 | |
| Hjernerystelse (Commotio cerebri) |
|
|
|
Hvad er hjernerystelse?
Hjernerystelse, på latin også kaldet commotio cerebri, er en
overstrækning af nervecellerne i hjernen efter et slag mod kraniet. Dette
betyder, at dele af hjernens funktioner i større eller mindre grad midlertidigt
kobler fra.
|
Hvordan føles hjernerystelse?
Kortvarig bevidstløshed med
hukommelsestab omkring selve hændelsen er ofte
karakteristisk, men man kan godt have haft hjernerystelse selvom man husker det
hele. Som regel får man umiddelbart hovedpine,
kvalme og kaster måske op. Op til flere uger efter kan man
fortsat være plaget af koncentrationsproblemer, usædvanlig træthed,
synsforstyrrelser og svimmelhed.
|
Hvad er faresignalerne?
En simpel hjernerystelse er i sig selv ikke farlig og kan ikke
behandles. Hjernen skal blot have ro til at komme sig. Det er noget andet, man
skal være bange for:
-
Et slag mod hovedet kan forårsage en overrivning af et blodkar
under kraniet og derved give en voksende blodansamling, der
gradvist vil forskubbe selve hjernen.
-
Denne tilstand er livsfarlig, hvis ikke man i tide får boret et
hul, så blodansamlingen kan tømmes ud.
-
En meget svær hjernerystelse med ofte flere dages bevidstløshed
vil også være farlig, da en sådan kan medføre, at hjernen gradvist svulmer op.
|
Hvornår skal man gå til lægen?
-
Hvis personen har været bevidstløs mere end få minutter.
-
Hvis den tilskadekommende efter opvågning igen bliver
søvnig eller ukontaktbar.
-
Hvis den tilskadekommende efter bedring igen får det dårligere.
|
Hvornår vælger lægen at indlægge folk til
observation?
Lægen kan efter skøn vælge at indlægge patienten til et døgns
observation eller sende ham hjem. Dette skøn bygger på varigheden af
bevidstløshed, graden af bevidstløshed, og om der er mulighed for fornuftig
observation derhjemme.
|
Hvordan holder man øje med én, som har fået
hjernerystelse?
Generelt gælder det, at den tilskadekomne altid skal overvåges
af en voksen, fornuftig person i 12-24 timer efter hændelsen. Denne skal:
-
En gang i timen få den tilskadekommende til at redegøre for
navn, dag og sted (også om natten). Gøres dette ikke tilfredsstillende, skal
man omgående kontakte en læge!
|
Hvad kan man selv gøre?
Som regel forsvinder symptomerne gradvist efter få dage, op til
et par uger. Det er blot meget vigtigt at følge nogle enkelte råd for at undgå
langtidsvirkninger. Hjernen er under reparation og har brug for ro, indtil
skaderne er blevet udbedret, og den skal derfor belastes så lidt som muligt.
Så længe hjernen er under reparation og ikke fungere optimalt,
det vil sige der er koncentrationsproblemer, træthed, hovedpine, svimmelhed og
synsforstyrrelser, skal man:
-
undgå hård fysisk aktivitet
-
undgå arbejde der kræver koncentration
-
give sig selv masser af hvile
-
begrænse læsning, computerbrug og tv-kiggeri
|
Udsigt for fremtiden
Overholder man ikke ovenstående, eller har der været tale om en
særlig svær hjernerystelse, er der risiko for, at symptomerne trækker ud i
måneder og i enkelte tilfælde forbliver permanente. Særlig risiko er der ved
gentagne hjernerystelser, som det ses hos for eksempel boksere. Tilstanden kan
være ganske belastende og kaldes også for postkommotionelt
syndrom..
Tilstanden kan være ganske belastende og kaldes også for
postkommotionelt syndrom. Man lider af trykkende
hovedpine,
svimmelhed, synsforstyrrelser,
træthed, irritabilitet,
støjoverfølsomhed og manglende koncentrationsevne. Desuden
føler man ubehag ved alkoholindtagelse.
-
Forekommer symptomerne fortsat efter 3-4 uger, er det vigtigt
at konsultere egen læge for at få hjælp. Der kan være grund til en henvisning
til vurdering ved speciallæge. Endelig findes der også en meget lille risiko
for at udvikle
epilepsi efter hjernerystelse.
Generelt gælder det, at jo yngre man er, desto bedre er chancen
for, at man undgår mén.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 14.11.2008
|
| |
|
Forstukket ledbånd 