 | |
Af Mikael Andersen, overlæge, speciallæge i plastikkirurgi
|
Hvad er læbe-ganespalte?
Læbe-ganespalte er en fællesbetegnelse for flere kombinationer
af misdannelser af læben, gummen og ganen. Spalten kan sidde i den ene eller
begge sider og i sjældne tilfælde i midtlinien. For alle typer gælder, at der
er stor forskel på spalternes sværhedsgrad.
|
De vigtigste spaltetyper er:
-
Kombineret læbe-gumme- og ganespalte
-
læbespalte og/eller gummespalte.
-
isoleret ganespalte.
|
Kombineret læbe-gumme-ganespalte
Omkring halvdelen af de børn, der er født med spalter, har
kombineret spalte i læbe- gumme og gane. Spalten kan være enkelt- eller
dobbeltsidig. Jo sværere spalten er, jo kraftigere er næsen involveret. Der kan
være meget stor variation på de to sider, hvis spalten er
dobbeltsidig.
|
Læbe og/eller gummespalte
Læbe og/eller gummespalte udgør cirka en fjerdedel af alle
spalter og er hyppigst i venstre side. Læbespalten varierer fra et lille hak
til total spalte gennem læben. Gummespalten varierer fra en afvigelse i
tandstilling til komplet spalte. Jo bredere gummespalten er, des skævere er
næsetippen. Spalten kan være både enkelt- og dobbeltsidig.
|
Isoleret ganespalte
De isolerede ganespalter udgør ligeledes cirka en fjerdedel af
alle spalter. Sværhedsgraden kan variere fra en spaltet drøbel til smallere
eller bredere spalter helt frem til gummen. Børnene kan have tale- og
spiseproblemer. Mange har også øreproblemer med væske i mellemøret, som kræver
anlæggelse af dræn. Dette forekommer som regel fra et års alderen.
|
Hvor mange har læbe-ganespalte?
Omkring to ud af 1.000 børn fødes med en af de nævnte spalter.
Det svarer i øjeblikket til cirka 140 nye spaltebørn i Danmark om året. Cirka
10 procent af børnene har også andre misdannelser, oftest af hænder, fødder,
rygsøjle, kranie eller hjerte.
|
Hvad skyldes det?
Spalterne opstår i 6.-10. foster-uge på grund af fejlkodning af
de væv, der skal danne læbe, gumme og gane. Årsagerne er ikke klarlagt.
Arvelige faktorer er formodentlig de vigtigste. Hos enæggede tvillinger, som
har helt identisk arvemasse optræder spalter i 60-70 procent hos begge, men i
varierende sværhedsgrad.
Påvirkning af fosteret i livmoderen kan også have betydning. Der
er stadig tvivl om, hvilke påvirkninger der er skadelige. Visse typer af
medicin (blandt andet til epilepsibehandling) har været i søgelyset, men man
har ikke bevist skadelige virkninger. Man mistænker, at cigaretrygning og
indtagelse af alkohol under graviditeten kan øge risikoen for at få at få et
barn med læbe-ganespalte.
|
Hvor høj er risikoen?
-
Hvis man selv har læbe-ganespalte, er risikoen for ens barn tre
til fire procent.
-
Hvis man selv har ganespalte, er risikoen for ens barn seks
procent.
-
Hvis ens første barn er født med læbe-ganespalte, er risikoen
for ens andet barn fire procent.
-
Hvis ens første barn har ganespalte, er risikoen for ens andet
barn tre procent.
Dette er imidlertid kun gennemsnitstal. Hvis der i familien er
mange med spalte og med svære grader, er de nævnte tal meget højere. Hvis man
er i særlig risikogruppe, eller hvis man tilhører den lille gruppe, hvor
spalterne er kombineret med andre misdannelser, kan man fra egen læge blive
henvist til genetisk rådgivning. Her kan en læge særligt kyndig på arveanlæg,
fortælle noget om risiko for kommende børn og eventuelt børnenes
børn.
|
Hvornår stilles diagnosen, og hvad gør man så?
Spalterne kan ses med ultralydsundersøgelse af den gravide med
meget stor sikkerhed fra omkring 18.-20. fosteruge. Hvis man ved skanning har
set en spalte, kan man få information på et af de to tale/høre institutter som
nævnes nedenfor. Når barnet fødes vil man som regel indenfor et døgn automatisk
få besøg af en specialsundhedsplejerske. Hun vil kunne svare på de fleste
spørgsmål og støtte psykologisk. Samme sundhedsplejerske vil følge barnet i
hele opvæksten.
|
Organisation og behandling
I Danmark findes der en speciel organisation med to
tale-høreinstitutter, et i København og et i Århus. Her registrerer man barnet
og følger det gennem opvæksten. Der lægges en individuel plan for behandling af
hvert barn. Planen udarbejdes af et team, som består af en plastikkirurg fra
Rigshospitalet, specialtandlæge, talepædagog, øre-næse-halslæge samt psykolog
og specialsundhedsplejerske.
De første 10 år af barnets liv foretages alt plastikkirurgisk
behandling på Rigshospitalet. Det gælder børn fra hele landet, inklusiv
Grønland og Færøerne. Der er indrettet en særlig sengeafdeling specielt til
disse børn og en af forældrene kan altid indlægges sammen med barnet. Der er
desuden tilknyttet særligt kyndige specialsygeplejersker.
Langt de fleste senere operationer (efter puberteten) med
korrektioner af ar og rettelse af skæve næser, foregår på samme afdeling på
Rigshospitalet. På Århus Kommunehospital foretages gumme/kæbeoperationer på
børnene fra Vestdanmark fra 9-10 års alderen og nogle af de sene
næsekorrektioner.
|
Læbeoperationerne
Læbespalterne opereres, når barnet er cirka to til fire måneder.
Hvis spalten i læben er meget bred eller dobbeltsidig, kan der blive tale om to
operationer. Den første foretages når barnet er cirka to måneder, den næste når
det er omkring syv måneder.
Samtidig med læbeoperationen rettes næsetippen, hvis der er
behov for det. Hvis der samtidig er ganespalte lukkes en del af denne. Den
resterende del af ganen lukkes først senere, oftest når barnet er et til tre
år. Hvert barn må dog betragtes individuelt.
|
Ganeoperationerne
Ganespalterne opereres som ovenfor, når spalten er i kombination
med læbe-gummespalte. Hvis der er tale om isoleret ganespalte opereres hele
spalten på en gang i 14-18-måneders alderen.
|
Operationer til forbedring af tale
Hvis ganen ikke fungerer ordentligt efter første operation og
barnet snøvler, selv om det har modtaget taleundervisning, laver man ofte en
såkaldt svælglaps-operation. Denne operation foretages som regel først fra seks
års alderen. Operationen består i, at man binder den bløde gane op mod midten
af svælgets bagvæg. På den måde bliver passagen til næse-svælgrummet mindre og
taleklangen vil da blive mere lukket.
|
Gummeoperation
Hvis gummespalten er bred, foretages opbygning af gummen med
barnets egen knogle, oftest fra hoftekammen. Det giver ingen gener fra
hoftekammen, bortset fra et lille ar og foretages som regel i 9-11 års
alderen.
|
Senere kosmetiske korrigerende operationer
Foretages på læbe, næse og kæbe efter puberteten (15-22
år).
På taleinstitutterne behandles fejlstillinger af tænder og
kæbeskævheder af specialtandlæger med bøjlebehandling. Oftest i to omgange i
henholdsvis 6-8 års alderen og i 12-14 års alderen. Talepædagogerne på
institutterne kontrollerer taleudviklingen og styrer eventuelt taleundervisning
af børnene. Undervisningen foregår for en stor del i det lokale
amt.
|
Adresser og telefonnumre
Landsforeningen læbe-ganespalte (stiftet
1973).
Formål: At udbrede kendskabet til læbe-gane spalte til virke
for patienternes interesser, og fremme mulighederne for
behandling.
Hjemmeside:
www.llg.dk |
Plastikkirurgisk Klinik Rigshospitalet, læbe-gane
spalte afd. (3082).
Tlf. 35 45 30 82 9 |
Læbe-Ganespalte Centret
Rygårds Allé
45
2900 Hellerup
Tlf. 45 11 44 80
Fax. 45 11
46 90
www.lgcenter.dk |
Taleinstituttet Ganespalteafdelingen
Peter Sabroes Gade 4
8000 Århus C
Tlf. 89 49
46 33
Fax. 89 49 46 40 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.12.2000
|
| |
|
Påvirker p-piller frugtbarhed... 
