 | |
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge,
speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Hvad er en lyskesskade?
En lyskeskade er en fællesbetegnelse for en skade, der kan sidde
fire forskellige steder i lyskeregionen. Desuden kan der være andre skader, der
giver smerter, som minder om lyskeskader. Især ved lidelser i hofteleddet kan
der være smerteudstråling til lysken. Man skal også altid undersøge, om
smerterne eventuelt skyldes
lyskebrok.
En af årsagerne til lyskeskader er længerevarende hård
belastning, som fører til en overbelastning. Derved opstår der flere bittesmå
skader i musklerne og senerne, og der opstår en irritationstilstand
(inflammation), der giver smerter og nedsat funktion. Lyskeskader kan
selvfølgelig også opstå pludseligt med større eller mindre skader og
overrivninger i muskler og sener til følge.
|
Hvor sidder lyskeskader?
Lyskeskader sidder oftest svarende til et af følgende steder:
-
Den øverste del af den lange lige lårmuskel.
-
De muskler, der fører benet indad.
-
Hofteleddets bøjemuskel.
-
Den lige bugmuskel, som sidder fast nede på skambenet.
Fælles for dem alle er, at hovedsymptomet er smerter ved
belastning.
Ud over den egentlige belastningsskade kan der opstå andre
skader i musklerne lige fra små fibersprængninger til total overrivning. Der
kan også opstå irritation i underliggende slimsække.
|
Hvordan opstår en belastningsskade?
I det følgende vil der især blive fokuseret på
belastningsskaden.
Det er nok belastningsskaden, som de fleste mennesker døjer med.
Faren ved belastningsskaden er, at den ofte bliver mere eller mindre ignoreret
i starten. Dette kan medføre meget langvarige gener, som er utrolig vanskelige
at behandle.
Den lange lige lårmuskel: Udspringer fortil på
hoften, lidt ud mod siden og lidt højere oppe end hofteleddet. Musklen forløber
nedad og indgår i den sene, der omslutter knæskallen. Musklens virkning er dels
at hjælpe med til at bøje i hofteleddet, dels at strække knæleddet.
Musklen overbelastes især ved gentagen sprint, og ved mange
hårde spark til en fodbold. Skaden sidder som regel helt øverst i musklen
svarende til området, hvorfra den udspringer. Der vil især være smerter, når
man bøjer hofteleddet eller strækker i knæleddet mod modstand.
Benets indadfører: Der findes flere muskler,
der kan føre benet indad. Men den muskel, der oftest rammes af en skade, er
den, man kalder 'den lange indadfører'.
Den udspringer fra skambenet og går nedad og bagud og hæfter på
lårbensknoglens bagside (cirka midt på benet). Musklens funktion er, som navnet
siger, at føre benet indad mod det andet ben.
Skaden eller inflammationen sidder oftest i området omkring
musklens udspring. Skaden opstår ved mange former for idræt, hvor benet føres
indad mod modstand (for eksempel indersidespark ved fodbold) samt ved hård
løbetræning. Der vil især være smerter, når benet føres indad mod
modstand.
Hofteleddets bøjemuskel: Er den vigtigste
bøjemuskel for hofteleddet. Den udspringer helt inde fra rygsøjlens
lændehvirvler, og fra bækkenets inderside. Den forløber nedad og fremad og
tilhæfter på indersiden af lårbenet, længere nede end hofteleddet. Som navnet
siger, er funktionen at bøje benet i hofteleddet.
Overbelastningsskaden eller inflammationen sidder som regel
omkring tilhæftningen på lårbenet. Den opstår hyppigst i forbindelse med
belastning på let bøjet hofteled. For eksempel løb op ad bakke, kraftigt løb i
tungt føre som mudder, sne og sand, skudtræning i
fodbold, diverse former for spring
samt ved vægttræning. Der vil være smerter i lysken, hvis man bøjer i
hofteleddet mod modstand.
Den lige bugmuskel: Udspringer fra ribbenene
ud for brystbenets spids samt fra brystbenets spids. Den forløber lige ned og
tilhæfter sig øverst på skambenet. Der er to lige bugmuskler, som ligger lige
ved siden af hinanden delt af tværsener.
Musklen er med til at bøje kroppen forover. Den overbelastes
især ved idræt, hvor man spænder musklen meget. Det kan være i forbindelse med
diverse kast, ketsjerspil og ved
styrketræning (især 'sit ups').
Musklen belastes også ved skudtræning til fodbold. Der vil være smerter omkring
området, hvor musklerne hæfter på skambenet, når man spænder bugmusklerne.
|
Hvad kan man selv gøre ved en lyskeskade?
Først og fremmest er det vigtigt at holde pause allerede ved de
første tegn på lyskeskade. Derved forhindrer man, at skaden bliver kronisk og
meget svær at behandle.
Det kan være lidt af en fælde, at symptomerne i starten ofte er
meget sparsomme og eventuelt forsvinder, når musklen er 'varm'. Men smerten
vender tilbage efter træning og da nogle gange værre end tidligere.
Man må ikke vende tilbage til træning, før musklen kan belastes
uden, at det gør ondt. I mellemtiden må man træne resten af kroppen og
konditionen på anden måde. For eksempel ved cykling og
vægttræning af resten af kroppen. Man kan med fordel behandle med varme på
området og eventuelt anskaffe sig en termobandage. Lige når man mærker skaden
første gang, skal man dog anvende is.Man kan eventuelt få noget
inflammationsdæmpende medicin via sin læge. I nogle tilfælde kan lægen vælge at
give en indsprøjtning med binyrebarkhormon i området. Dette skal så efterfølges
af hvile i en til to uger.
Når smerten er forsvundet, er det vigtigt at genoptræne musklen
ordentligt, inden man starter på sin almindelige træning. Hvis det er muligt,
kan man med fordel træne med en fysioterapeut de første gange. I første omgang
skal man træne helt uden modstand, eventuelt skal man blot starte med at kunne
spænde musklen og derefter holde den spændt i kort tid. Derefter kommer der
mere og mere bevægelse og øget belastning ind i træningen. Man kan eventuelt
anskaffe sig en kraftig elastik til at træne belastning med
Inden træning skal man selvfølgelig varme op, og efter træning
skal man huske udspænding. Ved udspænding af den skadede muskel må man ikke
'hugge'. Man bør kun udspænde til smertegrænsen. Det må ikke gøre ondt, da man
så eventuelt risikerer at skaden bryder op igen eller forværres.
Når man dyrker idræt, er det vigtigt, at man er i en ordentlig
grundtræning, da risikoen for skader derved mindskes. Det er vigtigt, at man
laver en skadeforbyggende træning, der passer lige præcis til den idræt, man
dyrker. Husk grundig opvarmning og 'nedkøling'. Det er desuden vigtigt, at man
efter træning bruger tid på roligt at komme ned i tempo og slutte af med
grundig udspænding. Denne 'nedkøling' bør tage lige så lang tid som
opvarmningen.
|
Hvad gør man ved vedvarende lyskeproblemer?
Hvis man har taget alle forholdsregler og alligevel bliver ved
med at have lyskeproblemer, bør man blive undersøgt af sin læge for at
udelukke, at der er andre årsager til smerterne.
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Hans Gad Johansen, overlæge, speciallæge i ortopædkirurgi
|
Sidst opdateret: 01.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
