 | |
| Parkinsons sygdom (Paralysis agitans) |
|
|
Af Lene Wermuth, overlæge, speciallæge i nervesygdomme (neurologi)
|
Hvad er Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom er karakteriseret af muskelstivhed og rysten
samt nedsatte og langsomme bevægelser. Sygdommen kan ikke helbredes, men den
kan effektivt holdes nede i mange år med medicin.
Parkinsons sygdom er ret hyppig i Danmark, man regner med at
cirka én ud af 1.000 danskere har sygdommen. Parkinsons sygdom blev første gang
beskrevet af den engelske læge James Parkinson i 1817. Parkinsons sygdom er
desuden en af de almindeligste sygdomme i nervesystemet blandt ældre mennesker.
Parkinsons sygdom er en kronisk neurodegenerativ sygdom, hvor man de sidste 40
år har fået en væsentlig større viden om årsag og
behandlingsmuligheder.
|
Hvorfor får man Parkinsons sygdom?
Hvad der udløser Parkinsons sygdom ved man ikke med sikkerhed.
Man mener, at en kombination af genetisk skrøbelighed, det vil sige arv, og
udefrakommende faktorer som miljø, opvækst og toksiske påvirkninger kan have
betydning for, at sygdommen opstår.
Parkinsonsyndromet, der også betegnes parkinsonisme er en
betegnelse for tilstande med lignende symptomer som ved Parkinsons sygdom.
Visse lægemidler, som anvendes ved psykiske sygdomme herunder specielt midler,
der har en virkning på nervesystemet (neuroleptica), kan fremkalde
parkinsonisme. En særlig gruppe udgøres af patienter med parkinsonisme samt
andre symptomer fra nervesystemet. Disse former kaldes
'atypisk
Parkinsonisme', tidligere kaldet 'parkinson plus'.
Blodpropper i hjernen kan også give
parkinsonisme.
Cirka 20-30 procent af de patienter, som får stillet diagnosen
Parkinsons sygdom, vil have et andet sygdomsforløb. Effekten af behandlingen
vil her være anderledes, og sygdomsforløbet kan være mere uforudsigeligt.
Sygdommen begynder oftest i 50 til 70 års alderen, og
hyppigheden stiger med alderen. Det er sjældent sygdommen debuterer før 40 års
alderen. Mænd angribes lidt hyppigere end kvinder.
|
Parkinsons sygdom skyldes mangel på et signalstof (dopamin) i
hjernen. Dette stof dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen kaldet basale
ganglier. Hjernen skal hele tiden bruge dette stof til kontrol af bevægelse -
det dannes og nedbrydes derfor konstant. Ved Parkinsons sygdom nedsættes
produktionen, mens nedbrydningen fortsætter som normalt, hvorfor man efter et
stykke tid kommer i underskud af signalstoffet.
|
Hvordan føles Parkinsons sygdom?
-
muskelstivhed
-
rysten, som en rysten i hvile
-
langsomme bevægelser
Symptomerne vil ofte starte i den ene side af kroppen for
derefter på et senere tidspunkt at inddrage begge sider. Sygdommen kan desuden
give følgende symptomer:
-
Nedsat mimik i ansigtet
-
Nedsat stemmekraft
-
Problemer med spytflåd på grund af langsomme
synkebevægelser
-
Langsom og mere gnidret skrift
-
Problemer ved at knappe knapper
-
Dårlig balance
-
Besvær med at vende sig i sengen
-
Almen træthed.
Symptomerne kommer snigende. Ofte er det omgivelserne, som først
bemærker de langsomt indsættende ændringer.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen Parkinsons sygdom?
Diagnosen Parkinsons sygdom bygger på patientens sygehistorie og
den kliniske neurologiske (neuron = nervecelle) undersøgelse. Hertil kommer
supplerende hjælpeundersøgelser f.eks blodprøver, CT- og/eller MR scanning, som
anvendes ved tvivlstilfælde kun for at udelukke anden årsag til symptomerne.
Hvis man har Parkinsons sygdom vil ens blodprøver og scanninger være normale.
Hvis der er mistanke om diagnosen, bør den endelige diagnose stilles af en
neurolog eller på en neurologisk afdeling, inden behandling iværksættes. Hvis
neurologen finder et atypisk symptommønster og tegn, der ikke umiddelbart er
karakteristisk for Parkinsons sygdom, og der f.eks ikke er nogen effekt af
medicin, kan man i disse tvivlstilfælde vælge at foretage en anden type
scanning (f.eks. DAT-scanning). Denne type scanning kan således være med til at
be- eller afkræfte diagnosen Parkinsons sygsdom. Nyere viden viser, at valget
af den tidlige behandling kan være af afgørende betydning for sygdomsforløbet.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt med grundig information og tid til at acceptere
den nye situation.
|
Fysisk træning
For at bevare bedst mulig funktion bør personen i hele
sygdomsforløbet stimuleres til det højest mulige fysiske aktivitetsniveau. Bør
dagligt gå ture, stavgang, cykle og dyrke alle former for motion, som kan holde
den fysiske tilstand ved lige. Fysisk træning kan endvidere foregå ved
stimulation fra pårørende og ved regelmæssig træning af fysio- og
ergoterapeuter.
|
Psykisk aktivering
En del patienter med parkinsons sygdom har tendens til at
isolere sig, og en del har også i perioder tendens til depression. Depressionen
kan behandles med medicin. Det er vigtigt at holde sig i gang, og mange har
glæde af de foranstaltninger, der er etableret via dels Dansk
Parkinsonforening, men også ældreklubber og dagcentre. Patienter med
parkinsonisme kan også i varierende grad have påvirkning af
hukommelsen.
|
Hvordan behandles Parkinsons sygdom?
Den medicinske behandling af Parkinsons sygdom vil være med
medicin som:
-
Enten forbedrer virkningen af det eksisterende signalstof
dopamin i hjernen.
-
Hæmmer nedbrydningen.
-
Erstatter det manglende dopamin.
-
Hæmmer de nedbrydende enzymer og hermed forsinker
nedbrydningen.
-
For patienter, som har haft sygdommen i mange år, hvor der er
opstået komplikationer til behandlingen, kan operation komme på
tale.
|
Der eksperimenteres desuden med flere forskellige
behandlingsperspektiver.
Dansk Parkinson
Forening
Man kan få støtte og videre information i Dansk
Parkinsonforening. Besøg foreningens hjemmeside på:
www.parkinson.dk |
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod Parkinsons sygdom
|
|
|
Sidst opdateret: 02.10.2009
|
| |
|
OCD?
