Annonce
Behandling af brystkræft
Opdateret af Niels Thorndahl Kroman, professor, overlæge, dr.med., speciallæge i brystkirurgi

I denne artikel gennemgåes behandlingen af brystkræft. Hvis du vil læse om, hvorfor sygdommen opstår, hvordan diagnosen stilles, og hvor hyppig sygdommen er, skal du i stedet læse oversigtsartiklen om brystkræft.

Kan man fjerne en knude i brystet for at finde ud af om det er kræft?

I de fleste tilfælde kan diagnosen stilles ved, at der tages en lille vævsprøve (biopsi) med en nål, der stikkes gennem huden ind i knuden. En knude i brystet skal bortopereres, hvis der er usikkerhed om knudens natur. Operation bør ikke udsættes unødigt. Det er vigtigt, finde ud af om det er kræft så hurtigt som muligt. Hvis den såkaldte triple-test ikke med sikkerhed kan afklare, om en knude i brystet er godartet eller ondartet (kræft), skal knuden bortopereres, for at spørgsmålet kan besvares. En knude skal også fjernes, hvis det er kvindens ønske, selvom man ikke har mistanke om, at knuden er ondartet.

Behandling af brystkræft

De fleste tilfælde af brystkræft diagnosticeres ved de symptomer som er nævnt i artiklen om brystkræft. Cirka en tredjedel opdages ved røntgenundersøgelse af brystet (mammografi), der nu tilbydes alle kvinder i alderen 50 til 69 år hvert andet år.

Behandling med operation

Reglen er, at der opereres, hvis der ikke påvises fjernmetastaser, og hvis kræftknuden ikke er vokset ind i brystvæggen.

  • Cirka 95 procent af kvinder med brystkræft er egnet til operation

  • Hos 5 procent er sygdommen på diagnosetidspunktet for fremskreden til operation

  • Patienter med fremskreden sygdom henvises primært til den medicinske kræftafdeling (onkologisk afdeling) for at modtage behandling med medicin og stråleterapi.

  • I nogle tilfælde kan man vælge at starte med den medicinske behandling for at få svulsten til at skrumpe og dermed gøre det kirurgiske indgreb mindre.

Hvilke former for operation anvendes mod brystkræft?


    Brystbevarende behandling:

    Op mod 75 procent af kvinder med brystkræft får stillet diagnosen så tidligt, at det er muligt at foretage en brystbevarende operation. Ved en brystbevarende operation fjernes kun selve kræftknuden og lidt omkringliggende normalt brystvæv. Ved den brystbevarende operation skal der også udtages lymfeknuder fra armhulen for at undersøge, om der er sket spredning af sygdommen og for at gøre operationen så komplet som muligt, så der ikke efterlades kræftceller. Efter operation er det nødvendigt at strålebehandle brystet for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen i det opererede bryst.


    Mastektomi:

    Hvis kræftknuden er for stor, hvis der flere områder med kræft i brystet, eller hvis der er udbredte kræftforstadier (carcinoma in situ) i brystet fjernes hele brystet. Det kaldes mastektomi. Desuden bortopereres der lymfekirtler fra armhulen.


    Brystrekonstruktion:

    For mange kvinder er amputation af brystet en betydelig psykisk belastning. Visse større kirurgiske afdelinger kan tilbyde udvalgte patienter at man starter genopbygningen af brystet straks efter brystfjernelse, såkaldt primær rekonstruktion. Behandlingen kan kun foregå på afdelinger, hvor der findes et tværfagligt samarbejde mellem de kirurger, som varetager brystkirurgien og plastikkirurger. Ved at få udført primær rekonstruktion undgår patienterne, at skulle vente op til et år eller endnu længere på at få udført genopbygning af brystet, såkaldt sekundær rekonstruktion. En rekonstruktion kræver flere operationer.

Sentinel node (skildvagtslymfeknuden) - en metode til at påvise spredning af kræften til lymfekirtlerne

Som nævnt ovenfor fjernes der altid lymfeknuder fra armhulen for at undersøge, om der er sket spredning uden for selve brystet. Det er vigtigt at vide, om kræften har spredt sig. Hvis det er tilfældet, skal der altid gives et tilbud om efterbehandling i form af kemoterapi og/eller antiøstrogenbehandling samt stråleterapi. Tidligere fjernede man rutinemæssigt mindst 10 lymfeknuder i armhulen hos alle patienter med såkaldt invasiv brystkræft.

Det er indlysende, at operationen i armhulen er unødvendig hos de patienter, der ikke har spredning til lymfeknuderne. Man har udviklet en metode, der kan skelne mellem de patienter, der har spredning til lymfeknuder, og dem der ikke har. Denne metode kaldes "sentinel node" eller på dansk: "skildvagtslymfeknude". Det er et kirurgisk indgreb, hvor man kan finde ud af, om der er spredning af kræften til lymfeknuderne eller ej. Metoden bygger på den efaring, at der findes en eller nogle få lymfeknuder i armhulen, som er de(n) første i kæden, der modtager lymfe fra kræftknuden i brystet. Man mener derfor, at "skildvagtlymfeknuden" er den første knude, der angribes ved spredning af kræftceller. Hvis man kan finde denne lymfeknude og undersøge den mikroskopisk for kræftceller, kan man således nøjes med at operere armhulen for lymfeknuder hos de patienter, der viser spredning til selve "skildvagtslymfekirtlen". Patienter hvor skildvagtlymfekirtlen ikke er angrebet, eller hvor lymfeknuden kun indeholder enkelte kræftceller kan undgå en større operation i armhulen.

Hvordan findes skildvagtlymfekirtlen?

I dag kan skildvagtslymfekirtlen findes ved at anvende et radioaktivt sporstof eller et bestemt blåt farvestof, der sprøjtes ind omkring kræftknuden i brystet. I reglen benyttes begge metoder i en kombination. Det er muligt at følge radioaktiviteten med en håndført "probe". Det er en slags geigertæller, der kan påvise det sted i armhulen, hvor den radioaktive lymfeknude er placeret. Man kan under operationen også følge blå spor efter farvestoffet til skildvagtlymfeknuden. Man kan så udføre en mindre operation (biopsi), hvor man gennem et lille hudsnit går ind i den nederste del af armhulen og fjerner skildvagtslymfekirtlen, der enten er blå (farvemetoden) eller radioaktiv (radioaktivt sporstof-metoden). Ved en kombination af de to metoder benyttes både farven og radioaktiviteten til at finde lymfekirtlen. Denne kombinationsmetode giver den højeste grad af succes.

Skildvagtslymfekirtlen sendes derpå til mikroskopisk undersøgelse (frysensnitsundersøgelse). Hvis der er fundet kræftceller i lymfeknuden på mere end 2 mm, foretages en fjernelse af cirka 2/3 af lymfeknuderne i armhulen. Man fjerner de lymfeknuder, der sidder nærmest brystkirtlen. Det sker for at undgå at efterlade andre lymfeknuder med kræftspredning. Hvis der ikke findes spredning ved frysesnitundersøgelsen af skilvagtslymfeknuden, foretages der ikke yderligere operation i armhulen.

Hvornår kan sentinel node-metoden anvendes?

Sentinel node-metoden er indført på alle brystkirurgiske afdelinger her i landet. De fleste patienter får før operationen foretaget en ultralydsundersøgelse af armhulen. Hvis der ved denne undersøgelse rejses mistanke om at kræften har spredt sig til lymfeknuderne vil man ofte undlade sentinel node teknikken.

Det kan være problematisk, hvis kræftknuden er blevet fjernet for at kunne stille diagnosen før den endelige operation for brystkræft. Derfor vil man i nogle tilfælde vælge at fjerne skilvagtslymfeknuden, selvom man kun har mistanke om, at der er kræft i brystet.

Risikogrupper

Patienter med brystkræft inddeles i risikogrupper, afhængig af hvor stor sandsynligheden er for at man i efterforløbet får tilbagefald af kræften (recidiv). Tilbagefald kan vise sig som knuder, der hvor man er blevet opereret eller som spredning af kræften til andre dele af kroppen (fjernmetastaser). Inddelingen i risikogrupper er baseret på det man kalder "prognostiske faktorer". Det drejer sig om:

  • Spredning af kræften til armhulens lymfekirtler

  • Kræftknudens størrelse, der måles i diameter i millimeter.

  • Hvor aggressivt kræftknuden vokser (malignitetsgrad)

  • Kræftknudens indhold af æggehvidestoffer til binding af hormonet østrogen og den såkaldte HER2 receptor.

Flere undersøgelser af receptorer er på vej. Dette vil gøre behandlingen mere præcis, fordi man på forhånd kan finde ud af, hvilke former for medicin der virker mod den enkelte kræftknude.


    Der inddeles i lavrisiko-grupper og høj-risikogrupper:


      Lavrisiko:

      For at blive klassificeret som lavrisiko-patient skal følgende være opfyldt: Kræftknuden er 10 mm eller mindre i diameter, der er ingen spredning til armhulens lymfekirtler, der er tale om malignitetsgrad 1, som er den laveste grad af aggressivitet, kræftcellerne kan binde hormonet østrogen (østrogenreceptor positiv), og man er over 60 år.


      Højrisiko:

      Det er alle øvrige patienter, der ikke opfylder kravene til lavrisiko-gruppen. I Danmark tilhører kun cirka godt 5 procent af brystkræftpatienter lavrisiko-gruppen, mens resten er højrisiko-patienter. De skal tilbydes yderligere behandling efter operation i form af stråleterapi og/eller medicin. Kvinder yngre end 60 år tilhører højrisikogruppen uafhængigt af øvrige fund. Det er vigtigt at understrege, at mange kvinder, der karakteriseres som højrisikopatienter, kun har en beskeden risiko for tilbagefald. Det er dog holdningen, at også kvinder med lille risiko for tilbagefald skal tilbydes efterbehandling, hvis dette kan nedbringe risikoen for tilbagefald.

Behandling med stråleterapi

Alle patienter, der får en brystbevarende operation, skal efterfølgende tilbydes bestråling af brystet for at nedsætte risikoen for tilbagefald i det opererede bryst. Hvis der er spredning af kræft til lymfeknuder eller svulster større end 50 millimeter, skal der efterfølgende gives strålebehandling af operationsfeltet og de nærliggende lymfeknuder. Hvis der ved operationen er fjernet mindst 10 lymfeknuder, og der ikke er mistanke om efterladte angrebne lymfeknuder i armhulen, skal armhulen ikke inddrages i strålefeltet. Hvis der gives bestråling af armhulen, som også er opereret, øges risikoen for "tyk arm" (lymfødem). Det er derfor vigtigt, at operationen bliver udført rigtigt.

Hvis der ved brystamputation (mastektomi) er sket gennemvækst af brystets bundflade med kræftspredning ned i underliggende muskler, skal der gives bestråling af operationsfeltet, hvilket svarer til brystkassens væg (thoraxvæggen).

Behandling med medicin

Alle høj-risiko patienter tilbydes efterbehandling med kemoterapi og/eller antiøstrogenterapi og eventuelt antistoffet Herceptin. Har man brystkræft, behandles man efter et program, der er ens på landsplan og følger anbefalinger fra "DBCG" (Den Danske Brystkræftgruppe). Hvilken behandlingsprogram, man skal følge, afhænger af følgende faktorer:

  • Alder

  • Risikofaktorer (prædiktive og prognostiske faktorer)

  • Det enkelte lægemiddels effekt over for den type brystkræft, det drejer sig om

Den medicinske behandling mod brystkræft foregår på kræftafdelinger (onkologiske afdelinger), hvor man henvises til efter endt operation.

Du kan læse mere om behandling af brystkræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Besøg også Kræftens Bekæmpelses nye tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS, som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.

Læs mere om KRÆFT

Original tekst af Mogens Blichert-Toft, overlæge, professor, dr.med.

Sidst opdateret: 03.10.2014










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark