 | |
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge,
speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Hvad vil det sige at have en knæskade?
I knæet er der flere strukturer, der kan blive beskadigede i
forbindelse med et uheld. Det drejer sig om
sideledbånd,
menisk,
korsbånd og
brusk. De enkelte strukturer vil
blive beskrevet for sig, men i forbindelse med uheld, kan flere af strukturerne
godt være ødelagte samtidigt.
|
Hvordan får man korsbåndslæsioner?
Der findes to korsbånd i knæet, et forreste og et bageste
korsbånd. Disse er sammen med menisker, ydre ledbånd og muskler med til at
sikre stabiliteten i knæet.
Ved overrivning af det forreste korsbånd, vil knæet blive
ustabilt, således at skinnebenet kan skride fremad i forhold til lårbenet.
Ustabilitet kan opleves i forbindelse med vridebevægelser ved
idræt, men i nogle tilfælde også ved almindelige daglige
aktiviteter.
Ved overrivning af det bageste korsbånd, vil skinnebenet kunne
glide bagud i forhold til lårbenet. Denne skade er langt sjældnere end
overrivning af det forreste korsbånd.
Piger får oftere læsioner af forreste korsbånd end drenge og det
sker ofte ved såkaldt holdsport. Ofte ved håndbold.
Mens forreste korsbåndsskader oftest opstår i forbindelse med
idræt, skal der ofte større uheld til for at ødelægge det bageste korsbånd, for
eksempel trafikskader.
Denne artikel vil omhandle forreste
korsbåndslæsioner.
|
Forreste korsbåndslæsioner
Læsion af det forreste korsbånd opstår oftest ved idræt i en
situation, hvor underbenet står fast i forhold til lårbenet. Ofte opstår skaden
ved en fodboldtackling, hvor spilleren går ind i tacklingen med bøjet ben.
Hyppigt opstår skaden også ved håndboldspil. Endelig kan det også ske ved vrid
i forbindelse med skiløb eller badminton. I disse situationer er der tillige
risiko for at skade menisk eller sideledbånd i knæet.
Nogle får i forbindelse med en kikkertundersøgelse at vide, at
deres forreste korsbånd kun er delvist overrevet, men dette vil funktionelt
ofte svare til en total overrivning.
Hvis korsbåndslæsionen er kombineret med meniskskade og/eller
læsion af udvendige sideledbånd, kan det være nødvendigt at foretage en
kikkertundersøgelse (arthroskopi) ret
hurtigt.
Hvis det kun drejer sig om en forreste korsbåndslæsion, er der
ofte ingen grund til at skynde sig med en operation. Dels fordi
korsbåndsrekonstruktion (et nyt korsbånd) i den tidlige fase kan give dårlige
resultater med sammenvoksninger inde i knæet og nedsat bevægelighed til følge.
Men også fordi skaden hos nogle giver så få problemer, at de kan klare sig med
genoptræning og derfor ikke behøver operation.
Såfremt operation er nødvendig, er man nødt til at foretage en
korsbåndsrekonstruktion. Flere undersøgelser har vist, at man ikke har nogen
gavn af at sy det overrevne korsbånd sammen. Det giver ikke bedre resultater
end at undlade at operere. Korsbåndet heler heller ikke op af sig selv.
|
Hvad er symptomerne på en forreste korsbåndsskade?
-
Ofte vil man kunne fornemme et smæld i knæet, efterfulgt af
smerter.
-
Knæet hæver kraftigt op på grund af blødning fra korsbåndet.
-
Der vil være smerter og hævelse i knæet i de efterfølgende
dage/uger.
Når først der er kommet ro i knæet, giver en korsbåndsskade ikke
i sig selv smerter. Senere i forløbet er problemet, at man føler, at benet
giver efter eller er ustabilt. Man får en fornemmelse af manglende styring af
underbenet.
Dette kan i sig selv være meget generende, men kan også medføre
yderligere læsioner, for eksempel en
meniskskade.
|
Hvad kan jeg selv gøre, efter skaden er sket?
Påbegynd en såkaldt RICE-behandling: Rest,
Ice, Compression, Elevation:
| Ro |
Det skadede knæ skal holdes i ro i de første 24-48
timer for at forhindre en eventuel forværring af skaden. |
| Is |
Der skal lægges noget koldt på knæet. Der kan bruges
specielle ispakninger eller en pose isterninger. Man kan også bruge en pose
frosne ærter eller noget lignende. Isen må aldrig lægges direkte på huden. Der
skal noget klæde mellem isen og huden, ellers kan der opstå forfrysninger i
huden. Der lægges is på i 20 minutter hver time. Der bør minimum behandles med
is de første tre timer, men der kan være effekt af isbehandlingen i hele det
første døgn. |
| Kompression |
Der skal uden på isen anlægges en komprimerende
forbinding. Forbindingen skal være fast men ikke snærende. Den må ikke påvirke
blodcirkulationen. Bedst bruges et elastikbind, gerne anlagt helt ude fra
tæerne og til midt på lårbenet. |
| Elevation |
Knæet skal om muligt holdes højere end hjertehøjde.
Hvis man ligger ned, skal benet altså lejres på nogle puder en speciel skinne,
eller hvad man nu har ved hånden. Hvis man sidder kan benet anbringes på et
bord eller en stol. Benet bør de næste dage også anbringes højt, så snart man
sidder eller ligger. |
Få undersøgt knæet af en læge.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
I den akutte fase undersøger lægen for alle eventuelle læsioner
i knæet. Måske er knæet så hævet i starten, at det er umuligt at undersøge det
ordentligt. Lægen kan så vælge at ligge en skinne på knæet og undersøge det
igen efter cirka 10 dage.
Lægen vil hvad angår korsbåndslæsionen undersøge for det, der
hedder forreste løshed eller 'skuffeløshed'. Det vil sige, at man ved
undersøgelsen kan trække underbenet frem i forhold til lårbenet. Dette
undersøges med benet i forskellige positioner. Er man i tvivl om diagnosen, kan
en MR-skanning være til hjælp.
|
Hvordan behandles en korsbåndsskade?
Det er ikke altid nødvendigt med en operation. Det første man
skal gøre, er at finde ud af, hvilket behov man har for en operation. Dette er
meget afhængig af ens aktivitetsniveau, job, alder og ikke mindst hvor store
gener, man har. Hos meget unge sportsaktive vil man hurtigt beslutte sig for at
foretage en korsbåndsrekonstruktion. Den kan passende foregå en til to måneder
efter skaden er sket. Dyrker patienten ikke kontaktidræt (håndbold, fodbold)
vil man ofte anbefale, at de gennemfører et tre måneders træningsprogram, hvor
man træner de muskler, der stabiliserer knæet. Der er to årsager til
dette:
-
Nogle vil efter denne træning føle, at knæet nu er så stabilt,
at operation ikke er nødvendig. Det er så vigtigt, fremover at holde træningen
ved lige.
-
Det er vigtigt, at knæ/muskler er så velfungerende som
overhovedet muligt i forbindelse med operationen. Efter operationen følger
mindst tre måneders genoptræning.
-
Børn under 15 år udgør en speciel gruppe. Tidligere ventede man
med at operere, til de var udvokset. Nu er man blevet mere aktiv med hurtig
operation for at undgå tidlige slidgigtsudviklinger.
|
Hvordan foregår operationen?
Operationen foregår de fleste steder ambulant. Det vil sige, at
man møder fastende op om morgenen og udskrives senere på samme dag. Man skal
enten under fuld bedøvelse eller have en rygmarvsbedøvelse.
-
I forbindelse med operationen vil lægen lave en
kikkertundersøgelse af knæet for at se, om der skulle være andre skader, som
eventuelt skal repareres samtidigt.
-
Herefter vil lægen vælge en eller flere af benets egne sener og
bruge dem til at lave et nyt korsbånd med.
-
Hvilke sener, der bruges, er forskelligt fra sted til sted.
Senerne sættes herefter ind i knæleddet via borekanaler, således at forløbet
ligner det oprindelige korsbånd.
-
Afhængig af, hvilke sener man vælger, sættes de fast på
forskellige måder. Det er ikke sådan at man kan sige, at den ene form for
operation er bedre end den anden.
-
På nogle sygehuse skal man anvende en hængselbandage efter
operationen. Man starter med at gå allerede dagen efter operationen, men man
aflaster benet den første tid ved hjælp af krykker. De første ugers tid skal
man ikke gå for meget omkring for at begrænse hævelse af knæet.
-
Herefter skal man træne i mindst tre måneder.
Cykling og svømning (crawl), kan som regel genoptages efter seks
uger. Løb kan man ofte starte med efter cirka tre måneder, såfremt knæet ikke
hæver. Anden lettere sport må først genoptages efter cirka seks måneder. Mere
belastende sport som for eksempel håndbold eller fodbold må først genoptages
efter 9-12 måneder. Man skal dog ikke forvente, at knæet har helt samme
styrke/stabilitet som tidligere.
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi og Hans Gad Johansen, speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Sidst opdateret: 01.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
