Annonce
Godartet forstørrelse af prostata
Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (Benign prostata hyperplasi)
Opdateret af Kári Mikines, overlæge, dr. med., speciallæge i urologi

Hvad er godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?

Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel på størrelse med en kastanie. Kirtlen findes kun hos mænd og er placeret under blæren og omkranser hele urinrøret. Kirtlen danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne.

    • Med alderen kan kirtlen begynde at vokse, hvilket sker hos langt de fleste mænd. Denne vækst giver med tiden ofte vandladningsbesvær, fordi kirtlen afklemmer urinrøret, når den vokser.


    • Denne vækst er i sig selv ufarlig, og tilstanden kaldes godartet forstørrelse af blærehalskirtlen.


Hvordan føles forstørret blærehalskirtel?

    • Slap urinstråle

    • Afbrudt vandladning, således at man bruger flere forsøg på at tømme blæren

    • Besvær med at få startet vandladningen, selv om man føler trangen til at tømme blæren

    • Fornemmelse af, at blæren ikke bliver helt tømt ved vandladningen

    • Hyppige vandladninger, både om dagen og om natten

    • At man oplever en pludselig, stærk vandladningstrang. Hos nogle er trangen så kraftig, at man ikke kan holde på vandet

    • Efterdryp af urin efter vandladningen

    • Svie eller smerter ved vandladningen


Det er meget forskelligt, hvilke symptomer man får, og symptomerne varierer også hos den enkelte.

Det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke kun ses ved godartet forstørret blærehalskirtel. Symptomerne kan ses ved en række andre sygdomme. Man bør derfor blive undersøgt af sin læge, hvis man har vandladningsproblemer

Kan der komme andre problemer til?

Hos nogle kan der komme andre problemer til sygdommen. Man taler om, at der tilstøder komplikationer til den godartede forstørrelse af prostata.

  • Vandladningen kan pludselig gå helt i stå. Tilstanden er meget smertefuld og kræver hurtig behandling, blandt andet for at undgå nyreskade.

  • Hos andre bliver blæretømningen langsomt dårligere og dårligere, således at der står mere og mere urin tilbage i blæren efter vandlandingen.

Disse to tilstande kaldes urin-retention. Andre komplikationer til sygdommen kan være gentagne blærebetændelser og udvikling af sten i blæren.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Den praktiserende læge, kan ofte stille diagnosen ved hjælp af nogle få undersøgelser:

  • Man skal ofte udfylde et symptomspørgeskema, hvorfra lægen får et indtryk af, hvilke symptomer, der er tale om, og hvor meget disse generer én.

  • Ofte skal man også udfylde et vandladningsskema, hvor man i 3 døgn registrerer, hvornår og hvor meget man har vandlanding samt hvornår og hvor meget væske, man indtager.

  • Lægen kan føle på blærehalskirtlen med en finger i endetarmen og bedømme, om kirtlen er forstørret.

  • Herudover vil der som regel blive lavet en undersøgelse af urinen, og nyrefunktionen vil blive undersøgt ved hjælp af en blodprøve. Derudover vil lægen tage en blodprøve (prostata specifikt antigen (PSA)) med henblik på at undersøge, om der kunne være tale om kræft i prostata.

Hvis der er behov for yderligere undersøgelser, vil de som regel blive foretaget ved en speciallæge, hvor man kan lave egentlige undersøgelser af vandladningsfunktionen. Blandt andet bedømmes urinstrålens hastighed ved, at man lader vandet i en tragt. Det bedømmes også om blæren tømmes ved vandladningen, hvilket undersøges med en ultralydscanning af blæren. Yderligere vandladningsundersøgelser, røntgen- og ultralydsundersøgelser og blodprøver kan komme på tale.

Læs mere:

Hvordan behandles godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?

Der findes i dag mange måder at behandle godartet forstørrelse af blærehalskirtlen. Overordnet kan siges følgende:

  • Der er kun behov for behandling, hvis éns vandladningssymptomer er så generende, at man selv finder behov for behandling. Dette gælder dog ikke, hvis man har komplikationer (primært nyrefunktionspåvirkning) til sygdommen, idet de bør behandles uanset graden af vandladningssymptomer.

  • De forskellige behandlinger har alle fordele og ulemper, og valget af behandlingsform for den enkelte træffes derfor i fællesskab mellem én selv og lægen.

Overvågent afventen (Watchfull waiting)

Hvis der kun er få symptomer, som ikke generer væsentligt, kan man vælge blot at se tiden an uden behandling. Lægen kan oplyse om, hvilke tegn til forværring, man skal være opmærksom på. Det vil være nødvendigt med jævne mellemrum at konsultere sin læge med henblik på, om der kommer komplikationer til sygdommen, som kræver behandling.

Hvilken medicin kan man få?

Medicinsk behandling kan anvendes, såfremt der ikke er komplikationer til sygdommen. Der anvendes i dag to typer medicin, alfablokkere, som medfører at de små muskelceller i prostata afslappes og 5-alfa-reduktase-hæmmere, som hæmmer væksten af prostata, hvorved kirtlen mindskes.

Udover disse to typer medicinsk behandling findes i dag en række forskellige former for naturmedicin på markedet, som kan købes i håndkøb. Produkterne indeholder udtræk af savpalme, som i nogle videnskabelige undersøgelser har vist sig at have en moderat effekt på vandladningsbesvær, hvis den daglige dosis er på 320 mg savpalmeekstrakt.

Der bør skelnes mellem naturlægemidler og øvrige produkter, idet kun naturlægemidler er godkendt af lægemiddelstyrelsen.

Der findes i litteraturen offentliggjorte studier om savpalme, og Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af disse studier vurderet, at effekten på vandladningsbesvær og lettere godartet forstørrelse af blærehalskirtelen (prostata) er underbygget.

I Danmark findes der flere naturlægemidler på markedet, som er godkendt af lægemiddelstyrelsen. Disse produkter har dokumentation for at indeholde 320 mg savpalmeekstrakt enten pr. kapsel eller fordelt over flere kapsler.

I modsætning til naturlægemidler kan man ikke være sikker på, hvad diverse kosttilskud og urteprodukter indeholder, og derfor anbefales disse præparater generelt ikke af urologer.

Hvilke operationer tilbydes ved godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?

Ved operation på prostata fjernes en del af det forstørrede kirtelvæv.

  • TUR-P: Tidligere var den mest almindelige operation er en såkaldt kikkertoperation gennem urinrøret, hvor en del af prostatavævet skrælles væk (TransUrethral Resection af Prostata (TUR-P)). Denne operation kræver oftest indlæggelse i nogle dage, hvor man har kateter i blæren, mens blødningen ophører. Operationen anvendes stadig væk, men er i stigende grad afløst af mere skånsomme operationer som:

  • Laser-vaporisation: Ved hjælp af laserenergi fjernes en del af prostatavævet ved fordampning. Behandlingen udføres igennem urinrøret via en kikkert under bedøvelse. Denne behandling indebærer meget beskeden blødning, og kateteret kan fjernes få timer efter operationen. Den nye 'greenlight laser' (grøn laser) er meget populær, da indlæggelsestiden er kort på grund af lille risiko for blødning.

  • Elektrovaporisation: Med en særlig bipolær elektrode (Mushroom) som indføres gennem urinrøret opvarmes vævet så det fordamper. I forhold til laser-vaporizationen fjernes der mere væv, men der kan være en lidt større risiko for blødning.

  • Hvis blærehalskirtlen kun er lidt forstørret, kan det nogle gange være tilstrækkeligt at lægge et snit ned gennem blærehalskirtlen uden at fjerne noget væv og derved skabe bedre plads i urinrøret.

  • Hvis blærehalskirtlen er meget stor, kan det være nødvendigt at operere gennem maveskindet - denne operationsform er dog sjælden i dag.

Operation er den mest effektive behandling, der findes i dag. De fleste patienter mærker et gavnligt resultat, og forbedring af symptomerne er mere udtalt efter operation end med medicinsk behandling.

Operation er dog også den behandlingsform, hvor der er størst risiko for, at der tilstøder komplikationer. De mest almindelige er:

  • Bagudrettet sædafgang, hvilket vil sige, at sæden ved sædafgang ikke skydes ud gennem urinrøret, men op i urinblæren. Sæden kommer ud ved efterfølgende vandladning. Dette vil cirka 75 procent udvikle efter operationen.

  • Cirka én procent vil få varige problemer med at holde på vandet efter operationen, fordi urinrørets lukkemuskel bliver beskadiget under indgrebet

  • Cirka 10 procent udvikler efter operationen en forsnævring i urinrøret på grund af arvævsdannelse. Dette vil oftest nødvendiggøre en mindre operation.

  • Enhver operation på en ældre mand kan medføre potensproblemer - også prostata-operationer men typisk hos mindre en 10 procent.

Holdbarheden af operationen er god. Da hele blærehalskirtlen ikke fjernes, kan nogle dog med tiden få behov for en ny operation. Efter 10 år vil cirka 20 ud af 100 have fået en ny operation, mens 80 stadig har et godt resultat.

Læs i artiklen om kirurgisk behandling af godartet forstørrelse af prostata

Findes der andre mere skånsomme operative behandlinger?

Der findes i dag og udvikles til stadighed en række nye metoder til behandling af godartet forstørret blærehalskirtel.

De nye teknikker anvendes ikke alle steder i Danmark, men en del steder har man taget en eller flere nye teknikker i brug.

Termoterapi: Ved hjælp af mikrobølger, laserlys eller radiobølger opvarmes prostatavævet til mere end 45 grader Celsius. Herved dør en del af cellerne i prostata. Behandlingerne udføres igennem urinrøret enten via specielle kateter eller via en kikkert. Der fjernes ikke væv under operationen, men blærehalskirtlen vil mindskes i løbet af de første måneder efter behandlingen. Det er karakteristisk for termoterapimetoderne, at man ofte skal bære kateter i én til to uger efter operationen, det vil sige i længere tid end efter den traditionelle operation - oftest én-tre dage - og at nogle patienter oplever en del irritationssymptomer i de første uger. Yderligere indtræder effekten af behandlingen hos de fleste først efter seks til 12 uger, mens effekten af den traditionelle operation oftest indtræder inden for de første fire uger efter operationen.

Laser-resektion: Ved hjælp af laserenergi fjernes en del af prostatavævet. Laserlyset anvendes til skære kirtelvævet væk med. Behandlingen udføres igennem urinrøret via en kikkert.

Stents: Man skaber passage ved at oplægge et kort rør, der hvor kirtlen afklemmer urinrøret. Stenten bliver liggende og skal udskiftes med mellemrum. Behandlingen tilrådes primært patienter, som ikke kan tåle en almindelig operation, samt til patienter med urinretention, dvs. patienter, der ikke kan tømme blæren.

Er kateterbehandling også en mulighed?

Hos nogle med urinretention kan det blive nødvendigt at behandle med permanent kateter, såfremt man ikke kan tåle en operation. Man kan få et permanent kateter enten gennem urinrøret eller gennem maveskindet. Med permanent kateter har man større risiko for at få blærebetændelse. Et alternativ er, at man selv lærer at tømme blæren med et kateter. Man slipper herved for at have et kateter liggende hele tiden, idet kateteret fjernes, når blæren er tømt.

Du kan læse mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Læs mere om GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA

Original tekst af Betina Nørby, speciallæge i urologi og Poul Chr. Frimodt-Møller, overlæge i urinvejssygdomme

Sidst opdateret: 25.09.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark