Opdateret afHenrik Skjødt, speciallæge
i gigtsygdomme, Gigtforeningens rådgivning
Hvad er leddegigt?
Leddegigt er kendetegnet ved, at et forskelligt antal, men ofte
mange af kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Det
kan føre til, at ledbrusken ødelægges. Det kan også ødelægge den underliggende
knogle og omgivende ledkapsel.
Videoportræt
Se videoen med Brittmarie Hermannsen,
der har haft leddegigt, siden hun var 3 år.
Leddegigt forekommer hos cirka en procent af den voksne danske
befolkning. Man regner med at der findes cirka 35.000-50.000 mennesker med
leddegigt i Danmark, og det skønnes, at 3-5.000 mennesker årligt bliver ramt af
sygdommen. Kvinder rammes tre gange så hyppigt som mænd. Sygdommen opstår
hyppigst i 30 til 50års alderen.
Ubehandlet medfører sygdommen i de fleste tilfælde, at leddene
gradvist misdannes og dermed mister deres funktion. Sygdommen kan ikke
helbredes, men det er muligt at forhindre eller forsinke sygdomsudviklingen ved
behandling på tværs af de forskellige faggrænser.
Hvorfor får man leddegigt?
Årsagen til leddegigt kendes ikke. Det er sandsynligt, at
sygdommen udløses af ydre faktorer hos mennesker, der er særligt modtagelige
eksempelvis i kraft af særlige
arveanlæg. At arveanlæg spiller en
rolle ses af, at bestemte arveanlæg, herunder visse vævstype-gener, forekommer
hyppigere ved leddegigt end i baggrundsbefolkningen. Der er tillige en let øget
forekomst af leddegigt i familier, hvor et medlem har sygdommen.
Nyere undersøgelser på, at hyppigheden af leddegigt ikke er
større hos enæggede tvillinger (der har identiske arveanlæg) end hos toæggede
tvillinger (hvis arveanlæg adskiller sig fra hinanden som hos søskende i
almindelighed). Dette tyder på, at ydre faktorer har en større betydning for
sygdommens opståen, end man hidtil har troet. Det antages, at især følgende
faktorer er af betydning for, hvornår sygdommen opstår, og hvordan den
forløber:
Infektion: Trods intensiv forskning er det
ikke lykkedes at påvise, at hverken
virus eller bakterier
er årsag til sygdommen. Det er muligt, at nedbrydningsprodukter af sådanne
mikroorganismer medvirker til at vedligeholde ledbetændelsen.
Reaktion på kroppens egne bestanddele (autoimmunitet):
Hos patienter med leddegigt er det påvist, at immunapparatets celler
reagerer mod kroppens eget ledbrusk. Hos mange af disse patienter kan der
samtidig påvises antistoffer rettet mod ledbruskbestanddele. Endvidere er
antistoffet anti-CCP (anti-cyklisk citrullineret peptid) forbundet med øget
risiko for ledskade. Anti-CCP kan måles i en blodprøve. Dette antistof findes
hos en del leddegigt-patienter og ses formentlig kun ved få andre
sygdomme,
Rygning: Ved forekomst af anti-CCP har
leddegigt-patienter øget risiko for sygdomsaktivitet ved rygning.
Hormonale faktorer: Sygdommen forekommer tre
gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Symptomerne på leddegigt aftager
hyppigt i forbindelse med
graviditet. Der er dog ikke
holdepunkt for, at
p-piller beskytter
mod udvikling af leddegigt.
Hvordan føles leddegigt?
Ledsmerter: Tidligt i sygdomsforløbet er der smerter i hvile,
når sygdommen er aktiv. Senere i forløbet, når der er indtrådt skader på
ledbrusken, får man især smerter ved bevægelse af leddene.
Stivhed: Leddegigt kendetegnes ved
morgenstivhed af leddene. Denne stivhed skyldes væskeophobning i og omkring
leddene, når de er i hvile om natten. Op af dagen aftager stivheden, fordi
væsken forsvinder ved bevægelse af leddet.
Bevægelsesindskrænkning: Det kan både skyldes
hævelse og smerter af leddet samt ødelæggelse af ledbrusk og ledkapsel.
Almensymptomer: Mange leddegigtpatienter
generes af træthed og undertiden let temperaturforhøjelse, især når sygdommen
er aktiv.
Alle led kan rammes: Hyppigst går det ud over
fingrenes grund- og mellemled, håndled, tæer og knæled. En gang imellem
angribes nakkehvirvelsøjlen, mens ryggens øvrige led går fri. Ved leddegigt er
det karakteristisk, at ledsymptomerne ofte er symmetriske, således at samme led
på højre og venstre side er angrebet.
Sygdommen begynder oftest langsomt, hvor de nævnte symptomer
udvikler sig over uger til måneder i stadig flere led. I sjældne tilfælde
opstår sygdommen ret pludseligt, og kan også ramme bare et enkelt led.
Symptomerne varierer som regel i styrke, der er gode perioder, som glider over
i dårlige. I nogle tilfælde kan sygdommen gå helt i ro.
Kan leddegigt medføre symptomer uden for
bevægeapparatet?
Oftest er udbredelsen af leddegigt begrænset til leddene.
Symptomer uden for leddene kan komme, når sygdommen er tilstrækkeligt
fremskreden. Det er meget forskelligt om og hvordan, det kommer til udtryk.
Symptomerne omfatter:
Gigtbetændelse i seneskeder og slimsække: Der
kommer hævelse, ømhed og smerter ved bevægelse. Varer betændelsen ved, er der
en risiko for, at senen kan briste.
Huden: I huden kan der hos gigtpatienter
dannes de såkaldte gigtknuder, som er knuder i underhuden. De kan være fra få
millimeter op til tre til fire centimeter store. De dannes især på steder, som
får meget tryk. Det er især på albuerne.
Hudsår: Der kan opstå hudsår ret pludseligt på
grund af betændelse i huden eller i hudens blodkar.
Lunger/lungehinde: Lungehindebetændelse er
det hyppigste symptom fra lungerne, men også gigtknuder og ikke bakteriel
lungebetændelse kan
komme til.
Øjne: Gigtknuder og ikke-bakteriel betændelse
kan ramme øjets senehinde. Årehindebetændelse og nethindebetændelse ses ikke
ved leddegigt.
Nervesystem: På grund af hævelse i
håndledsregionen kan de store nerver til hånden blive udsat for tryk og give
anledning til sovende fornemmelser, især i første, anden eller tredje finger.
Mere udbredte føleforstyrrelser er mere sjældne, det er især i fødder og
fingre. Lammelser af en enkelt muskel eller muskelgruppe er en ualmindelig, men
alvorlig forværring af gigtsygdommen.
Spyt- og tårekirtler: Her kan der opstå
gigtbetændelse. Betændelsen sænker tåre- og spytdannelsen, og dannelsen kan
også stoppe helt. Denne tilstand benævnes Sjögrens syndrom og findes hos cirka
15-20 procent af patienter med leddegigt.
Hjerte: Hjertehindebetændelse kan give
anledning til smerter i venstre side af brystet, men i nogle tilfælde kan det
udvikle sig så langsomt, at væsken nedsætter hjertets pumpefunktion, hvorved
der opstår
hjertesvigt.
Leddegigt-patienter har desuden en generelt øget risiko for
hjerte/kar-sygdomme.
Hvornår skal man søge læge?
Har man smerter eller hævelse af et eller flere led, bør man
kontakte sin læge for at få afklaret, om der er tale om leddegigt eller en
anden ledsygdom. Diagnosen leddegigt kan være vanskelig at stille i sygdommens
tidligste faser.
Har man allerede leddegigt, skal man ligeledes kontakte lægen,
hvis der opstår nye eller uventede symptomer. Lægen kan afgøre, om der er tale
om aktivitet i leddegigten, om der er kommet andre problemer til sygdommen,
eller om der er tale om en helt anden sygdom. Forværres symptomerne, bør man
også kontakte sin læge for eventuelt at få justeret behandlingen.
Hvad kan man selv gøre?
Mennesker med leddegigt er ofte mere trætte end sædvanligt. Det
er derfor vigtigt at indlægge hvilepauser i dagens programmer, og at man ikke
påtager sig større opgaver, end man kan klare.
Faste medfører lindring af gigtsymptomerne. Der er ikke noget,
der tyder på, at specielt udformede diæter har en gunstig indflydelse på gigten
eller dens forløb.
Generelt anbefales en varieret kost suppleret med en
vitaminpille. Muligvis bedrer lempelig konditionstræning patienternes velvære.
Det kan foregå på holdbasis, og det kan foregå i varmtvandsbassin. En
motionsform, der tager hensyn til tilstanden, øger ikke risikoen for ledskader.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Der findes ikke et enkelt symptom eller en enkelt
undersøgelsesmetode, hvormed man kan stille diagnosen leddegigt med sikkerhed.
Der er internationalt udviklet et sæt kriterier, som har vist sig at være
nyttigt i videnskabelige undersøgelser. Kriterierne er dog mindre egnede til
diagnostik tidligt i sygdomsforløbet. De symptomer og fund, der lægges vægt på,
er:
Morgenstivhed af mindst en times varighed i mindst seks
uger
Hævelse af bløddelene af mindst tre led eller
ledområder
Bløddelshævelse af hånd- eller fingerled
Symmetrisk ledsvulst, det vil sige bløddelshævelse af samme led
på både højre og venstre side
Forekomst af gigtknuder
Forekomst af gigtfaktor i blodet. Forekomst af antistoffet
anti-CCP tillægges også betydning.
Typiske forandringer, som kan ses på røntgenbilleder
En patient med leddegigt opfylder mindst fire kriterier.
Varigheden af de første fire kriterier skal være mindst seks uger.
I 2010 er vedtaget nye kriterier, som tilgodeser mulighed for
tidlig diagnose: her indgår en samlet vurdering af ledhævelse, tilstedeværelse
af antistoffer (reumafaktor og anti-CCP), betændelsestegn i blodprøver
(forhøjet sænkning/C-reaktivt protein) samt sygdomsvarighed.
Hvordan behandles leddegigt?
Det er ikke muligt at helbrede sygdommen, men man kan gøre meget
for at standse eller mindske sygdommens udvikling og følgevirkninger og for at
dæmpe symptomerne. Leddegigt behandles på tværs af de faglige grænser med
deltagelse af reumatolog, reumakirurg, fysioterapeut, ergoterapeut,
sygeplejerske, socialrådgiver og eventuelt psykolog.
Der er altså en hel række elementer i behandlingen, som således
har hver sit mål. Ved at benytte sig af disse behandlingsprincipper enkeltvis
eller i kombination, er det muligt at bremse eller forsinke sygdommens
udviklingstakt og dermed mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger.
Især har udvikling i behandlingen med medicin, som hæmmer
gigtbetændelsen, bedret resultaterne. Der er her først og fremmest tale om en
behandlingsstrategi, som omfatter tidlig start af behandling med effektive
betændelses-dæmpende lægemidler. Hovedmidlerne er Metotrexat og Salazopyrin,
der gives som tabletter.
Dernæst er fremkommet nye effektive lægemidler til patienter
med utilstrækkelig effekt heraf, som kan gives i kombination med Methotrexat og
Salazopyrin - de såkaldte biologiske antireumatika. Disse lægemidler er rettet
mod betændelsesfremkaldende faktorer i leddene, herunder stoffet TNF
(tumor-nekrose-faktor) og andre betændelses-stoffer og -celler.
Disse lægemidler, der fortrinsvis gives sammen med Methotrexat,
omfatter Remicade, Rituximab, Roactemra, Orencia (gives som indsprøjtning i en
blodåre), Enbrel, Humira, Simponi og Cimzia (gives som indsprøjtninger under
huden). De biologiske antireumatika kan hos nogle patienter helt bremse
sygdomsudviklingen og forhindre led-destruktion.
Udsigt for fremtiden
Behandling med lægemidler sker som anført efter individuel
vurdering, men vil ofte i starten være methotrexat, som ved behov senere kan
suppleres med andre betændelsesdæmpende lægemidler, herunder biologiske
antireumatika. Nogle læger anbefaler måske en diæt, men der er ingen beviser
for, at en kostændring alene kan lindre eller standse udvikling af
leddegigt.
Derimod er det ofte af stor betydning at få hjælp til at holde
muskler og led i gang og til at få støtte og aflastning i dagligdagen.
Fysioterapeuter og ergoterapeuter har stor andel i, at tilværelsen er tålelig
for mange med leddegigt.
Der er i de sidste årtier gjort store fremskridt i behandlingen
af leddegigt. Der forventes blandt de biologiske antireumatika nye stoffer
markedsført i de kommende år, som antages yderligere at kunne forbedre
behandlingsresultaterne. Der er et stigende antal muligheder for indsættelse af
kunstige led med mere, men endnu er det ikke alle, der kan gøres smertefrie, og
enkelte må stadig i perioder leve med daglige smerter.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om leddegigt, henviser vi til
Gigtforeningens side om
leddegigt, som indeholder mere detaljerede og uddybende oplysninger.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.
