 | |
| Forhudsforsnævring (Phimosis) |
|
|
Opdateret af Poul
Christian Frimodt-Møller, speciallæge i urologi og kirurgi
|
Forhuden udvikler sig gennem de første år
I drengens første leveår er det almindeligt, at forhuden ikke
kan trækkes tilbage. Dels er åbningen i forhuden for lille til, at den kan
trækkes tilbage over penishovedet (glansen på penis), dels ses ofte små
sammenvoksninger mellem forhudens inderside og penishovedet, der ligeledes
forhindrer, at forhuden kan trækkes tilbage.
I løbet af de første leveår bliver forhuden mere løs, og hos
mange drenge kan forhuden efterhånden uden besvær trækkes tilbage. Generelt
forventes en dreng at kunne trække forhuden tilbage, når han er fyldt seks år.
Diagnosen 'forhudsforsnævring' stilles derfor først på dette tidspunkt, med
mindre drengen inden da har besvær med at lade vandet eller får betændelse
under forhuden. Det normale har imidlertid vide grænser, og mange drenge kan
faktisk trække forhuden tilbage allerede i tre-årsalderen.
Hvis forhuden hos et barn ikke kan trækkes tilbage uden besvær,
bør man undlade at gøre forsøg herpå, da man risikerer, at der kommer små
rifter i forhuden, som kan føre til dannelse af arvæv og en reel
forhudsforsnævring.
|
Hvem kan man spørge om hjælp?
I forbindelse med en forhudsforsnævring, som holder sig udover
de første leveår, kan der komme problemer. Tal med din sundhedsplejerske eller
din læge. De vil kunne vejlede dig i, om der bør gøres noget.
|
Hvilke problemer kan der være forbundet med
forhudsforsnævring?
Forhudsforsnævring kan være til stede hele livet uden gener. Hos
nogle kan forhudsforsnævring dog medføre, at der gentagne gange opstår
infektion under forhuden eller give besvær med at lade vandet. Endelig kan
forhudsforsnævring være forbundet med smerter ved rejsning af penis
(erektion).
|
Hvilke problemer opleves typisk i teenagealderen?
I teenagealderen bør forhuden kunne trækkes til side. Hvis dette
ikke er muligt, bør den unge mand henvises af sin læge til en urologisk
afdeling. Evt. vil egen læge prøve med en salvebehandling (se neden
for).
|
Hvor udbredt er forhudsforsnævring?
Det er meget almindeligt, at unge mænd skal ”træne” forhuden for
at få den til at glide nemt frem og tilbage. En del vil opleve, at det kun er
under rejsning, at forhuden virker stram. Igen kan man komme langt ved at
”træne” (ofte kaldet at udføre ”forhudsgymnastik”).
Hos enhver mand kan man senere i livet udvikle
forhudsforsnævring. Der findes en hudlidelse, hvor forhuden begynder at blive
lidt tykkere og stivere samtidig med, at huden mister sit pigment, så den
bliver helt hvid. Lidelsen har ikke et dansk navn. Den er ganske ufarlig, men
vil altså medføre en tiltagende forsnævring. Denne tilstand vil oftest kræve en
omskæring, hvor den synligt forandrede hud fjernes.
|
Er forhudsforsnævring arveligt ?
Man har ikke undersøgt arvegangen ved forhudsforsnævring, men
den fader, der selv har haft problemet, vil være meget mere opmærksom på, om
hans sønner har det samme besvær. Derfor hører man ofte, at det forekommer i
familien, men som sagt er det aldrig undersøgt nærmere.
|
Hvordan kan forhudsforsnævring behandles?
En forhudsforsnævring, der ikke er ledsaget af gener kræver
generelt ikke behandling.
Hos børn, der har haft lette betændelsesforandringer som følge
af stram forhud, kan det ind i mellem være nok at lære barnet at
'ballon-tisse'. Det vil sige at barnet under vandladningen klemmer på kanten af
forhuden, hvorved urinstrålen standses og rummet mellem forhuden og
penishovedet fyldes af urin. Når rummet mellem forhuden og penishovedet er
fyldt med urin, slipper barnet forhuden og lader vandet færdig. Urinen spuler
derved forhudsrummet rent.
Hvis der er behov for yderligere behandling hos børn, vil
forhudsforsnævringen hos en stor del kunne ophæves ved at smøre med en salve,
der indeholder binyrebarkhormon.
Man ved ikke, hvorfor denne salve virker. Formentlig ændrer den
på huden elasticitet og blødgør den. Det allervigtigste ved behandlingen er, at
drengen skal ”træne” i at trække forhuden. Han skal forsøge hver dag at trække
så langt tilbage, han kan, og hver dag komme et lille stykke længere end dagen
før. Hvis der ikke udføres en sådan ”forhudsgymnastik”, er påsmøring af salven
uden virkning. Desværre husker ikke alle læger at give den instruktion.
Yderligere bør man slet ikke begynde på behandlingen, før drengen selv er
motiveret for at øve tilbagetrækning af huden.
Hos voksne og børn, hvor behandling med binyrebarkhormon ikke
har effekt, vil man ofte tilråde en operation af forhuden. Ved en operation for
forhudsforsnævring fjerner man - i modsætning til operation af religiøse og
kulturelle grunde (omskæring) - ikke hele forhuden. Man fjerner kun det yderste
af forhuden, hvor selve forsnævringen findes og lader så meget som muligt af
forhuden blive tilbage. Hos børn kan man evt. ophæve forhudsforsnævringen ved
blot at lave et lille klip i forhuden, det vil sige uden at fjerne noget af
forhuden.
Selve operationen er et relativt lille indgreb, som dog hos børn
- i hvert fald i Danmark - gennemføres under fuld bedøvelse. Hos voksne
gennemføres operationen oftest i lokalbedøvelse. Ved operationen bliver der sat
en række sting, som forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger.
Operationsområdet vil typisk være helet i løbet af cirka tre til fire uger hos
børn og i løbet af seks uger hos voksne. De første uger vil der ofte være gener
som hævelse, misfarvning af området og lidt væsken fra såret.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Creme med binyrebarkhormon
|
|
Original tekst af Bettina Nørby, læge, ph.d.
|
Sidst opdateret: 11.04.2011
|
| |
|
Reaktivering af forkølelsess...
