Opdateret afJesper Hjortdal, overlæge,
dr.med., speciallæge i øjensygdomme
Hvad er øjenbetændelse?
Øjenbetændelse er en betændelse eller
irritation af den slimhinde, der sidder på indersiden af
øjenlågene og i det hvide på øjet. Et almindeligt symptom ved lidelsen er, at
øjnene løber i vand.
Øjenbetændelse er hyppig hos børn. Der kan være mange årsager
til øjenbetændelse og en eventuel behandling afhænger af årsagen. Forløbet er
som regel godartet.
Hvordan får man øjenbetændelse?
Øjenbetændelse kan som nævnt udløses af mange forskellige
årsager. Man kan dele sygdommen op i to grupper: smitsom øjenbetændelse og
ikke-smitsom øjenbetændelse. De væsentligste indenfor hver gruppe
nævnes.
Bakteriel infektion. Blandt andre
stafylokokker og streptokokker. Det ses
også hos børn.
Svamp. De er kun yderst sjældent årsag til øjenbetændelse.
Mulige smitteveje er dels tæt kontakt og dels indirekte kontakt
ved at man får
virus eller bakterie på hænderne og
herefter rører ved øjnene. For nyfødte gælder det, at de kan smittes med
klamydia eller sjældnere
med
gonokokker under fødselsvejen.
Irritation af øjet på grund af for eksempel for stærkt lys
(solarie, sne, svejsning), støv, fremmedlegemer og diverse
kemikalier.
Forsinket udvikling af tårekanalen hos spædbørn, således at
øjet løber i vand. Der kan også komme bakteriel infektion. Tårekanalen udvikler
sig i løbet af de første 12 måneder.
I forbindelse med anden sygdom som for eksempel
leddegigt ,
psoriasisgigt
og Sjøgrens syndrom kan der være øjensymptomer.
Hvad er tegnene på øjenbetændelse?
Bakterielt betinget øjenbetændelse:
Sygdommen begynder som regel i det ene øje:
Der vil være pus i det ene eller eventuelt
begge øjne.
Øjet er rødt, især under det nederste øjenlåg.
Øjet klistrer sammen i forbindelse med søvn, og der kan komme
skorpedannelse.
Eventuelt svie.
Virusbetinget øjenbetændelse:
Angriber et eller begge øjne:
Der vil være rødme, især nedadtil.
Øjet/øjnene løber i vand. Eventuelt pusklatter.
Der kan være samtidig forkølelse,
afhængigt af årsagen til øjenbetændelsen.
Allergisk øjenbetændelse:
Kløe er et fremtrædende symptom.
Lysudløst øjenbetændelse:
Der er ofte smerter, lysoverfølsomhed,
hovedpine, og øjet løber i vand.
Støv/fremmedlegemer:
Her er irritation, øjnene løber i vand og en fornemmelse af
have noget i øjet.
Hvad skal man være særligt opmærksom på?
Hvis sygdommen forværres for eksempel med øget pusdannelse,
lysoverfølsomhed, smerter eller synspåvirkning, skal man kontakte læge. Det
gælder også, selvom man er i behandling.
Hvad kan man gøre for at undgå øjenbetændelse?
Håndvask efter berøring af personer med
øjenbetændelse
Brug beskyttelsesbriller i forbindelse med aktiviteter, hvor
der er kraftig lyspåvirkning eller risiko for at få noget i øjet.
Gode råd:
Vær opmærksom på, at øjenbetændelse kan smitte fra det øje
til det andet, typisk hvis man gnider sig i øjnene.
Pus og eventuelt skorper fjernes ved at bade øjnene med
saltvand. Det kan også lindre symptomerne.
Brug engangslommetørklæder, når øjnene tørres, og smid dem
væk bagefter, det begrænser smitterisikoen.
Smid det bakteriedræbende øjenmiddel ud efter overstået
behandling.
Personer med øjenbetændelse bør kun bruge deres eget
håndklæde.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen stiller diagnosen øjenbetændelse ud fra sygdomstegnene og
kan eventuelt
pode fra øjet. Det kan være svært at
skelne mellem viral og bakteriel øjenbetændelse.
Hvordan er forløbet af sygdommen?
Ved en uproblematisk bakteriel betændelse forsvinder symptomerne
efter to-tre dages behandling. Viral betændelse behandles ikke og kan vare lidt
længere.
Ved herpes simplex virus kan sygdommen komme igen trods
behandling.
Mulige forværringer ved øjenbetændelse:
Enkelte gange kan der komme bakteriel infektion oven i en
viral øjenbetændelse.
Ligeledes kan øjenbetændelse i sjældne tilfælde brede sig og
måske beskadige hornhinden og synet.
Hvordan behandles øjenbetændelse, og hvilken medicin kan
anvendes?
Ved bakteriel infektion kan der behandles med et antibakterielt
øjenmiddel. Oftest anvendes et fusidin eller et kloramfenikol præparat. De
fleste tilfælde af bakteriel øjenbetændelse går dog over af sig selv. Hvis der
ikke er bedring af tilstanden i løbet af tre dage anbefales behandling med et
antibakterielt øjenmiddel.
Ved virusbetingede ukomplicerede øjenbetændelser i forbindelse
med forkølelse behandles der ikke. Der findes ingen effektiv behandling mod
forkølelsesvira.
Ved herpes simplex og varicella-zoster virus behandles med
aciclovir, et middel, der er virksomt mod disse.
Ved allergi-udløst øjenbetændelse vil symptomerne forsvinde,
når den allergifremkaldende faktor fjernes. Ligeledes findes forskellige
allergi-dæmpende midler, som kan lindre.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.