Annonce
Hjernerystelse (Commotio cerebri)

Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelse, på latin også kaldet commotio cerebri, er en overstrækning af nervecellerne i hjernen efter et slag mod kraniet. Dette betyder, at dele af hjernens funktioner i større eller mindre grad midlertidigt kobler fra.

Hvordan føles hjernerystelse?

Kortvarig bevidstløshed med hukommelsestab omkring selve hændelsen er ofte karakteristisk, men man kan godt have haft hjernerystelse selvom man husker det hele. Som regel får man umiddelbart hovedpine, kvalme og kaster måske op. Op til flere uger efter kan man fortsat være plaget af koncentrationsproblemer, usædvanlig træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed.

Hvad er faresignalerne?

En simpel hjernerystelse er i sig selv ikke farlig og kan ikke behandles. Hjernen skal blot have ro til at komme sig. Det er noget andet, man skal være bange for:

  • Et slag mod hovedet kan forårsage en overrivning af et blodkar under kraniet og derved give en voksende blodansamling, der gradvist vil forskubbe selve hjernen.

  • Denne tilstand er livsfarlig, hvis ikke man i tide får boret et hul, så blodansamlingen kan tømmes ud.

  • En meget svær hjernerystelse med ofte flere dages bevidstløshed vil også være farlig, da en sådan kan medføre, at hjernen gradvist svulmer op.

Annonce
Hvornår skal man gå til lægen?

  • Hvis personen har været bevidstløs mere end få minutter.

  • Hvis den tilskadekommende efter opvågning igen bliver søvnig eller ukontaktbar.

  • Hvis den tilskadekommende efter bedring igen får det dårligere.

Hvornår vælger lægen at indlægge folk til observation?

Lægen kan efter skøn vælge at indlægge patienten til et døgns observation eller sende ham hjem. Dette skøn bygger på varigheden af bevidstløshed, graden af bevidstløshed, og om der er mulighed for fornuftig observation derhjemme.

Hvordan holder man øje med én, som har fået hjernerystelse?

Generelt gælder det, at den tilskadekomne altid skal overvåges af en voksen, fornuftig person i 12-24 timer efter hændelsen. Denne skal:

  • En gang i timen få den tilskadekommende til at redegøre for navn, dag og sted (også om natten). Gøres dette ikke tilfredsstillende, skal man omgående kontakte en læge!

Hvad kan man selv gøre?

Som regel forsvinder symptomerne gradvist efter få dage, op til et par uger. Det er blot meget vigtigt at følge nogle enkelte råd for at undgå langtidsvirkninger. Hjernen er under reparation og har brug for ro, indtil skaderne er blevet udbedret, og den skal derfor belastes så lidt som muligt.

Så længe hjernen er under reparation og ikke fungere optimalt, det vil sige der er koncentrationsproblemer, træthed, hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser, skal man:

  • undgå hård fysisk aktivitet

  • undgå arbejde der kræver koncentration

  • give sig selv masser af hvile

  • begrænse læsning, computerbrug og tv-kiggeri

Udsigt for fremtiden

Overholder man ikke ovenstående, eller har der været tale om en særlig svær hjernerystelse, er der risiko for, at symptomerne trækker ud i måneder og i enkelte tilfælde forbliver permanente. Særlig risiko er der ved gentagne hjernerystelser, som det ses hos for eksempel boksere. Tilstanden kan være ganske belastende og kaldes også for postkommotionelt syndrom..

Tilstanden kan være ganske belastende og kaldes også for postkommotionelt syndrom. Man lider af trykkende hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, træthed, irritabilitet, støjoverfølsomhed og manglende koncentrationsevne. Desuden føler man ubehag ved alkoholindtagelse.

  • Forekommer symptomerne fortsat efter 3-4 uger, er det vigtigt at konsultere egen læge for at få hjælp. Der kan være grund til en henvisning til vurdering ved speciallæge. Endelig findes der også en meget lille risiko for at udvikle epilepsi efter hjernerystelse.

Generelt gælder det, at jo yngre man er, desto bedre er chancen for, at man undgår mén.


Sidst opdateret: 14.11.2008










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark