 | |
Opdateret af Alice Kongsted, Seniorforsker,
kiropraktor, ph.d.
|
Hvad er nakkesmerter?
Nakkesmerter er smerter eller ubehag lokaliseret i området fra
undersiden af kraniet og til den øverste del af skulderpartiet.
Nakkesmerter er et meget almindeligt symptom, som omkring 40
procent af den voksne befolkning oplever i løbet af livet. Hos de fleste
påvirker nakkesmerterne ikke deres daglige aktiviteter, men cirka 1/3 af dem,
der har smerter, søger behandling, har nedsat aktivitetsniveau eller har
sygemelding af kortere eller længere varighed på grund af nakken.
|
Hvorfor får man ondt i nakken?
Nakkesmerter kan være symptom på mange forskellige tilstande. I
de fleste tilfælde er smerterne ikke et udtryk for, at der er skadede
strukturer i nakken. Der er altså ikke noget ”i stykker”, og det er ofte ikke
muligt at finde en entydig årsag til smerterne. Sådanne smerter kaldes
uspecifikke, mekaniske eller funktionsbetingede. Betegnelser som ”hold i
nakken”, ”myoser”, ”muskulær instabilitet” og ”ledlåsning” hører til i denne
gruppe.
Hos en mindre del af patienter med nakkesmerter er det muligt at
stille en rimelig præcis diagnose. Det kan dreje sig om patienter med
diskusprolaps,
knogleskørhed (osteoporose), og
gigtsygdomme (for eksempel
polymyalgi).
For det meste er det ikke muligt at pege på en specifik årsag
til nakkesmerter. Der er mange teorier om, hvorfor så mange får ondt i nakken,
men indtil nu er det småt med de videnskabelige beviser. Der er dog nogle
faktorer, som man ved, hænger sammen med smerter i nakken:
-
Genetik/arvelighed. Hos unge mennesker har
arvelige faktorer ret markant indflydelse på, om man oplever nakkesmerter. Den
genetiske effekt aftager med årene, efterhånden som andre påvirkninger får
større betydning.
-
Fysisk aktivitet. Det er uvist om generel
fysisk aktivitet forebygger nakkesmerter, men personer, der er fysisk aktive,
kommer sig nemmere over nakkesmerter. Nakkesmerter er dog hyppigere hos
personer, der cykler meget, end hos andre.
-
Arbejdsstillinger. Der er påvist sammenhæng
mellem arbejde med foroverbøjet nakke og ondt i nakken.
-
Bilsammenstød. Nakkesmerter er hyppigere
tilstede hos personer, der har været udsat for piskesmældstraumer.
-
Psykiske faktorer. Personer med dårligt
psykisk helbred har højere risiko for at opleve nakkesmerter.
|
Hvordan føles nakkesmerter?
-
Det gør ondt i nakken, og den føles ofte stiv. Smerterne kan
sidde i ét bestemt punkt eller opleves generelt i nakken.
-
Smerterne kan stråle ud i skulderpartiet, arme og
hænder.
-
Ligeledes kan smerterne stråle op i hovedet, ned mellem
skulderbladene eller ned på brystvæggen.
-
Musklerne i nakken er spændte og ømme.
-
Ved akutte smerter kan hovedet være tvangsdrejet til en af
siderne (torticollis).
|
Faresignaler
Du skal kontakte læge eller kiropraktor, hvis:
-
du pludselig får meget voldsomme smerter i nakken eller
hovedet.
-
du sammen med nakkesmerterne føler utilpashed, har feber eller
synkebesvær.
-
du får nedsat kraft i en eller begge arme eller får besvær med
motorikken i dine fingre (for eksempel besvær med at åbne og lukke
knapper).
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og
din hverdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen og lad så vidt muligt
være med at bruge en nakkekrave. Det er bevist, at nakkesmerter varer længere,
hvis man søger aflastning, for eksempel ved at lægge sig i sengen.
-
Ved akutte smerter kan du lægge en ispose på det mest
smertefulde sted i cirka 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange
dagligt med en times interval de første par dage.
-
Det er vigtigt at vide, at nakkesmerter sjældent skyldes en
alvorlig lidelse, og at det ofte går væk i løbet af få dage.
Her er et par gode øvelser, du selv kan lave, hvor du får nakken
ud i alle yderstillingerne:
-
Drej hovedet og se først over den ene skulder, så den
anden.
-
Læg nakken bagover og kig op i loftet (flet gerne fingrene i
nakken imens for at støtte).
-
Træk hagen mod brystet.
-
Stræk nakken til siden ved at trække øret mod samme sides
skulder.
-
Gentag hver bevægelse 5 – 10 gange.
|
Hvordan stiller lægen/kiropraktoren diagnosen?
For det meste kan et nakkeproblem diagnosticeres ud fra en
samtale mellem patient og behandler kombineret med en grundig undersøgelse. Ved
undersøgelsen vil lægen / kiropraktoren teste nakkens bevægelighed, udføre
ortopædiske prøver, efterprøve om der er nerver i klemme, teste muskler og
mærke efter ømhed i din nakke.
Det kan være nødvendigt at tilføje undersøgelser i form af
røntgenbilleder, scanning eller
blodprøver for at kunne stille en
præcis diagnose. I et tidligt forløb af smerter er det dog kun relevant i meget
få tilfælde.
|
Motion
Man ved, at folk med smerter i nakken har nedsat udholdenhed af
nakkemuskulaturen, og et forebyggende øvelsesprogram kan være med til at
forebygge nakkesmerter. Endelig er det nemmere at komme sig over en episode med
nakkesmerter, hvis man holder sig i gang, end hvis man er meget i
ro.
|
Udsigt for fremtiden
Er god. De fleste nakkeproblemer kræver ikke behandling og
medfører ikke nedsat funktion eller sygemelding. Det er dog ikke usædvanligt,
at personer, der har haft én episode med ondt i nakken, kommer til at opleve
flere.
|
Hvordan behandles nakkesmerter?
Det er vigtigt at forstå, at nakkesmerter meget vel kan
forsvinde uden behandling. Indledningsvis kan du sagtens behandle med is som
nævnt tidligere. Desuden er det vist i videnskabelige undersøgelser, at manuel
behandling (mobilisering og manipulation) og øvelser (styrke, stræk,
bevægelighedsøvelser) har effekt på smerter i nakken.
Hvis du har nakkesmerter, der forhindrer dig i dine hverdags
aktiviteter i mere end et par dage, kan du tale med din praktiserende læge
eller kiropraktor, om der skal iværksættes behandling. Det kan foregå enten hos
læge, kiropraktor eller fysioterapeut.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Henrik Wulff Christensen, læge, kiropraktor og Jan Hartvigsen, kiropraktor
|
Sidst opdateret: 18.05.2011
|
| |
|
Hjælper styrketræning
