 | |
| Huller i tænderne (Caries) |
|
|
Opdateret af Anne Pedersen, specialtandlæge,
dr. odont.
|
Vi kender alle til at have huller i tænderne (caries) og blive
boret.
Heldigvis går de fleste i dag regelmæssigt til tandlæge
således, at hullerne opdages, mens de endnu er små. Mindre huller kan lukkes
med en lille fyldning (plombe).
|
Hvorfor får man huller i tænderne?
Huller i tænderne opstår når de bakterier, som sidder i
madrester på tænderne, omdanner sukker til syre.
Hvis bakterierne får lov at blive siddende gennem lang tid, vil
syredannelsen føre til, at tandoverfladen (emaljen) begynder at ætses. Får
bakterierne stadig lov at blive siddende, fortsætter ætsningen, og efter en tid
er den blevet så udtalt, at skaden kan ses. Et hul er opstået.
Hvis der et kommet et nyt hul ved siden af en tidligere fyldning
eller hvis hullet er stort er det et spørgsmål, om tanden stadig kan lappes med
en plombe eller, om der må en tandkrone til for at holde sammen på den rest af
tanden, der er tilbage. Ofte kan tanden ikke reddes med en
krone – tanden må
trækkes ud - og da kan der enten laves et
tandimplantat eller
en bro til erstatning af den tabte tand.
Et sundt tandsæt betyder utrolig meget for evnen til at tygge,
for talen og i forholdet til ens omgivelser. Et tandsæt fyldt med huller er
ikke blot æstetisk skæmmende, men vil også føre til
dårlig ånde. Det
skyldes, at gamle madrester, som hober sig op i tand-hullernes mange
kringelkroge bliver svære at fjerne ved almindelig tandbørstning.
|
Hvordan føles huller i tænderne?
Såvel små som store huller kan gå "ubemærket" hen. Det lidt
farlige ved caries er nemlig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem størrelsen
af et cariesangreb og graden af smerter. Dette er uheldigt, da mange mener, at
de ikke behøver at gå til tandlæge, når de "ikke mærker noget". Men har man
smerter fra et cariesangreb kan smerterne typisk provokeres af kulde og varme
eller af søde og sure spiser.
|
Hvornår får man huller i tænderne?
Huller i tænderne kan man få hele livet, men fra omkring 30-40
års alderen synes tendensen at falde. Til gengæld begynder sygdommen
parodontose
(paradentose) (tandløsning) for alvor at melde sig på banen.
Der er risiko for huller i tænderne allerede fra den første
mælketand bryder frem. Man kan spørge, om det ikke kan være ligegyldigt, om der
kommer huller i mælketænderne. Der kommer jo et nyt sæt tænder siden hen? Men
nej, det er ikke ligegyldigt! Det er vigtig at passe på sine mælketænder, da de
er af stor betydning for kæbernes vækst og dermed også for pladsforholdene til
de blivende tænder.
|
Hvem er mest udsat for at få huller i tænderne?
Hvis man forestillede sig, at alle havde præcis samme
mundhygiejne og kostvaner, ville der stadig være forskel fra individ til
individ på, hvor tilbøjelig man er til at få huller i tænderne.
Visse grupper er klart mere udsatte for caries end andre:
-
Fysisk handicappede: Fysisk handicappede,
blandt andet patienter med gigt i hænder og fingre, kan ikke børste tænder så
godt som andre. Derfor må de ofte have andres hjælp til
tandbørstning.
-
Patienter som lider af mundtørhed. Efter
strålebehandling i hoved- halsområdet. Patienter med Sjögren's sygdom (sygdom,
hvor patienterne har tør mund og tørre øjne) eller som en bivirkning til nogle
former for medicin.
|
Hvad kan man selv gøre?
Alle forebyggende foranstaltninger sigter mod at fjerne
bakteriebelægningerne på tænderne. Forebyggelse mod caries sker derfor primært
i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra
tandplejer eller tandlæge.
Har man hyppige cariesangreb, bør man lægge sine kostvaner om.
Nedsæt sukkerforbruget, undgå klæbrige spiser – også chips og lignende snacks –
og drik ikke for meget sodavand.
|
Bedst mulig mundhygiejne
Tandbørstning
Generelt anbefales den såkaldte gnubbe-metode. Tandbørsten
placeres så hårene rører både tandkød og tænder. På ydersiderne børstes
tænderne med tandbørstens hoved parallelt med tandrækken og på indersiderne med
tandbørstehovedet lodret.
Når tandbørsten er placeret, bevæges den i små cirkelformede
bevægelser. Bevægelserne skal være så små, at hårene kiler sig ind i
mellemrummene mellem tænderne. Herefter flyttes tandbørsten en tand ad gangen.
Tyggefladerne børstes med små bevægelser frem og tilbage.
Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk
tandbørste. Spørg din tandlæge til råds. Under alle omstændigheder er en
elektrisk tandbørste et meget godt hjælpemiddel til fysisk handicappede.
Valg af tandpasta
Langt de fleste tandpastaer indeholder fluor, som mindsker
risikoen for huller i tænderne.
Tandstikker eller tandtråd
Trods perfekt tandbørstning er det sjældent ikke muligt, at
fjerne bakteriebelægningerne i mellemrummene mellem tænderne. Derfor bør man
anvende tandstikkere, små såkaldte "flaskerensere" eller tandtråd. Specielt med
tandstikkere skal man være opmærksom på, at de skal være trekantede i tværsnit
og, at den brede kant skal vende mod tandkødet.
Undgå søde sager
Information om kostvaner er især vigtig, hvis der er tale om
hyppige angreb af caries. Forbruget af sukkerholdige fødevarer og drikke, inkl.
sodavand, bør indskrænkes. Karameller bør undgås, da de klæber til tænderne og
derfor giver en langvarig sukkerpåvirkning. Chips og lignende er heller ikke
godt, da resterne bliver siddende mellem tænderne i lang tid.
Regelmæssige tandlægebesøg
De fleste mennesker kan nøjes med et årligt tandeftersyn, men
det er op til tandlægen at vurdere, om der er behov for hyppigere eftersyn.
Personer som ofte har huller i tænderne og/eller har stor tendens til at danne
tandsten vil fx have behov for hyppigere tandeftersyn - måske tre til fire
gange om året, afhængig af tandlægens skøn.
Personer, som er tørre i munden, bør under alle omstændigheder
gå til tandlæge flere gange om året. Er der tale om mundtørhed som følge af
medicinbivirkning, bør patienten konsultere egen læge med henblik på muligheden
for at skifte til anden type præparat.
|
Hvordan stilles diagnosen huller i tænderne?
Diagnosen caries stilles af tandplejer eller tandlæge. Da man
ofte slet ikke mærker, at man har et hul, er det absolut nødvendigt med en
regelmæssig, professionel undersøgelse af tandsættet.
Huller inde imellem tænderne, kan være vanskelige at finde -
selv med de mest raffinerede tandinstrumenter. Her kan et røntgenbillede
(bite-wings) være til stor hjælp.
Som en gylden regel bør der derfor tages røntgenbilleder hvert
andet år. Hvorvidt de skal tages hyppigere eller sjældnere, må tandlægen
vurdere.
|
Udsigt for fremtiden
Ikke tidligere har så mange ældre som i dag bevaret deres
naturlige tænder. Det lønner sig altså i sidste ende, med regelmæssige
tandlægebesøg. Den stigende information om vigtigheden af en god mundhygiejne
spiller naturligvis også en rolle.
Der er dog stadig mange, som af en eller anden grund negligerer
deres tænder fuldstændigt. Hvis caries får lov at udvikle sig uden behandling,
og man kun opsøger tandlæge ved tandpine for at få trukket en tand ud, mistes
tænderne en for en. Man ender med at blive tandløs, og må have en
tandprotese. At en
sådan ikke altid er "den store lykke" er en helt anden historie.
|
Hvordan behandles huller i tænderne?
Helt overfladiske, begyndende huller kan lukke sig selv ved
hjælp af den kalk, som er i spyttet. En forudsætning er dog, at mundhygiejnen
bedres og, at sukker og slikforbrug nedsættes. Hvis det lykkes at lukke sådanne
huller, vil der oftest opstå brunlige misfarvninger svarende hertil.
Oftest er hullet dog så stort, at der må en fyldning til. Hvor
valget tidligere stod mellem et tandfarvet plastmateriale eller sølvamalgam, er
brugen af sølvamalgam nu indskrænket til store fyldninger i blivende
kindtænder, hvor det er åbenbart at fyldningens holdbarhed bliver bedst med
sølvamalgam. Sølvamalgam må ikke bruges i mælketænder.
Hvorfor borer man?
Et hul i en tand er som toppen af et isbjerg. Det synlige hul
udgør kun en meget lille del af den tand, som egentlig er angrebet af caries.
Da det er meget vigtigt, at alt det syge tandvæv bliver fjernet, må tandlægen
have fat i boremaskinen.
Hvorfor gør det ondt at få boret i tænderne?
Tandens nerve sidder inde i midten af tandkronen. Nerven
sender små forgreninger ud i hele tandbenet (dentin), som sidder under emaljen.
Da huller stort set altid går ind til tandbenet, hvor de små nervekanaler
ligger, gør det ondt, når der bores. Det kølige vand som sprøjtes på under
udboringen generer i den grad de mange nerveender. Jo dybere hullet er, jo
tættere er man på selve tandnerven!
Men - heldigvis findes der lokalbedøvelse, så det ikke behøver
at gøre ondt at få boret i en tand.
Laser til cariesbehandling
Brug af laser til cariesbehandling begynder at finde større
anvendelse, og en af fordelene herved er, at det gør mindre ondt ”at blive
boret” end ved brugen af bor.
Hvorfor skal der overhovedet lægges en fyldning?
Hullet skal lukkes tæt til igen. Ellers sætter madrester sig
fast i hullet og starter et nyt hul. Det ville også gøre ondt, hvis man lod
tanden stå åben, fordi de små nervekanaler efter udboringen er blevet
blottet.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Flour til pensling på tænderne
|
Original tekst af Jens Kølsen Petersen, lektor og specialtandlæge
|
Sidst opdateret: 05.10.2009
|
| |
|
19 års sexliv. 
