Hvad er meningitis?
Meningitis er en
betændelse i hjernehinderne. Alle kan få meningitis, som kan
komme i løbet af meget kort tid - det vil sige timer. De væsentligste symptomer
er nakkestivhed og feber. Meningitis kan
skyldes
bakterier eller virus. Den
bakterielle meningitis - specielt med bakterien meningokok - er en
farlig sygdom, som kræver omgående behandling med
antibiotika direkte i blodårene. På trods af den bedste behandling er der
stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen eller får mén. Meningitis, som
skyldes virus - viral meningitis - er derimod sjældent farlig og går over af
sig selv.
|
Hvorfor får man meningitis?
Man ved faktisk ikke, hvorfor fuldstændig raske personer
pludselig får bakteriel meningitis. Meningokok-bakterien er en del af den
normale bakterieflora i næsen hos nogle personer. Man kan altså bære på
bakterien uden selv at blive syg, men kan overføre bakterien ved host eller nys
til en anden person, som så kan få meningitis. Der er øget risiko for
infektion, hvis der er en forbindelse mellem næsehulen og hjernehinderne. Det
kan for eksempel forekomme i forbindelse med kraniebrud. I sådanne tilfælde vil
man ofte starte en forebyggende behandling med antibiotika.Viral meningitis kan
man få i forbindelse med en anden virussygdom. For eksempel har cirka 40
procent af patienterne med
fåresyge også
viral meningitis.
|
Hvad er faresignalerne?
-
Nakkestivhed er ofte det vigtigste symptom.
Det gør ondt, når man prøver at bøje nakken. Hos helt små børn på nul til to år
er dette symptom dog ikke altid til stede, og derfor må man her omhyggeligt
vurdere barnets almene tilstand.
-
Feberen er ofte høj, det vil sige 39-40
grader, og er næsten altid til stede. Hos meget syge kan kropstemperaturen dog
være normal. Man skal huske, at smertestillende medicin er febernedsættende og
kan skjule symptomerne.
-
Påvirket almentilstand er et alvorligt tegn og bør føre til
omgående indlæggelse. Det skal her understreges, at det kan være meget svært at
bedømme almentilstanden hos et barn, og i tvivlstilfælde bør bedømmelsen så
vidt muligt altid foretages af en læge.
-
Småblødninger i huden på størrelse med
knappenålshoveder - såkaldte petekkier - er tegn på, at bakterier har spredt
sig til blodet (sepsis) og er et meget alvorligt tegn, som betyder, at
patienten skal behandles hurtigst muligt med antibiotika direkte i
blodårerne.
-
Hovedpine, kvalme og
opkastninger.
-
Sløret bevidsthed ses ofte.
Har en person, barn eller voksen, høj feber, nakkestivhed og
påvirket almentilstand, bør man tage direkte på hospitalet/
ringe 112 og ikke vente på vagtlægen.
|
Hvad kan man selv gøre?
Via børnevaccinationsprogrammet forebygges visse årsager til
meningitis med fåresyge, hæmopfilus influenzae type b (Hib) og
pneumokok-vaccinerne. Det er vigtigt at vide, at pneumokokvaccinen ikke
beskytter mod alle typer af pneumokokker. Der findes også en vaccine mod
pneumokokker til større børn og voksne, som især anbefales til alle personer
fra 65-års alderen samt personer med visse kroniske sygdomme. Spørg eventuelt
din læge, om du tilhører en af grupperne, der anbefales vaccination mod
pneumokokker. Endvidere findes en vaccine mod to eller fire meningokoktyper
(A+C/A+C+Y+W135) som anvendes ved især ved rejser. I Danmark er den hyppigste
meningokoktype type B, og den kan der ikke vaccineres imod. (Der er udviklet en
vaccine mod en særlig B type, men denne vil ikke være effektiv i
Danmark)
Hvis et barn eller en voksen har feber, skal man holde øje med
symptomer, der kan give mistanke om meningitis. Har man mistanke, bør lægen
kontaktes med det samme. Når man skal vurdere, om et barn er nakkestiv, er det
vigtigt, at barnet er afslappet, idet et skrigende barn næsten altid er
nakkestiv. Har barnet feber, men i øvrigt er upåvirket og leger som det plejer,
er der næppe tale om meningitis.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Har lægen mistanke om meningitis, laver man en såkaldt
lumbalpunktur, som foregår på
følgende måde: Patienten sidder foroverbøjet eller ligger sammenkrummet på
siden. Efter steril afvaskning og eventuel lokalbedøvelse stikkes en tynd nål
ind mellem de nederste ryghvirvler til spinalvæsken. Spinalvæsken er den væske,
som hjernen og rygmarven 'svømmer' i. Herefter udtages en lille prøve, som
sendes til undersøgelse. Desuden skal der tages
blodprøver samt dyrkes for bakterier
i blodet og eventuelle andre steder.
Bakteriel meningitis skal anmeldes som en del af overvågningen
af alvorlige sygdomme til både embedslægen og til Statens Serum
Institut.
|
Hvordan behandles meningitis?
Meningitis, som skyldes bakterier, behandles med antibiotika
direkte i blodårerne. Valget af antibiotika afhænger af, om man ved hvilken
bakterie, der er årsag til sygdommen. Penicillin vælges ofte, når det drejer
sig om meningokokker eller pneumokokker, da disse næsten altid er følsomme over
for penicillin. Er bakterierne ukendte, må man i stedet behandle med
bredspektret antibiotika. Meningitis, som skyldes virus, er normalt ikke farlig
og kan oftest ikke behandles. Det er dog vigtigt at observere patienten for at
sikre sig, at det ikke drejer sig om bakteriel meningitis.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Bakteriel meningitis er en farlig
sygdom, der ubehandlet har en meget høj dødelighed, næsten 100
procent. På trods af den bedst mulige behandling er der stadig 5-15 procent,
der dør af sygdommen, idet sygdommen i visse tilfælde kan udvikle sig meget
hurtigt. Er det første kritiske døgn vel overstået, er prognosen dog meget god,
og de allerfleste kommer sig uden mèn. Viral meningitis har en god prognose, og
man kommer sig oftest uden behandling. Efter indførelse af vaccination mod
hæmophilus influenzae type B i børnevaccinationsprgrammet i starten af
1990’erne faldt forekomsten af meningitis forårsaget af denne bakterie til
næsten nul. Senest er indført vaccination mod visse pneumokoktyper i efteråret
2007, og forekomsten meningitis og blodforgiftning forårsaget af disse typer er
allerede faldet markant blandt mindre børn. I nær fremtid vil pneumokokvaccinen
omfatte endnu flere pneumokoktyper og kunne betyde en endnu større reduktion af
meningitis og blodforgiftning forårsaget af pneumokokker, både blandt
vaccinerede og blandt uvaccinerede pga. en indirekte vaccinationseffekt også
kaldet ”flokbeskyttelse”.
|
Hvilken medicin anvendes?
Penicillin er ofte anvendt, fordi det kun rammer de bakterier,
som forårsager sygdommen. Har man pencillin-allergi, er der anden antibiotika,
der kan anvendes. Ved behandlingsstart og indtil man kender bakterien, eller
hvis man iøvrigt ikke kender bakterien, anvendes ofte bredspektret antibiotika
eller kombinationer af forskelligt antibiotika. Forebyggende behandling af
pårørende kan anvendes og ved infektion med meningokok A eller C vil nære
kontakter endvidere blive tilbudt vaccination. Imidlertid kan behandlingen give
falsk tryghed, idet meningokok-bakterien er naturlig forekommende og kan komme
igen som en naturlig forekommende del af bakterierne i næse-svælg-rummet. Det
vigtigste er derfor at kende symptomerne på meningitis og reagere hurtigt, hvis
disse viser sig.
|
|
