 | |
| Arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet (Familiær hyperkolesterolæmi) |
|
|
Opdateret af Mogens Lytken Larsen, overlæge, dr. med., speciallæge i intern medicin og kardiologi
|
Hvad er arvelig forhøjet kolesterolindhold i blodet (familiær
hyperkolesterolæmi)?
Forhøjet kolesteroltal skyldes i langt de fleste tilfælde uhensigtsmæssig levevis. For cirka 10.000 danskere er det svært forhøjede kolesterolindhold i blodet dog en følge af en arvelig defekt, det er altså en genetisk sygdom. Denne sygdom kaldes arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet eller familiær hyperkolesterolæmi. Det forhøjede kolesterolindhold i blodet er til stede fra fødslen og fører til tidlig udvikling af åreforkalkningog heraf følgende hjerte-kar-sygdom. Sygdommen nedarves fra generation til generation på en sådan måde, at søskende og børn til en person med familiær hyperkolesterolæmi har en 50% risiko for også at have familiær hyperkolesterolæmi. Sygdommen springer ikke generationer over, hvilket betyder, at børn og børnebørn efter familiemedlemmer med normalt arveanlæg ikke har risiko for at få familiær hyperkolesterolæmi.
Familiær hyperkolesterolæmi behandles overvejende medicinsk og med diæt. Behandling med genetisk manipulation er endnu på forsøgsstadiet.
|
Hvorfor får man familiær hyperkolesterolæmi?
På alle kroppens celler findes en fangarm (receptor), som fjerner det fedtstof, der kaldes LDL-kolesterolfra blodbanen. Hos personer med familiær hyperkolesterolæmi er der en fejl i arveanlægget for denne LDL-fangarm. Dette bevirker en ophobning af LDL-kolesterol i blodbanen, og det vil sige, at man får etforhøjet kolesterolniveau i
blodet.
Arveanlægget for LDL-receptoren er særdeles velundersøgt, og vi kender i dag til mere end 300 forskellige typer fejl, som fører til familiær hyperkolesterolæmi. Der er faktisk en genetisk fejl for hver familie med familiær hyperkolesterolæmi.
|
Hvordan føles familiær hyperkolesterolæmi?
Man kan ikke mærke, at man har et forhøjet kolesterolniveau, men man kan mærke de følgevirkninger, der kommer i form af åreforkalkning, som kan give hjertekarsygdomme. Symptomerne kan være trykkende, knugende smerter bag brystbenet, eventuelt ud i armene eller op i halsen i forbindelse med fysisk anstrengelse og kulde
(hjertekrampe - angina pectoris).
Hvis symptomerne bliver kraftigere eller kommer i hvile, kan det være tegn på
en
blodprop i hjertets kranspulsåre. Yngre patienter med familiær hyperkolesterolæmi har ofte ingen symptomer. Selve åreforkalkningsprocessen starter allerede i barnealderen og kan sammenlignes med kalkaflejringer i et vandrør. Efterhånden bliver åbningen i blodåren mindre og mindre, overfladen bliver uregelmæssig, blodet kan ikke længere passere frit, og der dannes en blodprop, som sætter sig i det forsnævrede kar. Når blodforsyningen til et vævsområde ophører, dør vævet. Det betyder, at hvis blodproppen for eksempel sidder i et af hjertets egne blodårer, kranspulsårerne, så dør hjertemuskulaturen i det område, blodåren forsyner. Der kommer arvæv, og hjertet vil for eftertiden være svækket.
|
Hvorfor får man forhøjet kolesterol?
Både arv og miljø har betydning for kolesterolniveauet. Vi kender i dag flere arvelige tilstande, som giver svært forhøjet LDL-kolesterol i blodet. Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind. Forhøjet kolesterol ses også i forbindelse med andre sygdomme:
|
Hvad kan man selv gøre?
Ved familiær hyperkolesterolæmi er det forhøjede kolesterol den vigtigste risikofaktor for dannelsen af åreforkalkning. Også andre faktorer har indflydelse på, hvor alvorlig åreforkalkningen og symptomerne bliver. Det er derfor vigtigt, at man tilegner sig en fornuftig levevis fra barnealderen.
-
De fleste anbefaler en kolesterol- og fedtfattig kost, som er rig på brød, frugt, grøntsager, små mængder magert kød, fisk og olivenolie.
-
Et moderat alkoholforbrug (rødvin) nedsætter LDL-kolesterolets skadelige virkning og øger HDL-kolesterol.
-
Meget vigtigt er det, at
holde op med at ryge.
Rygning sammen med familiær hyperkolesterolæmi øger risikoen for alvorlige
hjertetilfælde mange gange.
-
Regelmæssig motion bare 30 minutter om dagen kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdom.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen familiær hyperkolesterolæmi?
Efter 10 timers faste (kun vand må indtages) tages en blodprøve
til bestemmelse af
kolesterol, LDL- kolesterol, HDL-kolesterol
og triglycerid-niveauet i blodet. Resultatet peger på familiær hyperkolesterolæmi-tilstanden, hvis LDL-kolesteroltallet er over seks mmol/L, samtidigt med at triglyceridtallet er under to mmol/L hos en voksen normalvægtig person, som ikke lider af sukkersyge, for lavt stofskifte eller nyresygdomme. Kolesterol-aflejringer på sener (akillessenen, håndryggen) eller i huden omkring øjnene tyder på familiær hyperkolesterolæmi. Det samme gør forhøjet kolesterol i flere generationer, hos børn og unge, og tidlige tilfælde af hjerte-kar-sygdom i familien.
Undersøgelse af arveanlægget for LDL-receptoren udføres på flere
laboratorier i Danmark. Hvis familiær hyperkolesterolæmi konstateres, vil
familien efterfølgende blive tilbudt at få en undersøgelse og genetisk
rådgivning.
Man skal være opmærksom på, at kolesteroltallet stiger under
graviditet og falder markant i forbindelse med et hjertetilfælde og anden
alvorlig sygdom.
|
Hvordan behandles familiær hyperkolesterolæmi?
Medicinsk behandling vil næsten altid komme på tale. Det vil ofte være vanskeligt at normalisere kolesterolniveauet alene ved hjælp af en kostændring.
Den mest almindelige medicinske behandling er med statiner. Eventuelt i kombination med et andet lægemiddel (ezetimibe, , anionbyttere eller nikotinsyre). Hermed kan man opnå helt op til en 50-60 procents reduktion i kolesterolniveauet i blodet. Medicinsk behandling af børn er en specialistopgave.
|
Udsigt for fremtiden
Der er stor variation i forløbet af familiær hyperkolesterolæmi, men ofte er forløbet i den enkelte familie ret ensartet. Overordnet er udsigterne rimelig alvorlige, hvis man ikke sættes i forebyggende medicinsk behandling. Uden behandling er nedenstående fundet i forskellige undersøgelser:
-
For mænd med familiær hyperkolesterolæmi er der før 40 års alderen en 50 gange større risiko for at dø af et hjertetilfælde, end der er hos normalbefolkningen.
-
For kvinder med familiær hyperkolesterolæmi er risikoen 30 gange forøget.
-
En dansk undersøgelse har vist, at 50 procent af mændene og 40 procent af kvinderne med familiær hyperkolesterolæmi har haft en blodprop ved hjertet før 60 års alderen.
-
Hos en tredjedel af patienterne med familiær hyperkolesterolæmi viste sygdommen sig først ved pludselig uventet død.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler som sænker blodets fedtindhold
|
|
Original tekst af Annebirthe Bo Hansen, speciallæge i klinisk biokemi, ph.d.
|
Sidst opdateret: 29.01.2009
|
| |
|
D vitaminmangel hos psykiatriske... 
