 | |
Af Poul Videbech, psykiater
|
Hvad er panikangst?
Man regner med, at mellem én og fem procent af alle danskere på
et tidspunkt i deres liv vil opleve panikangst. Det er en sygdom, hvor man
pludselig, som et lyn fra en klar himmel, bliver ramt af en intens angst,
nærmest rædsel, samtidig med at man får en række ubehagelige legemlige
symptomer.
 |
 |
| Anfaldene kommer typisk i bestemte situationer, for eksempel
når man færdes blandt mange mennesker. |
|
|
I begyndelse kommer anfaldene fuldstændigt uventet, men der er
en tilbøjelighed til, at de efterhånden kommer i særlige situationer, som for
eksempel når man handler ind i supermarkeder eller færdes blandt mange
mennesker.
|
Hvad er tegnene på, at man har panikangst?
Ved panikangst vil man opleve anfald af svær angst, der kommer
pludseligt og uden varsel. Angsten ledsages af en række fysiske symptomer så
som hjertebanken, man sveder over det hele og ryster på hænderne. Man bliver
tør i munden, har måske fornemmelse af åndenød eller ligefrem
kvælningsfornemmelse, og ofte er der smerter eller trykken i brystet. Man kan
føle sig voldsomt svimmel og have kvalme eller uro i maven. Samtidig kan man
have dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder og fødder eller
omkring munden.
Det er karakteristisk, at den person, der har anfaldet, enten er
bange for, at det er et hjerteanfald, og at hun nu skal dø eller er bange for
at miste kontrollen over sig selv og lave skandale.
Det er ikke alle patienter, der har alle symptomerne, men har
man mindst fire af de nævnte symptomer og tre eller flere anfald inden for en
måned, så kan diagnosen stilles. Det er dog en forudsætning, at panikanfaldet
ikke er forbundet med en reel fare eller fysisk belastning. En række legemlige
sygdomme kan efterligne panikangst, så det er vigtigt at blive undersøgt hos
sin læge, før diagnosen stilles.
|
Sygdommens udvikling
Årsager til panikangst
Efter alt hvad vi ved i dag, arver man en særlig tilbøjelighed
til at reagere med kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige
belastninger. Nogle gange kan det være rene tilfældigheder, som udløser det
første panikanfald, men når man først har fået nogle få anfald, er der en
tilbøjelighed til, at man får flere og flere. Dette skyldes, at man efterhånden
indlærer uhensigtsmæssige reaktioner på angstanfaldene.
Hvis man for eksempel oplever et angstanfald i et supermarked,
vil man uvilkårligt flygte ud af supermarkedet, hvorved angsten vil forsvinde.
På den måde indlærer man, at det er farligt og ubehageligt at være i
supermarkeder, således at angstreaktionen til sidst er blevet så forstærket, at
det er fuldstændigt umuligt for en at gå ind i supermarkedet. Noget tilsvarende
gælder over for andre situationer som for eksempel at tage med offentlige
transportmidler eller lignende. Under behandlingen er det meget vigtigt at
finde frem til den slags uhensigtsmæssige indlæringer og modvirke dem, hvorved
angsten kan bekæmpes. Det er blandt andet det, der er idéen ved såkaldt
kognitiv
terapi
Komplikationer
Hvis angsten har bestået gennem et stykke tid, er det meget
almindeligt at udvikle forskellige komplikationer til den. Hyppigt udvikles der
såkaldt agorafobi, hvor man undgår steder, hvor der er andre mennesker som for
eksempel busser, supermarkeder og lignende. Meget svært ramte mennesker med
panikangst med agorafobi kan slet ikke bevæge sig uden for deres dør af frygt
for at få panikanfald og være i en hjælpeløs tilstand blandt fremmede
mennesker.
Panikangst kan også udløse et misbrug af alkohol eller
stoffer, fordi den syge finder ud af, at hun på denne måde i nogen grad kan
dulme de forfærdelige anfald. På langt sigt er det selvfølgelig ikke nogen
holdbar løsning, fordi alkohol eller stofmisbruget i sig selv medfører en række
uheldige komplikationer.
|
Behandling af panikangst
Panikangst kan behandles på to måder, med psykoterapi eller med
medicin og nogle gange i kombination.
Psykoterapi
Såkaldt
kognitiv adfærdsterapi er
effektivt mod panikangst. Man fokuserer på patientens forestillinger omkring
selve panikanfaldet, idet man samtidig informerer om lidelsen og symptomerne,
samt hvorledes de udvikles. På den måde kan det lykkes at få ændret
uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som kan gøre, at panikanfaldet
udvikles. Et andet vigtigt princip er en gradvis udsættelse for de situationer,
som medfører angst. På den måde kan patienten lære at håndtere og til sidst
undertrykke sin angstreaktion.
Medicin
Nogle mennesker har ikke tilstrækkelig effekt af
psykoterapien, eller måske er den ikke praktisk mulig. I den situation kan
antidepressiva af typen SSRI være særdeles effektiv over for panikangst. Man
skal være opmærksom på, at angsten i begyndelsen kan forværres af medicinen,
men siden hen vil den aftage. Det er derfor vigtigt at starte med en lav dosis
og trappe gradvist op. Man kan også benytte angstdæmpende lægemidler, de
såkaldte benzodiazepiner. De er som regel effektive, men man foretrækker
antidepressiva, hvor der ikke er den samme risiko for tilvænning.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Prognosen må siges at være god. I hvert fald hvis man kommer i
behandling. Mange patienter har glæde af psykoterapi, og hvis ikke det er
tilstrækkeligt kan man som nævnt supplere med medicinsk behandling med
antidepressiva.
Det er imidlertid vigtigt, at man kommer hurtigt i behandling,
fordi man ellers risikerer at indlære undvigeadfærd. Det vil sige, at man
tilpasser sig sin sygdom, for at undgå de ubehagelige angstanfald. For eksempel
hvis man oplever angst ved at tage med busser eller fly, begynder man at vælge
andre transportmidler, så som egen bil osv. Derved undgår man ganske vist
angsten, men man vender sig også gradvist til, at der er mere og mere man ikke
kan. På et tidspunkt får man måske angst i sin bil, og så kan man heller ikke
det mere. På den måde vil sygdommen efterhånden indsnævre ens verden og
muligheder mere og mere. Det er derfor det er meget vigtigt gennem behandling
(for eksempel adfærdsterapi eller kognitiv terapi) at modvirke denne
tendens.
|
Panikangst som led i depression
Nogle gange kan panikanfald være et symptom på en
depression. Det er derfor
meget vigtigt, at lægen eller psykiateren er omhyggelig med at stille den
rigtige diagnose. Panikangst kommer typisk hos unge voksne, så hvis en patient
for første gang oplever panikangst som for eksempel 60-årig, så er det næsten
altid en depression, som ligger bag. Psykoterapeutisk er behandlingen
anderledes, og depressionen er vigtig at erkende, blandt andet på grund af
selvmordstankerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 04.01.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression