 |  |
Dyb årebetændelse (Blodprop i benet, dyb thromboflebit) |
 |
 |
Af Ole Davidsen, 1.reservelæge, speciallæge i medicinske sygdomme
|
Hvad er dyb årebetændelse?
Årebetændelse i benene skyldes, at der er en blodprop i de dybe
vener i benet. Det vil sige i de blodkar, der fører blodet fra benet tilbage
til hjertet. Det er ikke det samme som en blodprop i arterierne. Arterierne
fører blodet fra hjertet ud til benet.
Når blodet ikke kan komme tilbage til hjertet, hæver benet og
bliver rødt, varmt og ømt. I modsætning til, når man får en blodprop i
arterien. Her bliver benet blegt, koldt og man får stærke smerter. Blodprop i
arterien kræver hurtig operation.
Endelig kan man også have en overfladisk thromboflebit, hvor kun
de overfladiske vener er ramt af en blodprop.
Man kan også få dyb årebetændelse i armene.
|
Hvorfor får man dyb årebetændelse?
Hvis man sidder eller ligger i lang tid, er der risiko for, at
der opstår en blodprop i benet, idet blodet normalt kommer tilbage til hjertet
delvist ved hjælp af bevægelserne i benet. (muskel-venepumpen).
 |
|
DEBAT
Har du haft blodpropper inde på livet?
I
debatten om blodpropper kan du
udveksle gode råd og erfaringer med ligestillede.
|
|
 |
Hvis blodet ligger stille, er der risiko for, at det koagulerer
(stivner), og derved opstår blodproppen. Det er typisk, at den kan opstå efter
en lang bustur/flyvetur, hvor man har siddet ned i mange timer.
Historisk set har man behandlet mange sygdomme med strengt
sengeleje. Man har for eksempel for mange år siden anbefalet, at man skulle
ligge i sengen efter en blodprop i hjertet, eller efter en fødsel. Dette
sengeleje gav øget risiko for dyb thromboflebit.
Hvis man i dag skal ligge i sengen, for eksempel efter en
operation, forebygger man denne risiko for blodpropper ved at fortynde blodet
med medicin.
Gravide har lidt større risiko for at
få dyb årebetændelse. Der findes sjældne arvelige sygdomme, der giver større
risiko for dyb årebetændelse.
|
Hvordan føles dyb årebetændelse?
En blodprop i benet kan starte for eksempel dagen efter en lang
bustur:
-
Man bemærker hævelse og murrende smerter i benet.
-
Efterhånden kommer der rødme, og man får smerter, når man
bevæger benet.
-
Der kan også komme let feber, det vil sige en temperatur på
37,5-38,5 grader.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Når man er på længere rejser, kan man sørge for at komme op at
stå/gå få skridt med regelmæssige mellemrum.
-
Når man sidder ned, skal man skifte stilling og bevæge benene
ofte.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Hvis man har mistanke om dyb årebetændelse, skal man gå til egen
læge/ vagtlæge, der ofte vil indlægge patienten til nærmere
undersøgelser.
-
Ultralydsundersøgelse af benet vil
ofte kunne give diagnosen. Undersøgelsen er uden gener.
-
Røntgen-undersøgelse med kontrast i
venerne (flebografi) er også en effektiv
undersøgelse, men er lidt mere besværlig, og det gør lidt ondt at få sprøjtet
kontrast i venerne.
-
Blodprøver kan ligeledes være med til
at stille diagnosen (fibrinogen, D-dimer)
-
En undersøgelse af lungerne (lunge-scintigrafi) kan komme på
tale, da der ofte samtidig er små blodpropper i lungerne.
|
Hvordan behandles dyb årebetændelse?
Princippet i behandlingen er fortynding af blodet, så det ikke
størkner så let. Det vil sænke risikoen for, at der dannes nye blodpropper,
specielt i
lungerne. De blodpropper, der
allerede er dannet, skal opløse sig selv. Det kan foregå på to måder
:
-
Fortynding med heparin, eller oprenset heparin (lavmolekylært
heparin). Dette skal sprøjtes ind i kroppen hver dag, og kan ikke tages som
tabletter.
-
Fortynding med tabletter. Blodets
evne til at størkne skal regelmæssigt kontrolleres, og medicinen justeret efter
blodprøvesvaret. Det tager et par dage inden virkningen er indtrådt.
Behandlingen vil ofte strække sig over tre til seks måneder, og
i gentagelsestilfælde er behandlingen livslang.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Hvis man har haft en dyb årebetændelse, vil man have ondt i
benet i et par uger. Derefter vil de allerfleste blive raske uden
mén.
Der er en risiko for, at man får en
blodprop i lungen. Det er derfor, man
skal have blodfortyndende behandling. Mange med en dyb årebetændelse har
faktisk små blodpropper i lungen uden, at de kan mærke det. Får man flere små
blodpropper i lungen, er der risiko for, at man får nedsat lungekapacitet. En
stor blodprop i lungen er livstruende.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod blodpropper
|
|
|
Sidst opdateret: 14.02.2001
|
|  |
|