Annonce

Apopleksi (slagtilfælde)

Hvad er apopleksi?

Udtrykket apopleksi eller slagtilfælde, som det også kaldes, dækker over både blødning og blodprop i hjernen, og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. I 85 procent af tilfældene er der tale om en blodprop og i 15 procent om en blødning.

Den eneste måde, man kan afgøre om apopleksien skyldes en blodprop eller en blødning er ved at lave en CT-scanning eller en MR-scanning af hjernen.

Apopleksi gør, at nogle af hjernecellerne ikke får tilstrækkelig med blodforsyning, og derfor enten dør eller holder op med at virke normalt. Hvilke symptomer man får, afhænger af hvilke hjerneceller der rammes.

Hvorfor får man apopleksi?

Mange faktorer øger både risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Åreforkalkning er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodkarrene bliver forkalkede kan der dannes blodpropper i de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodkar lettere revne og give anledning til hjerneblødninger.

Forhøjet blodtryk er en anden vigtig årsag til apopleksi, og det er specielt hjerneblødning man risikerer, hvis man har forhøjet blodtryk, men det øger også risikoen for blodpropper. Uregelmæssig hjerterytme øger også risikoen for blodprop i hjernen.

Derudover er der en række andre risikofaktorer:

  • Diabetes øger risikoen for åreforkalkning og dermed apopleksi.

  • Rygning og overvægt øger risikoen for apopleksi.

  • Alkohol er lidt mere kompliceret, idet et moderat forbrug sænker risikoen for apopleksi, mens et stort forbrug øger risikoen for apopleksi. Desuden stiger risikoen for apopleksi med alderen.

Hvordan føles apopleksi?

Symptomerne på apopleksi kan være meget forskellige. De afhænger af hvor blodproppen eller blødningen sidder, og hvor stor den er. Symptomerne vil ofte kun komme fra den ene side af kroppen. Der vil sjældent være smerter i forbindelse med en blodprop i hjernen, men man kan få hovedpine i forbindelse med en hjerneblødning. Typisk viser apopleksi sig ved et eller flere af følgende symptomer:

  • Lammelse af arm

  • lammelse af ben

  • lammelse i den en side af ansigtet

  • talebesvær

  • forståelsesproblemer

  • synkeproblemer

  • blindhed i den ene halvdel af synsfeltet

  • koordinationsproblemer

  • balanceproblemer

  • gråd, der virker uforklarlig.

Symptomerne kommer ofte pludseligt i løbet af nogle minutter.

Søg straks læge ved disse symptomer, da der er bedre mulighed for behandling jo hurtigere man kommer ind.

Hvordan behandles apopleksi?

Kommer man på hospitalet umiddelbart efter de første tegn på apopleksien viser sig, kan man få medicin, der opløser blodpropper. For at give denne behandling, er man dog nødt til at være sikker på, at apopleksien skyldes en blodprop, og derfor skal man have en hjernescanning, så hurtigt som muligt.

Der er dokumenteret effekt af blodpropsopløsende behandling, hvis den gives inden for 4½ time efter symptomernes opståen, men jo tidligere jo bedre. Hvis apopleksien skyldes en hjerneblødning kan der i sjældne tilfælde blive tale om en operation. Man vil derfor under alle omstændigheder gennemføre en CT-scanning eller MR-scanning hurtigst mulig for at afklare, om der er tale om en blødning eller en blodprop i hjernen. En hjerneblødning kan altid ses på en CT-scanning , men ved en blodprop, skal der gå mindst 6 timer før man kan se forandringerne i hjernen på CT-scanningen. Ved en MR-scanning kan man derimod se forandringerne med det samme, både ved en blodprop og ved en hjerneblødning.

På hospitalet vil man undersøge om patienten har risiko for at få en ny apopleksi og starte forebyggende behandling.

Følgende gælder kun for blodprop i hjernen:

  • Hvis man har regelmæssig hjerterytme vil man starte blodfortyndende behandling, som ikke kræver blodprøvekontrol. (med acetylsalisylsyre, dipyradamol eller clopidogrel). Hvis man derimod har uregelmæssig hjerterytme, vil man starte med mere intensiv blodfortyndende behandling. Enten warfarin tabletter, som kræver regelmæssig blodprøve kontrol eller de nye præperater (Eliqvis, pradaxa og Xarelto), som ikke kræver blodprøve kontroller, men er dyrere.

  • Hvis man har haft en lille blodprop vil man få lavet en ultralydsundersøgelse af blodkarrene på halsen for at se, om der sidder en forsnævring, hvorfra små blodpropper kan løsne sig og danne nye blodpropper. En sådan forsnævring kan fjernes ved en operation i lokalbedøvelse.

  • Selv om kolesterolværdierne i blodet er næsten normale vil man ofte starte kolesterolsænkende behandling.

Følgende gælder både for hjerneblødning og for blodprop i hjernen:

  • Efter et par dage vil man begynde at behandle forhøjet blodtryk.

  • Selv om kolesterolværdierne i blodet er næsten normale vil man ofte starte kolesterolsænkende behandling.

  • Hvis man ryger, er det selvfølgelig meget vigtigt, at man holder helt med at ryge, dette nedsætter risikoen for en ny apoplexi med 90 procent.

  • Mange bliver ramt af depression i forbindelse med apopleksien, dette er også vigtigt at være opmærksom på og få behandlet om nødvendigt.

Genoptræning er en vigtigt del af behandlingen

Udover at forebygge, at man får en ny apopleksi, er der meget man kan gøre for at opveje den skade, som apopleksien har gjort. Det drejer sig om genoptræning, og i den sammenhæng skal man selv være den aktive part. Der vil få dage efter indlæggelsen, ofte være fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger til at hjælpe med genoptræningen.

Desuden vil man være på en afdeling, hvor man er vant til at genoptræne patienter efter en apopleksi. Det betyder, at det øvrige plejepersonale også bidrager med genoptræningen. Der er forskel på, hvordan genoptræningstilbudene er organiseret rundt omkring i landet. Det er kommunes pligt at sørge for den ambulante genoptræning, det vil sige genoptræning efter udskrivelse fra hospitalet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan ske store fremskridt selv lang tid efter apopleksien.

Hvad er udsigterne for fremtiden?

Efter en apopleksi vil man som regel få det bedre af sig selv den første uge, men derefter skal der genoptræning til, for at tilstanden bliver bedre. Hvor godt resultatet bliver, kan man ikke sige noget bestemt om i de enkelte tilfælde, men så længe det går fremad, er der håb om yderligere forbedringer. Og der er flere eksempler på gode resultater efter selv svære apopleksier på grund af ihærdig genoptræning. Derfor er det vigtigt at den ambulante genoptræning er af høj kvalitet og tilbydes i tilstrækkelig mængde

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man får nogle af ovenstående symptomer på apopleksi, skal man straks søge læge. Kan man ikke umiddelbart komme i kontakt med vagtlæge eller egen læge skal man ringe 112. Dette er vigtigt, fordi man inden for de første 4½ timer kan give blodpropsopløsende behandling. Den akutte behandling gives på følgende hospitaler; Aalborg, Holstebro, Sønderborg, Esbjerg, Aarhus, Odense, Roskilde, Glostrup (på ulige datoer) Bispebjerg (på lige datoer).

Generelt kan man nedsætte sin risiko for apopleksi ved at leve sundt, det vil sige dyrke motion, spise sundt og magert samt lade være med at ryge. Det er aldrig for sent at lægge sin livsstil om, men jo tidligere man begynder jo bedre.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 01.07.2015

Medicin som kan anvendes