 |  |
Pityriasis versicolor (Skælsyge) |
 |
 |
Af Flemming Andersen, Læge og Ulla Søderberg, Speciallæge i hud og kønssygdomme
|
Hvad er pityriasis versicolor?
En hudsygdom fremkaldt af en gærsvamp, Pityrosporum ovale.
Pityrosporum ovale findes i hårbunden hos næsten alle voksne danskere, men
hos nogle få procent giver den anledning til en uskadelig men kosmetisk
uacceptabel hudlidelse. Pityrosporum ovale har desuden betydning for
udviklingen af skæl og arp.
(seboroisk dermatitis).
|
Hvorfor får man pityriasis versicolor?
Under vores opvækst vil vi på et eller andet tidspunkt få
Pityrosporum ovale på kroppen. Den lever et stille og ubemærket liv, indtil
et eller andet får den til at vokse uhæmmet.
Vi ved ikke så meget om hvad, der får den til pludselig at
blomstre op. Men Pityriasis versicolor er særlig hyppig i subtropiske og
tropiske områder, ligesom den herhjemme også er tilbøjelig til at blomstre
op i sommermånederne. Lider man af en kraftig sved eller talgproduktion, har
svampen lettere ved at trænge ind i huden. Lider man af et nedsat
immunforsvar, fro eksempel, hvis man har HIV, har svampen også lettere ved at
brede sig.
|
Hvordan føles pityriasis versicolor?
Pityriasis versicolor findes oftest øverst på ryggen og
brystet, men kan findes over hele kroppen. Om sommeren ses infektionen som
skarpafgrænsede, ujævne pletter. Pletterne er blegrøde til brunlige og
skæller ganske let. Pletterne flyder ofte sammen og danner store plamager, der
kan minde lidt om landkort. Solbadning får farven til at udjævnes, så
tilstanden ikke ses så tydeligt.
Om efteråret begynder pletterne at skælle og ændre farve. De
fremstår nu hvide på en sommerbrun baggrund, og ses altså meget mere end de
gjorde i løbet af sommeren. De fleste patienter med pityriasis versicolor
henvender sig først til lægen på dette tidspunkt.
|
Hvem er i særlig risiko?
-
Personer, der lider af en kraftig sved eller talgproduktion,
for eksempel teenagere
-
Personer, med nedsat immunforsvar.
|
Gode råd
Har man en gang fået svampen er der stor sandsynlighed for at
den kommer igen. Derfor anbefales det at forebygge infektionen fra april måned
som skitseret nedenfor.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen pityriasis
versicolor?
Mange andre hudlidelser kan ligne pityriasis versicolor, men
kræver en helt anden behandling, derfor er det vigtigt at lægen ikke blot
stoler på sit kliniske blik men i stedet foretager nogle videre
undersøgelser.
Ved mistanke om svampeinfektion bør der tages svampeskrab til
mikroskopi og dyrkning. Pityrosporum ovale lyser gulliggrønt eller rødbrunt
når den lyses på med ultraviolet lys (Wood-light).
|
Hos enkelte personer inficerer Pityrosporum ovale hårsækkene
på ryg og bryst. Dette viser sig som kraftigt kløende, acnelignende knopper.
Tilstanden kaldes Pityrosporum folikulitis og ses især i 30-40 års alderen og
først og fremmest hos kvinder. Symptomerne svinder hvis man behandler med
Sporanox®-kapsler.
|
Udsigt for fremtiden
Behandling af det første udbrud vil ret hurtigt få tilstanden
i ro. Men de hvide pletter må du leve med nogle måneder, indtil din overhud
er blevet fuldstændigt gendannet.
Ved at forebygge pityriasis versicolor de følgende somre kan du
undgå igen at få hvide pletter.
|
Hvordan behandles pityriasis versicolor?
Det egentlige udbrud behandles med
Nizoral®-shampoo, der gnides ind i hårbunden og de
angrebne områder én gang dagligt i 10 dage. Shampooen skylles af efter 5
minutter.
I svære tilfælde kan lægen vælge at behandle dig med
Sporanox®-kapsler. Også kapsel
kuren skal følges op med forebyggende behandling det næste år.
Hvis du har haft pityriasis versicolor kan du forebygge nye
udbrud ved at vaske dig to gange ugentligt, som beskrevet ovenfor, med
Nizoral®-shampoo i perioden april til
oktober.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Shampoo og hudmidler mod svamp
Middel mod svamp
|
|
|
Sidst opdateret: 01.09.1998
|
|  |
|