 |  |
Malariaparasittens livscyklus |
 |
 |
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionssygdomme
|
Hvad er en malariaparasit?
Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet parasit
(blodprotozo). Det er en meget lille organisme, som lever som parasit i andre
organismer, nemlig mennesker og myg. Parasitten er årsag til tropesygdommen
malaria.
Parasitten er afhængig af myggearten Anopheles, som er den
eneste art, der kan overføre og udvikle plasmodiumparasitten.
|
Hvordan er parasittens cyklus?
Den lille encellede organisme har tre til fire forskellige
former. Hver form er specialiseret til at leve et bestemt sted.
Gametocyttener den form, der inficerer myggen.
Når myggen har suget blod med gametocytter, vandrer disse over i myggens
mavesæk, hvor han- og hun gametocytter forenes, og der dannes såkaldte
sporozoitter, der fra myggens mavesæks yderside flytter sig til myggens
spytkirtler. Når myggen stikker, sprøjter den først noget af væsken fra
spytkirtlerne ind i den, der stikkes, og med spyttet kommer sporozoitterne ind
i kroppen.
Sporozoitten sprænger på et tidspunkt det røde
blodlegeme og derved frigøres merozoitter. Denne frigørelse sker samtidig i
mange millioner af røde blodlegemer og giver de anfaldsvise voldsomme
feberstigninger, man ser ved malaria.
Merozoitten frigives fra leveren til blodet og
optages derefter i de røde blodlegemer. Nogle af disse merozoitter udvikles til
ringformede trofozoitter, der endnu engang deler sig og bliver til
skizonter.
Skizonten sprænger på et tidspunkt det røde
blodlegeme og derved frigøres merozoitter. Denne frigørelse sker samtidig med
de anfaldsvise voldsomme feberstigninger, man ser ved malaria.
Nogle af de trofozoitter, der ved delingen bliver til overs kan
i løbet af nogle dage, udvikles til den kønnede form, gametozytten, som kan
optages af blodsugende myg og starte en ny cyklus.
Inkubationstiden (tiden fra stik af en malaria-smittet myg til
udvikling af malaria sygdommen) er cirka 9-15 dage ved den meget farlige
falciparum malaria men perioden kan vare meget længere alt afhængig af om man
har taget malariaprofylakse og hvilken malaria art, man er smittet
med.
Plasmodium ovale og Plasmodium
vivax kan danne den hvilende form hypnozoit, der sidder i leveren.
Hypnozoit-formerne kan give tilbagefald af sygdommen måneder og år efter den
oprindelige sygdom (tilbagefaldsmalaria), idet den kan ligge og gemme sig i
levercellerne.
|
Hvor findes malaria?
Malaria findes kun der, hvor anophelesmyggen findes. Parasitten
kan ikke overføres med andre slags myg. Plasmodium
falciparum er langt den vigtigste malaria i Afrika, og også årsag
til ondartet malaria. Der er også enkelte områder i Asien, Latinamerika og
Oceanien, hvor den er fremtrædende.
P. vivax er mest almindelig i Sydamerika og Asien.
Kort kan ses her.
Læs mere om
malaria og
malariaforebyggelse
|
Læs mere om REJSESYGDOMME
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod malaria
|
|
Original tekst af Ib Bygbjerg , professor, dr.med, specillæge i tropesygdomme og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Sidst opdateret: 13.01.2009
|
|  |
|