 | |
Af Martin Døssing, speciallæge i lungemedicin, intern medicin og klinisk
farmakologi
|
Hvad er lungekræft?
Lungekræft opstår, når nogle celler i lungerne begynder at dele
sig og vokse uden for organismens kontrol. Det, som kan få en celle til at dele
sig uden for kontrol, er bl.a. udsættelse for tjærestoffer fra cigaretrøg eller
radondøtre fra uddunstningen fra cement. En række stoffer og materialer i
arbejdsmiljøet kan også fremkalde lungekræft blandt andet asbest, svejserøg,
tjærestoffer fra skorstenssod og astfalt, krom og nikkel. Men lungekræft på
grund af for eksempel asbest er langt farligst hos rygere.
Tobaksrøg er årsagen
til ni af ti lungekræfttilfælde. Som følge af det stigende tobaksforbrug op til
1970erne er hyppigheden af lungekræft steget med en forsinkelse på cirka 20-30
år. Det er den tid, det tager fra, man begynder at udsættes for cigaretrøg, til
lungekræften opstår. I dag dør cirka 3.500 danskere af lungekræft, og
lungekræft er den kræftform, som forårsager flest dødsfald både blandt kvinder
og mænd. Sygdommen er årsag til godt 5% af alle dødsfald og er derfor en
folkesygdom.
Hyppigheden af lungekræft har toppet for mændenes vedkommende,
men stiger fortsat kraftigt blandt kvinder, hvilket afspejler forskellen på
rygemønstret blandt kvinder og mænd. Lungekræft er sjælden hos folk, som aldrig
har røget, men lungekræft, som består af udflytterkolonier (metastaser) fra
andre kræftformer end lungekræft, ses hos folk, som aldrig har røget – blandt
andet hos kvinder med brystkræft.
|
Hvordan føles lungekræft?
Lungekræft er uden symptomer i årevis og opdages ofte først, når
sygdommen er vidt fremskreden, og hvor den formentlig har været til stede i
5-10 år.
-
Er du ryger, over 40 år og begynder at hoste, eller din
tobakshoste bliver værre med gentagne episoder med slim, kan det være tegn på
lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af
brystkassen.
-
Er du holdt op med at ryge og bliver ved med at hoste i mere
end et par måneder, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge til at
bestille et røntgenbillede af brystkassen.
-
Er du ryger og over 40 år gammel og hoster blod op, kan det
være tegn på lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af
brystkassen.
-
Er du ryger og over 40 år og i løbet af nogle måneder oplever
en åndenød, du ikke tidligere har haft, kan det være tegn på lungekræft. Få din
læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.
-
Er du ryger og over 40 år gammel og får hæshed, som ikke
forsvinder i løbet af nogle uger, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge
til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.
-
Er du ryger og over 40 år og får konstante smerter i den ene
skulder, som der ikke kan findes nogen god forklaring på, kan det være en
lungekræft, som sidder helt oppe i toppen af lungen og trykker på nerverne i
skulderen. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af
brystkassen.
-
Er du ryger og over 40 år og føler dig unaturlig træt, har
mistet appetitten og måske tabt nogle kilo i vægt, kan det være tegn på
lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af
brystkassen.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det vigtigste er at holde op med at ryge – det er det eneste som
med fuldstændig sikkerhed kan forebygge lungekræft. For hver dag der går efter
et rygestop mindskes risikoen for lungekræft og efter 5-10 år er risikoen
halveret. Det er aldrig for sent at holde op med at ryge.
Er man ryger over 40 år og får nogle nye symptomer, som ikke
forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder, skal man søge læge.
Det eksempelvis symptomer som unaturlig træthed og uønsket vægttab. Din læge
vil så bestille et røntgenbillede af brystkassen. Man ved, at regelmæssige
røntgenundersøgelser af lungerne ikke ændrer på dødeligheden af lungekræft. Det
er ikke afklaret om regelmæssige CT-scanninger af lungerne kan ændre på
dødeligheden af lungekræft. Regelmæssig CT-scanning kan derfor ikke anbefales
på nuværende tidspunkt.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen lungekræft?
Hvis man har et af de ovenfor nævnte symptomer, bør man henvende
sig til sin læge og få foretaget et røntgenbillede af brystkassen. Hvis der er
mistanke om lungekræft, vil der efterfølgende blive foretaget en CT-scanning af
lungerne. Hvis mistanken om lungekræft fortsat er til stede, skal der foretages
en vævsprøve (biopsi) fra det område i lungen, hvor man mener, at kræften
sidder. Det kan ske ved en kikkertundersøgelse af lungerne, hvor man kan tage
vævsprøver af en svulst, der sidder i væggen af luftrøret og kan nås ved hjælp
af bronkoskopet. Ved at kombinere kikkertundersøgelsen med ultralyd, kan man
desuden tage prøver af det lungevæv, der ligger dybere og ikke kan nås gennem
bronkoskopet. En anden undersøgelseform er den CT-vejledte vævsprøve, som
foregår på røntgenafdelingen. Her lokalbedøver man huden over lungen og stikker
en nål tværs gennem brystkassens ind i det område, hvor vævsprøve skal tages
fra. Samtidig følger man nålens bane på røntgenskærmen eller CT-skærmen, så man
er sikker på at ramme det rigtige område.
Det kan være vanskeligt at få afklaret, om en lille plet på
lungen er en kræftsvulst eller ej, og ofte er det nødvendigt med flere forsøg
på vævsprøver. Nogle gange er det mest fordelagtigt at afvente udviklingen og
ved gentagne billeddiagnostiske undersøgelser (CT-scanning eller røntgen)
konstatere, om svulsten vokser eller ej. Dette gælder bl.a. pletter som er
mindre end 5 mm i diameter, idet de er for små til at man kan få noget væv ud
selv ved en CT-vejledt vævsprøve.
|
Hvordan behandles lungekræft?
Behandlingen af lungekræft afhænger af, hvilken celletype der
ligger til grund for kræften, og hvor udbredt den er (kræftens stadie). Man
skelner mellem 'småcellet kræft' og 'ikke småcellet kræft'.
'Småcellet' lungekræft udgør cirka 20% af lungekræft-tilfældene
og behandles med kemoterapi. 'Ikke småcellet lungekræft' kan opereres, hvis
kræftsvulsten ikke har bredt sig for meget. Hvis kræften er for fremskreden,
kan man forlænge livet med kemoterapi. Strålebehandling gives, hvis kræften
giver anledning til smerter for eksempel på grund af, at kræften er vokset ind
i brystvæggen eller andre organer. Nogle gange er en kræftknude for udbredt til
at blive opereret i første omgang. I udvalgte tilfælde kan man starte med at
behandle med kemoterapi eller stråler, og hvis knuden svinder tilstrækkeligt
kan den nogle gange fjernes helt ved en operation. Operation blev tidligere
altid foretaget ved at åbne brystkassen ved et snit mellem ribbenene. I dag kan
nogle af de små lungekræftknuder fjernes ved en videoskopisk procedure. Her
indføres instrumenter og lyskilde gennem små snit i brystvæggen. Dette fører
til færre komplikationer efter operationerne.
Lungekræft kan brede sig til andre organer uden for lungerne –
oftest knogler, binyrer, lever og hjerne. I tilfælde af udflytterkolonier
(metastaser) til knogler eller hjerte kan kemoterapien kombineres med
strålebehandling.
Der er ingen dokumentation for, at alternative behandlingsformer
som naturlægemidler (hajbrusk og lignende), akupunktur eller zoneterapi har
nogen effekt på lungekræft. Der er eksempler på, at alternative
behandlingsformer har ført til alvorlige bivirkninger.
|
Vil du vide mere
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i lungerne, henvises
til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange
oplysninger om denne sygdom. Her findes både en sektion om kræft i selve lungen
og en sektion om kræft i lungehinden. Brug søgefunktionen for at finde de to
sektioner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.10.2008
|
| |
|
Gør ondt under sex! 
