 | |
| Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (Benign prostata hyperplasi) |
|
|
Opdateret af Kari Mikines, overlæge,
dr. med., speciallæge i urologi
|
Hvad er godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?
Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel på størrelse med en
kastanie. Kirtlen findes kun hos mænd og er placeret under blæren og omkranser
hele urinrøret. Kirtlen danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden
fra testiklerne.
-
Med alderen kan kirtlen begynde at vokse - hvilket sker hos
langt de fleste mænd. Denne vækst giver med tiden ofte vandladningsbesvær,
fordi kirtlen afklemmer urinrøret, når den vokser.
-
Denne vækst er i sig selv ufarlig, og tilstanden kaldes
godartet forstørrelse af blærehalskirtlen.
|
Hvordan føles forstørret blærehalskirtel?
-
Slap urinstråle
-
Afbrudt vandladning, således at man bruger flere forsøg på at
tømme blæren
-
Besvær med at få startet vandladningen, selv om man føler
trangen til at tømme blæren
-
Fornemmelse af, at blæren ikke bliver helt tømt ved
vandladningen
-
Hyppige vandladninger, både om dagen og om natten
-
At man oplever en pludselig, stærk vandladningstrang. Hos
nogle er trangen så kraftig, at man ikke kan holde på vandet
-
Efterdryp af urin efter vandladningen
-
Svie eller smerter ved vandladningen
|
Det er meget forskelligt, hvilke symptomer man får, og
symptomerne varierer også hos den enkelte.
Det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke kun ses
ved godartet forstørret blærehalskirtel. Symptomerne kan ses ved en række andre
sygdomme. Man bør derfor blive undersøgt af sin læge, hvis man har
vandladningsproblemer
|
Kan der komme andre problemer til?
Hos nogle kan der komme andre problemer til sygdommen. Man taler
om, at der tilstøder komplikationer til den godartede forstørrelse af prostata.
-
Vandladningen kan pludselig gå helt i stå. Tilstanden er meget
smertefuld og kræver hurtig behandling, blandt andet for at undgå nyreskade.
-
Hos andre bliver blæretømningen langsomt dårligere og
dårligere, således at der står mere og mere urin tilbage i blæren efter
vandlandingen.
|
Disse to tilstande kaldes urin-retention. Andre komplikationer
til sygdommen kan være gentagne blærebetændelser og udvikling af sten i
blæren.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Den praktiserende læge, kan ofte stille diagnosen ved hjælp af
nogle få undersøgelser:
-
Man skal ofte udfylde et symptomspørgeskema, hvorfra lægen får
et indtryk af, hvilke symptomer, der er tale om, og hvor meget disse generer
én.
-
Ofte skal man også udfylde et vandladningsskema, hvor man i 3
døgn registrerer, hvornår og hvor meget man har vandlanding samt hvornår og
hvor meget væske, man indtager.
-
Lægen kan føle på blærehalskirtlen med en finger i endetarmen
og bedømme, om kirtlen er forstørret.
-
Herudover vil der som regel blive lavet en undersøgelse af
urinen, og nyrefunktionen vil blive
undersøgt ved hjælp af en
blodprøve. Derudover vil lægen tage
en blodprøve (prostata specifikt antigen (PSA)) med henblik på at undersøge, om
der kunne være tale om kræft i prostata.
|
Hvis der er behov for yderligere undersøgelser, vil de som regel
blive foretaget ved en speciallæge, hvor man kan lave egentlige undersøgelser
af vandladningsfunktionen. Blandt andet bedømmes urinstrålens hastighed ved, at
man lader vandet i en tragt. Det bedømmes også om blæren tømmes ved
vandladningen, hvilket undersøges med en ultralydscanning af blæren. Yderligere
vandladningsundersøgelser, røntgen- og ultralydsundersøgelser og blodprøver kan
komme på tale.
|
Hvordan behandles godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?
Der findes i dag mange måder at behandle godartet forstørrelse
af blærehalskirtlen. Overordnet kan siges følgende:
-
Der er kun behov for behandling, hvis éns vandladningssymptomer
er så generende, at man selv finder behov for behandling. Dette gælder dog
ikke, hvis man har komplikationer (primært nyrefunktionspåvirkning) til
sygdommen, idet de bør behandles uanset graden af
vandladningssymptomer.
-
De forskellige behandlinger har alle fordele og ulemper, og
valget af behandlingsform for den enkelte træffes derfor i fællesskab mellem én
selv og lægen.
|
Overvågent afventen (Watchfull waiting)
Hvis der kun er få symptomer, som ikke generer væsentligt, kan
man vælge blot at se tiden an uden behandling. Lægen kan oplyse om, hvilke tegn
til forværring, man skal være opmærksom på. Det vil være nødvendigt med jævne
mellemrum at konsultere sin læge med henblik på, om der kommer komplikationer
til sygdommen, som kræver behandling.
|
Hvilken medicin kan man få?
Medicinsk behandling kan anvendes, såfremt der ikke er
komplikationer til sygdommen. Der anvendes i dag to typer medicin,
alfablokkere, som medfører at de små muskelceller i prostata afslappes og
5-alfa-reduktase-hæmmere, som hæmmer væksten af prostata, hvorved kirtlen
mindskes.
Udover disse to typer medicinsk behandling findes i dag en række
forskellige former for naturmedicin på markedet, som kan købes i håndkøb.
Produkterne indeholder udtræk af savpalme, som i nogle videnskabelige
undersøgelser har vist sig at have en moderat effekt på vandladningsbesvær,
hvis den daglige dosis er på 320 mg savpalmeekstrakt.
Der bør skelnes mellem naturlægemidler og øvrige produkter, idet
kun naturlægemidler er godkendt af lægemiddelstyrelsen.
Der findes i litteraturen offentliggjorte studier om savpalme,
og Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af disse studier vurderet, at effekten
på vandladningsbesvær og lettere godartet forstørrelse af blærehalskirtelen
(prostata) er underbygget.
I Danmark findes der flere naturlægemidler på markedet, som er
godkendt af lægemiddelstyrelsen. Disse produkter har dokumentation for at
indeholde 320 mg savpalmeekstrakt enten pr. kapsel eller fordelt over flere
kapsler.
I modsætning til naturlægemidler kan man ikke være sikker på,
hvad diverse kosttilskud og urteprodukter indeholder, og derfor anbefales disse
præparater generelt ikke af urologer.
|
Hvilke operationer tilbydes ved godartet forstørrelse af
blærehalskirtlen?
Ved operation på prostata fjernes en del af det forstørrede
kirtelvæv.
-
Den mest almindelige operation er en såkaldt kikkertoperation
gennem urinrøret, hvor en del af prostatavævet skrælles væk (TransUrethral
Resection af Prostata (TUR-P)). Denne operation kræver oftest indlæggelse i
nogle dage, hvor man har kateter i blæren, mens blødningen ophører.
-
Hvis blærehalskirtlen kun er lidt forstørret, kan det nogle
gange være tilstrækkeligt at lægge et snit ned gennem blærehalskirtlen uden at
fjerne noget væv og derved skabe bedre plads i urinrøret.
-
Hvis blærehalskirtlen er meget stor, kan det være nødvendigt at
operere gennem maveskindet - denne operationsform er dog sjælden i
dag.
|
Operation er den mest effektive behandling, der findes i dag. De
fleste patienter mærker et gavnligt resultat, og forbedring af symptomerne er
mere udtalt efter operation end med medicinsk behandling.
Operation er dog også den behandlingsform, hvor der er størst
risiko for, at der kommer problemer til senere - der tilstøder komplikationer.
De mest almindelige er:
-
Bagudrettet sædafgang, hvilket vil sige, at sæden ved sædafgang
ikke skydes ud gennem urinrøret, men op i urinblæren. Sæden kommer ud ved
efterfølgende vandladning. Dette vil cirka 75 procent udvikle efter
operationen.
-
Cirka én procent vil få varige problemer med at holde på vandet
efter operationen, fordi urinrørets lukkemuskel bliver beskadiget under
indgrebet
-
Cirka 10 procent udvikler efter operationen en forsnævring i
urinrøret på grund af arvævsdannelse. Dette vil oftest nødvendiggøre en mindre
operation.
-
Enhver operation på en ældre mand kan medføre
potensproblemer -
også prostata-operationer men typisk hos mindre en 10 procent.
|
Holdbarheden af operationen er god. Da hele blærehalskirtlen
ikke fjernes, kan nogle dog med tiden få behov for en ny operation. Efter 10 år
vil cirka 20 ud af 100 have fået en ny operation, mens 80 stadig har et godt
resultat.
|
Findes der andre mere skånsomme operative
behandlinger?
Der findes i dag og udvikles til stadighed en række nye metoder
til behandling af godartet forstørret blærehalskirtel.
De nye teknikker anvendes ikke alle steder i Danmark, men en del
steder har man taget en eller flere nye teknikker i brug.
Termoterapi: Ved hjælp af mikrobølger,
laserlys eller radiobølger opvarmes prostatavævet til mere end 45 Celsius.
Herved dør en del af cellerne i prostata. Behandlingerne udføres igennem
urinrøret enten via specielle kateter eller via en kikkert. Der fjernes ikke
væv under operationen, men blærehalskirtlen vil mindskes i løbet af de første
måneder efter behandlingen. Det er karakteristisk for termoterapimetoderne, at
man ofte skal bære kateter i én til to uger efter operationen, det vil sige i
længere tid end efter den traditionelle operation - oftest én-tre dage - og at
nogle patienter oplever en del irritationssymptomer i de første uger.
Yderligere indtræder effekten af behandlingen hos de fleste først efter seks
til 12 uger, mens effekten af den traditionelle operation oftest indtræder
inden for de første fire uger efter operationen.
Laser-vaporisation: Ved hjælp af laserenergi
fjernes en del af prostatavævet ved fordampning. Behandlingen udføres igennem
urinrøret via en kikkert under bedøvelse. Denne behandling indebærer meget
beskeden blødning, og kateteteret kan fjernes få timer efter operationen. Den
nye 'greenlight laser' (grøn laser) er meget populær, da indlæggelsestiden er
kort.
Elektrovaporisation: Med en særlig bipolær
elektrode (Mushroom) som indføres gennem urinrøret opvarmes vævet så det
fordamper. I forhold til laser-vaporizationen fjernes der mere væv, men der kan
være en lidt større risiko for blødning.
Laser-resektion: Ved hjælp af laserenergi
fjernes en del af prostatavævet. Laserlyset anvendes til skære kirtelvævet væk
med. Behandlingen udføres igennem urinrøret via en kikkert.
Stents: Man skaber passage ved at oplægge et
kort rør, der hvor kirtlen afklemmer urinrøret. Stenten bliver liggende og skal
udskiftes med mellemrum. Behandlingen tilrådes primært patienter, som ikke kan
tåle en almindelig operation, samt til patienter med urinretention, dvs.
patienter, der ikke kan tømme blæren.
|
Er kateterbehandling også en mulighed?
Hos nogle med urinretention kan det blive nødvendigt at behandle
med permanent kateter, såfremt man ikke kan tåle en operation. Man kan få et
permanent kateter enten gennem urinrøret eller gennem maveskindet. Med
permanent kateter har man større risiko for at få
blærebetændelse. Et alternativ er, at
man selv lærer at tømme blæren med et kateter. Man slipper herved for at have
et kateter liggende hele tiden, idet kateteret fjernes, når blæren er
tømt.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod forstørret blærehalskirtel
Midler mod forstørret blærehalskirtel
|
|
Original tekst af Betina Nørby, speciallæge i urologi og Poul Chr. Frimodt-Møller, overlæge i urinvejssygdomme
|
Sidst opdateret: 03.12.2008
|
| |
|
Gør ondt under sex! 
