Annonce
Muskler, led og knogler
Nakkesmerter (Myoser)
Opdateret af Alice Kongsted, Seniorforsker, kiropraktor, ph.d.

Hvad er nakkesmerter?

Nakkesmerter er smerter eller ubehag lokaliseret i området fra undersiden af kraniet og til den øverste del af skulderpartiet.

Nakkesmerter er et meget almindeligt symptom, som omkring 40 procent af den voksne befolkning oplever i løbet af livet. Hos de fleste påvirker nakkesmerterne ikke deres daglige aktiviteter, men cirka 1/3 af dem, der har smerter, søger behandling, har nedsat aktivitetsniveau eller har sygemelding af kortere eller længere varighed på grund af nakken.

Hvorfor får man ondt i nakken?

Nakkesmerter kan være symptom på mange forskellige tilstande. I de fleste tilfælde er smerterne ikke et udtryk for, at der er skadede strukturer i nakken. Der er altså ikke noget ”i stykker”, og det er ofte ikke muligt at finde en entydig årsag til smerterne. Sådanne smerter kaldes uspecifikke, mekaniske eller funktionsbetingede. Betegnelser som ”hold i nakken”, ”myoser”, ”muskulær instabilitet” og ”ledlåsning” hører til i denne gruppe.

Hos en mindre del af patienter med nakkesmerter er det muligt at stille en rimelig præcis diagnose. Det kan dreje sig om patienter med diskusprolaps, knogleskørhed (osteoporose), og gigtsygdomme (for eksempel polymyalgi).

For det meste er det ikke muligt at pege på en specifik årsag til nakkesmerter. Der er mange teorier om, hvorfor så mange får ondt i nakken, men indtil nu er det småt med de videnskabelige beviser. Der er dog nogle faktorer, som man ved, hænger sammen med smerter i nakken:

  • Genetik/arvelighed. Hos unge mennesker har arvelige faktorer ret markant indflydelse på, om man oplever nakkesmerter. Den genetiske effekt aftager med årene, efterhånden som andre påvirkninger får større betydning.

  • Fysisk aktivitet. Det er uvist om generel fysisk aktivitet forebygger nakkesmerter, men personer, der er fysisk aktive, kommer sig nemmere over nakkesmerter. Nakkesmerter er dog hyppigere hos personer, der cykler meget, end hos andre.

  • Arbejdsstillinger. Der er påvist sammenhæng mellem arbejde med foroverbøjet nakke og ondt i nakken.

  • Bilsammenstød. Nakkesmerter er hyppigere tilstede hos personer, der har været udsat for piskesmældstraumer.

  • Psykiske faktorer. Personer med dårligt psykisk helbred har højere risiko for at opleve nakkesmerter.

Hvordan føles nakkesmerter?

  • Det gør ondt i nakken, og den føles ofte stiv. Smerterne kan sidde i ét bestemt punkt eller opleves generelt i nakken.

  • Smerterne kan stråle ud i skulderpartiet, arme og hænder.

  • Ligeledes kan smerterne stråle op i hovedet, ned mellem skulderbladene eller ned på brystvæggen.

  • Musklerne i nakken er spændte og ømme.

  • Ved akutte smerter kan hovedet være tvangsdrejet til en af siderne (torticollis).

Faresignaler

Du skal kontakte læge eller kiropraktor, hvis:

  • du pludselig får meget voldsomme smerter i nakken eller hovedet.

  • du sammen med nakkesmerterne føler utilpashed, har feber eller synkebesvær.

  • du får nedsat kraft i en eller begge arme eller får besvær med motorikken i dine fingre (for eksempel besvær med at åbne og lukke knapper).

Hvad kan man selv gøre?

  • Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og din hverdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen og lad så vidt muligt være med at bruge en nakkekrave. Det er bevist, at nakkesmerter varer længere, hvis man søger aflastning, for eksempel ved at lægge sig i sengen.

  • Ved akutte smerter kan du lægge en ispose på det mest smertefulde sted i cirka 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange dagligt med en times interval de første par dage.

  • Det er vigtigt at vide, at nakkesmerter sjældent skyldes en alvorlig lidelse, og at det ofte går væk i løbet af få dage.

Her er et par gode øvelser, du selv kan lave, hvor du får nakken ud i alle yderstillingerne:

  • Drej hovedet og se først over den ene skulder, så den anden.

  • Læg nakken bagover og kig op i loftet (flet gerne fingrene i nakken imens for at støtte).

  • Træk hagen mod brystet.

  • Stræk nakken til siden ved at trække øret mod samme sides skulder.

  • Gentag hver bevægelse 5 – 10 gange.

Hvordan stiller lægen/kiropraktoren diagnosen?

For det meste kan et nakkeproblem diagnosticeres ud fra en samtale mellem patient og behandler kombineret med en grundig undersøgelse. Ved undersøgelsen vil lægen / kiropraktoren teste nakkens bevægelighed, udføre ortopædiske prøver, efterprøve om der er nerver i klemme, teste muskler og mærke efter ømhed i din nakke.

Det kan være nødvendigt at tilføje undersøgelser i form af røntgenbilleder, scanning eller blodprøver for at kunne stille en præcis diagnose. I et tidligt forløb af smerter er det dog kun relevant i meget få tilfælde.

Motion

Man ved, at folk med smerter i nakken har nedsat udholdenhed af nakkemuskulaturen, og et forebyggende øvelsesprogram kan være med til at forebygge nakkesmerter. Endelig er det nemmere at komme sig over en episode med nakkesmerter, hvis man holder sig i gang, end hvis man er meget i ro.

Udsigt for fremtiden

Er god. De fleste nakkeproblemer kræver ikke behandling og medfører ikke nedsat funktion eller sygemelding. Det er dog ikke usædvanligt, at personer, der har haft én episode med ondt i nakken, kommer til at opleve flere.

Hvordan behandles nakkesmerter?

Det er vigtigt at forstå, at nakkesmerter meget vel kan forsvinde uden behandling. Indledningsvis kan du sagtens behandle med is som nævnt tidligere. Desuden er det vist i videnskabelige undersøgelser, at manuel behandling (mobilisering og manipulation) og øvelser (styrke, stræk, bevægelighedsøvelser) har effekt på smerter i nakken.

Hvis du har nakkesmerter, der forhindrer dig i dine hverdags aktiviteter i mere end et par dage, kan du tale med din praktiserende læge eller kiropraktor, om der skal iværksættes behandling. Det kan foregå enten hos læge, kiropraktor eller fysioterapeut.

Original tekst af  Henrik Wulff Christensen, læge, kiropraktor og Jan Hartvigsen, kiropraktor

Sidst opdateret: 18.05.2011










Medicin som kan anvendes:

Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon

Svage smertestillende og feberdæmpende midler

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark