Opdateret afSeppo W. Langer,
overlæge, ph.d., speciallæge i intern medicin og medicinsk
kræftbehandling
Hvad er lungekræft?
At leve med lungekræft
Patientforeningen Lungekræft satte i
slutningen af november 2009 fokus på de konsekvenser, lungekræft har for
patienter og pårørende. 3.800 danskere får lungekræft hvert år. En ny
undersøgelse viser, at:
der er ikke nok hjælp til de pårørende: 42 procent af de
pårørende føler sig nedtrykt, isoleret og udkørt. 28 procent af patienterne
føler sig isoleret og alene og modtager ingen støtte fra venner og
familie.
halvdelen af de pårørende føler sig svigtet af
behandlingssystemet og 44 procent føler, at de bliver glemt. Iflg. formand for
Dansk Lunge Cancer Gruppe, Torben Palshof er det første gang, at der ses så
markant et resultat.
cirka 90 procent af de pårørende mener, at et godt forhold
til hospitalslægerne vil hjælpe og give energi gennem
sygdomsforløbet.
langt de fleste pårørende (87 procent) og patienter (86
procent) får mest energi til at håndtere sygdommen ved at fokusere på det gode
i livet.
85 procent patienter og 80 procent pårørende udviser vilje
til at overkomme sygdommes beslastninger og bekymringer og tage et medansvar
for at komme videre.
Lungekræft opstår, når nogle celler i lungerne begynder at dele
sig og vokse uden for organismens kontrol. Det, som kan få en celle til at dele
sig uden for kontrol, er blandt andet udsættelse for tjærestoffer fra
cigaretrøg eller radon i omgivelserne. Arvelighed kan måske også spiller også
en vis rolle. Det er for nyligt vist, at ændringer i arveegenskaber, som styrer
reparationsmekanismer til at bremse kræftudvikling, øger risikoen for
lungekræft. En række stoffer og materialer i
arbejdsmiljøet kan
også fremkalde lungekræft blandt andet asbest, svejserøg, tjærestoffer fra
skorstenssod og astfalt, krom og nikkel. Men risikoen for at få lungekræft på
grund af for eksempel asbest eller svejserøg er langt farligst hos
rygere.
Tobaksrøg er årsagen
til ni af ti lungekræfttilfælde. Som følge af det stigende tobaksforbrug op til
1970erne er hyppigheden af lungekræft steget med en forsinkelse på cirka 20-30
år. Det er den tid, det tager fra, man begynder at udsættes for cigaretrøg, til
lungekræften opstår. I dag dør cirka 3.500 danskere hvert år af lungekræft, og
lungekræft er den kræftform, som forårsager flest dødsfald både blandt kvinder
og mænd. Sygdommen er årsag til godt fem procent af alle dødsfald og er derfor
en folkesygdom.
Hyppigheden af lungekræft har toppet for mændenes vedkommende,
men stiger fortsat kraftigt blandt kvinder, hvilket afspejler forskellen på
rygemønstret blandt kvinder og mænd. Lungekræft er sjælden hos folk, som aldrig
har
røget.
Hvordan føles lungekræft?
Lungekræft kan være uden
symptomer i årevis og
opdages nogle gane først, når sygdommen er vidt fremskreden, og hvor den måske
har været til stede i flere år. Du bør søge læge med henblik på undersøgelse
for lungekræft, hvis:
Du er ryger, over 40 år og begynder at hoste, eller har
tobakshoste, som bliver værre med gentagne episoder med slim.
Du er holdt op med at ryge og bliver ved med at
hoste i mere end et par
måneder.
Du er ryger og over 40 år gammel og hoster blod op.
Du er ryger og over 40 år og har i løbet af nogle måneder
oplevet åndenød, du ikke tidligere har haft.
Du er ryger og over 40 år gammel og får hæshed, som ikke
forsvinder i løbet af nogle uger.
Du er ryger og over 40 år og får konstante smerter i den ene
skulder, som der ikke kan findes nogen god forklaring på.
Du er ryger og over 40 år og føler dig unaturlig
træt, har mistet
appetitten og måske
tabt nogle kilo i
vægt.
Hvad kan man selv gøre?
Det vigtigste er at
holde op med at ryge – det er det
eneste som med fuldstændig sikkerhed kan forebygge lungekræft. For hver dag,
der går efter et
rygestop, mindskes
risikoen for lungekræft, og efter 5-10 år er risikoen halveret. Det er aldrig
for sent at holde op med at ryge.
Er man ryger over 40 år og får nogle nye symptomer, som ikke
forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder, skal man søge læge.
Det eksempelvis symptomer som unaturlig træthed og uønsket vægttab. Din læge
vil så bestille et røntgenbillede af brystkassen. Man ved, at regelmæssige
røntgenundersøgelser af lungerne ikke ændrer på dødeligheden af lungekræft. Det
er ikke afklaret om regelmæssige
CT-scanninger af
lungerne kan ændre på dødeligheden af lungekræft. Regelmæssig CT-scanning kan
derfor ikke anbefales på nuværende tidspunkt.
Hvordan stiller lægen diagnosen lungekræft?
Hvis man har et af de ovenfor nævnte symptomer, bør man henvende
sig til sin læge og få foretaget et røntgenbillede af brystkassen. Hvis der er
mistanke om lungekræft, vil der efterfølgende blive foretaget en CT-scanning
eller PET/CT-scanning af lungerne. Hvis mistanken om lungekræft fortsat er til
stede, skal der foretages en vævsprøve (biopsi) fra det område i lungen, hvor
man mener, at kræften sidder. Det kan ske ved en kikkertundersøgelse af
lungerne, hvor man kan tage vævsprøver af en svulst, der sidder i væggen af
luftrøret. Ved at kombinere kikkertundersøgelsen med ultralyd, kan man desuden
tage prøver af det lungevæv, der ligger dybere og ikke kan nås ved
kikkertundersøgelsen. En anden undersøgelsesform er den CT-vejledte vævsprøve.
Her lokalbedøves huden over lungen og lægen stikker en nål tværs gennem
brystkassens ind i det område, hvor vævsprøven skal tages fra. Samtidig følger
man nålens bane en CT-scanner, så man er sikker på at ramme det rigtige område.
Det kan være vanskeligt at få afklaret, om en lille plet på
lungen er en kræftsvulst eller ej, og ofte er det nødvendigt med flere forsøg
på vævsprøver.
'Småcellet' lungekræft udgør cirka 15 procent af
lungekræft-tilfældene og behandles med kemoterapi, som undertiden kombineres
med strålebehandling. 'Ikke småcellet lungekræft' kan opereres, hvis
kræftsvulsten ikke har bredt sig for meget. Lungekræft kan brede sig til andre
organer uden for lungerne – oftest
knogler, binyrer,
lever og
hjerne. Hvis kræften
således er fremskreden med metastaser (dattersvulster), kan man forlænge livet
med kemoterapi eller biologisk behandling (Også kaldet targeteret/mårettet behandling), eventuelt i kombination med
stråle-terapi.
Strålebehandling
gives også, hvis kræften giver anledning til smerter, for eksempel på grund af,
at svulsten er vokset ind i brystvæggen eller andre organer. Nogle gange er en
kræftknude for udbredt til at blive opereret i første omgang. I udvalgte
tilfælde kan man starte med at behandle med kemoterapi eller stråler, og hvis
knuden svinder tilstrækkeligt kan den nogle gange fjernes helt ved en
operation.
Operation blev
tidligere altid foretaget ved at åbne brystkassen ved et snit mellem ribbenene.
I dag anvendes mest såkaldt videoskopisk operation. Her indføres instrumenter
og kikkerter gennem små snit i brystvæggen. Dette fører til færre
komplikationer efter operationerne.
Der er ingen dokumentation for, at alternative behandlingsformer
som naturlægemidler (hajbrusk og lignende), akupunktur eller zoneterapi har
nogen effekt på lungekræft. Der er til gengæld eksempler på, at alternative
behandlingsformer har ført til alvorlige bivirkninger.
Vil du vide mere
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i lungerne, henvises
til
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som
indeholder mange oplysninger om denne sygdom. Her findes både en sektion om
kræft i selve lungen og en sektion om kræft i lungehinden. Brug søgefunktionen
for at finde de to sektioner.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.
Naturmedicin ..?