Hvad er PTSD?
Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress
Disorder), er en psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne
til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur,
voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker,
terroristangreb eller et røveri.
 |
 |
| PTSD opstår efter pludselige uventede tab eller
ulykker. |
|
|
|
Sygdommen hører egentlig ikke til depressionerne, men omtales
alligevel her, dels fordi den kan forveksles med en depression, dels fordi den
meget ofte kan udløse en egentlig depression. Herudover kan PTSD kompliceres
af, angstlidelse, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske
lidelser. Lidelsen fører ofte til, at en person fungerer dårligere socialt og i
familien. Ægteskabsproblemer med efterfølgende skilsmisse er ikke
ualmindeligt.
PTSD har været beskrevet langt tilbage i tiden. Det er
skriftlige beskrivelser helt tilbage fra den amerikanske borgerkrig, hvor PTSD
var kendt som Da Costas syndrom. Under Første Verdenskrig kaldtes lidelsen
granatchok. Særligt efter Vietnamkrigen fandtes der gode beskrivelser af
tilstanden. I Danmark er vi først og fremmest blevet bekendt med PTSD hos
personer, som har siddet i tyske koncentrationslejre under krigen (KZ-syndrom),
men også traumatiske hændelser i fredstid kan resultere i PTSD. Særligt i disse
år, hvor Danmark har haft soldater involveret i krigshandlinger ses der mange
tilfælde særligt blandt mænd. Blandt kvinder er den hyppigste årsag voldtægt og
hustruvold.
|
Beskrivelse af PTSD
Efter WHOs definition skal vedkommende have været udsat for en
hændelse af en så truende eller katastrofal karakter, at den kan forårsage
stress hos de fleste mennesker. Hændelsen genopleves gennem påtrængende minder
og tilbagevendende mareridt. Et intensivt ubehag opleves, når man udsættes for
hændelser, som symboliserer eller minder om den traumatiske hændelse. Man
undgår derfor sådanne situationer.
Der kan være delvis hukommelsessvigt i forbindelse med den
traumatiske oplevelse, men det er meget sjældent. Derimod er vedvarende
symptomer på over-følsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation
eller vredesudbrud meget hyppige. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere
sig og er anspændte. Sådanne vanskeligheder kan komme direkte efter traumet
eller først optræde måneder senere. Ifølge definitionen dog ikke mere end seks
måneder senere.
|
Symptomerne ved PTSD kan deles i fem grupper:
-
Genoplevelse af den katastrofale hændelse i
form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flash backs. Genoplevelsen
præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger.
-
Stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet,
som film, TV- programmer og årsdage for traumet.
-
Generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd, får én til
at fare sammen
-
Personlighedsforandring, måske mindsket interesse for ting, som
man tidligere var engageret i, og mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed
til andre mennesker. Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed.
Dette kan dog også skyldes at man har fået en depression oveni.
-
Koncentrationsvanskeligheder og
hukommelsesproblemer.
Traumatiske oplevelser kan direkte resultere i PTSD, men de kan
også virke ved at øge sårbarheden overfor angst og depression eller præge
symptomerne ved en allerede eksisterende psykisk lidelse. Ikke sjældent ser
man, at PTSD udløses af mindre traumer flere år efter, at man har oplevet
hovedtraumet.
|
Hvordan udvikler PTSD sig?
De fleste, som har været udsat for traumatiske oplevelser,
oplever symptomer i dagene og ugerne, som følger. Egentlig PTSD er dog langt
sjældnere. De fleste undersøgelser tyder på, at omkring otte procent af mænd og
20 procent af kvinder udvikler PTSD, og at cirka en tredjedel af disse igen
udvikler den kroniske form.
Ved kronisk PTSD har man perioder med øgede symptomer hvorefter
lidelsen går tilbage eller mildnes, men for nogen kan symptomerne være
konstante og alvorlige i lang tid.
|
Hvor almindeligt er PTSD?
Man har fundet, at så mange som en tredjedel af soldater, som
har været i kamp, fortsat har symptomer på PTSD seks år efter
krigshandlingerne. I fredstid er de mest udsatte brandmænd, politifolk, folk
inden for omsorgsområdet og redningsfolk. Blandt disse grupper finder man, at
omkring otte til ti procent til enhver tid er plaget af symptomer på PTSD. Man
regner med, at omkring fem procent af alle mænd og 10 procent af kvinder vil
opleve PTSD i løbet af livet. Dette er langt færre end de, som har haft mindst
en traumatisk hændelse i livet.
Jo mere livstruende den traumatiske hændelse er, jo større
trussel der er mod liv og helbred, og jo mere udmattet man er, når traumet
kommer, jo større er faren for at udvikle PTSD. Mennesker med sårbarhed for
angstlidelser eller depressioner er mere udsatte end andre. Indadvendte
mennesker er mere sårbare end udadvendte, og de, som har oplevet flere traumer,
er mest udsatte. Social støtte og hjælp til at bearbejde traumet lige efter
hændelsen virker beskyttende. Man kan også sige, at jo mindre forberedt man er,
eller jo mere jeg-fremmed traumet er, jo større er chancen for at udvikle
PTSD.
|
Behandling af PTSD
Siden PTSD-patienter først og fremmest søger behandling for
søvnproblemer, angst eller depression og sjældent fortæller spontant om
smertefulde oplevelser, kan PTSD let blive overset.
Når lidelsen er diagnosticeret, er det først og fremmest vigtigt
at skabe en tryg ramme omkring behandlingen og i personens liv. Selv om man har
samlet meget kundskab om, hvordan lidelsen opstår, og hvilke mekanismer der er
af betydning for at forstå symptomerne, er der endnu ikke kommet nok data fra
kontrollerede behandlingsstudier til, at vi kan sige, at man har fundet frem
til den mest effektive behandling.
Gode studier har vist, at antidepressiva er til stor hjælp mod
depressionssymptomer, angst og søvnproblemer ved PTSD. De mest brugte er
SSRI-præparater
('lykkepiller'), men alle typer
antidepressiva kan
bruges.
Nogle psykoterapiformer virker meget lovende, som for eksempel
kognitiv terapi,
gruppeterapi og eksponeringsterapi. Ved eksponeringsterapi kan patienten først
i tankerne og senere i virkeligheden genopleve den traumatiske hændelse under
kontrollerede forhold sådan, at hun gradvis kan mindske angsten og øge
handlefriheden.
Ved
kognitiv terapi siger
man, at PTSD er en normal reaktion på en abnorm situation. Måden, patienten i
så lang tid har forsøgt at forholde sig til traumet på, er forståelig, men kan
vedligeholde reaktionen.
De seneste år er der fremkommet forskellige psykoterapeutiske
teknikker, som for eksempel
EMDR. Denne metode
omtales kort i et senere kapitel.
Behandling indebærer, at man stopper de faktorer, som
vedligeholder symptomerne. Patienten får oplæring i, hvordan man tænker sig, at
PTSD opstår og vedligeholdes, og får hjælp til at genkende negative automatiske
tanker og til kritisk at granske dem for at korrigere fejlagtige opfattelser om
traumet, sig selv og fremtiden. Ved gradvis genoplevelse hjælpes patienten til
at få et mere realistisk syn på traumet og gradvist tilpasse sine reaktioner
derefter.
Mange føler skyld for hændelsen og bebrejder sig selv, at det i
det hele taget skete, at de overlevede, mens andre ikke gjorde det. Mange
bebrejder sig selv for ting, de ikke har gjort, og mange har også stærke
selvbebrejdelser, fordi de ikke kan blive færdige med traumet og komme videre i
livet. Skyld og skamfølelse må ofte tages specielt op i
behandlingen.
Det som nævnt almindeligt, at personen af al magt forsøger at
undgå sine symptomer og derfor undlader lader være med at gå på arbejde eller
foretage sig andre ting, som hun ved kan provokere symptomerne frem. Det
paradoksale er, at denne undgåelsesadfærd i sig selv kan forværre sygdommen,
bl.a. fordi personens mulighederne for foretage sig noget meningsfuldt bliver
indskrænket eller helt ophører. På den måde kan en langvarig sygemelding
faktisk forværre situationen. En langt mere hensigtsmæssig løsning er, at
personen gradvist og på en fleksibel måde vender tilbage til arbejdet med
støtte fra læge eller psykolog.
|
Forebyggelse af PTSD?
Der foregår en intens forskning i mulighederne for forebyggelse
af PTSD. Undersøgelser viser, at 6 sessioner med kognitiv terapi givet til
mennesker med såkaldt akut stressreaktion (dvs. voldsomme angstsymptomer) – i
modsætning til støttende rådgivning – kan reducere tilfældene af PTSD målt 6
måneder senere. Derimod kan man ikke påvise en effekt af sådanne sessioner
kognitiv terapi, hvis det gives generelt til mennesker, der har været ude for
traumatiske oplevelser.
Den meget brugte enkeltstående samtale med psykolog til alle,
der har oplevet en traumatisk hændelse (en såkaldt debriefing) har man derimod
overraskende ikke kunnet vise en gavnlig effekt af i videnskabelige
undersøgelser. Tværtimod viser nogle undersøgelser højere forekomst af PTSD
blandt soldater, der blev debriefet sammenlignet med soldater, der ikke fik
dette tilbud.
Der foregår i disse år afprøvninger af mulig medikamentel
forebyggelse af PTSD over hele verden, men det er for tidligt at sige noget om
resultaterne.
|
|
Hjælp til fødselsdepression