 | |
| Løberknæ (Tractus iliotibialis friktions syndrom) |
|
|
Af Tommy Frisgaard Øhlenschlæger, speciallæge i reumatologi
|
Hvad er løberknæ?
Løberknæ er en vævsirritationstilstand (inflammation) på
ydersiden af knæet. Den opstår grundet et ledbånd (Tractus Iliotibialis), der
”gnaver” på den nederste og yderste del af lårbensknoglen (Femur). Ledbåndet
starter på ydersiden af ballen og hoften og løber på ydersiden af låret ned til
den øverste del af underbensknoglen (Lægbenet/Tibia). Hver gang knæet bøjes og
strækkes, vil ledbåndet glide hen over ydersiden af lårbensknoglen. Ved en
knæbøjning på 30 grader løber ledbåndet lige hen over knoglekanten.
Hvis der forekommer en overbelastning af området mellem
ledbåndet og lårbensknoglen, opstår irritation (inflammation) og dermed
”Løberknæ” (på Engelsk: ”Iliotibial band friction syndrome” eller ”Runners
knee”).
Helt generelt er det altså en overbelastningsskade, hvor
ledbåndet glider for hårdt eller for mange gange hen over lårbensknoglen, i
forhold til hvor meget vævet kan holde til, og dermed opstår
vævsirritation.
Løberknæ er den hyppigste årsag til udvendig knæsmerte. Det er
den anden hyppigste skade hos løbere (heraf navnet), men udgør også mellem
15-24 % af overbelastningsskaderne i cykling.
|
Risikofaktorer
Der er flere faktorer, som har vist sig at kunne udløse
vævsirritationen (inflammationen) mellem ledbåndet og
lårbensknoglen:
-
hulfod (cavus pedis)
-
hjulben (genus varus)
-
ankelskævhed (rarefoot varus)
-
lang løbedistance
-
tid på bane (atletikløbebane)
-
intervaltræning
-
muskelsvaghed omkring knæ
-
muskelsvaghed ved hofte/bækken
-
løb ned ad bakke.
|
Hvad er symptomerne?
Løberknæ giver smerter på ydersiden af knæet. Typisk i et punkt
2-3 cm. over ledlinien (området mellem lårbensknoglen og underbensknoglen
(læggen). Der kan eventuel føles en lille hævelse i samme område. Dette
skyldes, at der ved irritationen dannes en slimsækslignende (bursalignende)
struktur mellem ledbåndet og lårbensknoglen. Der kan være et lille klik, når
ledbåndet ved 30 grader knæbøjning, glider hen over lårbensknoglen. Der kan
eventuelt være udstråling af smerter mod hofte eller ankel.
Ved den akutte skade opstår symptomerne ofte et stykke tid inde
i løbet. Når skaden har stået på nogle dage til uger, sker det ofte, at der er
lidt smerte i starten af en løbetur, men når man så bliver varm, bliver det
bedre for så at komme igen i slutningen af løbeturen. Dette fænomen har ofte
fået patienten fejlagtigt til at tolke det som om, at ”skaden skal løbes væk”
(det bliver jo bedre, når man forsætter med at løbe). Ved længerevarende
belastning kommer symptomerne også i timerne til dagen efter belastning.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen løberknæ kan i langt de fleste tilfælde stilles ved
undersøgelse hos lægen. Der kan eventuelt suppleres med en
ultralydsundersøgelse til at understøtte diagnosen. I helt specielle tilfælde
kan det være nødvendigt at supplere med en MR scanning.
|
Hvordan behandles løberknæ?
De fleste videnskabelige undersøgelser arbejder med en
behandlingsperiode på seks til otte uger. Erfaringsmæssigt tager behandlingen
af løberknæ dog ofte noget længere tid.
Der er dokumenteret effekt af: Styrkelse af hofte muskler,
styrkelse af bækkenmuskler, smertestillende medicin, indsprøjtning med
binyrebark hormon (steroid injektion), og operation (kirurgi).
Der er forskel på behandlingsplanen, alt efter om løberknæet er
akut (mindre end to ugers symptomer), eller om det er kronisk (symptomer i mere
end to måneder).
Nedenstående behandlingsforslag tager udgangspunkt i en akut
skade af voksne.
Behandlingen dækker følgende trin (Se uddybning af de enkelte
trin nedenfor):
-
Ro/dæmpning af vævsirritation
(inflammation).
-
Udstræk.
-
Styrkelse af muskler.
-
Genoptagelse af sport og motion
-
Behandligen virker ikke
-
Andet.
Ro/dæmpning af vævsirritation
(inflammation)
Da der er tale om en overbelastningsskade, gælder det om at
reducere den belastning, der har ført til skaden. Det er derfor i princippet
forbudt at foretage bevægelser, der fører til bøjning og strækning af knæet.
For at holde konditionen ved lige kunne man for eksempel svømme med en ”flyder”
mellem benene og så kun bruge armene.
Hvis der er hævelse af området eller anden tegn på
vævsirritation (inflammation), kan man behandle med is, eller man kan overveje
at give en indsprøjtning med binyrkebark hormon (steroid
injektion).
Endelig kan det overvejes at give en kortvarig behandling med
smertestillende medicin (snak med din læge, da der fra Sundhedsstyrelsens side
er kommet nye retningslinier vedrørende brug af visse typer smertestillende
medicin til idrætsskader (især ”gigtmedicin”(NSAID).
Udstrækning
Når vævsirritationen (inflammationen) er aftaget, kan man
begynde at lave udstrækningsøvelser. Den bedst dokumenterede øvelse er en
øvelse, hvor man står oprejst og fører det raske ben ind over det syge ben.
Herefter læner man arme og krop fremover og mod den raske side. Udstrækning af
hofte og ankel muskler/ledbånd vil også være en god idé. Det er vist, at
udstrækning kan forlænge/smidiggøre ledbåndet, men ikke at det med sikkerhed
forkorter skadesperioden.
Styrkelse af muskler
Når udstrækning af ledbåndet kan foretages uden at give gener,
kan man opstarte styrkeøvelser. Det er især vigtigt, at det er øvelser, der
styrker hofte-, bækken- og knæ-musklerne. Der er bedst dokumentation for
styrkelse af den mellemste ballemuskel (gluteus medius).
Genoptagelse af sport og motion
Når styrkeøvelserne kan gennemføres uden gener, kan man langsomt
vende tilbage til sin idræt. I tilfælde af løb vil det være hensigtsmæssigt at
starte med små distancer og på jævnt underlag. Der må højst løbes hver anden
dag. Herefter kan distancen øges (maksimalt 10 % om ugen), så kan der indlægges
interval træning og sidst løb i kuperet terræn.
Behandlingen virker ikke
Langt den hyppigste årsag til, at behandlingen ikke virker, er,
at genoptræningen er gået for hurtig frem, hvormed man har vedligeholdt sin
skade. Det er derfor oftest bedst at gå lidt tilbage i genoptræningensplanen.
Hvis dette alligevel ikke virker, skal man i første omgang overveje, om der er
nogle fejlstillinger (holdningsanomalier), der ikke er rettet (se
risikofaktorer). Hvis der forsat er problemer, kan man overveje operation
(kirurgi).
Andet
Det er undersøgt, om massage kunne helbrede løberknæ, men det
har ikke vist sig at have nogen effekt. Der er ikke vist effekt af
ultralydsbehandling eller laserbehandling.
|
Hvordan kan man forebygge løberknæ?
De faktorer, der har betydning for udvikling af løberknæ, er:
løbedistance, løbehyppighed og løbevarighed. Som tommelfingerregel må man ikke
øge sin løbebelastning med mere end 10 % om ugen (maksimalt). Det er forsøgt
undersøgt om udstrækning, indlæg i sko og ændrede sko kan forebygge løberknæ,
men dette er ikke endeligt bevist.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 05.08.2008
|
| |
|
Sviende hænder
