Annonce
Muskler, led og knogler
Lyskeskader
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi

Hvad er en lyskesskade?

En lyskeskade er en fællesbetegnelse for en skade, der kan sidde fire forskellige steder i lyskeregionen. Desuden kan der være andre skader, der giver smerter, som minder om lyskeskader. Især ved lidelser i hofteleddet kan der være smerteudstråling til lysken. Man skal også altid undersøge, om smerterne eventuelt skyldes lyskebrok.

En af årsagerne til lyskeskader er længerevarende hård belastning, som fører til en overbelastning. Derved opstår der flere bittesmå skader i musklerne og senerne, og der opstår en irritationstilstand (inflammation), der giver smerter og nedsat funktion. Lyskeskader kan selvfølgelig også opstå pludseligt med større eller mindre skader og overrivninger i muskler og sener til følge.

Hvor sidder lyskeskader?

Lyskeskader sidder oftest svarende til et af følgende steder:

  • Den øverste del af den lange lige lårmuskel.

  • De muskler, der fører benet indad.

  • Hofteleddets bøjemuskel.

  • Den lige bugmuskel, som sidder fast nede på skambenet.

Fælles for dem alle er, at hovedsymptomet er smerter ved belastning.

Ud over den egentlige belastningsskade kan der opstå andre skader i musklerne lige fra små fibersprængninger til total overrivning. Der kan også opstå irritation i underliggende slimsække.

Hvordan opstår en belastningsskade?

I det følgende vil der især blive fokuseret på belastningsskaden.

Det er nok belastningsskaden, som de fleste mennesker døjer med. Faren ved belastningsskaden er, at den ofte bliver mere eller mindre ignoreret i starten. Dette kan medføre meget langvarige gener, som er utrolig vanskelige at behandle.

Den lange lige lårmuskel: Udspringer fortil på hoften, lidt ud mod siden og lidt højere oppe end hofteleddet. Musklen forløber nedad og indgår i den sene, der omslutter knæskallen. Musklens virkning er dels at hjælpe med til at bøje i hofteleddet, dels at strække knæleddet.

Musklen overbelastes især ved gentagen sprint, og ved mange hårde spark til en fodbold. Skaden sidder som regel helt øverst i musklen svarende til området, hvorfra den udspringer. Der vil især være smerter, når man bøjer hofteleddet eller strækker i knæleddet mod modstand.

Benets indadfører: Der findes flere muskler, der kan føre benet indad. Men den muskel, der oftest rammes af en skade, er den, man kalder 'den lange indadfører'.

Den udspringer fra skambenet og går nedad og bagud og hæfter på lårbensknoglens bagside (cirka midt på benet). Musklens funktion er, som navnet siger, at føre benet indad mod det andet ben.

Skaden eller inflammationen sidder oftest i området omkring musklens udspring. Skaden opstår ved mange former for idræt, hvor benet føres indad mod modstand (for eksempel indersidespark ved fodbold) samt ved hård løbetræning. Der vil især være smerter, når benet føres indad mod modstand.

Hofteleddets bøjemuskel: Er den vigtigste bøjemuskel for hofteleddet. Den udspringer helt inde fra rygsøjlens lændehvirvler, og fra bækkenets inderside. Den forløber nedad og fremad og tilhæfter på indersiden af lårbenet, længere nede end hofteleddet. Som navnet siger, er funktionen at bøje benet i hofteleddet.

Overbelastningsskaden eller inflammationen sidder som regel omkring tilhæftningen på lårbenet. Den opstår hyppigst i forbindelse med belastning på let bøjet hofteled. For eksempel løb op ad bakke, kraftigt løb i tungt føre som mudder, sne og sand, skudtræning i fodbold, diverse former for spring samt ved vægttræning. Der vil være smerter i lysken, hvis man bøjer i hofteleddet mod modstand.

Den lige bugmuskel: Udspringer fra ribbenene ud for brystbenets spids samt fra brystbenets spids. Den forløber lige ned og tilhæfter sig øverst på skambenet. Der er to lige bugmuskler, som ligger lige ved siden af hinanden delt af tværsener.

Musklen er med til at bøje kroppen forover. Den overbelastes især ved idræt, hvor man spænder musklen meget. Det kan være i forbindelse med diverse kast, ketsjerspil og ved styrketræning (især 'sit ups'). Musklen belastes også ved skudtræning til fodbold. Der vil være smerter omkring området, hvor musklerne hæfter på skambenet, når man spænder bugmusklerne.

Hvad kan man selv gøre ved en lyskeskade?

Først og fremmest er det vigtigt at holde pause allerede ved de første tegn på lyskeskade. Derved forhindrer man, at skaden bliver kronisk og meget svær at behandle.

Det kan være lidt af en fælde, at symptomerne i starten ofte er meget sparsomme og eventuelt forsvinder, når musklen er 'varm'. Men smerten vender tilbage efter træning og da nogle gange værre end tidligere.

Man må ikke vende tilbage til træning, før musklen kan belastes uden, at det gør ondt. I mellemtiden må man træne resten af kroppen og konditionen på anden måde. For eksempel ved cykling og vægttræning af resten af kroppen. Man kan med fordel behandle med varme på området og eventuelt anskaffe sig en termobandage. Lige når man mærker skaden første gang, skal man dog anvende is.Man kan eventuelt få noget inflammationsdæmpende medicin via sin læge. I nogle tilfælde kan lægen vælge at give en indsprøjtning med binyrebarkhormon i området. Dette skal så efterfølges af hvile i en til to uger.

Når smerten er forsvundet, er det vigtigt at genoptræne musklen ordentligt, inden man starter på sin almindelige træning. Hvis det er muligt, kan man med fordel træne med en fysioterapeut de første gange. I første omgang skal man træne helt uden modstand, eventuelt skal man blot starte med at spænde musklen og derefter holde den spændt i kort tid. Derefter kommer der mere og mere bevægelse og øget belastning ind i træningen. Man kan eventuelt anskaffe sig en kraftig elastik til at træne belastning med

Inden træning skal man selvfølgelig varme op, og efter træning skal man huske udspænding. Ved udspænding af den skadede muskel må man ikke 'hugge'. Man bør kun udspænde til smertegrænsen. Det må ikke gøre ondt, da man så eventuelt risikerer at skaden bryder op igen eller forværres.

Når man dyrker idræt, er det vigtigt, at man er i en ordentlig grundtræning, da risikoen for skader derved mindskes. Det er vigtigt, at man laver en skadeforbyggende træning, der passer lige præcis til den idræt, man dyrker. Husk grundig opvarmning og 'nedkøling'. Det er desuden vigtigt, at man efter træning bruger tid på roligt at komme ned i tempo og slutte af med grundig udspænding. Denne 'nedkøling' bør tage lige så lang tid som opvarmningen.

Hvad gør man ved vedvarende lyskeproblemer?

Hvis man har taget alle forholdsregler og alligevel bliver ved med at have lyskeproblemer, bør man blive undersøgt af sin læge for at udelukke, at der er andre årsager til smerterne.

Original tekst af Hans Gad Johansen, overlæge, speciallæge i ortopædkirurgi

Sidst opdateret: 08.11.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark