Annonce

Behandling af brystkræft

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Ann Knoop om den seneste udvikling inden for brystkræft. LÆS HER

I denne artikel gennemgås behandlingen af brystkræft. Hvis du vil læse om, hvorfor sygdommen opstår, hvordan diagnosen stilles, og hvor hyppig sygdommen er, skal du i stedet læse oversigtsartiklen om brystkræft.

Operation er sjældent nødvendig for at sikre kræftdiagnose

I langt de fleste tilfælde kan brystkræftdiagnosen stilles ved, at der tages en lille vævsprøve (biopsi) med en nål, der stikkes gennem huden ind i knuden. Nålen guides ind til knuden ved hjælp af ultralyd. I vore dage vil det kun sjældent være nødvendigt at fjerne en knude i brystet ved mistanke om kræft. Kræftdiagnosen vil næsten altid kunne sikres ved nålebiopsi. Til gengæld må en knude i brystet bortopereres, hvis der er usikkerhed om knudens natur. Operation bør ikke udsættes unødigt. Det er vigtigt at finde ud af, om det er kræft så hurtigt som muligt. Hvis den såkaldte triple-test på en følelig knude ikke med sikkerhed kan afklare, om en knude i brystet er godartet eller ondartet (kræft), skal knuden bortopereres, for at spørgsmålet kan besvares. En knude skal også fjernes, hvis det er kvindens ønske, selvom man ikke har mistanke om, at knuden er ondartet.

Behandling med operation

Reglen er, at der opereres, hvis der ikke påvises fjernmetastaser, og hvis kræftknuden ikke er vokset ind i brystvæggen.

  • Cirka 95 procent af kvinder med brystkræft er egnet til operation.

  • Hos 5 procent er sygdommen på diagnosetidspunktet for fremskreden til operation.

  • Patienter med fremskreden sygdom henvises primært til den medicinske kræftafdeling (onkologisk afdeling) for at modtage behandling med medicin og stråleterapi.

  • I nogle tilfælde vil man vælge at indlede behandlingen af brystkræft med medicin i stedet for operation (neoadjuverende kemoterapi). Formålet hermed er, at nogle typer af brystkræft forventeligt responderer godt på kemoterapi. Det kan betyde, at knuden som følge af kemoterapi mindskes betydeligt. Er knuden relativt stor i forhold til brystets størrelse, kan fjernelse af brystet måske erstattes med en brystbevarende operation. Ved en i forvejen planlagt brystbevarende operation kan der opnås et bedre kosmetisk resultat, idet man kan nøjes med at fjerne en mindre del af brystet end ellers. Derudover kan man i nogle tilfælde undgå at fjerne angrebne lymfeknuder i armhulen og i stedet give stråler mod armhulen. Fordelen herved er færre gener i armhulen og armen.

Brystbevarende operation

Op mod 75 procent af kvinder med brystkræft får stillet diagnosen så tidligt, at det er muligt at foretage en brystbevarende operation. Ved en brystbevarende operation fjernes kun selve kræftknuden og lidt omkringliggende normalt brystvæv. Ved den brystbevarende operation skal der også udtages lymfeknuder fra armhulen for at undersøge, om der er sket spredning af sygdommen og for at gøre operationen så komplet som muligt, så der ikke efterlades kræftceller. Efter operation er det nødvendigt at strålebehandle brystet, for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen i det opererede bryst.

Mastektomi

Hvis kræftknuden er for stor, hvis der er flere områder med kræft i brystet, eller hvis der er udbredte kræftforstadier (carcinoma in situ) i brystet, fjernes hele brystet. Det kaldes mastektomi. Desuden bortopereres der lymfekirtler fra armhulen.

Brystrekonstruktion

For mange kvinder er fjernelse af brystet naturligt nok en betydelig psykisk belastning. Visse større kirurgiske afdelinger kan tilbyde udvalgte patienter, at man starter genopbygningen af brystet straks efter brystfjernelse, såkaldt primær rekonstruktion. Operationen kan i egnede tilfælde ske med bevarelse af brystvorten, således at brystets naturlige udseende næsten kan bevares. Til at give brystet fylde kan der enten indlægges et brystimplantat, eller man kan anvende patientens eget væv. I mange tilfælde kan brystrekonstruktionen færdiggøres med det samme, i andre tilfælde kræver det yderligere en række indgreb inden resultatet er tilfredsstillende. Behandlingen kan kun foregå på afdelinger, hvor der findes et tværfagligt samarbejde mellem de kirurger, som varetager brystkirurgien og plastikkirurger. Ved at få udført primær rekonstruktion undgår patienterne, at skulle vente op til et år, eller endnu længere, på at få udført genopbygning af brystet, såkaldt sekundær rekonstruktion. En rekonstruktion kræver flere operationer.

Sentinel node (skildvagtslymfeknuden) - en metode til at påvise spredning af kræften til lymfekirtlerne

Brystkræft kan brede sig til de nærmeste lymfeknuder i armhulen på samme side som kræften. Derfor vil man allerede på diagnosetidspunktet undersøge for dette ved hjælp af ultralyd.

Får man her mistanke om spredning, foretages nålebiopsi af den eller de pågældende lymfeknuder. Ved fund af kræftceller må alle lymfeknuderne senere hen fjernes. Hvis lymfeknuderne ser normale ud, kan man desværre alligevel ikke være sikker på, at de ikke indeholder kræftceller. Derfor udføres en såkaldt skildvagtlymfeknude-operation (sentinel node procedure) samtidig med brystoperationen. Nogle bestemte af armhulens lymfeknuder findes ved at anvende et radioaktivt sporstof eller et bestemt farvestof, der sprøjtes ind omkring kræftknuden i brystet. Når de pågældende lymfeknuder er fundet, bliver de fjernet ved operation og derefter undersøgt i mikroskop. Hvis de er normale, fjerner man ikke flere lymfeknuder. Hvis man finder metastase af en vis størrelse (makrometastase), fjerner man alle lymfeknuderne i armhulen.

Risikogrupper

Patienter med brystkræft inddeles i risikogrupper, afhængig af hvor stor risikoen er, for at man senere får tilbagefald af kræften (recidiv). Tilbagefald kan vise sig som knuder, der hvor man er blevet opereret (lokal recidiv) eller som spredning af kræften til andre dele af kroppen (fjernmetastaser). Inddelingen i risikogrupper er baseret på det man kalder "prognostiske faktorer". Det drejer sig om:

  • Spredning af kræften til armhulens lymfekirtler.

  • Kræftknudens størrelse, der måles i millimeter i diameter.

  • Hvor aggressivt kræftknuden vokser (malignitetsgrad).

  • Kræftknudens indhold af proteiner til binding af hormonet østrogen og den såkaldte HER2 receptor.

  • Personens alder.

Flere undersøgelser af receptorer er på vej. Dette vil gøre behandlingen mere præcis, fordi man på forhånd kan finde ud af, hvilke former for medicin der virker mod den enkelte kræftknude.

Der inddeles i lav-risikogrupper og høj-risikogrupper.

Lavrisiko

For at blive klassificeret som lavrisiko-patient skal følgende være opfyldt: Kræftknuden er 10 millimeter eller mindre i diameter, der er ingen spredning til armhulens lymfekirtler, der er tale om malignitetsgrad 1, som er den laveste grad af aggressivitet, kræftcellerne kan binde hormonet østrogen (østrogenreceptor positiv), og man er over 60 år.

Højrisiko

Det er alle øvrige patienter, der ikke opfylder kravene til lavrisiko-gruppen. I Danmark tilhører kun cirka 5 procent af brystkræftpatienter lavrisiko-gruppen, mens resten er højrisiko-patienter. De skal tilbydes yderligere behandling efter operation i form af stråleterapi og/eller medicin. Kvinder yngre end 60 år tilhører højrisikogruppen uafhængigt af øvrige fund. Det er vigtigt at understrege, at mange kvinder, der karakteriseres som højrisikopatienter, kun har en beskeden risiko for tilbagefald. Det er dog holdningen, at også kvinder med lille risiko for tilbagefald skal tilbydes efterbehandling, hvis dette kan nedbringe risikoen for tilbagefald.

Stråleterapi

Alle patienter, der får en brystbevarende operation, skal efterfølgende tilbydes bestråling af brystet, for at nedsætte risikoen for tilbagefald i det opererede bryst. Hvis der er spredning til lymfeknuder, eller hvis svulsten er større end 50 millimeter, skal der efterfølgende gives strålebehandling af både brystet og de nærliggende lymfeknuder. Hvis der ved operationen er fjernet mindst 10 lymfeknuder, og der ikke er mistanke om efterladte angrebne lymfeknuder i armhulen, skal armhulen ikke inddrages i strålefeltet. Hvis der gives bestråling af armhulen, som også er opereret, øges risikoen for "tyk arm" (lymfødem). Det er derfor vigtigt, at operationen bliver udført rigtigt.

Hvis der ved brystfjernelse (mastektomi) bliver fundet gennemvækst af brystets bundflade med kræftspredning ned i underliggende muskler, skal der gives bestråling af operationsfeltet, hvilket svarer til brystkassens væg (thoraxvæggen).

Behandling med medicin

Alle høj-risiko patienter tilbydes efterbehandling med kemoterapi og/eller anti-østrogenterapi og eventuelt antistoffet Herceptin. Har man brystkræft, behandles man efter et program, der er ens på landsplan og følger anbefalinger fra "DBCG" (Den Danske Brystkræftgruppe). Hvilket behandlingsprogram, man skal følge, afhænger af følgende faktorer:

  • Alder.

  • Risikofaktorer (prædiktive og prognostiske faktorer).

  • Det enkelte lægemiddels effekt over for den type brystkræft, det drejer sig om.

Den medicinske behandling mod brystkræft foregår på kræftafdelinger (onkologiske afdelinger), hvor man henvises til efter operationen.

Du kan læse mere om behandling af brystkræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Læs mere om KRÆFT

Sidst opdateret: 31.01.2017