 | |
Af Jerk W. Langer, læge, videnskabsjournalist
|
Hvad er miltbrand?
Miltbrand – også kendt som anthrax – er en infektion, der
forårsages af
bakterien Bacillus anthracis.
Sygdommen er hyppigst blandt kvæg, får, geder, kameler, antiloper og andre
planteædere.
Bakterien kan overføres fra husdyr til mennesker ved direkte
kontakt eller via produkter fra dyr, hvilket oftest sker på landet i
Sydamerika, Østeuropa, Asien, Afrika, Karibien og Mellemøsten.
Miltbrand-bakterien kendetegnes ved, at den i modsætning til de
fleste andre bakterier kan danne sporer. Det er inaktive og meget hårdføre
bakterier, som ligger i en form for dvale. På den måde kan de overleve i jorden
i årtier.
|
Hvorfor frygter vi nu miltbrand?
Flere mennesker i USA blev smittet og nogle få døde af miltbrand
i efteråret 2001. Smitten skete gennem breve, som indeholdt et pulver med
bakterie-sporer.
Man har længe frygtet, at miltbrand ville blive anvendt som
biologisk våben af
terrorister. Meget tyder på, at denne frygt nu er blevet
virkelighed.
Miltbrand-bakterien har længe været afprøvet som våben til
biologisk krigsførelse. Hvor mange lande, som har bakterien ’på lager’ til
denne brug, vides ikke.
Hundredvis af laboratorier verden over har lagre af
miltbrand-bakterier til forskningsbrug, diagnose af sygdommen og udvikling af
vacciner.
|
Hvordan smitter miltbrand?
Miltbrand-sporer kan indåndes, spises eller komme ind via et
sår. Inde i kroppen bliver de inaktive sporer til aktive bakterier, der
formerer sig og afgiver giftstoffer til blodet.
Miltbrand kan i praksis ikke smitte direkte fra menneske til
menneske, fordi det er bakterie-sporen, som overfører sygdommen. Miltbrand
smitter heller ikke via for eksempel insekter.
|
Tre typer miltbrand
En kraftig forstørrelse af milten kan være et af symptomerne ved
fremskreden miltbrand – deraf navnet.
Langt den almindeligste form for miltbrand er
hud-miltbrand.
Hud-miltbrand (Kutan anthrax)
Smittevej
Sporerne trænger gennem et sår i huden.
Symptomer
Begynder som en ’myggestik’, der i løbet af få dage bliver
til et ikke-smertende sår på én-tre centimeter, som karakteristisk dækkes af en
kulsort skorpe. Ledsages af hovedpine, muskelømhed, feber og
opkastning.
Så mange dør
20 procent dør uden behandling. Antibiotika vil redde næsten
alle.
Lunge-miltbrand (Pulmonal anthrax)
Smittevej
Sporerne kommer ned i lungerne med
vejrtrækningen.
Symptomer
I starten forkølelsessymptomer. Efter nogle dage tiltagende
vejtrækningsbesvær, almen påvirkning, blodforgiftning og kredsløbschok, som
fører til døden.
Så mange dør
90 procent dør.
Tarm-miltbrand (Gastrointestinal anthrax)
Smittevej
Sporerne spises gennem smittet kød.
Symptomer
I starten kvalme, nedsat appetit, opkastning og feber.
Siden hen mavesmerter, blodig opkastning og svær diaré.
Så mange dør
Omkring 40 procent vil dø.
|
Hvordan stilles diagnosen?
Miltbrand diagnosticeres ved at påvise bakterien i en prøve fra
blod, hud eller opspyt. Man kan også måle blodets indhold af antistoffer rettet
mod bakterien.
|
Hvordan behandles miltbrand?
Antibiotika (bakteriedræbende medicin) er sædvanligvis effektiv,
hvis behandlingen kommer i gang, før symptomerne bliver alvorlige. Men når
sygdommen er mere fremskreden, hvilket især er tilfældet med lunge-miltbrand,
vil tilstanden oftest være dødelig.
|
Hvordan ser miltbrand ud?
Bakterien er ikke synlig med øjet. De tilfælde, der har været i
USA, har smittet via et pulver, som kan være hvidt eller brunt. Farven afhænger
af, hvad pulveret indeholder foruden bakterie-sporer.
|
Hvordan kan miltbrand-bakterier sendes med breve?
Miltbrand-bakterier kan uden større besvær dyrkes i
laboratorier. Ved at tørre bakterierne, omdannes de til sporer, der kan
anbringes i et pulver. Dette pulver kan fyldes på et stykke papir i et brev og
er da knap synligt. Når brevet åbnes, rystes noget af pulveret ud i luften og
indåndes af personen. Det kan også trænge gennem et sår i huden.
Problemet er at fremstille et pulver med tilstrækkelig små korn
til, at det trænger ned i lungerne. Eksperter mener, at man skal indånde mindst
8.000 bakterie-sporer for at blive smittet med lunge-miltbrand. Meget færre er
nødvendige for at fremkalde hud-miltbrand.
|
Kan man blive vaccineret?
Nej. Der findes en vaccine, som kan forebygge hud-miltbrand. Om
den beskytter mod lunge-miltbrand, vides ikke. Men vaccinen er ikke tilgængelig
for almindelige mennesker.
|
Skal man tage forebyggende antibiotika?
Nej. Risikoen i Danmark må indtil videre betragtes som
ikke-eksisterende. Selv om der opstår flere tilfælde i USA, skal man foreløbigt
lade være med at tage forebyggende antibiotika. Bivirkningerne til denne
medicin vil indtil videre forårsage langt flere skader end den teoretisk
minimale risiko for miltbrand.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.10.2001
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
