 | |
Af Hanne Jensen, klinikchef, dr. med. og Jesper Hjortdal, overlæge,
dr. med.
|
Hvad er keratoconus?
Keratoconus betyder på dansk keglehornhinde, og det er en sygdom
i hornhinden, der påvirker synet. Ved keratoconus bliver hornhinden tyndere ind
mod midten. Hornhinden er således ikke længere jævn rund og med ens tykkelse.
Det fører til, at den tynde del buler ud, og der dannes en form for kegle, som
kan give bygningsfejl og eventuel nærsynethed.
Keratoconus er en sygdom i hornhinden, der ikke kan behandles
med nogen form for medicin, og den kan ikke kureres, men afhjælpes i de fleste
tilfælde med hårde kontaktlinser. I sværere tilfælde kan en
hornhindetransplantation komme på tale. Keratoconus smitter ikke.
 |
|
DEBAT
Kender du til øjenproblemer, har du brug for et godt råd til
at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
|
Hvorfor får man keratoconus?
Keratoconus er en sjælden sygdom. Antallet af mennesker der får
sygdommen varierer fra én ud af 3.000 til én ud af 10.000 afhængigt af, hvor i
verden man bor. Mænd rammes hyppigere af sygdommen (65 procent) end kvinder (35
procent). Årsagen til, at nogle mennesker udvikler keratoconus kendes ikke, men
i nogle tilfælde er det genetisk betinget (arveligt). Keratoconus kan optræde
sammen med allergier, som for eksempel
astma,
eksem og
høfeber.
|
Hvordan føles sygdommen?
Keratoconus opdages som regel ved, at patienten undersøges for
nedsat afstandssyn. Keratoconus udvikler sig forskelligt fra patient til
patient og fra øje til øje. Hornhinden i det ene øje kan nogle gange være slemt
påvirket, mens hornhinden i det andet øje næsten ikke er påvirket.
Ændringerne i hornhinden kan stabilisere sig over få måneder
eller fortsætte i mere end 20 år for derefter pludselig at stoppe. De fleste
får konstateret sygdommen i ungdomsårene, men sygdommen kan også udvikle sig
hos ældre mennesker.
Sygdommen i sig selv er ikke smertefuld, men i forbindelse med
tilpasning af kontaktlinser kan øjet blive irriteret. Der er en lille risiko
for at der kan opstå infektioner i øjet når der bæres kontaktlinser.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Hav altid rigeligt med lys (indirekte) når du læser mv. Når
pupillen trækker sig sammen koncentreres de indfaldne stråler og dermed bliver
effekten af sygdommen mindre.
-
Brug beskyttelsesbriller, for eksempel cykelbriller. Det kan
være smertefuldt at få
noget i øjet når man
har hårde kontaktlinser i. Briller kan også beskytte en transplanteret
hornhinde.
-
Brug solbriller ved stærkt og direkte lys. Stærkt lys for
eksempel fra solen kan virke meget irriterende på øjet.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Keratoconus kan i udtalte tilfælde ses i øjenlægens spaltelampe,
men ellers diagnosticerer man vha. en slags skanner der viser hvordan
overfladen af hornhinden ser ud. På denne måde kan uregelmæssighederne i
hornhinden nemt ses.
|
Udsigt for fremtiden
Selv om der ikke kan siges noget om hvor meget keratoconus vil
udvikle sig hos den enkelte, er det ikke en sygdom der fører til blindhed. I de
sværeste tilfælde kan der dog være et meget reduceret syn.
Med den behandling der findes i dag, er det muligt for de fleste
at opretholde en normal livsstil. Men der vil for de fleste være perioder hvor
synet kan være meget dårligt, og hvor der skal kæmpes for for eksempel at finde
de rigtigt tilpassede kontaktlinser eller ventes på at en transplanteret
hornhinde begynder at virke.
|
Hvad er følgerne af keratoconus?
Når først kontaktlinserne er blevet tilpasset, giver sygdommen
for mange keratoconuspatienter ikke de store gener, og mange klarer sig
herefter i mange år. For andre vil der være svære perioder, mens linserne
tilpasses, eller mens der ventes på at hornhinden efter en transplantation
vokser sig fast.
De fleste må indstille sig på, at der vil være perioder, hvor
tingene er besværlige. At have keratoconus kræver ofte stor tålmodighed,
hvilket måske især for de unge ikke er det nemmeste i verden.
For nogle kan det også være nødvendigt at tænke over valg af
uddannelse.
|
Hvordan behandles sygdommen?
Hvordan behandles sygdommen?
-
Briller: De letteste tilfælde kan korrigeres
med briller, men dette er oftest kun nok i kort tid efter sygdommens
start.
-
Kontaktlinser: Dette er den mest anvendte
behandlingsform. Jo bedre tilpassede kontaktlinserne er, jo bedre bliver synet.
Der anvendes næsten altid hårde kontaktlinser. Disse kompenserer for den
uregelmæssige overflade, og kan dermed rent mekanisk giver et bedre syn.
Kontaktlinserne tilpasses individuelt, og det kan tage lang tid og kræve stor
tålmodighed at finde de rigtige linser.
-
Hornhindetransplantation: Mellem 80 og 90
procent af alle der lider af keratoconus behøver ikke blive opereret. Af de
mellem 10 og 20 procent der behøver operation, er det kun fem procent der skal
opereres på begge øjne.
Der findes to typer af hornhindetransplantationer. En hvor hele
hornhinden, udskiftes og en hvor de øverste lag skiftes ud. Den sidstnævnte
kaldes en lamellær transplantation. Den nye hornhinde er i begge tilfælde et
organ fra et andet menneske. En hornhindetransplantation gør ikke ondt. Men det
kræver stor tålmodighed at vente på, at synet kommer igen.
Hornhinder læges langsomt, og det tager derfor op til 1½ år før
synet igen er stabilt og brugbart. Man er dog ikke sygemeldt hele perioden. I
de første måneder efter operationen skal man holde sig i ro, og øjet skal
dryppes eller smøres med salve. Hvis hele hornhinden skiftes gives der i de
første tre måneder, for at forhindre afstødning, ofte også medicin.
Da hornhinden ikke er forsynet med blodkar og derfor er isoleret
fra resten af kroppen, kan man forholdsvis let transplantere en
donor-hornhinde. Dette skyldes at blodets antistoffer ikke kommer i forbindelse
med det fremmede væv som ved andre former for transplantationer.
|
Vil du vide mere?
Dansk Keratoconus
Forening
Dr. Priemes Vej 10, 1. tv.
1854
Frederiksberg C
www.keratoconus.dk
33 24 01 00
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 03.10.2007
|
| |
|
knæ - ben der ekser under en...