Annonce
Lungekræft
Lungekræft
Opdateret af Seppo  W. Langer, overlæge, ph.d., speciallæge i intern medicin og medicinsk kræftbehandling

Hvad er lungekræft?

At leve med lungekræft
Patientforeningen Lungekræft satte i slutningen af november 2009 fokus på de konsekvenser, lungekræft har for patienter og pårørende. 3.800 danskere får lungekræft hvert år. En ny undersøgelse viser, at:
  • der er ikke nok hjælp til de pårørende: 42 procent af de pårørende føler sig nedtrykt, isoleret og udkørt. 28 procent af patienterne føler sig isoleret og alene og modtager ingen støtte fra venner og familie.
  • halvdelen af de pårørende føler sig svigtet af behandlingssystemet og 44 procent føler, at de bliver glemt. Iflg. formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, Torben Palshof er det første gang, at der ses så markant et resultat.
  • cirka 90 procent af de pårørende mener, at et godt forhold til hospitalslægerne vil hjælpe og give energi gennem sygdomsforløbet.
  • langt de fleste pårørende (87 procent) og patienter (86 procent) får mest energi til at håndtere sygdommen ved at fokusere på det gode i livet.
  • 85 procent patienter og 80 procent pårørende udviser vilje til at overkomme sygdommes beslastninger og bekymringer og tage et medansvar for at komme videre.
  • Du kan læse mere på Patientforeningen Lungekræft
    Lungekræft opstår, når nogle celler i lungerne begynder at dele sig og vokse uden for organismens kontrol. Det, som kan få en celle til at dele sig uden for kontrol, er blandt andet udsættelse for tjærestoffer fra cigaretrøg eller radon i omgivelserne. Arvelighed kan måske også spiller også en vis rolle. Det er for nyligt vist, at ændringer i arveegenskaber, som styrer reparationsmekanismer til at bremse kræftudvikling, øger risikoen for lungekræft. En række stoffer og materialer i arbejdsmiljøet kan også fremkalde lungekræft blandt andet asbest, svejserøg, tjærestoffer fra skorstenssod og astfalt, krom og nikkel. Men risikoen for at få lungekræft på grund af for eksempel asbest eller svejserøg er langt farligst hos rygere.

    Tobaksrøg er årsagen til ni af ti lungekræfttilfælde. Som følge af det stigende tobaksforbrug op til 1970erne er hyppigheden af lungekræft steget med en forsinkelse på cirka 20-30 år. Det er den tid, det tager fra, man begynder at udsættes for cigaretrøg, til lungekræften opstår. I dag dør cirka 3.500 danskere hvert år af lungekræft, og lungekræft er den kræftform, som forårsager flest dødsfald både blandt kvinder og mænd. Sygdommen er årsag til godt fem procent af alle dødsfald og er derfor en folkesygdom.

    Hyppigheden af lungekræft har toppet for mændenes vedkommende, men stiger fortsat kraftigt blandt kvinder, hvilket afspejler forskellen på rygemønstret blandt kvinder og mænd. Lungekræft er sjælden hos folk, som aldrig har røget.

    Hvordan føles lungekræft?

    Lungekræft kan være uden symptomer i årevis og opdages nogle gane først, når sygdommen er vidt fremskreden, og hvor den måske har været til stede i flere år. Du bør søge læge med henblik på undersøgelse for lungekræft, hvis:

    • Du er ryger, over 40 år og begynder at hoste, eller har tobakshoste, som bliver værre med gentagne episoder med slim.

    • Du er holdt op med at ryge og bliver ved med at hoste i mere end et par måneder.

    • Du er ryger og over 40 år gammel og hoster blod op.

    • Du er ryger og over 40 år og har i løbet af nogle måneder oplevet åndenød, du ikke tidligere har haft.

    • Du er ryger og over 40 år gammel og får hæshed, som ikke forsvinder i løbet af nogle uger.

    • Du er ryger og over 40 år og får konstante smerter i den ene skulder, som der ikke kan findes nogen god forklaring på.

    • Du er ryger og over 40 år og føler dig unaturlig træt, har mistet appetitten og måske tabt nogle kilo i vægt.

    Hvad kan man selv gøre?

    Det vigtigste er at holde op med at ryge – det er det eneste som med fuldstændig sikkerhed kan forebygge lungekræft. For hver dag, der går efter et rygestop, mindskes risikoen for lungekræft, og efter 5-10 år er risikoen halveret. Det er aldrig for sent at holde op med at ryge.

    Er man ryger over 40 år og får nogle nye symptomer, som ikke forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder, skal man søge læge. Det eksempelvis symptomer som unaturlig træthed og uønsket vægttab. Din læge vil så bestille et røntgenbillede af brystkassen. Man ved, at regelmæssige røntgenundersøgelser af lungerne ikke ændrer på dødeligheden af lungekræft. Det er ikke afklaret om regelmæssige CT-scanninger af lungerne kan ændre på dødeligheden af lungekræft. Regelmæssig CT-scanning kan derfor ikke anbefales på nuværende tidspunkt.

    Hvordan stiller lægen diagnosen lungekræft?

    Hvis man har et af de ovenfor nævnte symptomer, bør man henvende sig til sin læge og få foretaget et røntgenbillede af brystkassen. Hvis der er mistanke om lungekræft, vil der efterfølgende blive foretaget en CT-scanning eller PET/CT-scanning af lungerne. Hvis mistanken om lungekræft fortsat er til stede, skal der foretages en vævsprøve (biopsi) fra det område i lungen, hvor man mener, at kræften sidder. Det kan ske ved en kikkertundersøgelse af lungerne, hvor man kan tage vævsprøver af en svulst, der sidder i væggen af luftrøret. Ved at kombinere kikkertundersøgelsen med ultralyd, kan man desuden tage prøver af det lungevæv, der ligger dybere og ikke kan nås ved kikkertundersøgelsen. En anden undersøgelsesform er den CT-vejledte vævsprøve. Her lokalbedøves huden over lungen og lægen stikker en nål tværs gennem brystkassens ind i det område, hvor vævsprøven skal tages fra. Samtidig følger man nålens bane en CT-scanner, så man er sikker på at ramme det rigtige område.

    Det kan være vanskeligt at få afklaret, om en lille plet på lungen er en kræftsvulst eller ej, og ofte er det nødvendigt med flere forsøg på vævsprøver.

    Hvordan behandles lungekræft?

    Behandlingen af lungekræft afhænger af, hvilken celletype der ligger til grund for kræften, og hvor udbredt den er (kræftens stadie). Man skelner mellem 'småcellet kræft' og 'ikke småcellet kræft'.

    'Småcellet' lungekræft udgør cirka 15 procent af lungekræft-tilfældene og behandles med kemoterapi, som undertiden kombineres med strålebehandling. 'Ikke småcellet lungekræft' kan opereres, hvis kræftsvulsten ikke har bredt sig for meget. Lungekræft kan brede sig til andre organer uden for lungerne – oftest knogler, binyrer, lever og hjerne. Hvis kræften således er fremskreden med metastaser (dattersvulster), kan man forlænge livet med kemoterapi eller biologisk behandling (Også kaldet targeteret/mårettet behandling), eventuelt i kombination med stråle-terapi. Strålebehandling gives også, hvis kræften giver anledning til smerter, for eksempel på grund af, at svulsten er vokset ind i brystvæggen eller andre organer. Nogle gange er en kræftknude for udbredt til at blive opereret i første omgang. I udvalgte tilfælde kan man starte med at behandle med kemoterapi eller stråler, og hvis knuden svinder tilstrækkeligt kan den nogle gange fjernes helt ved en operation. Operation blev tidligere altid foretaget ved at åbne brystkassen ved et snit mellem ribbenene. I dag anvendes mest såkaldt videoskopisk operation. Her indføres instrumenter og kikkerter gennem små snit i brystvæggen. Dette fører til færre komplikationer efter operationerne.

    Der er ingen dokumentation for, at alternative behandlingsformer som naturlægemidler (hajbrusk og lignende), akupunktur eller zoneterapi har nogen effekt på lungekræft. Der er til gengæld eksempler på, at alternative behandlingsformer har ført til alvorlige bivirkninger.

    Vil du vide mere

    Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i lungerne, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom. Her findes både en sektion om kræft i selve lungen og en sektion om kræft i lungehinden. Brug søgefunktionen for at finde de to sektioner.

    Læs mere om KRÆFT

    Original tekst af Martin Døssing, speciallæge i lungemedicin, intern medicin og klinisk farmakologi

    Sidst opdateret: 27.09.2012










    SYGDOMME FRA A-Å
    KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
    ABCDEFGHIJ
    KLMNOPQRST
    UVWXYZÆØÅ
    Søg på symptomerTjek din medicin
    Spørg lægenSpørg i debatten
    NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
    Få Netdoktors nyhedsbrev
    - helt gratis!
    www.netdoktor.dk

    Til dig fra Netdoktor

    Nyheder fra Videnskab.dk

    Følg med i debatten

    Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

    The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

    © Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
    NetDoktor.dk is a trademark