 | |
| Fod- og bensår (Ulcus cruris) |
|
|
Af Hans Gad Johannsen, speciallæge i ortopædisk kirurgi
|
Hvad er bensår?
Sår på benet kan vi alle få, men af og til vil sårene ikke
heles, det vil sige, at de bliver kroniske. Kroniske fod- og bensår rammer
omkring 0,3 procent af den danske befolkning og forekommer hovedsageligt blandt
ældre mennesker.
|
Hvordan får man bensår?
De hyppigste årsager til bensår er:
-
Forstyrrelser i benenes blodomløb (arterielle og venøse
bensår).
-
Simpel tilskadekomst (traumatiske bensår).
Sukkersygepatienter kan udvikle såkaldte diabetiske bensår.
Disse kan skyldes enten nedsat blodforsyning eller nedsat følesans med deraf
følgende tendens til tryksår. Der kan også opstå bensår på grund af visse
hudlidelser, karsygdomme, svulster og infektioner. Alle sår kan forværres af
infektion.
Her skal hovedsageligt omtales den hyppigst forekommende form
for kroniske bensår, nemlig bensår opstået på grund af forstyrrelser i benenes
blodomløb.
|
Benets blodkar
Arterierne (pulsårerne): Arterierne
transporterer blod fra hjertet ud til kroppens væv, så de kan forsynes med ilt
og næring.
Venerne (returårerne): Venerne fører det
brugte blod, der nu er fuldt af affaldsstoffer, tilbage til hjertet. For at
blodet kan blive fjernet fra benene, mod tyngdekraftens påvirkning, er det
nødvendigt med et specielt pumpesystem i benene, den såkaldte
venepumpe.
Venerne består af to systemer, nemlig de overfladiske vener, der
ligger mellem huden og musklerne, og de dybe vener, der ligger inde mellem
musklerne. Disse to systemer er forbundet med mange små vener, som også
indeholder klapper, så blodet kan løbe fra de overfladiske til de dybe vener.
Venepumpens drivkraft leveres af lægmusklen. Når du går eller motionerer, vil
musklen skiftevis trække sig sammen og afslappes omkring benets vener. Disse
sammentrækninger presser blodet fra benene op mod hjertet. For at blodet ikke
skal falde tilbage i benene igen, er venernes inderside udstyrede med klapper,
der virker som tilbageløbsventiler. De tillader kun blodet at løbe en vej,
nemlig mod hjertet.
|
Arterielle bensår
Arterielle bensår udgør omkring 10 procent af alle bensår. De
findes oftest på fødderne, tæerne eller hælene. De arterielle bensår opstår,
når blodforsyningen til et område er kraftigt nedsat, for eksempel på grund af
åreforkalkning. Fødder og ben føles
ofte kolde og kan have et blåligt, lidt skinnende skær. De arterielle bensår er
som regel smertefulde. Smerterne er oftest værst, når man er i hvile og kan
være særligt slemme om natten. Smerterne kan afhjælpes ved at sidde med
fødderne ud over sengekanten, herved tilføres der mere blod til benene på grund
af tyngdekraften.
Vindueskigger-syge: ( Claudicatio
intermittens) Ofte vil personer med arterielle bensår tillige have
'vindueskigger-syge'. Det vil sige, at der udløses krampagtige smerter i
læggene, når man går eller motionerer, fordi musklerne ikke får blod nok
tilført til at kunne arbejde. Smerterne forsvinder, når man stopper op og
venter lidt (og kigger på vinduer, man skulle jo nødig lade folk se, at der er
noget galt). Man kan godt have vindueskigger-syge, uden at have udviklet
bensår.
Læs mere om åreforkalkning i benene
(vindueskiggersyge).
|
Venøse bensår
Venøse bensår udgør omkring 70 procent af alle bensår.
Hovedårsagen til problemet er, at klapperne i venesystemet, der forbinder
benenes overfladiske og dybe vener, ikke virker. Et ben med venøse problemer
har et meget karakteristisk udseende:
-
Benet er opsvulmet (ødematøst), huden er ofte brunligt
misfarvet i pletter især omkring sår .
-
Huden er tør og kløende.
-
Der kan være eksem (staseeksem).
-
Selve såret er ofte fugtigt og snasket, men som regel
smertefrit.
De venøse bensår sidder som regel lige over anklen, især på
indersiden af benet.
|
Hvad kan udløse eller forværre et venøst bensår?
-
Tidligere sår, der kan have ødelagt en del af venesystemet.
-
Benbrud eller anden beskadigelse af benet.
-
Blodprop i en af benets dybe vener
(dyb vene trombose).
-
Operation.
-
Stillesiddende eller stillestående arbejde, for eksempel
ekspedienter, frisører og sygeplejersker.
-
Årebetændelse (phlebitis), især i de dybe vener.
-
Graviditet, jo flere graviditeter jo større risiko.
-
Overvægt.
|
Hvad kan udløse eller forværre arterielle bensår?
|
Gode råd om arterielle bensår
Hold en god livstil:
-
Stop omgående
rygning.
-
Skær ned på
fedtet i kosten, spis flere frugter
og grøntsager.
-
Hvis man er overvægtig
så tab i vægt.
-
Motioner så meget man kan. Ved at motionere kan du tvinge dine
blodårer til at danne nye grene, der kan bedre blodomløbet i dine ben. Det må
gerne gøre lidt ondt i benene, men du må ikke blive utilpas.
-
Du skal også motionere, når du sidder stille. Det gør du ved
først at lave cirkelbevægelser med fødderne og derefter vippe fødderne op og
ned (Gælder også for venøse sår). På den måde bruger du venepumpen.
Pas på dine fødder:
-
Lad være med at gå i for små og/eller dårligt siddende sko. Køb
nogle ordentlige sko, hvor der er plads til dine fødder.
-
Hold dine fødder varme og undgå så vidt muligt at slå ben og
fødder.
-
Undersøg dine fødder og underben dagligt. Se efter farveskift
og sår.
-
Gå regelmæssigt til læge og fodterapeut.
|
Gode råd om venøse bensår
Hold en god livsstil:
-
Gå og motioner regelmæssigt, så din lægmuskel bliver aktiveret.
-
Skær ned på fedtet i kosten, spis flere frugter og grøntsager.
-
Hvis du er overvægtig
så tab i vægt.
Pas på dine fødder:
-
Lad være med at gå i for små og/eller dårligt siddende sko. Køb
nogle ordentlige sko, hvor der er plads til dine fødder.
-
Når du har mulighed for det, så sid med benene hævet, gerne
over hjerteniveau.
-
Undgå at sidde med benene over kors, det hæmmer venepumpen.
-
Har du stillestående/stillesiddende arbejde, skal du sørge for
at variere din arbejdsstilling regelmæssigt og gerne gå lidt omkring.
-
Hvis du er tvunget til at sidde i længere tid, så sid eventuelt
og vip med fødderne.
-
Du kan også benytte støttestrømper
-
Undersøg dine fødder og ben dagligt. Se efter farveskift og
sår.
-
Gå regelmæssigt til læge og fodterapeut.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen bensår?
Diagnosen stilles sædvanligvis udfra sygdomsbilledet.
Især ved arterielle bensår skal der foretages yderligere
undersøgelser af, hvordan benenes arterier har det. Det kan også være
nødvendigt med yderligere undersøgelser ved venøse sår. Især for at undersøge,
hvordan de dybe vener har det.
|
Udsigt for fremtiden
Bensår vil med den rigtige behandling som regel hele op.
Desværre har mange ældre personer flere risikofaktorer og en tendens til gang
på gang at udvikle sår, så de kan have bensår i flere år.
Arterielle bensår og claudicatio intermittens er meget alvorlige
faresignaler, der ubehandlede kan ende i koldbrand eller amputation af benet
som slutresultat.
|
Hvordan behandles bensår?
Målet med sårbehandlingen er at modvirke de ting, der har været
grundlag for udviklingen af såret og som hæmmer helingen. Når dette er på
plads, heler såret i princippet af sig selv.
-
I behandlingen indgår oprensning af såret, bekæmpelse af
infektion, og forskellige former for forbindinger.
-
I en del tilfælde vil man have gavn af en karkirurgisk
behandling af forkalkede arterier i benet, hvor man eventuelt kan foretage
ballonudvidelser af
forsnævrede årer eller isætte nye årer.
-
Ved nogle sår er det nødvendigt at lukke såret kirurgisk. Det
vil ofte ske ved, at man flytter noget hud fra et andet sted på kroppen og
dækker såret med dette.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.01.2001
|
| |
|
Neglebidning - SLEM.
