Annonce
Muskler, led og knogler
Knæskader - korsbånd
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi

Hvad vil det sige at have en knæskade?

I knæet er der flere strukturer, der kan blive beskadigede i forbindelse med et uheld. Det drejer sig om sideledbånd, menisk, korsbånd og brusk. De enkelte strukturer vil blive beskrevet for sig, men i forbindelse med uheld, kan flere af strukturerne godt være ødelagte samtidigt.

Hvordan får man korsbåndslæsioner?

Der findes to korsbånd i knæet, et forreste og et bageste korsbånd. Disse er sammen med menisker, ydre ledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet.

Ved overrivning af det forreste korsbånd, vil knæet blive ustabilt, således at skinnebenet kan skride fremad i forhold til lårbenet.

Ustabilitet kan opleves i forbindelse med vridebevægelser ved idræt, men i nogle tilfælde også ved almindelige daglige aktiviteter.

Ved overrivning af det bageste korsbånd, vil skinnebenet kunne glide bagud i forhold til lårbenet. Denne skade er langt sjældnere end overrivning af det forreste korsbånd.

Piger får oftere læsioner af forreste korsbånd end drenge, og det sker ofte ved holdsport. Ofte ved håndbold.

Mens forreste korsbåndsskader oftest opstår i forbindelse med idræt, skal der ofte større uheld til for at ødelægge det bageste korsbånd, for eksempel trafikskader.

Denne artikel vil omhandle forreste korsbåndslæsioner.

Forreste korsbåndslæsioner

Læsion af det forreste korsbånd opstår oftest ved idræt i en situation, hvor underbenet står fast i forhold til lårbenet. Ofte opstår skaden ved en fodboldtackling, hvor spilleren går ind i tacklingen med bøjet ben. Hyppigt opstår skaden også ved håndboldspil. Endelig kan det også ske ved vrid i forbindelse med skiløb eller badminton. I disse situationer er der tillige risiko for at skade menisk eller sideledbånd i knæet.

Nogle får i forbindelse med en kikkertundersøgelse at vide, at deres forreste korsbånd kun er delvist overrevet, men dette vil funktionelt ofte svare til en total overrivning.

Hvis korsbåndslæsionen er kombineret med meniskskade og/eller læsion af udvendige sideledbånd, kan det være nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse (arthroskopi) ret hurtigt.

Hvis det kun drejer sig om en forreste korsbåndslæsion, er der ofte ingen grund til at skynde sig med en operation. Dels fordi korsbåndsrekonstruktion (et nyt korsbånd) i den tidlige fase kan give dårlige resultater med sammenvoksninger inde i knæet og nedsat bevægelighed til følge. Men også fordi skaden hos nogle giver så få problemer, at de kan klare sig med genoptræning og derfor ikke behøver operation.

Såfremt operation er nødvendig, er man nødt til at foretage en korsbåndsrekonstruktion. Flere undersøgelser har vist, at man ikke har nogen gavn af at sy det overrevne korsbånd sammen. Det giver ikke bedre resultater end at undlade at operere. Korsbåndet heler heller ikke op af sig selv.

Hvad er symptomerne på en forreste korsbåndsskade?

  • Ofte vil man kunne fornemme et smæld i knæet, efterfulgt af smerter.

  • Knæet hæver kraftigt op på grund af blødning fra korsbåndet.

  • Der vil være smerter og hævelse i knæet i de efterfølgende dage/uger.

Når først der er kommet ro i knæet, giver en korsbåndsskade ikke i sig selv smerter. Senere i forløbet er problemet, at man føler, at benet giver efter eller er ustabilt. Man får en fornemmelse af manglende styring af underbenet.

Dette kan i sig selv være meget generende, men kan også medføre yderligere læsioner, for eksempel en meniskskade.

Hvad kan jeg selv gøre, efter skaden er sket?

Påbegynd en såkaldt RICE-behandling: Rest, Ice, Compression, Elevation:

Ro Det skadede knæ skal holdes i ro i de første 24-48 timer for at forhindre en eventuel forværring af skaden.
Is Der skal lægges noget koldt på knæet. Der kan bruges specielle ispakninger eller en pose isterninger. Man kan også bruge en pose frosne ærter eller noget lignende. Isen må aldrig lægges direkte på huden. Der skal noget klæde mellem isen og huden, ellers kan der opstå forfrysninger i huden. Der lægges is på i 20 minutter hver time. Der bør minimum behandles med is de første tre timer, men der kan være effekt af isbehandlingen i hele det første døgn.
Kompression Der skal uden på isen anlægges en komprimerende forbinding. Forbindingen skal være fast men ikke snærende. Den må ikke påvirke blodcirkulationen. Bedst bruges et elastikbind, gerne anlagt helt ude fra tæerne og til midt på lårbenet.
Elevation Knæet skal om muligt holdes højere end hjertehøjde. Hvis man ligger ned, skal benet altså lejres på nogle puder en speciel skinne, eller hvad man nu har ved hånden. Hvis man sidder kan benet anbringes på et bord eller en stol. Benet bør de næste dage også anbringes højt, så snart man sidder eller ligger.


Få undersøgt knæet af en læge.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

I den akutte fase undersøger lægen for alle eventuelle læsioner i knæet. Måske er knæet så hævet i starten, at det er umuligt at undersøge det ordentligt. Lægen kan så vælge at ligge en skinne på knæet og undersøge det igen efter cirka 10 dage.

Lægen vil hvad angår korsbåndslæsionen undersøge for det, der hedder forreste løshed eller 'skuffeløshed'. Det vil sige, at man ved undersøgelsen kan trække underbenet frem i forhold til lårbenet. Dette undersøges med benet i forskellige positioner. Er man i tvivl om diagnosen, kan man foretage en MR-skanning.

Hvordan behandles en korsbåndsskade?

Det er ikke altid nødvendigt med en operation. Det første man skal gøre, er at finde ud af, hvilket behov man har for en operation. Dette er meget afhængig af ens aktivitetsniveau, job, alder og ikke mindst hvor store gener, man har. Hos meget unge sportsaktive vil man hurtigt beslutte sig for at foretage en korsbåndsrekonstruktion. Den kan passende foregå en til to måneder efter skaden er sket. For øvrige og flertallet af patienter vil man ofte anbefale, at de gennemfører et tre måneders træningsprogram, hvor man træner de muskler, der stabiliserer knæet.

  • Nogle vil efter denne træning føle, at knæet nu er så stabilt, at operation ikke er nødvendig. Det er så vigtigt, fremover at holde træningen ved lige.

  • Det er vigtigt, at knæ/muskler er så velfungerende som overhovedet muligt i forbindelse med operationen. Efter operationen følger mindst tre måneders genoptræning.

  • Børn under 15 år udgør en speciel gruppe. Tidligere ventede man med at operere, til de var udvokset. Nu er man blevet mere aktiv med hurtig operation for at undgå tidlige slidgigtsudviklinger.

Hvordan foregår operationen?

Operationen foregår de fleste steder ambulant. Det vil sige, at man møder fastende op om morgenen og udskrives senere på samme dag. Man skal enten under fuld bedøvelse eller have en rygmarvsbedøvelse.

  • I forbindelse med operationen vil lægen lave en kikkertundersøgelse af knæet for at se, om der skulle være andre skader, som eventuelt skal repareres samtidigt.

  • Herefter vil lægen vælge en eller flere af benets egne sener og bruge dem til at lave et nyt korsbånd med.

  • Hvilke sener, der bruges, er forskelligt fra sted til sted. Senerne sættes herefter ind i knæleddet via borekanaler, således at forløbet ligner det oprindelige korsbånd.

  • Afhængig af, hvilke sener man vælger, sættes de fast på forskellige måder. Det er ikke sådan at man kan sige, at den ene form for operation er bedre end den anden.

  • Man starter med at gå allerede dagen efter operationen, men man aflaster benet den første tid ved hjælp af krykker. Den første uges tid skal man ikke gå for meget omkring for at begrænse hævelse af knæet.

  • Herefter skal man træne i mindst tre måneder.

Cykling og svømning (crawl), kan som regel genoptages efter seks uger. Løb kan man ofte starte med efter cirka tre måneder, såfremt knæet ikke hæver. Anden lettere sport må først genoptages efter cirka seks måneder. Mere belastende sport som for eksempel håndbold eller fodbold må først genoptages efter 9-12 måneder. Man skal dog ikke forvente, at knæet har helt samme styrke/stabilitet som tidligere.

Læs mere om KNÆET

Original tekst af Ejnar  Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi og  Hans Gad  Johansen, speciallæge i ortopædisk kirugi

Sidst opdateret: 08.11.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark