Hjernerystelse (Commotio cerebri)

Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelse, på latin også kaldet commotio cerebri, er en overstrækning af nervecellerne i hjernen efter et slag mod kraniet. Dette betyder, at dele af hjernens funktioner i større eller mindre grad midlertidigt kobler fra.

Hvordan føles hjernerystelse?

Kortvarig bevidstløshedmedhukommelsestabomkring selve hændelsen er ofte karakteristisk, men man kan godt have haft hjernerystelse selvom man husker det hele. Som regel får man umiddelbarthovedpine,kvalmeog kaster måske op. Op til flere uger efter kan man fortsat være plaget af koncentrationsproblemer, usædvanlig træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed.

Hvad er faresignalerne?

En simpel hjernerystelse er i sig selv ikke farlig og kan ikke behandles. Hjernen skal blot have ro til at komme sig. Det er noget andet, man skal være bange for:

  • Et slag mod hovedet kan forårsage en overrivning af et blodkar under kraniet og derved give en voksendeblodansamling, der gradvist vil forskubbe selve hjernen.

  • Denne tilstand er livsfarlig, hvis ikke man i tide får boret et hul, så blodansamlingen kan tømmes ud.

  • En meget svær hjernerystelse med ofte flere dages bevidstløshed vil også være farlig, da en sådan kan medføre, at hjernen gradvist svulmer op.

Hvornår skal man gå til lægen?

  • Hvis personen har været bevidstløs mere end få minutter.

  • Hvis den tilskadekomne efter opvågning igen bliversøvnigellerukontaktbar.

  • Hvis den tilskadekomne efter bedring igen får det dårligere.

Hvornår vælger lægen at indlægge folk til observation?

Lægen kan efter skøn vælge at indlægge patienten til et døgns observation eller sende ham hjem. Dette skøn bygger på varigheden af bevidstløshed, graden af bevidstløshed, og om der er mulighed for fornuftig observation derhjemme.

Hvordan holder man øje med én, som har fået hjernerystelse?

Generelt gælder det, at den tilskadekomne altid skal overvåges af en voksen, fornuftig person i 12-24 timer efter hændelsen. Denne skal:

  • En gang i timen få den tilskadekomne til at redegøre for navn, dag og sted (også om natten). Gøres dette ikke tilfredsstillende, skal man omgående kontakte en læge!

Hvad kan man selv gøre?

Som regel forsvinder symptomerne gradvist efter få dage, op til et par uger. Det er blot meget vigtigt at følge nogle enkelte råd for at undgå langtidsvirkninger. Hjernen er under reparation og har brug for ro, indtil skaderne er blevet udbedret, og den skal derfor belastes så lidt som muligt.

Så længe hjernen er under reparation og ikke fungere optimalt, det vil sige der er koncentrationsproblemer, træthed, hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser, skal man:

  • undgå hård fysisk aktivitet

  • undgå arbejde der kræver koncentration

  • give sig selv masser af hvile

  • begrænse læsning, computerbrug og tv-kiggeri

Udsigt for fremtiden

Overholder man ikke ovenstående, eller har der været tale om en særlig svær hjernerystelse, er der risiko for, at symptomerne trækker ud i måneder og i enkelte tilfælde forbliver permanente. Særlig risiko er der ved gentagne hjernerystelser, som det ses hos for eksempel boksere. Tilstanden kan være ganske belastende og kaldes også for postkommotionelt syndrom..

Tilstanden kan være ganske belastende og kaldes også forpostkommotionelt syndrom. Man lider af trykkende hovedpine ,svimmelhed,synsforstyrrelser,træthed,irritabilitet,støjoverfølsomhedog manglende koncentrationsevne. Desuden føler man ubehag ved alkoholindtagelse.

  • Forekommer symptomerne fortsat efter 3-4 uger, er det vigtigt at konsultere egen læge for at få hjælp. Der kan være grund til en henvisning til vurdering ved speciallæge. Endelig findes der også en meget lille risiko for at udvikle epilepsi efter hjernerystelse.

Generelt gælder det, at jo yngre man er, desto bedre er chancen for, at man undgår mén.

Sidst opdateret: 14.11.2008