Annonce
Muskler, led og knogler
Knæskader - menisken
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi

Hvad vil det sige at have en knæskade?

I knæet er der flere strukturer, der kan blive beskadigede i forbindelse med et uheld. Det drejer sig om sideledbånd, menisk, korsbånd og brusk. De enkelte strukturer er beskrevet for sig, men i forbindelse med uheld, kan flere af strukturerne godt være ødelagte samtidigt.

Hvordan får man en meniskskade?

I knæleddet findes der to halvmåneformede bindevævsskiver, som ligger fast oven på skinnebenet. Disse bindevævsskiver kaldes menisker. Man taler om en udvendig menisk, som ligger i den del af knæleddet, som vender væk fra det andet ben. Og en indvendig menisk, som ligger i den del af knæleddet, som vender ind mod det andet ben.

Meniskens funktion er primært at optræde som støddæmper. Den tager en del af belastningen fra knoglerne ved gang og især ved løb. Hvis ikke vi havde menisken, ville knoglebrusken blive belastet meget hårdt.Menisken er også med til at give en vis stabilitet i knæet

Meniskskader opstår oftest, når der kommer en form for vrid i knæet, mens det er bøjet. Derved kan en menisk komme i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebenet og blive vredet i stykker.

Hvordan føles en meniskskade?

Lige når man er kommet til skade med knæet, kan det være svært at afgøre, om der er en meniskskade, medmindre knæet er låst fast. Der kan være hævelse, men det er der ikke altid. De klassiske symptomer mangler ofte i starten.

Det klassiske symptom viser sig ved, at såfremt benet har været bøjet for eksempel i forbindelse med hugsiddende stilling, så låser knæet fast, således at knæet ikke kan rettes ud igen. Dette skyldes, at der er kommet en revne i menisken, således at noget af den kan vippe ind i leddet og komme i klemme. Folk kan så nogle gange lirke lidt med knæet, og få det til at strække igen.

Et andet symptom på meniskskade kan være smerter ved belastning og efterfølgende større eller mindre hævelse i knæet.

Hvordan stiller lægen diagnosen meniskskade?

  • Først og fremmest er det vigtigt at lytte til sygehistorien, om der har været aflåsninger, smerter eller hævelse.

  • Derefter kan man ved at trykke langs knæets ledlinier undersøge, om der er ømhed svarende til menisken.

  • Ved at bevæge knæet igennem, kan man eventuelt fremkalde det, man kalder et menisk-klik som fremkommer, hvis man kan få menisken til at komme i klemme. Det er dog ikke så hyppigt.

  • Ved mistanke om skade på menisken kan man lave en kikkertundersøgelse af knæet og derved få stillet diagnosen. En kikkertundersøgelse (arthroskopi) kan foretages ambulant i lokalbedøvelse.

  • Er man i tvivl om diagnosen, vil man i dag ofte foretage en såkaldt MR-skanning af knæet før en eventuel kikkertoperation.

Hvordan behandles en menisklæsion?

Som grundregel vil man prøve at bevare så meget af menisken som muligt. Alle meniskoperationer foregår ved arthroskopi, det er aldrig nødvendigt at åbne knæet.

  • Hvis der kun er en lille læsion i den kant, der vender ind i leddet, kan det være nok at glatte kanten lidt til, eller eventuelt slet ingenting gøre.

  • Hvis det drejer sig om en læsion, der gør at et stykke af menisken kan komme i klemme, kan man fjerne dette stykke af menisken.

  • Hvis der er en lang revne i menisken, og revnen sidder tæt på ledkapslen, hvor menisken hæfter, er der en god mulighed for (cirka 70-80 procent), at læsionen kan hele (såfremt patienten er under 40 år). I disse tilfælde bør menisken sættes fast igen. Til dette formål anvendes forskelligt materiale, såsom forskellige tråde, plastik søm eller pile, som ikke skal fjernes igen. Denne operationstype kan foretages i lokalbedøvelse, men man vil ofte foretrække, at den der skal opereres bliver rigtigt bedøvet. Efter artroskopi med eller uden meniskkirurgi vil man hurtigt kunne gå almindeligt igen. Hvis menisken er blevet syet, skal man ofte anvende en hængselsskinne i cirka seks uger, og der vil efterfølgende være brug for fysioterapeutisk genoptræning. Men skal undlade kontaktidræt i op til 6 måneder efterfølgende.

Læs mere om KNÆET

Original tekst af Ejnar  Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi og  Hans Gad  Johansen, 1.reservelæge, speciallæge i ortopædisk kirugi

Sidst opdateret: 08.11.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark