 | |
Opdateret af Dennis Raahave, overlæge,
dr.med. speciallæge i kirurgi og mave-tarmsygdomme
|
Hvad er hæmorider?
Mere end halvdelen af alle danskere over 50 år har hæmorider.
Lidelsen skyldes, at tarmslimhinden med de underliggende blodårer bliver løs og
begynder at bevæge sig ud igennem endetarmsåbningen (anus) for eksempel ved
afføring; det kan således ende med, at hæmoriderne altid hænger uden for anus.
Dårlige toiletvaner, forstoppelse og fødsler er medvirkende årsager til
hæmorider.
Hæmorider er og vedbliver at være godartede, men de kan være
meget generende og give smerter, svie, kløe og sidst men ikke mindst blødning.
Hæmorider inddeles i fire sværhedsgrader::
-
Grad 1: Hæmoriderne sidder indvendig, og giver blødning.
-
Grad 2: Hæmoriderne falder ud ved afføring, og glider tilbage
af sig selv igen
-
Grad 3: Hæmoriderne glider ikke mere tilbage efter afføring,
men kan skubbes på plads.
-
Grad 4: Hæmoriderne hænger altid udenfor endetarmsåbningen, og
der kan komme sår på den.
Marisker er små hudlapper, der sidder udvendig I modsætning til
hæmorider bløder de ikke og giver normalt ikke smerter, men gør hygiejne
vanskelig.
|
Hvordan føles hæmorider?
Hæmorider kan vise sig på flere måder:
-
Hæmorider kan medføre lidt blod på papiret, når man tørrer sig,
men kraftigere, frisk blødning kan også opstå ved afføring.
-
Hæmorider kan give svie og kløe og ikke mindst smerter,
eventuelt som et akut tilfælde, hvor de hænger udenfor og kommer i klemme i
anus.
-
Udvendige hæmorider gør hygiejne meget vanskelig.
-
Man bør under alle omstændigheder undersøges hos lægen, da
andre sygdomme i tarmen end hæmorider kan give blødning.
|
Hvordan foregår undersøgelsen?
Lægen (oftest kirurgen) vil føle op i endetarmen og derefter
foretage en såkaldt
ano-rektoskopi det
vil sige en kikkert-undersøgelse af den nederste del af tarmen. Har der været
blødning, bør der også foretages en kikkert-undersøgelse højere op i tarmen
(sigmoideoskopi), fordi blødning eventuelt kan være tegn på en polyp eller
tarmbetændelse eller i sjældne tilfælde kræft.
|
Hvordan behandler man hæmorider?
Indvendige hæmorider kan godt ophøre med at give symptomer, især
hvis de er en følge af
forstoppelse, som er
blevet behandlet til blød afføring. I lette tilfælde kan hæmoridesalver,
stikpiller og cremer også lindre. Disse er normalt på recept og ordineres af
den behandlende læge.
I de sværere tilfælde kan hæmoriderne behandles kirurgisk. Der
bruges forskellige teknikker afhængig af hæmoridernes sværhedsgrad:
|
Grad 1 og 2 hæmorider:
Denne type hæmorider, kan ofte klares ambulant hos en
speciallæge med den såkaldte ’elastikmetode’. Ved hjælp af et særligt apparat,
skydes et stramt gummibånd ind over hæmoriderne til deres rod. Derved standses
blodfylden i hæmoriderne, som visner og falder af efter to til fire dage.
Behandlingen medfører sædvanligvis kun lidt ubehag og sjældent smerter, men
skal ofte gentages med nogle ugers mellemrum.
|
Grad 3 og 4 hæmorider:
Disse hæmorider kan kun behandles ved operation.
Stapler-metoden
En relativt ny type operation, som kaldes ’stapler-metoden’
tilbydes i dag nogle steder. Denne type operation efterlader ingen åbne sår,
giver færre smerter og et kortere helingsforløb. Metoden består i at sætte det
udfaldne hæmoridevæv på plads igen, så den normale endetarmsåbning genskabes.
Det gøres ved at anvende et specielt instrument, en såkaldt ’stapler’.
Instrumentet udskærer et slimhindebånd lidt oppe i endetarmen, og det udfaldne
væv med hæmoriderne hejses på plads. Samtidig afskæres en del af
blodforsyningen, hvorved hæmoriderne falder sammen. Der efterlades en indvendig
ring af små titatinum-klips, som udstødes i løbet af måneder uden at man mærker
noget. (Af den årsag frarådes analsex i denne periode).
I en del tilfælde vil det dog samtidig være nødvendigt at
fjerne overskydende, fortykket hud eller hudlapper (manisker), hvorfor der her
vil være mindre sår.
Den nye type operation kan foregå enten efter
rygmarvsbedøvelse eller fuld bedøvelse. Ofte varer operationen ikke mere end et
cirka et kvarter og man kan tage hjem samme dag.
Langt de fleste tilfælde af hæmorider vil være velegnet til
denne type operation, der nu har været anvendt i en længere årrække og er
veldokumenteret. I få (svære) tilfælde kan det være nødvendigt at gentage
operationen senere, for at opnå et endeligt godt resultat, der holder i
fremtiden.
Åben operation
Her fjernes hæmoriderne sammen med den overskydende
hud/slimhinde, enten i lokal-, eller rygmarvsbedøvelse eller i fuld bedøvelse.
Operationen medfører flere smerter end stapler-metoden, og det tager 4-6 uger,
før sårene er helede.
|
Efter operationen
Ved ’stapler-metoden’ kan man som regel tage hjem samme dag, som
operationen er udført. Det anbefales, at man tager smertestillende medicin
(gigtmedicin og panodil) i de første fem dage for at undgå smerter ved
afføring. Derudover er det vigtigt at undgå træg mave. Det gøres ved at røre
sig, drikke rigeligt, spise meget frugt og grønt samt eventuelt supplere med et
fiberprodukt.
Hvis man er blevet opereret med den gamle metode, vil der være
åbne sår ved endetarmen i 4-6 uger bagefter. Der vil her være mere behov for
smertestillende medicin og i længere tid, samtidig med, at man skal holde
sårene rene med vand (bruser efter afføring). Der vil være et længere
sygefravær. Uanset, om man er blevet opereret med den ene eller anden metode,
kan resultatet først endeligt afgøres cirka tre måneder efter operationen.
|
Hvad er risikoen ved operation?
Ved begge typer operation kan man bløde lidt fra endetarmen de
første dage. Hvis blødningen tager til, bør man søge læge. De første måneder
kan man desuden opleve, at det skal gå hurtigere end normalt fra trangen til
afføring melder sig og til at man kan komme på toilettet. Nogle har også
tendens til hyppigere afføring. Begge disse ting aftager med tiden.
Selv om man holder sårene rene med daglige sæde-brusebade, vil
de blive lidt inficerede, men det stimulerer faktisk sårhelingen, og kræver
sædvanligvis ikke antibiotika.
Andre risici er forsnævring af endetarmsåbningen eller utæthed,
der især synes at forekomme efter den åbne operation.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod haemorroider
|
|
Original tekst af Baseret på originaltekst
af: Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler og Per Grinsted, speciallæge i almen medicin
|
Sidst opdateret: 12.10.2009
|
| |
|
