 | |
Opdateret af Ove B. Schaffalitzky de
Muckadell, professor, dr.med., speciallæg i medicinske mave-og
tarm sygdomme
|
Hvad er Helicobacter Pylori?
Helicobacter Pylori er en
bakterie, som lever i mavesækken hos hovedparten af
verdens befolkning. Den forekommer blandt alle befolkningsgrupper, men
forekomsten i Danmark er særligt stor hos:
-
ældre personer
-
personer med mavesår
-
personer fra tredje verdens lande.
Man mener, at dem der i dag har bakterien, er blevet smittet som
børn. Risikoen for at blive smittet er lille i Danmark - mindre end en procent
per år. De fleste, der har Helicobacter Pylori i maven, får aldrig symptomer på
mavesår. Bakterien er
dog årsag til en stor del af tilfældene af sår i mavesæk og tolvfingertarm.
Bakterien spiller også en rolle for udvikling af kræft i mavesækken, der i
øvrigt er sjælden i Danmark.
Ved at fjerne helicobacter pylori med antibiotika, heles
mavesåret. Samtidig fjerner man risikoen for, at mavesåret genopstår. Hvis ikke
bakterien behandles, vil de fleste få mavesår igen inden for et års
tid.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen infektion med Helicobacter
Pylori?
-
Mavekikkertundersøgelse: En
mavekikkertundersøgelse (gastroskopi) med mikroskopi af slimhindeprøver kan
påvise bakterierne og den betændelsesreaktion, de udløser. Man kan desuden
påvise bakterien ved en kemisk test (urease-test) på slimhindeprøver. Endelig
kan man dyrke bakterier fra slimhindeprøverne.
-
Undersøgelse af udåndingsluft (breath test):
Udåndingsluften undersøges efter, at man har spist en lille smule mærket
urinstof. Dette er den foretrukne metode.
-
Blodprøve: Hvis man har eller har haft
helicobacter pylori, kan der påvises antistoffer mod bakterien i blodet. Denne
undersøgelse kan som regel ikke anbefales.
-
Afføringsprøve: Med en immunologisk test kan
dele af bakterien påvises i afføringen
|
Hvem skal undersøges og behandles for Helicobacter
Pylori?
-
Alle med mavesår skal undersøges og - hvis man finder bakterien
– behandles herfor.
-
Hvis man vil undgå mavekikkertundersøgelse, kan kan man
undersøge personer under 50 år, der har symptomer på mavesår, med en breath
test (undersøgelse af udåndingsluften). Hvis der er tegn på Helicobacter
Pylori, behandler man. Denne fremgangsmåde er lige så effektiv som
mavekikkertundersøgelse, men hurtigere og billigere.
-
Man bør undersøge personer, der har
lymfekræft i mavesækken og behandle, hvis man finder
bakterien.
-
Man bør undersøge personer, der har fået påvist tidlige stadier
af
kræft i
mavesækken og behandle dem, hvis de har bakterien.
-
Personer med tidligere sår i tolvfingertarmen og som ikke er
undersøgt eller behandlet.
-
Personer, der tidligere har fået behandling for Helicobacter
Pylori betinget af mavesår og som igen har fået mavesårssymptomer.
Personer med mavesårs-symptomer, der har en normal
mavekikkertundersøgelse, får ikke symptomlindring efter fjernelse af
Helicobacter Pylori og behøver derfor ikke blive undersøgt eller behandlet for
bakterien.
|
Hvordan behandles mavesår udløst af mavesårsbakterien
Helicobacter Pylori?
Efter fjernelse af mavesårsbakterierne heler mavesåret, og man
hindrer tilbagefald, som ville forekomme det første år hos tre ud af fire
patienter behandlet med syrehæmmende medicin.
Behandlingen består
af tre slags tabletter, der skal tages to gange dagligt. Det drejer sig om
syrepumpehæmmere og to slags antibiotika. Bivirkningerne er metalsmag, kvalme,
diaré og udslet, der optræder hos hver fjerde. Det er vigtigt alligevel at
forsøge behandlingen gennemført, da der ellers er stor risiko for, at
bakterierne bliver modstandsdygtige.
De tre mest brugte behandlinger er:
Syrepumpehæmmer, amoxicillin og clarithromycin
Behandlingsvarigheden er syv dage. Fordelene er, at kuren er
kort, effektiviteten høj og bivirkningerne til at holde ud. Metoden kan ikke
bruges, hvis patienten er penicillinallergiker
Syrepumpehæmmer, metronidazol og clarithromycin
Behandlingsvarigheden er syv dage. Fordelene er, at kuren er
kort, effektiviteten høj, og metoden kan bruge på penicillin-allergikere. Man
bør undgå alkohol, mens behandlingen står på. Metronidazol kan give
kvalme.
Syrepumpehæmmer, Amoxicillin og metronidazol
Behandlingsvarighed er 14 dage, og behandlingen er måske lidt
mere effektiv end de øvrige nævnte. Man bør undgå alkohol, mens behandlingen
står på. Metronidazol kan give kvalme.
|
Mindre anvendte behandlinger
Mindre anvendte behandlinger omfatter tre til fire forskellige
slags medicin givet op til fire gange daglig i 14 dage. Disse behandlinger
anvendes kun i specielle situationer. Ovenstående behandlingsregimer er vist at
være tilstrækkeligt effektive og er samtidig ikke for besværlige at
gennemføre.
|
Er Helicobacter Pylori modstandsdygtige?
Modstandsdygtige Helicobacter Pylori kan forekomme, men det er
sjældent. Hvis man skal kontrollere, om bakterierne er udryddet, kræves enten
breath-test (undersøgelse af udåndingsluften) eller undersøgelse af en
afføringsprøve. Man kan ikke selv mærke, om bakterien er udryddet, og lægen kan
heller ikke undersøge det med en blodprøve.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Syrepumpehæmmere
Amoxicilliner
Clarithromyciner
Metronidazol
|
|
Original tekst af Torben Nathan, , speciallæge i intern medicin, Carl J. Brandt, , læge og Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, , professor, dr.med., speciallæge i medicinske mave-og tarm
sygdomme
|
Sidst opdateret: 01.10.2009
|
| |
|
Langtidsvirkninger af kemoterapi... 
