Annonce
Infektioner
Hjernehindebetændelse (Meningitis)
Opdateret af Steffen Glismann, overlæge

Hvad er meningitis?

Meningitis er en betændelse i hjernehinderne. Alle kan få meningitis, som kan komme i løbet af meget kort tid - det vil sige timer. De væsentligste symptomer er nakkestivhed og feber. Meningitis kan skyldes bakterier eller virus . Den bakterielle meningitis - specielt med bakterien meningokok - er en farlig sygdom, som kræver omgående behandling med antibiotika direkte i venerne. På trods af den bedste behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen eller får mén. Meningitis, som skyldes virus - viral meningitis - er derimod sjældent farlig og går over af sig selv.

Hvorfor får man meningitis?

Man ved faktisk ikke, hvorfor fuldstændig raske personer pludselig får bakteriel meningitis. Meningokok-bakterien er en del af den normale bakterieflora i næsen hos nogle personer. Der gør den ikke nogen skade medmindre:

  • Der er en forbindelse mellem næsen og hjernehinderne. Det kan for eksempel forekomme i forbindelse med kraniebrud. Dette medfører meget større risiko for at få meningitis, hvorfor man ofte vil starte en forebyggende behandling med antibiotika.

  • Viral meningitis kan man få i forbindelse med en anden virussygdom. For eksempel har cirka 40 procent af patienterne med fåresyge viral meningitis.

Annonce
Hvad er faresignalerne?

  • Nakkestivhed er ofte det vigtigste symptom. Det gør ondt, når man prøver at bøje nakken. Hos helt små børn på nul til to år er dette symptom dog ikke altid til stede, og derfor må man her omhyggeligt vurdere barnets almene tilstand.

  • Feberen er ofte høj, det vil sige 39-40 grader, og er næsten altid til stede. Hos meget syge kan feberen dog være normal. Man skal huske, at smertestillende medicin er febernedsættende og kan skjule symptomerne.

  • Påvirket almentilstand er et alvorligt tegn og bør føre til omgående indlæggelse. Det skal her understreges, at det kan være meget svært at bedømme almentilstanden hos et barn, og i tvivlstilfælde bør bedømmelsen så vidt muligt altid foretages af en læge.

  • Småblødninger i huden på størrelse med knappenålshoveder - såkaldte petekkier - er tegn på, at bakterier har spredt sig til blodet (sepsis) og er et meget alvorligt tegn, som skal behandles hurtigst muligt med antibiotika direkte i blodårerne.

  • Hovedpine, kvalme og opkastninger.

  • Sløret bevidsthed ses ofte.

Har en person, barn eller voksen, høj feber, nakkestivhed og påvirket almentilstand, bør man tage direkte på hospitalet/ ringe 112 og ikke vente på vagtlægen.

Hvad kan man selv gøre?

Via børnevaccinationsprogrammet forebygges visse årsager til meningitis med fåresyge, hæmopfilus influenzae type b (Hib) og pneumokok-vaccinerne., ligesom der ikke er vaccine mod alle typer af pneumokokker. Der findes også en vaccine mod pneumokokker til større børn og voksne, som især anbefales til alle personer fra 65-års alderen samt personer med visse kroniske sygdomme. Spørg eventuelt din læge, om du tilhører en af grupperne, der anbefales vaccination mod pneumokokker. Endvidere findes en vaccine mod to meningokoktyper (A+C) som anvendes ved især ved rejser, men den hyppigste type B kan der ikke vaccineres imod.

Hvis et barn eller en voksen har feber, skal man holde øje med symptomer, der kan give mistanke om meningitis. Har man mistanke, bør lægen kontaktes med det samme. Når man skal vurdere om et barn er nakkestiv, er det vigtigt, at barnet er afslappet, idet et skrigende barn næsten altid er nakkestiv. Har barnet feber, men i øvrigt er upåvirket og leger som det plejer, er der næppe tale om meningitis.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Har lægen mistanke om meningitis, laver man en såkaldt lumbalpunktur, som foregår på følgende måde: Patienten sidder foroverbøjet eller ligger sammenkrummet på siden. Efter steril afvaskning og eventuel lokalbedøvelse stikkes en tynd nål ind mellem de nederste ryghvirvler til spinalvæsken. Spinalvæsken er den væske, som hjernen og rygmarven 'svømmer' i. Herefter udtages en lille prøve, som sendes til undersøgelse. Desuden skal der tages blodprøver samt dyrkes for bakterier i blodet og eventuelle andre steder.

Hvordan behandles meningitis?

Meningitis, som skyldes bakterier behandles med antibiotika direkte i blodårerne. Valget af antibiotika afhænger af, om man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Penicillin vælges ofte, når det drejer sig om meningokokker eller pneumokokker, da disse altid er følsomme over for penicillin. Er bakterierne ukendte, må man i stedet behandle med bredspektret antibiotika. Meningitis, som skyldes virus er normalt ikke farlige og kan oftest ikke behandles. Det er dog vigtigt at observere patienten for at sikre sig, at det ikke drejer sig om bakteriel meningitis.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Bakteriel meningitis er en farlig sygdom, der ubehandlet har en meget høj dødelighed, næsten 100 procent. På trods af den bedst mulige behandling er der stadig 5-15 procent der dør af sygdommen, idet sygdommen i visse tilfælde kan udvikle sig meget hurtigt. Er det første kritiske døgn vel overstået, er prognosen dog meget god, og de allerfleste kommer sig uden mèn. Viral meningitis har en god prognose, og man kommer sig ofte uden behandling.

Hvilken medicin anvendes?

Penicillin er ofte anvendt, fordi det kun rammer de bakterier, som forårsager sygdommen. Har man pencillin-allergi, er der andet antibiotika, der kan anvendes. Ved behandlingsstart og indtil man kender bakterien, eller hvis man iøvrigt ikke kender bakterien, anvendes ofte bredspektret antibiotika eller kombinationer af forskelligt antibiotika. Forebyggende behandling af pårørende kan anvendes og ved infektion med meningokok A eller C vil nære kontakter endvidere blive tilbudt vaccination. Imidlertid kan behandlingen give falsk tryghed, idet meningokok-bakterien er naturlig forekommende og kan komme igen som den naturlige del af bakterierne i næse-svælg-rummet. Det vigtigste er derfor at kende symptomerne og reagere hurtigt, hvis disse viser sig.

Tip en ven
Annonce

Medicin som kan anvendes:

Penicilliner og andre antibiotika
Original tekst af Ole Davidsen, 1.reservelæge, speciallæge i medicinske sygdomme

Sidst opdateret: 28.10.2008

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark