Annonce
Infektioner
Hjernehindebetændelse (Meningitis)
Opdateret af Peter H.S. Andersen, afdelingslæge, Statens Seruminstitut

Hvad er meningitis?

Meningitis er en betændelse i hjernehinderne. Alle kan få meningitis, som kan komme i løbet af meget kort tid - det vil sige timer. De væsentligste symptomer er nakkestivhed og feber. Meningitis kan skyldes bakterier eller virus. Den bakterielle meningitis - specielt med bakterien meningokok - er en farlig sygdom, som kræver omgående behandling med antibiotika direkte i blodårene. På trods af den bedste behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen eller får mén. Meningitis, som skyldes virus - viral/serøs meningitis - er derimod sjældent farlig og går over af sig selv.

Hvorfor får man meningitis?

Man ved faktisk ikke, hvorfor fuldstændig raske personer pludselig får bakteriel meningitis. Meningokok-bakterien er en del af den normale bakterieflora i næsen hos nogle personer. Man kan altså bære på bakterien uden selv at blive syg, men man kan overføre bakterien ved host eller nys til en anden person, som så kan få meningitis.

Der er øget risiko for infektion, hvis der er en forbindelse mellem næsehulen og hjernehinderne. Det kan for eksempel forekomme i forbindelse med kraniebrud. I sådanne tilfælde vil man ofte starte en forebyggende behandling med antibiotika.Viral meningitis kan man få i forbindelse med en anden virussygdom. For eksempel har cirka 40 procent af patienterne med fåresyge også viral meningitis.

Annonce
Hvad er faresignalerne?

  • Nakkestivhed er ofte det vigtigste symptom. Det gør ondt, når man prøver at bøje nakken. Hos helt små børn på nul til to år er dette symptom dog ikke altid til stede, og derfor må man her omhyggeligt vurdere barnets almene tilstand.

  • Feberen er ofte høj, det vil sige 39-40 grader, og er næsten altid til stede. Hos meget syge kan kropstemperaturen dog være normal. Man skal huske, at smertestillende medicin er febernedsættende og kan skjule symptomerne.

  • Påvirket almentilstand er et alvorligt tegn og bør føre til omgående indlæggelse. Det skal her understreges, at det kan være meget svært at bedømme almentilstanden hos et barn, og i tvivlstilfælde bør bedømmelsen så vidt muligt altid foretages af en læge.

  • Småblødninger i huden på størrelse med knappenålshoveder - såkaldte petekkier - er tegn på, at bakterier har spredt sig til blodet (sepsis) og er et meget alvorligt tegn, som betyder, at patienten skal behandles hurtigst muligt med antibiotika direkte i blodårerne.

  • Hovedpine, kvalme og opkastninger.

  • Sløret bevidsthed ses ofte.

Har en person, barn eller voksen, høj feber, nakkestivhed og påvirket almentilstand, bør man tage direkte på hospitalet/ ringe 112 og ikke vente på vagtlægen.

Hvad kan man selv gøre?


    Vacciner

    Via børnevaccinationsprogrammet forebygges visse årsager til meningitis med fåresyge, hæmopfilus influenzae type b (Hib) og pneumokok-vaccinerne. Det er vigtigt at vide, at pneumokokvaccinen ikke beskytter mod alle typer af pneumokokker. Der findes også en vaccine mod pneumokokker til større børn og voksne, som især anbefales til alle personer fra 65-års alderen samt personer med visse kroniske sygdomme. Spørg eventuelt din læge, om du tilhører en af grupperne, der anbefales vaccination mod pneumokokker.

    Endvidere findes der vacciner mod meningokokgruppe A, C, Y, og W135, og der er nu også godkendt en vaccine mod gruppe B. I Danmark er den hyppigste meningokoktypeaktuelt gruppe C. I Sverige og Norge er de hyppigste meningokoktyper gruppe C og Y. Der er endnu ingen vacciner mod meningokokker i børnevaccinationsprogrammet, men Sundhedsstyrelsen vil snarest (juni 2013) gennemføre en undersøgelse (MTV-analyse), der skal kunne anvendes som et beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af tilbud om gratis meningokokvaccination af alle børn i Danmark


    Hold øje med symptomer

    Hvis et barn eller en voksen har feber, skal man holde øje med symptomer, der kan give mistanke om meningitis. Har man mistanke, bør lægen kontaktes med det samme. Når man skal vurdere, om et barn er nakkestiv, er det vigtigt, at barnet er afslappet, idet et skrigende barn næsten altid er nakkestiv. Har barnet feber, men i øvrigt er upåvirket og leger som det plejer, er der næppe tale om meningitis.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Har lægen mistanke om meningitis, laver man en såkaldt lumbalpunktur (rygmarvsvæskeprøve), som foregår på følgende måde:

Patienten sidder foroverbøjet eller ligger sammenkrummet på siden. Efter steril afvaskning og eventuel lokalbedøvelse stikkes en tynd nål ind mellem de nederste ryghvirvler til spinalvæsken. Spinalvæsken er den væske, som hjernen og rygmarven 'svømmer' i. Herefter udtages en lille prøve, som sendes til undersøgelse. Desuden skal der tages blodprøver samt dyrkes for bakterier i blodet og eventuelle andre steder.

Bakteriel meningitis skal anmeldes øjeblikkeligt til både embedslægen og til Statens Serum Institut som en del af overvågningen af alvorlige sygdomme.

Hvordan behandles meningitis?

Meningitis, som skyldes bakterier, behandles med antibiotika direkte i blodårerne. Valget af antibiotika afhænger af, om man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Penicillin vælges ofte, når det drejer sig om meningokokker eller pneumokokker, da disse næsten altid er følsomme over for penicillin. Er bakterierne ukendte, må man i stedet behandle med bredspektret antibiotika.

Meningitis, som skyldes virus, er normalt ikke farlig og kan oftest ikke behandles. Det er dog vigtigt at observere patienten for at sikre sig, at det ikke drejer sig om bakteriel meningitis.

Hvilken medicin anvendes?

Penicillin er ofte anvendt, fordi det kun rammer de bakterier, som forårsager sygdommen. Har man pencillin-allergi, er der anden antibiotika, der kan anvendes. Ved behandlingsstart og indtil man kender bakterien, eller hvis man iøvrigt ikke kender bakterien, anvendes ofte bredspektret antibiotika eller kombinationer af forskelligt antibiotika.

Forebyggende behandling af pårørende med et antibiotikum anvendes efter skøn fra embedslægen,idet formålet er at udrydde bærer tilstand hos kontakter til patienten, og dermed nedsætte risikoen for yderligere tilfælde.

Ved infektion med meningokok A eller C (og i nær fremtid også B) vil nære kontakter endvidere blive tilbudt vaccination. Det er vigtigt at vide, at meningokok-bakterien er naturlig forekommende og kan komme igen efter antibiotikabehandling som en naturlig forekommende del af bakterierne i næse-svælg-rummet. Det vigtigste er derfor at kende symptomerne på meningitis og reagere hurtigt, hvis disse viser sig.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Bakteriel meningitis er en farlig sygdom, der ubehandlet har en meget høj dødelighed, næsten 100 procent. På trods af den bedst mulige behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen, idet sygdommen i visse tilfælde kan udvikle sig meget hurtigt. Derudover får 10-15 procent alvorlige mén og følgesygdomme som amputation, epilepsi eller betydelig hørenedsættelse. Er det første kritiske døgn vel overstået, er prognosen dog meget god, og de allerfleste kommer sig uden mèn.

Viral meningitis har en god prognose, og man kommer sig oftest uden behandling. Efter indførelse af vaccination mod hæmophilus influenzae type B i børnevaccinationsprgrammet i starten af 1990’erne faldt forekomsten af meningitis forårsaget af denne bakterie til næsten nul. Senest er indført vaccination mod visse pneumokoktyper i efteråret 2007 (først syv typer, fra 2010 udvidet til 13 forskellige typer), og forekomsten meningitis og blodforgiftning forårsaget af disse typer er allerede faldet markant blandt mindre børn.

Stor tilslutning til vaccinationsprogrammet vil betyde en endnu større reduktion af meningitis og blodforgiftning forårsaget af pneumokokker end kan tilskrives reduktionen blandt de vaccinerede alene, fordi de uvaccinerede også vil være beskyttet af den indirekte vaccinationseffekt, også kaldet ”flokbeskyttelse”.

Original tekst af Peter H.S. Andersen og Steffen Glismann, overlæge

Sidst opdateret: 27.06.2013










Medicin som kan anvendes:

Penicilliner og andre antibiotika

Vaccine mod pneumokokinfektioner

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark