Annonce

Huller i tænderne (Caries)

Vi kender alle til at have huller i tænderne (caries) og blive boret.

Heldigvis går de fleste i dag regelmæssigt til tandlæge således, at hullerne opdages, mens de endnu er små. Mindre huller kan lukkes med en lille fyldning (plombe).

Hvorfor får man huller i tænderne?

Huller i tænderne opstår, når de bakterier, som sidder i madrester på tænderne, omdanner sukker til syre.

Hvis bakterierne får lov at blive siddende gennem lang tid, vil syredannelsen føre til, at tandoverfladen (emaljen) begynder at ætses. Får bakterierne stadig lov at blive siddende, fortsætter ætsningen, og efter en tid er den blevet så udtalt, at skaden kan ses. Et hul er opstået.

Hvis der et kommet et nyt hul ved siden af en tidligere fyldning, eller hvis hullet er stort, er det et spørgsmål, om tanden stadig kan lappes med en plombe, eller om der må en tandkrone til for at holde sammen på den rest af tanden, der er tilbage. Ofte kan tanden ikke reddes med en krone – tanden må trækkes ud - og da kan der enten laves et tandimplantat eller en bro til erstatning af den tabte tand.

Et sundt tandsæt betyder utrolig meget for evnen til at tygge, for talen og i forholdet til ens omgivelser. Et tandsæt fyldt med huller er ikke blot æstetisk skæmmende, men vil også føre til dårlig ånde . Det skyldes, at gamle madrester, som hober sig op i tand-hullernes mange kringelkroge bliver svære at fjerne ved almindelig tandbørstning.

Hvordan føles huller i tænderne?

Såvel små som store huller kan gå "ubemærket" hen. Det lidt farlige ved caries er nemlig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem størrelsen af et cariesangreb og graden af smerter. Dette er uheldigt, da mange mener, at de ikke behøver at gå til tandlæge, når de "ikke mærker noget". Men har man smerter fra et cariesangreb kan smerterne typisk provokeres af kulde og varme eller af søde og sure spiser.

Hvornår får man huller i tænderne?

Huller i tænderne kan man få hele livet, men fra omkring 30-40 års alderen synes tendensen at falde. Til gengæld begynder sygdommen parodontose (paradentose) (tandløsning) for alvor at melde sig på banen.

Der er risiko for huller i tænderne allerede fra den første mælketand bryder frem. Man kan spørge, om det ikke kan være ligegyldigt, om der kommer huller i mælketænderne. Der kommer jo et nyt sæt tænder siden hen? Men nej, det er ikke ligegyldigt! Det er vigtig at passe på sine mælketænder, da de er af stor betydning for kæbernes vækst og dermed også for pladsforholdene til de blivende tænder.

Hvem er mest udsat for at få huller i tænderne?

Hvis man forestillede sig, at alle havde præcis samme mundhygiejne og kostvaner, ville der stadig være forskel fra individ til individ på, hvor tilbøjelig man er til at få huller i tænderne.

Visse grupper er klart mere udsatte for caries end andre:

  • Fysisk handicappede: Fysisk handicappede, blandt andet patienter med gigt i hænder og fingre, kan ikke børste tænder så godt som andre. Derfor må de ofte have andres hjælp til tandbørstning.

  • Patienter som lider af mundtørhed . Det kan være efter strålebehandling i hoved-halsområdet, på grund af Sjögren's sygdom (sygdom, hvor patienterne har tør mund og tørre øjne) eller som en bivirkning til nogle former for medicin.

Hvad kan man selv gøre?

Alle forebyggende foranstaltninger sigter mod at fjerne bakteriebelægningerne på tænderne. Forebyggelse mod caries sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge.

Har man hyppige cariesangreb, bør man lægge sine kostvaner om. Nedsæt sukkerforbruget , undgå klæbrige spiser – også chips og lignende snacks – og drik ikke for meget sodavand.

Bedst mulig mundhygiejne

Tandbørstning

Generelt anbefales den såkaldte gnubbe-metode. Tandbørsten placeres , så hårene rører både tandkød og tænder. På ydersiderne børstes tænderne med tandbørstens hoved parallelt med tandrækken og på indersiderne med tandbørstehovedet lodret.

Når tandbørsten er placeret, bevæges den i små cirkelformede bevægelser. Bevægelserne skal være så små, at hårene kiler sig ind i mellemrummene mellem tænderne. Herefter flyttes tandbørsten en tand ad gangen. Tyggefladerne børstes med små bevægelser frem og tilbage.

Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste. Spørg din tandlæge til råds. Under alle omstændigheder er en elektrisk tandbørste et meget godt hjælpemiddel til fysisk handicappede.

Valg af tandpasta

Langt de fleste tandpastaer indeholder fluor, som mindsker risikoen for huller i tænderne.

Tandstikker eller tandtråd

Trods perfekt tandbørstning er det sjældent ikke muligt at fjerne bakteriebelægningerne i mellemrummene mellem tænderne. Derfor bør man anvende tandstikkere, små såkaldte "flaskerensere" eller tandtråd. Specielt med tandstikkere skal man være opmærksom på, at de skal være trekantede i tværsnit, og at den brede kant skal vende mod tandkødet.

Undgå søde sager

Information om kostvaner er især vigtig, hvis der er tale om hyppige angreb af caries. Forbruget af sukkerholdige fødevarer og drikke , inklusiv sodavand, bør indskrænkes. Karameller bør undgås, da de klæber til tænderne og derfor giver en langvarig sukkerpåvirkning. Chips og lignende er heller ikke godt, da resterne bliver siddende mellem tænderne i lang tid.

Regelmæssige tandlægebesøg

De fleste mennesker kan nøjes med et årligt tandeftersyn, men det er op til tandlægen at vurdere, om der er behov for hyppigere eftersyn. Personer, som ofte har huller i tænderne og/eller har stor tendens til at danne tandsten, vil for eksempel have behov for hyppigere tandeftersyn - måske tre til fire gange om året, afhængig af tandlægens skøn.

Personer, som er tørre i munden, bør under alle omstændigheder gå til tandlæge flere gange om året. Er der tale om mundtørhed som følge af medicinbivirkning, bør patienten konsultere egen læge med henblik på muligheden for at skifte til anden type præparat.

Hvordan stilles diagnosen huller i tænderne?

Diagnosen caries stilles af tandplejer eller tandlæge. Da man ofte slet ikke mærker, at man har et hul, er det absolut nødvendigt med en regelmæssig, professionel undersøgelse af tandsættet.

Huller inde imellem tænderne kan være vanskelige at finde - selv med de mest raffinerede tandinstrumenter. Her kan et røntgenbillede (typen kaldes bitewings) være til stor hjælp.

Som en gylden regel bør der derfor tages røntgenbilleder hvert andet år. Hvorvidt de skal tages hyppigere eller sjældnere, må tandlægen vurdere.

Udsigt for fremtiden

Ikke tidligere har så mange ældre som i dag bevaret deres naturlige tænder. Det lønner sig altså i sidste ende med regelmæssige tandlægebesøg. Den stigende information om vigtigheden af en god mundhygiejne spiller naturligvis også en rolle.

Der er dog stadig mange, som af en eller anden grund negligerer deres tænder fuldstændigt. Hvis caries får lov at udvikle sig uden behandling, og man kun opsøger tandlæge ved tandpine og/eller for at få trukket en tand ud, mistes tænderne en for en. Man ender med at blive tandløs, og må have en tandprotese . At en sådan ikke altid er "den store lykke" er en helt anden historie.

Hvordan behandles huller i tænderne?

Helt overfladiske, begyndende huller kan lukke sig selv ved hjælp af den kalk, som er i spyttet. En forudsætning er dog, at mundhygiejnen bedres og, at sukker og slikforbrug nedsættes. Hvis det lykkes at lukke sådanne huller, vil der oftest opstå brunlige misfarvninger svarende hertil.

Oftest er hullet dog så stort, at der må en fyldning til. Hvor valget tidligere stod mellem et tandfarvet plastmateriale eller sølvamalgam, er brugen af sølvamalgam nu indskrænket til store fyldninger i blivende kindtænder, hvor det er åbenbart at fyldningens holdbarhed bliver bedst med sølvamalgam. Sølvamalgam må ikke bruges i mælketænder.

Hvorfor borer man?

Et hul i en tand er som toppen af et isbjerg. Det synlige hul udgør kun en meget lille del af den tand, som egentlig er angrebet af caries. Da det er meget vigtigt, at alt det syge tandvæv bliver fjernet, må tandlægen have fat i boremaskinen.

Hvorfor gør det ondt at få boret i tænderne?

Tandens nerve sidder inde i midten af tandkronen. Nerven sender små forgreninger ud i hele tandbenet (dentin), som sidder under emaljen. Da huller stort set altid går ind til tandbenet, hvor de små nervekanaler ligger, gør det ondt, når der bores. Det kølige vand, som sprøjtes på under udboringen, generer i den grad de mange nerveender. Jo dybere hullet er, jo tættere er man på selve tandnerven!

Men - heldigvis findes der lokalbedøvelse, så det ikke behøver at gøre ondt at få boret i en tand.

Laser til cariesbehandling

Brug af laser til cariesbehandling begynder at finde større anvendelse, og en af fordelene herved er, at det gør mindre ondt ”at blive boret” end ved brugen af bor.

Hvorfor skal der overhovedet lægges en fyldning?

Hullet skal lukkes tæt til igen. Ellers sætter madrester sig fast i hullet og starter et nyt hul. Det ville også gøre ondt, hvis man lod tanden stå åben, fordi de små nervekanaler efter udboringen er blevet blottet.

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Sidst opdateret: 30.05.2012

Medicin som kan anvendes