Annonce
Infektioner
Hjernehindebetændelse (Meningitis)
Opdateret af Peter H.S. Andersen, afdelingslæge, Statens Seruminstitut

Hvad er meningitis?

Meningitis er en betændelse i hjernehinderne. Alle kan få meningitis, som kan komme i løbet af meget kort tid - det vil sige timer. De væsentligste symptomer er nakkestivhed og feber. Meningitis kan skyldes bakterier eller virus. Den bakterielle meningitis - specielt med bakterien meningokok - er en farlig sygdom, som kræver omgående behandling med antibiotika direkte i blodårene. På trods af den bedste behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen eller får mén. Meningitis, som skyldes virus - viral/serøs meningitis - er derimod sjældent farlig og går over af sig selv.

Hvorfor får man meningitis?

Man ved faktisk ikke, hvorfor fuldstændig raske personer pludselig får bakteriel meningitis. Meningokok-bakterien er en del af den normale bakterieflora i næsen hos nogle personer. Man kan altså bære på bakterien uden selv at blive syg, men man kan overføre bakterien ved host eller nys til en anden person, som så kan få meningitis.

Der er øget risiko for infektion, hvis der er en forbindelse mellem næsehulen og hjernehinderne. Det kan for eksempel forekomme i forbindelse med kraniebrud. I sådanne tilfælde vil man ofte starte en forebyggende behandling med antibiotika.Viral meningitis kan man få i forbindelse med en anden virussygdom. For eksempel har cirka 40 procent af patienterne med fåresyge også viral meningitis.

Annonce
Hvad er faresignalerne?

  • Nakkestivhed er ofte det vigtigste symptom. Det gør ondt, når man prøver at bøje nakken. Hos helt små børn på nul til to år er dette symptom dog ikke altid til stede, og derfor må man her omhyggeligt vurdere barnets almene tilstand.

  • Feberen er ofte høj, det vil sige 39-40 grader, og er næsten altid til stede. Hos folk, der er meget syge, kan kropstemperaturen dog være normal. Man skal huske, at smertestillende medicin er febernedsættende og kan skjule symptomerne.

  • Påvirket almentilstand er et alvorligt tegn og bør føre til omgående indlæggelse. Det skal her understreges, at det kan være meget svært at bedømme almentilstanden hos et barn, og i tvivlstilfælde bør bedømmelsen så vidt muligt altid foretages af en læge.

  • Småblødninger i huden på størrelse med knappenålshoveder - såkaldte petekkier - er tegn på, at bakterier har spredt sig til blodet (sepsis) og er et meget alvorligt tegn, som betyder, at patienten skal behandles hurtigst muligt med antibiotika direkte i blodårerne. Petekkier kan kendes fra andre udslæt ved, at de bliver ved med at kunne ses, efter at man har trykket på dem med en finger eller en gennemsigtig spatel.

  • Hovedpine, kvalme og opkastninger.

  • Sløret bevidsthed ses ofte.

Har en person, barn eller voksen, høj feber, nakkestivhed og påvirket almentilstand, bør man tage direkte på hospitalet eller ringe 112 og ikke vente på vagtlægen.

Hvad kan man selv gøre?


    Vacciner

    Via børnevaccinationsprogrammet forebygges visse årsager til meningitis med fåresyge, hæmopfilusinfluenzae type b (Hib) og pneumokok-vaccinerne. Det er vigtigt at vide, at pneumokokvaccinen ikke beskytter mod alle typer af pneumokokker. En række studier viser dog, at pneumokokvaccination kan give op mod 50-70 procent beskyttelse mod alvorlig sygdom. Der er endnu ingen generel, officiel anbefaling af vaccination mod pneumokokker til alle voksne over 65, som man for eksempel har det i forbindelse med influenzavaccination. Der ydes dog tilskud til personer, der er i særlig risiko for pneumokoksygdom.

    Udover meningitis er pneumokokinfektion også årsag til akut mellemørebetændelse, lungebetændelse og bihulebetændelse. Af mere alvorlig karakter, kan pneumokokinfektion også forårsage blodforgiftning.

    Endvidere findes der vacciner mod meningokokgruppe A, C, Y, og W135, og der er nu også godkendt en vaccine mod gruppe B. I Danmark har den hyppigste meningokoktype i mange år været gruppe C, men i 2011 sås en stigning i gruppe C, som kombineret med at gruppe B har været faldende, i en periode var den hyppigste gruppe. Stigningen er ikke fortsat, og aktuelt er gruppe B igen den hyppigste meningokokgruppe. I Sverige og Norge er de hyppigste meningokoktyper gruppe C og Y. Der er endnu ingen vacciner mod meningokokker i På bagrund af stigningen i gruppe C gennemførte Sundhedsstyrelsen i 2013 en undersøgelse (MTV-analyse), som et beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af tilbud om gratis gruppe C meningokokvaccination af alle børn i Danmark. Da gruppe C-stigningen ikke fortsatte, konkluderede Sundhedsstyrelsen, at der ikke aktuelt var grundlag for at indføre et generelt tilbud om at vaccinere børn mod gruppe C meningokokker.


    Hold øje med symptomer

    Hvis et barn eller en voksen har feber, skal man holde øje med symptomer, der kan give mistanke om meningitis. Har man mistanke, bør lægen kontaktes med det samme. Når man skal vurdere, om et barn er nakkestiv, er det vigtigt, at barnet er afslappet, idet et skrigende barn næsten altid er nakkestiv. Har barnet feber, men i øvrigt er upåvirket og leger som det plejer, er der næppe tale om meningitis.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Har lægen mistanke om meningitis, laver man en såkaldt lumbalpunktur (rygmarvsvæskeprøve), som foregår på følgende måde:

Patienten sidder foroverbøjet eller ligger sammenkrummet på siden. Efter steril afvaskning og eventuel lokalbedøvelse stikkes en tynd nål ind mellem de nederste ryghvirvler til spinalvæsken. Spinalvæsken er den væske, som hjernen og rygmarven 'svømmer' i. Herefter udtages en lille prøve, som sendes til undersøgelse. Desuden skal der tages blodprøver samt dyrkes for bakterier i blodet og eventuelle andre steder.

Mistanke om bakteriel meningitis som følge af meningokokker skal anmeldes øjeblikkeligt til både embedslægen (telefonisk og skriftligt) og til Statens Serum Institut (skriftligt) som en del af overvågningen af alvorlige sygdomme. Bakteriel meningitis af andre årsager skal alene anmeldes skriftligt.

Hvordan behandles meningitis?

Meningitis, som skyldes bakterier, behandles med antibiotika direkte i blodårerne. Valget af antibiotika afhænger af, om man ved, hvilken bakterie der er årsag til sygdommen. Penicillin vælges ofte, når det drejer sig om meningokokker eller pneumokokker, da disse næsten altid er følsomme over for penicillin. Er bakterierne ukendte, må man i stedet behandle med bredspektret antibiotika.

Meningitis, som skyldes virus, er normalt ikke farlig og kan oftest ikke behandles. Det er dog vigtigt at observere patienten for at sikre sig, at det ikke drejer sig om bakteriel meningitis.

Hvilken medicin anvendes?

Penicillin er ofte anvendt, fordi det kun rammer de bakterier, som forårsager sygdommen. Har man pencillin-allergi, er der anden antibiotika, der kan anvendes. Ved behandlingsstart og indtil man kender bakterien, eller hvis man iøvrigt ikke kender bakterien, anvendes ofte bredspektret antibiotika eller kombinationer af forskelligt antibiotika.

Forebyggende behandling af pårørende med et antibiotikum anvendes efter skøn fra embedslægen, idet formålet er at udrydde bærertilstand hos kontakter til patienten, og dermed nedsætte risikoen for yderligere tilfælde. Bærertilstand betyder, at en af patientens pårørende ofte bærer bakterien i svælget uden at være syg, og derfor eventuelt vil kunne smitte andre. Ved at give antibiotika fjernes denne risiko.

Ved infektion med meningokok A, B, C, Y eller W135 vil nære kontakter endvidere blive tilbudt vaccination. Det er vigtigt at vide, at meningokok-bakterien er naturligt forekommende og kan komme igen efter antibiotikabehandling som en naturligt forekommende del af bakterierne i næse-svælg-rummet hos personer uden symptomer. Det vigtigste er derfor at kende symptomerne på meningitis og reagere hurtigt, hvis disse viser sig.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Bakteriel meningitis er en farlig sygdom, der ubehandlet har en meget høj dødelighed, næsten 100 procent. På trods af den bedst mulige behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen, idet sygdommen i visse tilfælde kan udvikle sig meget hurtigt. Derudover får 10-15 procent alvorlige mén og følgesygdomme som amputation, epilepsi eller betydelig hørenedsættelse. Er det første kritiske døgn vel overstået, er prognosen dog meget god, og de allerfleste kommer sig uden mén.

Viral meningitis har en god prognose, og man kommer sig oftest uden behandling. Efter indførelse af vaccination mod hæmophilus influenzae type B i børnevaccinationsprgrammet i starten af 1990’erne faldt forekomsten af meningitis forårsaget af denne bakterie til næsten nul. Senest er indført vaccination mod visse pneumokoktyper i efteråret 2007 (først vaccination mod syv typer pneumokokker, og fra 2010 udvidet til 13 forskellige typer). Forekomsten af meningitis og blodforgiftning, forårsaget af disse typer, er allerede faldet markant blandt mindre børn.

Stor tilslutning til vaccinationsprogrammet vil betyde en endnu større reduktion af meningitis og blodforgiftning forårsaget af pneumokokker end kan tilskrives reduktionen blandt de vaccinerede alene, fordi de uvaccinerede også vil være beskyttet af den indirekte vaccinationseffekt, også kaldet ”flokbeskyttelse”. En sådan flokbeskyttelse, især af ældre over 65 år, har kunnet dokumenteres efter indførelse af pneumokokvaccination i 2007 og forventes at forstærkes yderligere, efterhånden som flere og flere børn er vaccineret, og cirkulationen af de forskellige pneumokoktyper reduceres i samfundet. Der er en vis risiko for, at pneumokoktyper, som ikke er indeholdt i vaccinen, vil stige som følge af udbredt vaccination. Dette overvåges løbende og har indtil nu ikke medført en reduceret effekt af pneumokokvaccinationsprogrammet i Danmark.

Original tekst af Peter H. S. Andersen og Steffen Glismann, overlæge

Sidst opdateret: 05.08.2014










Medicin som kan anvendes:

Penicilliner og andre antibiotika

Vaccine mod pneumokokinfektioner

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark