 |  |
Blodmangel, folinsyre (Folinsyremangel) |
 |
 |
|
Hvad er blodmangel på grund af mangel på folinsyre?
Ved blodmangel (anæmi) mener man mangel på røde blodlegemer. Hvis man ikke har nok røde blodlegemer eller hvis de ikke er
funktionsdygtige, får man symptomer på
mild iltmangel og bliver træt
og uoplagt. Blodmangel skyldes hovedsageligt nedsat produktion af røde
blodlegemer, eller øget tab af røde blodlegemer.
De røde blodlegemer laves i vores knoglemarv, og har en levetid
på cirka fire måneder.
Til produktionen skal der bruges blandt andet
jern,
vitamin B12 og folinsyre. Mangler et
eller flere af disse stoffer, vil produktionen af røde blodlegemer efterhånden
blive påvirket, og vi vil udvikle symptomer på blodmangel. Mangler kroppen
folinsyre (et vitamin i B-familien), vil der foruden symptomer på blodmangel
opstå symptomer fra mavetarmkanalen.
|
Hvad er røde blodlegemer?
De røde blodlegemer er blodets celler, som cirkulerer rundt i legemet i blodvæsken, plasma. Hjertet driver ved sin pumpefunktion blodet rundt via blodkarrene. De optager ilt i lungerne og afleverer det senere til kroppens celler. Cellerne bruger ilten til at nære forbrændingsprocesserne af sukker og fedt, som giver os energi. Under forbrændingen dannes der kultveilte. Det binder sig til de røde blodlegemer, der har afleveret deres last af ilt. Kultveilten bliver transporteret tilbage til lungerne, hvor den med åndedrættet bliver udskiftet med ny ilt.
|
Hvorfor får man mangel på folinsyre?
-
Mangel på folinsyre i kosten. Det ses især hos
alkoholikere og narkomaner. Men kan
også ses hos ældre, der lever af hvidt brød og kaffe/te og en sjælden gang hos
teenagere på "junkfood".
-
Øget behov opstår hvor der sker et stort antal celledelinger.
For eksempel ved storproduktion af røde blodlegemer på grund af arvelig
blodmangel (hæmolytisk anæmi), under
graviditet (folinsyre yder også en
ikke ringe beskyttelse mod rygmarvsbrok hos fosteret).
-
Vækstspurter i barndommen, hvor barnet har et stort behov for
folinsyre.
-
Patienter i kronisk dialyse, hvor folinsyren bliver dialyseret
væk.
-
Nedsat optagelse ved tyndtarmssygdomme, der bevirker en
generelt nedsat næringsoptagelse, som for eksempel gluten-intolerans (cøliaki).
|
Hvordan føles blodmangel på grund af folinsyremangel?
Er man ellers sund og rask, kommer der sjældent symptomer før
blodprocenten er under seks
(Hæmoglobinkoncentrationen er mindre end seks mmol). De første symptomer vil være
træthed og hjertebanken, og man kan desuden få åndenød og blive svimmel. Er
blodmanglen meget svær, kan der forekomme
hjertekrampe,
hovedpine og smerter i benene (claudicatiointermittens).
Derudover er der en række symptomer, der er specielle for
folinsyre-mangel:
-
Rød, irriteret og eventuelt afglattet tunge.
-
Nedsat smagssans.
-
Fordøjelsesbesvær.
-
Luft i maven.
-
Ændret afføringsmønster ofte diarré. Symptomerne fra
fordøjelseskanalen er ofte sværere ved folinsyremangel end ved B12-mangel.
-
I modsætning til B12-mangel er der ikke symptomer fra
nervesystemet. Men man kan sagtens lide af mangel på de to vitaminer samtidigt.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå folinsyre-mangel?
Man kan spise en varieret kost. Gode kilder til folinsyre
omfatter blandt andet bønner, havregryn, svampe, broccoli, oksekød, lever og
asparges. Er der andre i familien, der har perniciøs anæmi, har man gennemgået
tyndtarms- eller maveoperationer eller lignende, skal man være særligt
opmærksom.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen blodmangel på grund af mangel på
folinsyre?
Først skal lægen være sikker på, at du har blodmangel. Sammen
med svaret på blodprøven vil der som regel medfølge en
beskrivelse af de røde blodlegemer.
Ved folinsyre-mangel er de røde blodlegemer som regel store, men af normal
farve. I blodet vil der kunne påvises for lave niveauer af folinsyre.
Efterfølgende skal årsagen til blodmanglen findes, og lægen skal tage stilling
til, om det er muligt at fjerne selve årsagen til blodmanglen.
|
Mulig forværring
-
Åndenød, hjertebanken og
hjertekrampe
-
Symptomer fra mavetarmkanalen.
|
Udsigt for fremtiden:
Får man fjernet årsagen til symptomerne, og får dækket sit
vitaminbehov, så fortager symptomerne sig igen.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man kan spise en varieret kost. Vær opmærksom på kroppens
signaler og søg læge, hvis der opstår symptomer. Har du planer om graviditet,
så tag en snak med din læge om folinsyretilskud under
graviditeten.
|
Hvordan behandles blodmangel på grund af mangel på folinsyre?
Lægen undersøger dig for, og tilbyder dig behandling for de
eventuelt udløsende årsager, og giver dig folinsyre-tilskud.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Folinsyre
|
|
|
Sidst opdateret: 24.04.2004
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|