trinvis regulering   +/- 25 procent +/- 25 procent +/- 25 procent
Hvor tit skal dosis reguleres?   8-12 uger 8-12 uger 8-12 uger
Beta-2-stimulerende langtids-virkende inhalation     Et til to pust/sug dagligt Et til to pust/sug dagligt
Hvor meget?     Et-to pust/sug to gange dagligt Et-to pust/sug to gange dagligt
Trinvis regulering     Et sug Et sug
Hvor tit skal dosis reguleres?     14 dage 14 dage
Leukotrin-hæmmende tablet        
Hvor meget?     En tablet En tablet
Trinvis regulering     Ingen Ingen
Hvor tit skal dosis reguleres?     Ingen Ingen
Prednisolontablet/injektion        
Hvor meget?       0,5mg pr. kg kropsvægt
Trinvis regulering       +/- 25 procent
Hvor tit skal dosis reguleres?       8-12 uger

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om astma, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside .

Læs mere om ASTMA

Sidst opdateret: 24.02.2009