Annonce

Hepatitis C (Smitsom leverbetændelse type C)

Hvad er hepatitis C?

Hepatitis er den latinske betegnelse for leverbetændelse. Hepatitis C skyldes et virus , der kaldes hepatitis C virus. Der findes flere undertyper af hepatitis C virus. De hyppigste undertyper er 1, 2, 3 og 4. Andre former for virushepatitis er hepatitis A og hepatitis B.

Hvordan smitter hepatitis C?

Man kan blive smittet med hepatitis C virus:

  • Ved kontakt med blod fra en smittet (for eksempel ved deling af sprøjter og kanyler).

  • Smitte ved seksuel kontakt forekommer, men risikoen er meget lille.

  • Smitte fra mor til barn i sjældne tilfælde.

  • Smitte kan erhverves ved uheld, hvor en person (oftest sundhedspersonale) stikker sig på en kanyle eller andet instrument (tatovering, piercing), hvor der er rester af blod fra en hepatitis c smittet person.

Læs mere om smitte ved hepatitis C

Hvor forekommer hepatitis C?

Hepatitis C kan man få via sin mor i forbindelse med fødslen, hvis hun af forskellige årsager har været smittet med denne leverbetændelses-type. Personer, der er vokset op i lande hvor hygiejnen i forbindelse med insprøjtning har været dårlig, kan også været blevet smittede.

I Danmark forekommer hepatitis C især blandt personer, der har eller tidligere har haft stofmisbrug . Over 80 procent af alle stiknarkomaner er Hepatitis C smittede. Smitte ses endvidere hos personer, der tidligere har fået blodtransfusion eller behandling med blodprodukter (blødersygdom), og hos personer der har haft sex med en hepatitis C smittet person. Siden 1991 er alt blod blevet testet for hepatitis C virus, og risikoen for at blive smittet af denne vej er nu helt ubetydelig.

Hvilke symptomer er der på hepatitis C?

Tiden fra smitte til det akutte sygdomsudbrud (inkubationstiden) er en til seks måneder. De første symptomer er:

  • dårlig appetit

  • madlede

  • kvalme

  • muskel og ledsmerter

  • let feber

    Senere kan ses følgende symptomer:

  • gulfarving af hud, slimhinder og det hvide i øjnene (også kaldet gulsot eller ikterus)

  • kitfarvet afføring og mørkfarvet urin. Derefter plejer den syge hurtigt at få det bedre. Sygdommen varer sædvanligvis samlet to til otte uger.

Symptomer på akut hepatitis ses imidlertid kun hos 1 ud af 10 smittede. De øvrige ni mærker ikke noget til, at de er blevet smittet med hepatitis C virus. Hos cirka 6- 7 ud af 10 af de smittede, bliver infektionen varig. Den kroniske hepatitis C kan forløbe helt uden symptomer eller give anledning til en række mindre alvorlige symptomer såsom træthed, periodevis trykken under højre ribbensrand samt led- og muskelsmerter. I sjældne tilfælde kan hepatitis C være årsag til nervebetændelse og påvirkning af nyrer.

Cirka en fjerdedel udvikler over en årrække skrumpelever , som kan medføre svigt af leverens normale funktioner og andre alvorlige komplikationer. Der går i gennemsnit 20 år fra smitten til udvikling af skrumpelever. Kronisk hepatitis C medfører også en øget risiko for at få leverkræft .

Læs om alle symptomer på hepatitis C

Hvad kan man selv gøre for at undgå hepatitis C?

  • Del aldrig sprøjter og kanyler med andre.

  • Undgå at dele barbergrej og tandbørste med en smittet person.

Der findes desværre endnu ingen vaccine mod hepatitis C.

Hvad kan man selv gøre, hvis man har hepatitis C?

  • Lad helt være med at drikke alkohol.

  • Undgå under alle omstændigheder daglig alkoholindtagelse, hvis du har kronisk hepatitis C.

  • Hvis du har kronisk hepatitis, så lad din læge undersøge dig med regelmæssige mellemrum (for eksempel en gang hvert halve år), og drøft med din læge, om du skal henvises til en specialafdeling (infektionsmedicinsk eller leversygdoms-afdeling) på et sygehus med henblik på behandling og vurdering af leverens tilstand.

  • Lad dig vaccinere mod hepatitis B og hepatitis A , da disse sygdomme forløber mere alvorligt end hos personer uden hepatitis C. Vaccination er gratis.

  • Spis en sund og varieret kost.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen tager en blodprøve for at stille diagnosen smittefarlig hepatitis C, hvor der kan findes hepatitis C virus arvemateriale (RNA) og antistoffer mod hepatitis C virus.

Sygdommens sværhedsgrad kan bedst vurderes ud fra en slags ultralyd undersøgelse, ”Fibroscanning”, af leveren. Der findes også en række blodprøver, som kan være nyttige i vurderingen af leverens tilstand, såkaldte levertal.

Læs mere om undersøgelse og diagnose af hepatitis C

Hvordan behandles hepatitis C?

Indtil cirka 2010-11 behandledes kronisk hepatitis C med tegn på aktiv sygdom i med en kombination af langtidsvirkende interferon som indsprøjtninger og ribavirin tabletter. Behandlingen, der typisk varede et halvt til et helt år, var oftest kompliceret af en række meget ubehagelige bivirkninger. Kun omkring 50-60 procent af de behandlede havde varig effekt af behandlingen og bliver helbredt.

Fra 2014 er der kommet såkaldte direkte virkende antivirale (DAA) midler på makedet i form af tabletter, som med minimale bivirkninger, og på bare 3 måneder, synes at kurere langt de fleste tilfælde af Hepatitis C virus. Det er et område med meget stor udvikling, og en række forskellige stoffer med forskellige virkningsmekanismer er nu til rådighed, og flere er på vej. Stofferne hindrer hepatitis C virus i at "formere" sig. Desværre er prisniveauet stadig meget højt således at 3 måneders tablet behandling koster omkring 800 000 danske kroner. Derfor er denne behandling endnu ikke til rådighed for alle, men kun for de mest medtagede hepatitis C patienter.

Læs mere om behandling af hepatitis C

Hvad er udsigten for fremtiden?

  • De fleste patienter med akut hepatitis C vil føle sig fuldstændig raske efter fire til otte uger.

  • Meget få patienter (cirka 1 ud af 300) udvikler leversvigt i forbindelse med den akutte hepatitis og er i risiko for at dø af sygdommen.

  • Infektionen bliver kronisk hos 6- 7 ud af 10 smittede.

  • De alvorligste komplikationer til kronisk hepatitis C er skrumpelever og i sjældne tilfælde leverkræft.

Læs mere om HEPATITIS C

Sidst opdateret: 15.03.2015

Medicin som kan anvendes