 | |
| Parkinsons sygdom og behandling |
|
|
Af Lene Wermuth, overlæge, speciallæge i nervesygdomme (neurologi)
|
Hvordan behandles Parkinsons sygdom medicinsk?
Den medicinske behandling af Parkinsons sygdom består af
følgende:
-
Medicin som bedrer virkningen af signalstoffet dopamin i
hjernen.
-
Medicin som erstatter det manglende dopamin, eller hæmmer de
nedbrydende enzymer.
-
Medicin som påvirker andre signalsystemer i hjernen eksempelvis
serotonin
Det er nødvendigt at tilpasse behandlingen individuelt , fordi
sygdommen har meget forskellige forløb. Derfor kan den samme medicinske
behandling ikke anvendes til alle med Parkinsons syge. Nogle med sygdommen vil
have et mere atypisk forløb, hvor man skal være opmærksom på risikoen for
bivirkninger.
DBehandlingen kan påvirkes af den alder hvorved sygdommen bryder
ud. Behandlingen og behovet for at dæmpe symptomerne afhænge blandt andet også
af, sociale forhold og hvilket erhverv man har. Når diagnosen stilles, er det
derfor vigtigt at både den syge og de pårørende inddrages i beslutningen om,
hvilken behandlingsplan der skal lægges.
Når diagnosen stilles, er det derfor vigtigt at både den syge og
de pårørende inddrages i beslutningen om, hvilken behandlingsplan der skal
lægges.
Man har en formodning om, at hvis der ventes med den medicinske
behandling, har det indflydelse på sygdommens videre forløb. Det er desuden
vigtigt, at ændringer i medicin og dosis foregår langsomt. På den måde kan man
bedre vurdere effekten af medicinen, og undgå overdosering. Medicinsk
behandling af Parkinsons sygdom, kan dog ikke fjerne symptomerne
fuldstændig.
|
Hvilken medicin kan man få?
 |
|
DEBAT
Lider du af parkinsons sygdom - eller har du sygdommen inde på
livet?
I
debatten om parkinson kan du udveksle
erfaringer og gode råd med ligestillede. |
|
|
Medicin til behandling af Parkinsons sygdom falder i forskellige
grupper afhængig af deres virkemåde. Nedenfor er en liste over grupperne. I
skemaet nederst kan man se de enkelte former for medicin.
-
Dopamintilførsel: Levodopa og dekarboxylasehæmmer (tabletter,
kapsler og depotkapsler)
-
Dopaminforstærkende enzymhæmmer (tabletter)
-
Dopamin receptor stimulerende dopaminagonister (tabletter,
plaster og injektionsbehandling)
-
Acetylkolinerge hæmmere (tabletter eller
injektionsmidler)
-
Glutaminerg hæmmere (tabletter)
|
Udsigt for fremtiden
Der kan være svingninger i medicinens symptomdæmpende effekt og
udvikling af ufrivillige bevægelser. Dette er meget generende, men opstår
sædvanligvis først efter mange års behandling. Fremkomsten af ny medicin har
mindsket langtidsproblemerne.
Tiltagende intellektuelle og psykiske problemer kan være et
problem for mange. En del patienter med Parkinsons sygdom har tendens til at
isolere sig. En del har også i perioder tendens til depression. Medicinen kan
på længere sigt give psykiske problemer i form af natlige mareridt, forvirring
(konfusion)- og i værste fald hallucinationer
|
God og nærende kost er vigtigt
Patienter med Parkinsons sygdom bliver ofte tilbøjelige til at
spise og drikke for lidt på grund af langsommelighed og måske ængstelse for
øget tendens til hyppig vandladning.
Det er vigtigt at indtage alsidig, fiberrig og nærende kost,
som kan modvirke den tendens til forstoppelse, som kan følge med sygdommen.
-
Forstoppelse kan sinke mavesækkens tømning og dermed hæmme
medicinindtagelsen
-
Nedsat væskeindtagelse bidrager ligeledes til forstoppelse
-
Medicinindtagelse bør ske før måltider. Husk rigelig med væske,
så medicinindtagelsen ikke forsinkes
-
En proteinfattig diæt kan for nogle patienter have indflydelse
på effekten af medicinen.
|
Motion
Daglig motion er vigtig og bør bestå af mindst ½ times bevægelse
for eksempel: Gang, løb, cykling eller træning i motionscenter, hvor det netop
er vigtigt at modvirke sygdommens påvirkning af kroppen.
|
Andre former for behandling
Der findes flere kirurgiske behandlingsprincipper.
Elektrisk stimulation af forskellige nervecentre i dybden af
hjernen
For en del år siden begyndte man at bruge en metode, hvor man
ved en operation placerer elektroder i hjernen (samme princip som en pacemaker
der giver elektrisk stimulation til hjertet, men her sættes elektroderne i
stedet ind i hjernen) .
Denne operation var i starten specielt til patienter med
kraftig rysten, men i dag bruger man den også til parkinsonpatienter med
udtalte svingninger i tilstanden. I disse tilfælde placeres elektroden lidt
dybere i hjernen.
Operationen tilbydes de patienter, hvor der under maksimal
medicinsk behandling stadig er mange ufrivillige bevægelser, og perioder med
forværring af Parkinson symptomer, hvor disse ikke kan styres med medicinsk
behandling. Behandlingen kan reducere sygdomssvingningerne og livskvaliteten
for den enkelte.
Disse operationer foregår i et samarbejde mellem neurologisk
og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og på Århus
Universitetshospital.
Destruktion af visse nervecentre
Destruktion af nervecentre blev brugt, før man fik den
nuværende medicinske behandlig i 70'erne. Princippet afprøves stadig i
udlandet, som mikrokirurgi, hvor det har vist lovende resultater, men
langtidserfaring mangler stadig. Man har derfor ikke indført metoden i Danmark
endnu .
Transplantation af nerveceller fra fostre eller
stamceller
Dette tredje princip er stadig på et eksperimentelt stadium.
Flere af disse operationer er blevet udført i blandt andet Sverige og USA, men
metoden er forbundet med meget usikre resultater.
Dansk Parkinson
Forening
Man kan få støtte og videre information i Dansk
Parkinsonforening. Besøg foreningens hjemmeside på:
www.parkinson.dk |
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod parkinsons sygdom
|
|
|
Sidst opdateret: 20.11.2007
|
| |
|
Påvirker p-piller frugtbarhed... 