Annonce
Hud, hår og negle
Bumser og acne (Acne vulgaris)
Af Flemming Andersen, speciallæge i hud- og kønssygdomme

Hvad er acne vulgaris?

Acne vulgaris dækker hele spektret fra hudorme til de mere ubehagelige former for acne

Acne vulgaris er en meget almindelig hudlidelse, der rammer næsten alle unge tidligt i puberteten. Den skyldes betændelse i de små talgkirtler, der omgiver de fine hår i ansigtet og på overkroppen.

Aknens sværhedsgrad tiltager og når sit maksimum i 17-19-års alderen. Herefter aftager den gradvist hos de fleste og brænder oftest ud omkring 25-års alderen. Enkelte følsomme personer kan have akneproblemer, til de er omkring 40 år. Desuden kan akne forekomme hos kvinder før menstruation og under graviditet og hos mennesker, der bliver udsat for ekstrem påvirkning af huden ved kulde, varme eller kraftig forurening.

Hvorfor får man acne vulgaris?

I puberteten øges kroppens produktion af mandligt kønshormon (androgen) hos begge køn. Det stimulerer de talgkirtlerne til en øget produktion af hudfedt. Hos nogle personer er talgkirtlerne ekstremt følsomme overfor mandligt kønshormon. Det er disse personer, som oftest er mænd, der rammes af akne i så svær grad, at det er nødvendigt med lægehjælp.

Samtidig med, at produktionen af hudfedt øges, vil talgkirtlernes udførselsgange forsnævres, så hudfedtet får svært ved at komme ud. Men produktionen fortsætter uanfægtet. Det bevirker, at der dannes en øm bule, nærmest som en ballon, der fyldes med vand, indtil talgkirtlen ødelægges, hudfedtet siver ud i huden, og der kommer en pusfyldt bums.

Bumserne opstår på grund af hudbakterien Propionebacterium acnes, der lever af hudfedt. Under nedbrydningen af hudfedtet dannes der affaldsstoffer og fedtsyrer, som irriterer talgkirtlen, så der opstår betændelse i den.

Hvordan føles acne vulgaris?

Først viser det sig som åbne og lukkede hudorme. De lukkede hudorme ses som små hvide knopper, de åbne som mørkt farvede pletter, der kan klemmes ud af huden. De lukke hudorme kan udvikle sig til ømme, røde, små knuder, der afløses af egentlige bumser, som indeholder nedbrudt hudfedt. Betændelsen aftager over dage til uger afhængigt af sværhedsgraden

Svær akne kan hele op og efterlade ar, der vil følge én resten af livet. Akne kan være psykisk belastende og og ødelægge et normalt socialt liv. Derfor er det vigtigt med en tidlig og god behandling. Man skal ikke være bange for at gå til læge på grund af acne; jo tidligere man kommer i gang med behandlingen jo flottere bliver resultatet, og jo mindre bliver risikoen for udvikling af ar.

Akne bliver forværret af

  • At man arbejder i fugtigt miljø med fedt, olie og andre kemikalier.

  • At man er 'stresset'. Det vil sige, at man ikke har det godt med sig selv.

  • At man kradser i sine bumser eller klemmer dem ud.

  • At man udsættes for medikamenter og kemikalier.

Hvad er faresignalerne?

  • Hvis håndkøbsmidlerne ikke virker efter seks til otte ugers brug.

  • Hvis akne er meget generende for udseendet.

  • Hvis der er store og ømme bumser.

  • Hvis der er akne-ar.

  • Hvis man har mørk hud, og der kommer mørke eller lyse pletter, der hvor bumserne var.

Hvad kan man selv gøre?

  • Vaske ansigtet to gange dagligt med en mild hudvenlig sæbe med en pH-værdi på omkring 6,5. Sørg for at vaske huden uden at skrubbe ansigtet, da det kun vil forværre akne.

  • Undgå, at håret hænger ned i ansigtet og vaske det jævnligt med shampoo.

  • Lade være med at kradse og klemme bumser ud. Det gør kun tingene værre og giver ar. Pillen og kradsen i minimal acne kan medføre en kronisk tilstand, hvor man uafladeligt piller i huden med neglene, man kalder dette for acne excoriée de jeunes filles (”pilleacne”). Der findes effektive behandlinger af acne, som man kan få i håndkøb og på recept via læge, brug dem i stedet.

  • Undgå at udsætte huden for megen kulde, varme og sollys. Sollys lindrer akne for en tid, men kan ikke holde det nede. Langvarig udsættelse for sol kan give solskadet hud og hudkræft.

  • Bruge vandbaseret, non-comedogen (tilstopper ikke hudens porer) fugtighedscreme, solbeskyttelse og kosmetik. Fedt- eller olieholdig creme eller makeup tilstopper hudens porer og kan give bumser.

  • Der er ikke noget videnskabeligt bevis for, at bestemte fødemidler giver akne. Men hvis man opdager, at man får flere bumser et par dage efter at have spist et bestemt fødemiddel, for eksempel tomater eller rejer, skal man selvfølgelig undgå det.

  • Spise en god og varieret kost, drikke rigeligt med vand og få regelmæssig motion. Har man det godt med sig selv, får huden det også bedre.

  • Opsøge en god kosmetolog. Hun vil kunne hjælpe med gode råd til hudpleje.

  • På apoteket og i supermarkedet kan man købe håndkøbsmidler til behandling af let akne. Prøv dem i seks til otte uger, det tager sin tid at få akne under kontrol.

  • Affind dig ikke med, at du har acne. Gå til din egen læge, som kan hjælpe med behandling og eventuelt henvise til en hudlæge.

Hvordan behandles akne?

Afhængig af hvor meget akne, man er plaget af, kan lægen vælge selv at iværksætte en behandling eller henvise til en hudlæge. Behandlingen kan foregå med midler, der smøres på huden, eller midler, der skal indtages. Behandlingen retter sig mod en eller flere af de faktorer, der har betydning for akneudviklingen: Den øgede produktion af hudfedt, forsnævring af talgkirtlernes åbning eller mod aknebakterien selv.

Samtidig med behandlingen fortsætter man med at følge de gode råd, som er skitseret ovenfor. Men husk, at behandling af akne tager tid. Behandlingens virkning kan derfor først ses efter seks til otte uger. Behandlingen vil typisk skulle fortsætte, indtil man vokser fra bumserne, hvilket oftest sker, når man er i tyverne.

Hvordan behandles akne lokalt?

  • Ofte er det nok med azelainsyre (Skinoren) eller benzoylperoxid alene (Basiron) eller i kombination med miconazol. Disse midler modvirker forsnævring af talgkirtlernes åbning og hæmmer aknebakterien.

  • Ved svær akne kan lægen kombinere ovenstående midler med clindamycin (Dalacin) eller nøjes med Clindamycin, der kun må bruges i en kort periode, da det er et antibiotikum, og der er risiko for, at bakterierne bliver resistente over for midlet.

  • • Ved akne, som er domineret af hudorme og bumser, kan lægen ordinere adapalen (Redap), evt. i kombination med benzoylperoxid (Epiduo). Adapalen må ikke bruges af gravide, og kvinder må kun få præparatet, hvis de bruger en sikker form for prævention som for eksempel p-piller.

Hvordan behandles akne med medicin?

  • Voksne kvinder, der er generet af svær akne, vil ofte have gavn af p-piller, som indeholder anti-androgener. Denne type p-piller må ikke bruges, hvis man har en akut leversygdom.

  • Ved svær acne med bumser kan man langtidsbehandle med antibiotika i form af tetracyklin eller makrolider (erythromycin), som regel i kombination med de ovenstående midler. Tetracyklin må ikke bruges af gravide eller ammende kvinder eller børn under 12 år.

  • Ved svær akne med cystedannelser, hvor intet andet har vist en effekt, kan hudlægen behandle med isotretionin (Roaccutan). Det må ikke bruges af gravide, og kvinder må kun få præparatet, hvis de bruger en sikker form for prævention som for eksempel p-piller. De må først blive gravide en måned efter ophør med behandlingen. Isotretionin må ikke anvendes af personer med nyre- eller leversygdom. Præparatet kan have svære bivirkninger, hvorfor kun hudlæger må behandle med det.

  • Hvis ens egen læge ikke kan holde bumserne nede, skal man bede om at blive henvist til en hudlæge. Hudlæger er eksperter på dette område og kan tilbyde mere effektive behandlinger.

Fjernelse af akne-ar?

Hvis man har fået ar efter akne, kan man eventuelt få reduceret arrene ved slibning af huden (dermabrasio), laserbehandling eller behandling med Dermaroller. Disse behandlinger foregår hos en hudlæge eller en plastikkirurg. Huden bliver aldrig, som den var engang, men hudstrukturen kan forbedres. Ved at behandle rettidigt med effektive midler bliver man sparet for senskaderne.

Læs mere:

Bumser - Sådan kommer du dem til livs


Sidst opdateret: 14.02.2014










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark