Annonce

Dyb årebetændelse (Blodprop i benet, dyb thromboflebit)

Hvad er dyb årebetændelse?

Årebetændelse i benene skyldes, at der er en blodprop i de dybe vener i benet. Det vil sige i de blodkar, der fører blodet fra benet tilbage til hjertet. Det er ikke det samme som en blodprop i arterierne. Arterierne fører blodet fra hjertet ud til benet.

Når blodet ikke kan komme tilbage til hjertet, hæver benet og bliver rødt, varmt og ømt. I modsætning til, når man får en blodprop i arterien. Her bliver benet blegt, koldt og man får stærke smerter. Blodprop i arterien kræver hurtig operation.

Endelig kan man også have en overfladisk thromboflebit, hvor kun de overfladiske vener er ramt af en blodprop.

Man kan også få dyb årebetændelse i armene.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man dyb årebetændelse?

Hvis man sidder eller ligger i lang tid, er der risiko for, at der opstår en blodprop i benet, idet blodet normalt kommer tilbage til hjertet delvist ved hjælp af bevægelserne i benet. ( muskel-venepumpen ).

DEBAT

Har du haft blodpropper inde på livet?

Idebatten om blodpropperkan du udveksle gode råd og erfaringer med ligestillede.

Hvis blodet ligger stille, er der risiko for, at det koagulerer (stivner), og derved opstår blodproppen. Det er typisk, at den kan opstå efter en lang bustur/flyvetur, hvor man har siddet ned i mange timer.

Historisk set har man behandlet mange sygdomme med strengt sengeleje. Man har for eksempel for mange år siden anbefalet, at man skulle ligge i sengen efter en blodprop i hjertet, eller efter en fødsel. Dette sengeleje gav øget risiko for dyb thromboflebit.

Hvis man i dag skal ligge i sengen, for eksempel efter en operation, forebygger man denne risiko for blodpropper ved at fortynde blodet med medicin.

Gravide har lidt større risiko for at få dyb årebetændelse. Der findes sjældne arvelige sygdomme, der giver større risiko for dyb årebetændelse.

Hvordan føles dyb årebetændelse?

En blodprop i benet kan starte for eksempel dagen efter en lang bustur:

  • Man bemærker hævelse og murrende smerter i benet.

  • Efterhånden kommer der rødme, og man får smerter, når man bevæger benet.

  • Der kan også komme let feber, det vil sige en temperatur på 37,5-38,5 grader.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

  • Når man er på længere rejser, kan man sørge for at komme op at stå/gå få skridt med regelmæssige mellemrum.

  • Når man sidder ned, skal man skifte stilling og bevæge benene ofte.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Hvis man har mistanke om dyb årebetændelse, skal man gå til egen læge/ vagtlæge, der ofte vil indlægge patienten til nærmere undersøgelser.

  • Ultralydsundersøgelse af benet vil ofte kunne give diagnosen. Undersøgelsen er uden gener.

  • Røntgen-undersøgelse med kontrast i venerne ( flebografi ) er også en effektiv undersøgelse, men er lidt mere besværlig, og det gør lidt ondt at få sprøjtet kontrast i venerne.

  • Blodprøver kan ligeledes være med til at stille diagnosen (fibrinogen, D-dimer)

  • En undersøgelse af lungerne (lunge-scintigrafi) kan komme på tale, da der ofte samtidig er små blodpropper i lungerne.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan behandles dyb årebetændelse?

Princippet i behandlingen er fortynding af blodet, så det ikke størkner så let. Det vil sænke risikoen for, at der dannes nye blodpropper, specielt i lungerne . De blodpropper, der allerede er dannet, skal opløse sig selv. Det kan foregå på to måder :

  • Fortynding med heparin, eller oprenset heparin (lavmolekylært heparin). Dette skal sprøjtes ind i kroppen hver dag, og kan ikke tages som tabletter.

  • Fortynding med tabletter. Blodets evne til at størkne skal regelmæssigt kontrolleres, og medicinen justeret efter blodprøvesvaret. Det tager et par dage inden virkningen er indtrådt.

Behandlingen vil ofte strække sig over tre til seks måneder, og i gentagelsestilfælde er behandlingen livslang.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Hvis man har haft en dyb årebetændelse, vil man have ondt i benet i et par uger. Derefter vil de allerfleste blive raske uden mén.

Der er en risiko for, at man får en blodprop i lungen . Det er derfor, man skal have blodfortyndende behandling. Mange med en dyb årebetændelse har faktisk små blodpropper i lungen uden, at de kan mærke det. Får man flere små blodpropper i lungen, er der risiko for, at man får nedsat lungekapacitet. En stor blodprop i lungen er livstruende.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 14.02.2001

Medicin som kan anvendes

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten