Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Babyklubben
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Kræft
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Lungekræft
Af Martin Døssing, speciallæge i lungemedicin, intern medicin og klinisk farmakologi

Hvad er lungekræft?

Lungekræft opstår, når nogle celler i lungerne begynder at dele sig og vokse uden for organismens kontrol. Det, som kan få en celle til at dele sig uden for kontrol, er bl.a. udsættelse for tjærestoffer fra cigaretrøg eller radondøtre fra uddunstningen fra cement. En række stoffer og materialer i arbejdsmiljøet kan også fremkalde lungekræft blandt andet asbest, svejserøg, tjærestoffer fra skorstenssod og astfalt, krom og nikkel. Men lungekræft på grund af for eksempel asbest er langt farligst hos rygere.

Tobaksrøg er årsagen til ni af ti lungekræfttilfælde. Som følge af det stigende tobaksforbrug op til 1970erne er hyppigheden af lungekræft steget med en forsinkelse på cirka 20-30 år. Det er den tid, det tager fra, man begynder at udsættes for cigaretrøg, til lungekræften opstår. I dag dør cirka 3.500 danskere af lungekræft, og lungekræft er den kræftform, som forårsager flest dødsfald både blandt kvinder og mænd. Sygdommen er årsag til godt 5% af alle dødsfald og er derfor en folkesygdom.

Hyppigheden af lungekræft har toppet for mændenes vedkommende, men stiger fortsat kraftigt blandt kvinder, hvilket afspejler forskellen på rygemønstret blandt kvinder og mænd. Lungekræft er sjælden hos folk, som aldrig har røget, men lungekræft, som består af udflytterkolonier (metastaser) fra andre kræftformer end lungekræft, ses hos folk, som aldrig har røget – blandt andet hos kvinder med brystkræft.

Hvordan føles lungekræft?

Lungekræft er uden symptomer i årevis og opdages ofte først, når sygdommen er vidt fremskreden, og hvor den formentlig har været til stede i 5-10 år.

  • Er du ryger, over 40 år og begynder at hoste, eller din tobakshoste bliver værre med gentagne episoder med slim, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.

  • Er du holdt op med at ryge og bliver ved med at hoste i mere end et par måneder, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.

  • Er du ryger og over 40 år gammel og hoster blod op, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.

  • Er du ryger og over 40 år og i løbet af nogle måneder oplever en åndenød, du ikke tidligere har haft, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.

  • Er du ryger og over 40 år gammel og får hæshed, som ikke forsvinder i løbet af nogle uger, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.

  • Er du ryger og over 40 år og får konstante smerter i den ene skulder, som der ikke kan findes nogen god forklaring på, kan det være en lungekræft, som sidder helt oppe i toppen af lungen og trykker på nerverne i skulderen. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.

  • Er du ryger og over 40 år og føler dig unaturlig træt, har mistet appetitten og måske tabt nogle kilo i vægt, kan det være tegn på lungekræft. Få din læge til at bestille et røntgenbillede af brystkassen.

Hvad kan man selv gøre?

Det vigtigste er at holde op med at ryge – det er det eneste som med fuldstændig sikkerhed kan forebygge lungekræft. For hver dag der går efter et rygestop mindskes risikoen for lungekræft og efter 5-10 år er risikoen halveret. Det er aldrig for sent at holde op med at ryge.

Er man ryger over 40 år og får nogle nye symptomer, som ikke forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder, skal man søge læge. Det eksempelvis symptomer som unaturlig træthed og uønsket vægttab. Din læge vil så bestille et røntgenbillede af brystkassen. Man ved, at regelmæssige røntgenundersøgelser af lungerne ikke ændrer på dødeligheden af lungekræft. Det er ikke afklaret om regelmæssige CT-scanninger af lungerne kan ændre på dødeligheden af lungekræft. Regelmæssig CT-scanning kan derfor ikke anbefales på nuværende tidspunkt.

Hvordan stiller lægen diagnosen lungekræft?

Hvis man har et af de ovenfor nævnte symptomer, bør man henvende sig til sin læge og få foretaget et røntgenbillede af brystkassen. Hvis der er mistanke om lungekræft, vil der efterfølgende blive foretaget en CT-scanning af lungerne. Hvis mistanken om lungekræft fortsat er til stede, skal der foretages en vævsprøve (biopsi) fra det område i lungen, hvor man mener, at kræften sidder. Det kan ske ved en kikkertundersøgelse af lungerne, hvor man kan tage vævsprøver af en svulst, der sidder i væggen af luftrøret og kan nås ved hjælp af bronkoskopet. Ved at kombinere kikkertundersøgelsen med ultralyd, kan man desuden tage prøver af det lungevæv, der ligger dybere og ikke kan nås gennem bronkoskopet. En anden undersøgelseform er den CT-vejledte vævsprøve, som foregår på røntgenafdelingen. Her lokalbedøver man huden over lungen og stikker en nål tværs gennem brystkassens ind i det område, hvor vævsprøve skal tages fra. Samtidig følger man nålens bane på røntgenskærmen eller CT-skærmen, så man er sikker på at ramme det rigtige område.

Det kan være vanskeligt at få afklaret, om en lille plet på lungen er en kræftsvulst eller ej, og ofte er det nødvendigt med flere forsøg på vævsprøver. Nogle gange er det mest fordelagtigt at afvente udviklingen og ved gentagne billeddiagnostiske undersøgelser (CT-scanning eller røntgen) konstatere, om svulsten vokser eller ej. Dette gælder bl.a. pletter som er mindre end 5 mm i diameter, idet de er for små til at man kan få noget væv ud selv ved en CT-vejledt vævsprøve.

Hvordan behandles lungekræft?

Behandlingen af lungekræft afhænger af, hvilken celletype der ligger til grund for kræften, og hvor udbredt den er (kræftens stadie). Man skelner mellem 'småcellet kræft' og 'ikke småcellet kræft'.

'Småcellet' lungekræft udgør cirka 20% af lungekræft-tilfældene og behandles med kemoterapi. 'Ikke småcellet lungekræft' kan opereres, hvis kræftsvulsten ikke har bredt sig for meget. Hvis kræften er for fremskreden, kan man forlænge livet med kemoterapi. Strålebehandling gives, hvis kræften giver anledning til smerter for eksempel på grund af, at kræften er vokset ind i brystvæggen eller andre organer. Nogle gange er en kræftknude for udbredt til at blive opereret i første omgang. I udvalgte tilfælde kan man starte med at behandle med kemoterapi eller stråler, og hvis knuden svinder tilstrækkeligt kan den nogle gange fjernes helt ved en operation. Operation blev tidligere altid foretaget ved at åbne brystkassen ved et snit mellem ribbenene. I dag kan nogle af de små lungekræftknuder fjernes ved en videoskopisk procedure. Her indføres instrumenter og lyskilde gennem små snit i brystvæggen. Dette fører til færre komplikationer efter operationerne.

Lungekræft kan brede sig til andre organer uden for lungerne – oftest knogler, binyrer, lever og hjerne. I tilfælde af udflytterkolonier (metastaser) til knogler eller hjerte kan kemoterapien kombineres med strålebehandling.

Der er ingen dokumentation for, at alternative behandlingsformer som naturlægemidler (hajbrusk og lignende), akupunktur eller zoneterapi har nogen effekt på lungekræft. Der er eksempler på, at alternative behandlingsformer har ført til alvorlige bivirkninger.

Vil du vide mere

Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i lungerne, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom. Her findes både en sektion om kræft i selve lungen og en sektion om kræft i lungehinden. Brug søgefunktionen for at finde de to sektioner.


Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 29.10.2008

Annonce

Følg med i debatten

 Gør ondt under sex!
I dag 01:00 af detbaremig1

 Knopper på arme og ben (isæ...
I går 22:51 af netdoktor24

 Forhudsforsnævring hvad gør...
I går 22:51 af Her005

 SOS - hvilket produkt ligner...
I går 22:22 af skov09

 I med epilepsi: Beskriv jeres...
I går 21:59 af Katten82

Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark