Annonce
Leddegigt (reumatoid artrit)
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge i gigtsygdomme, Gigtforeningens rådgivning

Hvad er leddegigt?

Leddegigt er kendetegnet ved, at et forskelligt antal, men ofte mange af kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Det kan føre til, at ledbrusken ødelægges. Det kan også ødelægge den underliggende knogle og omgivende ledkapsel.

Videoportræt
Se videoen med Brittmarie Hermannsen, der har haft leddegigt, siden hun var 3 år.
Leddegigt forekommer hos cirka en procent af den voksne danske befolkning. Man regner med at der findes cirka 35.000-50.000 mennesker med leddegigt i Danmark, og det skønnes, at 3-5.000 mennesker årligt bliver ramt af sygdommen. Kvinder rammes tre gange så hyppigt som mænd. Sygdommen opstår hyppigst i 30 til 50års alderen.

Ubehandlet medfører sygdommen i de fleste tilfælde, at leddene gradvist misdannes og dermed mister deres funktion. Sygdommen kan ikke helbredes, men det er muligt at forhindre eller forsinke sygdomsudviklingen ved behandling på tværs af de forskellige faggrænser.

Hvorfor får man leddegigt?

Årsagen til leddegigt kendes ikke. Det er sandsynligt, at sygdommen udløses af ydre faktorer hos mennesker, der er særligt modtagelige eksempelvis i kraft af særlige arveanlæg. At arveanlæg spiller en rolle ses af, at bestemte arveanlæg, herunder visse vævstype-gener, forekommer hyppigere ved leddegigt end i baggrundsbefolkningen. Der er tillige en let øget forekomst af leddegigt i familier, hvor et medlem har sygdommen.

Nyere undersøgelser på, at hyppigheden af leddegigt ikke er større hos enæggede tvillinger (der har identiske arveanlæg) end hos toæggede tvillinger (hvis arveanlæg adskiller sig fra hinanden som hos søskende i almindelighed). Dette tyder på, at ydre faktorer har en større betydning for sygdommens opståen, end man hidtil har troet. Det antages, at især følgende faktorer er af betydning for, hvornår sygdommen opstår, og hvordan den forløber:

  • Infektion: Trods intensiv forskning er det ikke lykkedes at påvise, at hverken virus eller bakterier er årsag til sygdommen. Det er muligt, at nedbrydningsprodukter af sådanne mikroorganismer medvirker til at vedligeholde ledbetændelsen.

  • Reaktion på kroppens egne bestanddele (autoimmunitet): Hos patienter med leddegigt er det påvist, at immunapparatets celler reagerer mod kroppens eget ledbrusk. Hos mange af disse patienter kan der samtidig påvises antistoffer rettet mod ledbruskbestanddele. Endvidere er antistoffet anti-CCP (anti-cyklisk citrullineret peptid) forbundet med øget risiko for ledskade. Anti-CCP kan måles i en blodprøve. Dette antistof findes hos en del leddegigt-patienter og ses formentlig kun ved få andre sygdomme,

  • Rygning: Ved forekomst af anti-CCP har leddegigt-patienter øget risiko for sygdomsaktivitet ved rygning.

  • Hormonale faktorer: Sygdommen forekommer tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Symptomerne på leddegigt aftager hyppigt i forbindelse med graviditet. Der er dog ikke holdepunkt for, at p-piller beskytter mod udvikling af leddegigt.

Hvordan føles leddegigt?

Ledsmerter: Tidligt i sygdomsforløbet er der smerter i hvile, når sygdommen er aktiv. Senere i forløbet, når der er indtrådt skader på ledbrusken, får man især smerter ved bevægelse af leddene.

  • Stivhed: Leddegigt kendetegnes ved morgenstivhed af leddene. Denne stivhed skyldes væskeophobning i og omkring leddene, når de er i hvile om natten. Op af dagen aftager stivheden, fordi væsken forsvinder ved bevægelse af leddet.

  • Bevægelsesindskrænkning: Det kan både skyldes hævelse og smerter af leddet samt ødelæggelse af ledbrusk og ledkapsel.

  • Almensymptomer: Mange leddegigtpatienter generes af træthed og undertiden let temperaturforhøjelse, især når sygdommen er aktiv.

  • Alle led kan rammes: Hyppigst går det ud over fingrenes grund- og mellemled, håndled, tæer og knæled. En gang imellem angribes nakkehvirvelsøjlen, mens ryggens øvrige led går fri. Ved leddegigt er det karakteristisk, at ledsymptomerne ofte er symmetriske, således at samme led på højre og venstre side er angrebet.

Sygdommen begynder oftest langsomt, hvor de nævnte symptomer udvikler sig over uger til måneder i stadig flere led. I sjældne tilfælde opstår sygdommen ret pludseligt, og kan også ramme bare et enkelt led. Symptomerne varierer som regel i styrke, der er gode perioder, som glider over i dårlige. I nogle tilfælde kan sygdommen gå helt i ro.

Kan leddegigt medføre symptomer uden for bevægeapparatet?

Oftest er udbredelsen af leddegigt begrænset til leddene. Symptomer uden for leddene kan komme, når sygdommen er tilstrækkeligt fremskreden. Det er meget forskelligt om og hvordan, det kommer til udtryk. Symptomerne omfatter:

  • Gigtbetændelse i seneskeder og slimsække: Der kommer hævelse, ømhed og smerter ved bevægelse. Varer betændelsen ved, er der en risiko for, at senen kan briste.

  • Huden: I huden kan der hos gigtpatienter dannes de såkaldte gigtknuder, som er knuder i underhuden. De kan være fra få millimeter op til tre til fire centimeter store. De dannes især på steder, som får meget tryk. Det er især på albuerne.

  • Hudsår: Der kan opstå hudsår ret pludseligt på grund af betændelse i huden eller i hudens blodkar.

  • Lunger/lungehinde: Lungehindebetændelse er det hyppigste symptom fra lungerne, men også gigtknuder og ikke bakteriel lungebetændelse kan komme til.

  • Øjne: Gigtknuder og ikke-bakteriel betændelse kan ramme øjets senehinde. Årehindebetændelse og nethindebetændelse ses ikke ved leddegigt.

  • Nervesystem: På grund af hævelse i håndledsregionen kan de store nerver til hånden blive udsat for tryk og give anledning til sovende fornemmelser, især i første, anden eller tredje finger. Mere udbredte føleforstyrrelser er mere sjældne, det er især i fødder og fingre. Lammelser af en enkelt muskel eller muskelgruppe er en ualmindelig, men alvorlig forværring af gigtsygdommen.

  • Spyt- og tårekirtler: Her kan der opstå gigtbetændelse. Betændelsen sænker tåre- og spytdannelsen, og dannelsen kan også stoppe helt. Denne tilstand benævnes Sjögrens syndrom og findes hos cirka 15-20 procent af patienter med leddegigt.

  • Hjerte: Hjertehindebetændelse kan give anledning til smerter i venstre side af brystet, men i nogle tilfælde kan det udvikle sig så langsomt, at væsken nedsætter hjertets pumpefunktion, hvorved der opstår hjertesvigt. Leddegigt-patienter har desuden en generelt øget risiko for hjerte/kar-sygdomme.

Hvornår skal man søge læge?

Har man smerter eller hævelse af et eller flere led, bør man kontakte sin læge for at få afklaret, om der er tale om leddegigt eller en anden ledsygdom. Diagnosen leddegigt kan være vanskelig at stille i sygdommens tidligste faser.

Har man allerede leddegigt, skal man ligeledes kontakte lægen, hvis der opstår nye eller uventede symptomer. Lægen kan afgøre, om der er tale om aktivitet i leddegigten, om der er kommet andre problemer til sygdommen, eller om der er tale om en helt anden sygdom. Forværres symptomerne, bør man også kontakte sin læge for eventuelt at få justeret behandlingen.

Hvad kan man selv gøre?

Mennesker med leddegigt er ofte mere trætte end sædvanligt. Det er derfor vigtigt at indlægge hvilepauser i dagens programmer, og at man ikke påtager sig større opgaver, end man kan klare.

Faste medfører lindring af gigtsymptomerne. Der er ikke noget, der tyder på, at specielt udformede diæter har en gunstig indflydelse på gigten eller dens forløb.

Generelt anbefales en varieret kost suppleret med en vitaminpille. Muligvis bedrer lempelig konditionstræning patienternes velvære. Det kan foregå på holdbasis, og det kan foregå i varmtvandsbassin. En motionsform, der tager hensyn til tilstanden, øger ikke risikoen for ledskader.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der findes ikke et enkelt symptom eller en enkelt undersøgelsesmetode, hvormed man kan stille diagnosen leddegigt med sikkerhed. Der er internationalt udviklet et sæt kriterier, som har vist sig at være nyttigt i videnskabelige undersøgelser. Kriterierne er dog mindre egnede til diagnostik tidligt i sygdomsforløbet. De symptomer og fund, der lægges vægt på, er:

  • Morgenstivhed af mindst en times varighed i mindst seks uger

  • Hævelse af bløddelene af mindst tre led eller ledområder

  • Bløddelshævelse af hånd- eller fingerled

  • Symmetrisk ledsvulst, det vil sige bløddelshævelse af samme led på både højre og venstre side

  • Forekomst af gigtknuder

  • Forekomst af gigtfaktor i blodet. Forekomst af antistoffet anti-CCP tillægges også betydning.

  • Typiske forandringer, som kan ses på røntgenbilleder

  • En patient med leddegigt opfylder mindst fire kriterier. Varigheden af de første fire kriterier skal være mindst seks uger.

I 2010 er vedtaget nye kriterier, som tilgodeser mulighed for tidlig diagnose: her indgår en samlet vurdering af ledhævelse, tilstedeværelse af antistoffer (reumafaktor og anti-CCP), betændelsestegn i blodprøver (forhøjet sænkning/C-reaktivt protein) samt sygdomsvarighed.

Hvordan behandles leddegigt?

Det er ikke muligt at helbrede sygdommen, men man kan gøre meget for at standse eller mindske sygdommens udvikling og følgevirkninger og for at dæmpe symptomerne. Leddegigt behandles på tværs af de faglige grænser med deltagelse af reumatolog, reumakirurg, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver og eventuelt psykolog.

Der er altså en hel række elementer i behandlingen, som således har hver sit mål. Ved at benytte sig af disse behandlingsprincipper enkeltvis eller i kombination, er det muligt at bremse eller forsinke sygdommens udviklingstakt og dermed mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger.

Især har udvikling i behandlingen med medicin, som hæmmer gigtbetændelsen, bedret resultaterne. Der er her først og fremmest tale om en behandlingsstrategi, som omfatter tidlig start af behandling med effektive betændelses-dæmpende lægemidler. Hovedmidlerne er Metotrexat og Salazopyrin, der gives som tabletter.

Dernæst er fremkommet nye effektive lægemidler til patienter med utilstrækkelig effekt heraf, som kan gives i kombination med Methotrexat og Salazopyrin - de såkaldte biologiske antireumatika. Disse lægemidler er rettet mod betændelsesfremkaldende faktorer i leddene, herunder stoffet TNF (tumor-nekrose-faktor) og andre betændelses-stoffer og -celler.

Disse lægemidler, der fortrinsvis gives sammen med Methotrexat, omfatter Remicade, Rituximab, Roactemra, Orencia (gives som indsprøjtning i en blodåre), Enbrel, Humira, Simponi og Cimzia (gives som indsprøjtninger under huden). De biologiske antireumatika kan hos nogle patienter helt bremse sygdomsudviklingen og forhindre led-destruktion.

Udsigt for fremtiden

Behandling med lægemidler sker som anført efter individuel vurdering, men vil ofte i starten være methotrexat, som ved behov senere kan suppleres med andre betændelsesdæmpende lægemidler, herunder biologiske antireumatika. Nogle læger anbefaler måske en diæt, men der er ingen beviser for, at en kostændring alene kan lindre eller standse udvikling af leddegigt.

Derimod er det ofte af stor betydning at få hjælp til at holde muskler og led i gang og til at få støtte og aflastning i dagligdagen. Fysioterapeuter og ergoterapeuter har stor andel i, at tilværelsen er tålelig for mange med leddegigt.

Der er i de sidste årtier gjort store fremskridt i behandlingen af leddegigt. Der forventes blandt de biologiske antireumatika nye stoffer markedsført i de kommende år, som antages yderligere at kunne forbedre behandlingsresultaterne. Der er et stigende antal muligheder for indsættelse af kunstige led med mere, men endnu er det ikke alle, der kan gøres smertefrie, og enkelte må stadig i perioder leve med daglige smerter.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om leddegigt, henviser vi til Gigtforeningens side om leddegigt, som indeholder mere detaljerede og uddybende oplysninger.

© Project Photos

Læs mere om GIGT

Original tekst af Per Grinsted, speciallæge i almen medicin og Peter Junker, professor, dr.med., gigtsygdomme

Sidst opdateret: 05.05.2011










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark