 | |
| Fod- og bensår (Ulcus cruris) |
|
|
Af Hans Gad Johannsen, , speciallæge i ortopædisk kirurgi
|
Hvad er bensår?
Sår på benet kan vi alle få, men af og til vil sårene ikke
heles, det vil sige, at de bliver kroniske. Kroniske fod- og bensår rammer
omkring 0,3 procent af den danske befolkning og forekommer hovedsageligt blandt
ældre mennesker.
|
Hvordan får man bensår?
De hyppigste årsager til bensår er:
-
Forstyrrelser i benenes blodomløb (arterielle og venøse
bensår).
-
Simpel tilskadekomst (traumatiske bensår).
Sukkersygepatienter kan udvikle såkaldte diabetiske bensår.
Disse kan skyldes enten nedsat blodforsyning eller nedsat følesans med deraf
følgende tendens til tryksår. Der kan også opstå bensår på grund af visse
hudlidelser, karsygdomme, svulster og infektioner. Alle sår kan forværres af
infektion.
Her skal hovedsageligt omtales den hyppigst forekommende form
for kroniske bensår, nemlig bensår opstået på grund af forstyrrelser i
benenes blodomløb.
|
Benets blodkar
Arterierne (pulsårerne): Arterierne
transporterer blod fra hjertet ud til kroppens væv, så de kan forsynes med
ilt og næring.
Venerne (returårerne): Venerne fører det
brugte blod, der nu er fuldt af affaldsstoffer, tilbage til hjertet. For at
blodet kan blive fjernet fra benene, mod tyngdekraftens påvirkning, er det
nødvendigt med et specielt pumpesystem i benene, den såkaldte
venepumpe.
Venerne består af to systemer, nemlig de overfladiske vener,
der ligger mellem huden og musklerne, og de dybe vener, der ligger inde mellem
musklerne. Disse to systemer er forbundet med mange små vener, som også
indeholder klapper, så blodet kan løbe fra de overfladiske til de dybe vener.
Venepumpens drivkraft leveres af lægmusklen. Når du går eller motionerer,
vil musklen skiftevis trække sig sammen og afslappes omkring benets vener.
Disse sammentrækninger presser blodet fra benene op mod hjertet. For at blodet
ikke skal falde tilbage i benene igen, er venernes inderside udstyrede med
klapper, der virker som tilbageløbsventiler. De tillader kun blodet at løbe
en vej, nemlig mod hjertet.
|
Arterielle bensår
Arterielle bensår udgør omkring 10 procent af alle bensår. De
findes oftest på fødderne, tæerne eller hælene. De arterielle bensår
opstår, når blodforsyningen til et område er kraftigt nedsat, for eksempel
på grund af
åreforkalkning. Fødder og ben
føles ofte kolde og kan have et blåligt, lidt skinnende skær. De arterielle
bensår er som regel smertefulde. Smerterne er oftest værst, når man er i
hvile og kan være særligt slemme om natten. Smerterne kan afhjælpes ved at
sidde med fødderne ud over sengekanten, herved tilføres der mere blod til
benene på grund af tyngdekraften.
Vindueskigger-syge: ( Claudicatio intermittens)
Ofte vil personer med arterielle bensår tillige have 'vindueskigger-syge'. Det
vil sige, at der udløses krampagtige smerter i læggene, når man går eller
motionerer, fordi musklerne ikke får blod nok tilført til at kunne arbejde.
Smerterne forsvinder, når man stopper op og venter lidt (og kigger på
vinduer, man skulle jo nødig lade folk se, at der er noget galt). Man kan godt
have vindueskigger-syge, uden at have udviklet bensår.
Læs mere om åreforkalkning i benene
(vindueskiggersyge).
|
Venøse bensår
Venøse bensår udgør omkring 70 procent af alle bensår.
Hovedårsagen til problemet er, at klapperne i venesystemet, der forbinder
benenes overfladiske og dybe vener, ikke virker. Et ben med venøse problemer
har et meget karakteristisk udseende:
-
Benet er opsvulmet (ødematøst), huden er ofte brunligt
misfarvet i pletter især omkring sår .
-
Huden er tør og kløende.
-
Der kan være eksem (staseeksem).
-
Selve såret er ofte fugtigt og snasket, men som regel
smertefrit.
De venøse bensår sidder som regel lige over anklen, især på
indersiden af benet.
|
Hvad kan udløse eller forværre et venøst bensår?
-
Tidligere sår, der kan have ødelagt en del af venesystemet.
-
Benbrud eller anden beskadigelse af benet.
-
Blodprop i en af benets dybe vener
(dyb vene trombose).
-
Operation.
-
Stillesiddende eller stillestående arbejde, for eksempel
ekspedienter, frisører og sygeplejersker.
-
Årebetændelse (phlebitis), især i de dybe vener.
-
Graviditet, jo flere graviditeter jo
større risiko.
-
Overvægt.
|
Hvad kan udløse eller forværre arterielle bensår?
|
Gode råd om arterielle bensår
Hold en god livstil:
-
Stop omgående
rygning.
-
Skær ned på
fedtet i kosten, spis flere frugter
og grøntsager.
-
Hvis man er overvægtig
så tab i vægt.
-
Motioner så meget man kan. Ved at motionere kan du tvinge dine
blodårer til at danne nye grene, der kan bedre blodomløbet i dine ben. Det
må gerne gøre lidt ondt i benene, men du må ikke blive utilpas.
-
Du skal også motionere, når du sidder stille. Det gør du ved
først at lave cirkelbevægelser med fødderne og derefter vippe fødderne op
og ned (Gælder også for venøse sår). På den måde bruger du venepumpen.
Pas på dine fødder:
-
Lad være med at gå i for små og/eller dårligt siddende sko.
Køb nogle ordentlige sko, hvor der er plads til dine fødder.
-
Hold dine fødder varme og undgå så vidt muligt at slå ben
og fødder.
-
Undersøg dine fødder og underben dagligt. Se efter farveskift
og sår.
-
Gå regelmæssigt til læge og fodterapeut.
|
Gode råd om venøse bensår
Hold en god livsstil:
-
Gå og motioner regelmæssigt, så din lægmuskel bliver
aktiveret.
-
Skær ned på fedtet i kosten, spis flere frugter og
grøntsager.
-
Hvis du er overvægtig
så tab i vægt.
Pas på dine fødder:
-
Lad være med at gå i for små og/eller dårligt siddende sko.
Køb nogle ordentlige sko, hvor der er plads til dine fødder.
-
Når du har mulighed for det, så sid med benene hævet, gerne
over hjerteniveau.
-
Undgå at sidde med benene over kors, det hæmmer venepumpen.
-
Har du stillestående/stillesiddende arbejde, skal du sørge
for at variere din arbejdsstilling regelmæssigt og gerne gå lidt omkring.
-
Hvis du er tvunget til at sidde i længere tid, så sid
eventuelt og vip med fødderne.
-
Du kan også benytte støttestrømper
-
Undersøg dine fødder og ben dagligt. Se efter farveskift og
sår.
-
Gå regelmæssigt til læge og fodterapeut.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen bensår?
Diagnosen stilles sædvanligvis udfra sygdomsbilledet.
Især ved arterielle bensår skal der foretages yderligere
undersøgelser af, hvordan benenes arterier har det. Det kan også være
nødvendigt med yderligere undersøgelser ved venøse sår. Især for at
undersøge, hvordan de dybe vener har det.
|
Udsigt for fremtiden
Bensår vil med den rigtige behandling som regel hele op.
Desværre har mange ældre personer flere risikofaktorer og en tendens til gang
på gang at udvikle sår, så de kan have bensår i flere år.
Arterielle bensår og claudicatio intermittens er meget
alvorlige faresignaler, der ubehandlede kan ende i koldbrand eller amputation
af benet som slutresultat.
|
Hvordan behandles bensår?
Målet med sårbehandlingen er at modvirke de ting, der har
været grundlag for udviklingen af såret og som hæmmer helingen. Når dette
er på plads, heler såret i princippet af sig selv.
-
I behandlingen indgår oprensning af såret, bekæmpelse af
infektion, og forskellige former for forbindinger.
-
I en del tilfælde vil man have gavn af en karkirurgisk
behandling af forkalkede arterier i benet, hvor man eventuelt kan foretage
ballonudvidelser af forsnævrede årer eller isætte nye årer.
-
Ved nogle sår er det nødvendigt at lukke såret kirurgisk.
Det vil ofte ske ved, at man flytter noget hud fra et andet sted på kroppen og
dækker såret med dette.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.01.2001
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
