 | |
| Spiseanfald (Bulimia nervosa) |
|
|
|
Hvad er spiseanfald/bulimi?
Bulimi (også kaldet ædeflip) er en spiseforstyrrelse, som
hyppigst optræder hos piger og unge kvinder fra 15-16 års alderen til 20-25 års
alderen. Sygdommen er karakteriseret ved:
-
Spiseanfald hvor der indtages store mængder mad på kort tid.
-
Spisetrang, en uimodståelig trang til mad her og nu, en trang
der ikke kan overvindes.
-
Ønsket om at tabe sig ved at anvende slankekure, faste,
opkastninger, vanddrivende medicin, motion og lignende.
|
Hvorfor får man sygdommen?
Man kender ikke årsagen til at sygdommen opstår. Mange forskere
er enige om, at spiseanfald er i familie med
nervøs spisevægring. Man mener, at
der er flere faktorer, der har betydning for fremkomsten:
-
Personlige faktorer.
-
Sociale forhold.
-
Kulturelle forhold. For eksempel er det en tilstand, som
fortrinsvis ses i den vestlige verden, hvor vi dyrker den slanke og veltrænede
kvindekrop som ideal, og hvor der er mad nok.
|
Hvordan føles sygdommen?
Det starter ofte med en slankekur, fordi den unge føler sig for
tyk og ikke er tilfreds med sig selv og sit udseende. I virkeligheden er hun
meget sulten, og hendes tanker kommer mere og mere til at kredse om mad. Hun
benytter ofte faste for at få gennemført sin kur. Hun holder stand mod sulten
hele dagen, men overmandes så af en voldsom spisetrang hen under aften. Hun
sætter alt til side for at skaffe sig mad. Køber store mængder, oftest fed og
blød mad (smør, chokolade og lignende), som hun tager med hjem og spiser i det
skjulte. Hun er ikke i stand til at standse undervejs i sit måltid men
fortsætter med at proppe sig. Hun bliver frygtelig skamfuld og føler skyld. Hun
får det elendigt både psykisk og fysisk og må fremkalde opkastninger for at
lette sig. Bagefter føler hun sig udrenset.
|
Forværringer
-
Hyppige opkastninger eller misbrug af afføringsmidler medfører
tab af væske og livsvigtige salte. Dette kan medføre forstyrrelser i
hjerterytmen og i alvorlige tilfælde bevirke hjertestop.
-
Der kan komme irritationer, blødninger og endda smertefulde
ætsninger i mave og spiserør.
-
Der kan opstå ætsninger i tandemaljen med varig beskadigelse af
tænderne som følge.
-
Spytkirtlerne kan blive forstørrede og ømme.
-
På håndryggen kan opstå sår efter tandbid i forbindelse med
fremkaldelse af opkastning.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Man kan fortælle en god ven, hvordan man egentlig har det.
-
Man kan lade være med at skamme sig over sin sygdom.
-
Prøve at spise regelmæssige måltider dagen igennem.
-
Undgå at faste.
-
Man kan sørge for at drikke væske med kalium for eksempel
æblejuice, hvis man kaster op.
-
Man kan veje sig en gang om ugen på en bestemt ugedag.
-
Man kan føre dagbog over sine opkastninger og sine ædeflip.
-
Smide al slankemedicin ud.
-
Man kan opsøge læge og bede om at blive henvist til en psykolog
eller en psykiater, der har erfaring med spiseforstyrrelser.
-
Opsøge foreningen
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
De har alle selv haft spiseproblemer.
|
Hvordan stilles diagnosen?
-
Der er spiseanfald mindst to gange om ugen i mindst tre
måneder.
-
Der er spisetrang.
-
Der bruges forskellige metoder til at modvirke vægtøgning som
for eksempel opkastning, faste, afføringspiller og vanddrivende piller.
-
Der er en forstyrret kropsopfattelse med frygt for fedme og
vægtangst.
-
Menstruationerne er uregelmæssige.
|
Fremtidsudsigter
Sygdommen har kun været kendt siden begyndelsen af 1980erne, og
det spontane sygdomsforløb kendes ikke. Af behandlede patienter bliver omkring
halvdelen raske, en fjerdedel får det bedre, mens en fjerdedel bliver ved med
at have sygdommen.
En del personer med bulimi er præget af impulsiv adfærd og
selvbeskadigelse (selvmutilation) og der er øget risiko for selvmordsforsøg og
selvmord.
|
Hvordan behandles spiseanfald?
De fleste kan behandles uden at skulle indlægges. De mest
anvendte behandlingsformer er psykoterapi og medicin. Enten hver for sig eller
sammen. Psykoterapi kan være gruppeterapi eller individuel terapi, og
kombinationen af psykoterapi og medicin er den mest virksomme.
Selvhjælpsdagbøger hvor man registrerer opkastninger og ædeflip
og vægtreducerende adfærd hver dag, er en god støtte. Ernæringsvejledning er
vigtig.
Indlæggelse kan blive nødvendigt ved medicinmisbrug,
selvmordstruende adfærd, eller når den kropslige tilstand er påvirket på grund
af hyppige opkastninger eller diaré.
|
Hvilken medicin kan anvendes?
 |
|
Debat online
Lider du af spiseforstyrrelser eller har du bare været i
berøring med problemet?
I
Netdoktors debat om bulimi kan du
møde ligestillede at udveksle erfaringer med. |
|
|
Læs mere om den medicin, man kan benytte ved Bulimi:
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod depression
|
|
|
Sidst opdateret: 01.01.2000
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
