 | |
Opdateret af Niels
Thorndal Kroman, overlæge, dr.med.,
speciallæge i mamma- og endokrinkirurgi
|
I denne artikel gennemgåes behandlingen af
brystkræft.
Læs først artiklen om brystkræft, hvor du blandt andet kan læse om hvorfor
sygdommen opstår, hvordan diagnosen stilles, og hvor hyppig sygdommen
er.
|
Kan man fjerne en knude i brystet for at finde ud af om det er
kræft?
En knude i brystet skal bortopereres, hvis der er usikkerhed om
knudens natur. Operation bør ikke udsættes unødigt. Det er vigtigt, finde ud af
om det er kræft så hurtigt som muligt. Hvis den såkaldte
triple-test
ikke med sikkerhed kan afklare, om en knude i brystet er godartet eller
ondartet (kræft), skal knuden bortopereres, for at spørgsmålet kan besvares. En
knude skal også fjernes, hvis det er kvindens ønske, selvom man ikke har
mistanke om, at knuden er ondartet.
|
Behandling af brystkræft
Langt de fleste tilfælde af brystkræft diagnosticeres ved de
symptomer som er nævnt i
artiklen om
brystkræft. Kun omkring 10 procent opdages som en ikke-følelig knude ved
røntgenundersøgelse af brystet (mammografi).
I de dele af landet, hvor kvinder får tilbudt
mammografiscreening
for brystkræft, vil andelen af kvinder med små, ikke-følelige kræftknuder være
langt hyppigere.
|
Behandling med operation
Reglen er, at der opereres, hvis der ikke påvises
fjernmetastaser, og hvis kræftknuden ikke er vokset ind i
brystvæggen.
-
Cirka 90 procent af kvinder med brystkræft er egnet til
operation
-
Hos 10 procent er sygdommen på diagnosetidspunktet for
fremskreden til operation
-
Patienter med fremskreden sygdom henvises primært til den
medicinske kræftafdeling (onkologisk afdeling) for at modtage behandling med
medicin og stråleterapi.
|
Hvilke former for operation anvendes mod brystkræft?
Brystbevarende behandling:
Op mod 50 procent af kvinder med brystkræft får stillet
diagnosen så tidligt, at det er muligt at foretage en brystbevarende operation.
Ved en brystbevarende operation fjernes kun selve kræftknuden og lidt
omkringliggende normalt brystvæv. Ved den brystbevarende operation skal der
også udtages lymfeknuder fra armhulen for at vurdere, om der er sket spredning
af sygdommen og for at gøre operationen så komplet som muligt, så der ikke
efterlades kræftceller. Efter operation er det nødvendigt at strålebehandle
brystet for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen i det opererede
bryst. I områder, hvor der tilbydes mammografiscreening, er andelen af
patienter, der kan tilbydes brystbevarende operation, større end i områder uden
screeningstilbud, idet kræftknuderne er mindre i
screeningsområderne.
Mastektomi:
Hvis kræftknuden er for stor, hvis der flere områder med kræft
i brystet, eller hvis der er udbredte kræftforstadier (carcinoma in situ) i
brystet fjernes hele brystet. Det kaldes mastektomi. Desuden bortopereres der
lymfekirtler fra armhulen.
Brystrekonstruktion:
For nogle kvinder er amputation af brystet en betydelig
psykisk belastning. Visse større kirurgiske afdelinger kan tilbyde udvalgte
patienter genopbygning af brystet straks efter brystfjernelse, såkaldt primær
rekonstruktion. Behandlingen kan kun foregå på afdelinger, hvor der findes et
tværfagligt samarbejde mellem de kirurger, som varetager brystkirurgien og
plastikkirurgerne. Ved at få udført primær rekonstruktion undgår patienterne,
at skulle vente op til et år eller endnu længere på at få udført genopbygning
af brystet, såkaldt sekundær rekonstruktion.
|
Sentinel node (skildvagtslymfekirtlen)- en ny metode til at
påvise spredning af kræften til lymfekirtlerne
Som nævnt ovenfor fjernes der altid lymfeknuder fra armhulen for
at undersøge, om der er sket spredning uden for selve brystet. Det er vigtigt
at vide, om kræften har spredt sig. Hvis det er tilfældet, skal der altid gives
et tilbud om efterbehandling i form af kemoterapi, antiøstrogenbehandling eller
stråleterapi. Tidligere fjernede man rutinemæssigt mindst 10 lymfeknuder i
armhulen hos alle patienter med såkaldt invasiv brystkræft.
Det er indlysende, at operationen i armhulen er unødvendig hos
de patienter, der ikke har spredning til lymfeknuderne. Inden for de seneste år
er der udviklet en metode, der kan skelne mellem de patienter, der har
spredning til lymfeknuder, og dem der ikke har. Denne metode kaldes "sentinel
node" eller på dansk: "skildvagtslymfeknude". Det er et kirurgisk indgreb, hvor
man kan finde ud af, om der er spredning af kræften til lymfeknuderne eller ej.
Metoden bygger på den antagelse, at der findes en eller nogle få lymfeknuder i
armhulen, som er de(n) første i kæden, der modtager lymfe fra kræftknuden i
brystet. Man mener derfor, at "skildvagtlymfeknuden" er den første knude, der
angribes ved spredning af kræftceller. Hvis man kan finde denne lymfeknude og
undersøge den mikroskopisk for kræftceller, kan man således nøjes med at
operere armhulen for lymfeknuder hos de patienter, der viser spredning til
selve "skildvagtslymfekirtlen". Patienter hvor skildvagtlymfekirtlen ikke er
angrebet, kan undgå videre operation i armhulen.
|
Hvordan findes skildvagtlymfekirtlen?
I dag kan skildvagtslymfekirtlen findes ved at anvende et
radioaktivt sporstof eller et bestemt blåt farvestof, der sprøjtes ind omkring
kræftknuden i brystet. I reglen benyttes begge metoder i en kombination. Det er
muligt at følge radioaktiviteten med en håndført "probe". Det er en slags
geigertæller, der kan påvise det sted i armhulen, hvor den radioaktive
lymfeknude er placeret. Man kan under operationen også følge blå spor efter
farvestoffet til skildvagtlymfeknuden. Man kan så udføre en mindre operation
(biopsi),
hvor man gennem et lille hudsnit går ind i den nederste del af armhulen og
fjerner skildvagtslymfekirtlen, der enten er blå (farvemetoden) eller
radioaktiv (radioaktivt sporstof-metoden). Ved en kombination af de to metoder
benyttes både farven og radioaktiviteten til at finde lymfekirtlen. Denne
kombinationsmetode giver den højeste grad af succes.
Skildvagtslymfekirtlen sendes derpå til mikroskopisk
undersøgelse (frysensnitsundersøgelse). Hvis der er fundet kræftceller i
lymfekirtlen, foretages en fjernelse af cirka 2/3 af lymfeknuderne i armhulen.
Man fjerner de lymfeknuder, der sidder nærmest brystkirtlen. Det sker for at
undgå at efterlade andre lymfeknuder med kræftspredning. Hvis der ikke findes
spredning ved frysesnitundersøgelsen af skilvagtslymfeknuden, foretages der
ikke yderligere operation i armhulen. Det kan dog ske, at
frysesnitundersøgelsen overser spredning af kræftceller til sentinel node
lymfeknuden. Spredningen opdages så ved den endelige mikroskopiske
undersøgelse. Herefter opereres armhulen så i en senere seance.
|
Hvornår kan sentinel node-metoden anvendes?
Sentinel node-metoden er indført på alle brystkirurgiske
afdelinger her i landet. De fleste patienter får før operationen foretaget en
ultralydsundersøgelse af armhulen. Hvis der ved denne undersøgelse rejses
mistanke om at kræften har spredt sig til lymfeknuderne vil man ofte undlade
sentinel node teknikken.
|
Der er desuden en række andre forhold, der kan bevirke, at
metoden ikke kan benyttes. Hvis knuden er stor eller der sidder kræft flere
forskellige steder i brystet kan metoden ikke altid benyttes. Det er også
problematisk, hvis kræftknuden er blevet fjernet for at kunne stille diagnosen
før den endelige operation for brystkræft.
|
Risikogrupper
Patienter med brystkræft inddeles i risikogrupper, afhængig af
hvor stor sandsynligheden er for at man i efterforløbet får tilbagefald af
kræften (recidiv). Tilbagefald kan vise sig som knuder, der hvor man er blevet
opereret eller som spredning af kræften til andre dele af kroppen
(fjernmetastaser). Inddelingen i risikogrupper er baseret på det man kalder
"prognostiske faktorer". Det drejer sig om:
-
Spredning af kræften til armhulens lymfekirtler
-
Kræftknudens størrelse, der måles i diameter i millimeter.
-
Hvor aggressivt kræftknuden vokser (malignitetsgrad)
-
Kræftknudens indhold af visse æggehvidestoffer til binding af
eksempelvis hormonet østrogen.
Der er i disse år en hurtig udvikling i vores viden om disse
proteiner kaldet receptorer. Aktuelt undersøges kræftknuder også for den
såkaldte HER2 receptor, der forudsiger om stoffet Herceptin virker mod
sygdommen. Flere undersøgelser af receptorer er på vej. Dette vil gøre
behandlingen mere præcis, fordi man på forhånd kan finde ud af, hvilke former
for medicin der virker mod den enkelte kræftknude.
Der inddeles i lavrisiko-grupper og
høj-risikogrupper:
Lavrisiko:
-
Kræftknuden er 20 mm eller mindre i diameter
-
Der er ingen spredning til armhulens lymfekirtler
-
Malignitetsgrad 1, som er den laveste grad af
aggressivitet.
-
Hvis kræftcellerne kan binde hormonet østrogen
(østrogenreceptor positiv)
Højrisiko:
Det er alle øvrige patienter, der ikke opfylder kravene til
lavrisiko-gruppen. I Danmark tilhører kun cirka 20 procent af
brystkræftpatienter lavrisiko-gruppen, mens resten er højrisiko-patienter. De
skal tilbydes yderligere behandling efter operation i form af stråleterapi
og/eller medicin. Kvinder yngre end 35 år tilhører højrisikogruppen uafhængigt
af øvrige fund
|
Behandling med stråleterapi
Alle patienter, der får en brystbevarende operation, skal
efterfølgende tilbydes bestråling af brystet for at nedsætte risikoen for
tilbagefald i det opererede bryst. Hvis der er spredning af kræftceller til
lymfeknuder eller svulster større end 50 millimeter, skal der efterfølgende
gives strålebehandling af operationsfeltet og de nærliggende lymfeknuder. Hvis
der ved operationen er fjernet mindst 10 lymfeknuder, og der ikke er mistanke
om efterladte angrebne lymfeknuder i armhulen, skal armhulen ikke inddrages i
strålefeltet. Hvis der gives bestråling af armhulen, som også er opereret, øges
risikoen for "tyk arm" (lymfødem). Det er derfor vigtigt, at operationen bliver
udført rigtigt.
Hvis der ved brystamputation (mastektomi) er sket gennemvækst af
brystets bundflade med kræftspredning ned i underliggende muskler, skal der
gives bestråling af operationsfeltet, hvilket svarer til brystkassens væg
(thoraxvæggen).
|
Behandling med medicin
Alle høj-risiko patienter tilbydes efterbehandling med
kemoterapi eller antiøstrogenterapi. Har man brystkræft, behandles man efter et
program, der er ens på landsplan og følger anbefalinger fra "DBCG" (Den Danske
Brystkræftgruppe). Hvilken behandlingsprogram, man skal følge, afhænger af
følgende faktorer:
-
Alder
-
Risikofaktorer (prædiktive og prognostiske faktorer)
-
Det enkelte lægemiddels effekt over for den type brystkræft,
det drejer sig om
Den medicinske behandling mod brystkræft foregår på
kræftafdelinger (onkologiske afdelinger), hvor man henvises til efter endt
operation.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Mogens Blichert-Toft, overlæge,
professor, dr.med.
|
Sidst opdateret: 20.08.2007
|
| |
|
Påvirker p-piller frugtbarhed... 
